Elizabeth Warren
Elizabeth Ann Warren (née Herring; født 22. juni 1949 i Oklahoma City, Oklahoma), er en amerikansk jurist og senator fra det demokratiske parti, der siden 2013 har repræsenteret delstaten Massachusetts.
| Elizabeth Warren | |
|---|---|
 Warren i 2019 | |
| Senator for Massachusetts | |
|
Nuværende | |
|
Overtaget embede 3. januar, 2013 Sammen med Ed Markey | |
| Foregående | Scott Brown |
| Personlige detaljer | |
| Født |
Elizabeth Ann Herring 22. juni 1949 (71 år) Oklahoma City, Oklahoma, USA |
| Fulde navn | Elizabeth Ann Warren |
| Nationalitet |
 Amerikaner |
| Politisk parti |
Demokrat (1996–i dag) Republikaner (før 1996)[1] |
| Højde | 1,73 m |
| Ægtefælle(r) |
Jim Warren (g. 1968–1978) Bruce Mann (g. 1980) |
| Uddannelsessted |
University of Houston (B.Sc.) Rutgers University, Newark (J.D.) |
| Religion | Metodist |
| Underskrift |
 |
| Links | |
| På Senatets hjemmeside | |
|
Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Warren har siden 1995 været professor ved Harvard Law School i Cambridge, Massachusetts med speciale i konkursret. Hun forskede i årsagerne til konkurser, specielt for privatpersoner, og har været rådgiver for det nationale lovgivning inden for området. Foruden faglitteratur har hun skrevet bøger om privatøkonomi.
Hun var leder i Congressional Oversight Panel fra oprettelsen 14. november 2008 til oktober 2010. Panelet var en del af den såkaldte TARP-love (Troubled Asset Relief Program), hvor kongressen gav centralbanken lov til at bruge 700 milliarder dollar for at stimulere økonomien. Panelets opgave er at kontrollere centralbanken, samt komme med rapporter om økonomien.[2]
Warrens kollega i Senatet, den progressive senator Bernie Sanders fra delstaten Vermont skulle efter sigende have opfordret hende til at stille op som præsidentkandidat til præsidentvalget i 2016, men da Warren afslog stillede Sanders selv op.[3] Sanders vandt dog hverken Demokraternes nominering eller Warrens støtte: Warren erklærede sin støtte til Sanders' modkandidat Hillary Clinton,[4] som senere gik hen og vandt Demokraternes nominering og senere hen tabte præsidentvalget i november 2016 til den Republikanske kandidat Donald Trump, den 9. juni 2016.[5]
Den 9. februar 2019 offentliggjorde hun sit kandidatur til at blive Demokraternes præsidentkandidat til præsidentvalget i november 2020.[6] Hun trak sit kandidatur den 5. marts 2020 efter skuffende resultater på Super Tuesday, hvor 16 afstemninger blev afholdt.[7]
Udvalgt bibliografiRediger
- The Two-Income Trap: Why Middle-Class Parents are Going Broke. Basic Books. 2004. ISBN 978-0-465-09090-7. (med Amelia Warren Tyagi)
- A Fighting Chance. Henry Holt and Company. 2014. ISBN 978-1627790529. Teksten "Metropolitan Books" ignoreret (hjælp)
ReferencerRediger
- ^ Stephanie Ebbert og Michael Levenson (18. august 2012). "For Professor Warren, a steep climb". The Boston Globe. Hentet 17. april 2015.
- ^ About the Congressional Oversight Panel. Fra netsiderne.
- ^ Laura Bassett (2020-02-15). "The #NeverWarren Attacks Are No Help to Bernie Sanders Either" (engelsk). GQ. Hentet 2020-02-16.
- ^ Carrie Dann (2016-06-09). "Elizabeth Warren Endorses Hillary Clinton on Rachel Maddow Show". NBC News. Hentet 2020-02-17.
- ^ Allan Smith (2016-11-09). "Hillary Clinton loses election in monumental upset". Business Insider.
- ^ "Elizabeth Warren is done exploring: She's officially running for president" (engelsk). Vox. 2019-02-09. Hentet 2020-02-16.
- ^ Brandt, Flemming; Blach Andersen, David (2020-03-05). "Elizabeth Warren trækker sig fra præsidentræs". DR. Hentet 2020-03-06.
Eksterne henvisningerRediger
- Elizabeth Warren på Senatets hjemmeside
 | Stub Denne artikel om en amerikansk politiker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |  |