El Lisitskij

Russisk kunstner

Lazar Markovitsj Lisitskij (russisk: Ла́зарь Ма́ркович Лиси́цкий, Om denne lydfil lyt ?; født 11. el. 23. november 1890[1]; død 30. december 1941, bedre kendt som El Lisitskij, russisk: Эль Лиси́цкий, jiddisch: על ליסיצקי), var en russisk kunstner, designer, fotograf, typograf, polemiker og arkitekt.

El Lisitskij
Fotografisk selvportræt 1914
Personlig information
Født 10. november 1890 Rediger på Wikidata
Pochinok(ru), Smolensk oblast
Død 30. december 1941 (51 år) Rediger på Wikidata
Moskva, Rusland Rediger på Wikidata
Dødsårsag Tuberkulose Rediger på Wikidata
Gravsted Donskoje kirkegård Rediger på Wikidata
Ægtefælle Sophie Lissitzky-Küppers Rediger på Wikidata
Barn Jen Lissitzky Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Technische Universität Darmstadt,
Rigas tekniske universitet Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, typograf, tegner, fotograf, billedkunstner, typograf, lærer, arkitekt, designer, grafiker Rediger på Wikidata
Fagområde Avantgarde, fotokunst, arkitektur, billedkunst Rediger på Wikidata
Deltog i Documenta III Rediger på Wikidata
Genre Suprematisme, Konstruktivisme Rediger på Wikidata
Bevægelse Suprematisme, Konstruktivisme Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Lisitskij deltog 29.-31.maj 1922 i Kongress der Union Internationaler Fortschrittlicher Künstler (International Congress of Progressive Artists)
Fra venstre : Ukendt dreng, Werner Graeff, Raoul Hausmann, Theo van Doesburg, Cornelis van Eesteren, Hans Richter, Nelly van Doesburg, ukendt (De Pistoris?), El Lisitskij, Ruggero Vasari, Otto Freundlich (?), Hannah Höch, Franz Seiwert og Stanislaw Kubicki

El Lisitskij blev uddannet på den tekniske højskole i Darmstadt 1909-14. Tilbage i Rusland kom han under indflydelse af Kasimir Malevitj, sluttede sig til konstruktivisterne[2] og underviste en periode på kunstakademiet i Moskva, men rejste 1922 tilbage til Tyskland, hvor han 1925 med Hans Arp skrev Die Kunstismen. I Bauhausmiljøet traf han Theo van Doesburg.[2]

I Tyskland fungerede Lisitskij som formidler mellem den russiske revolutionskunst og den europæiske avantgarde. I Holland havde han kontakt med bevægelsen De Stijl.[3] Tilbage igen i Sovjetunionen fra 1928 virkede han som tilrettelægger af blandt andet bøger og propagandaudstillinger.[3]

Referencer redigér

  1. ^ 10. november 1890 efter den julianske kalender − 23. november 1890 efter den gregorianske kalender − Se evt. Adoption of the Gregorian calendar#Russia (engelsk) for skiftet fra juliansk til gregoriansk kalender
  2. ^ a b El Lisitskij i Store Norske Leksikon hos Snl.no med fagkonsulent for artiklen Jostein Børtnes, Universitetet i Bergen
  3. ^ a b Lisitskij El Lisitskij i Den Store Danske hos Lex.dk af Troels Andersen
  4. ^ a b Til udtrykket "Proun" : "El Lissitzky Proun 19D 1920 or 1921" hos Moma.org : "Between 1919 and 1927 El Lissitzky produced a large body of paintings, prints, and drawings that he referred to by the word Proun (pronounced pro-oon), an acronym for "project for the affirmation of the new" in Russian. Lissitzky's style reflects his training as an architect in Germany before World War I as well as the inspiration of Kazimir Malevich, a fellow teacher at the Vitebsk art school. Lissitzky's radical reconception of space and material is a metaphor for and visualization of the fundamental transformations in society that he thought would result from the Russian Revolution."
    (dansk) : "Mellem 1919 og 1927 producerede El Lissitzky en stor mængde malerier, tryk og tegninger, som han refererede til med ordet Proun (udtales pro-oon), et akronym for "projekt til bekræftelse af det nye" på russisk. Lisitskijs stil afspejler hans uddannelse som arkitekt i Tyskland før Første Verdenskrig samt inspirationen fra Kasimir Malevitj, en kollega på Vitebsk kunstskole. Lisitskijs radikale opfattelse af rum og materiale er en metafor for og visualisering af de fundamentale forandringer i samfundet, som han troede ville følge af den russiske revolution."
  5. ^ (russisk): Плакат «Всё для фронта! Всё для победы!». Москва ; Ленинград : Искусство, 1942 (Москва : Типолитография Госпланиздата). Цветная литография, 1 лист, 90×60 см, 25 000 экз.
    (dansk) via Google Translate: Plakat “Alt til fronten! Alt for sejren! Moskva ; Leningrad: Kunst, 1942 (Moskva: Typolitography of Gosplanizdat). Farvelitografi, 1 ark, 90×60 cm, 25.000 eksemplarer.

Eksterne henvisninger redigér