Donald Trump
Donald John Trump (født 14. juni 1946 i Queens, New York) er en amerikansk forretningsmand, tv-personlighed og republikansk politiker, der står til den 20. januar 2025 at blive USA's præsident (den 47. præsident). Han vandt i denne forbindelse præsidentvalget i 2024, hvor han besejrede den demokratiske modkandidat Kamala Harris.[4]
Donald Trump | |
---|---|
President-elect | |
Nuværende | |
Overtaget embede 6. november 2024 | |
Vicepræsident | J.D. Vance |
Valgt ved | Præsidentvalget 2024 |
Foregående | Joe Biden |
45. amerikanske præsident | |
Embedsperiode 20. januar 2017 – 20. januar 2021 | |
Vicepræsident | Mike Pence |
Del af | Regeringen Donald Trump |
Valgt ved | Præsidentvalget 2016 |
Foregående | Barack Obama |
Efterfulgt af | Joe Biden |
Personlige detaljer | |
Født | 14. juni 1946 (78 år) Queens, New York, USA |
Fulde navn | Donald John Trump |
Nationalitet | Amerikaner |
Politisk parti | Republikaner (1987–1999, 2009–2011, 2012–) |
Andre politiske tilhørsforhold | Demokrat (før 1987, 2001–2009) Reformpartiet (1999–2001) Uafhængig (2011–2012)[1][2] |
Højde | 1,88 m[3] |
Ægtefælle(r) | |
Børn |
|
Mor | Mary Anne Trump (1912–2000) |
Far | Fred Trump (1905–1999) |
Bopæl | |
Uddannelsessted | |
Beskæftigelse |
|
Formue | 5,3 mia. USD (nov 2024)[a] |
Religion | Kristendom |
Underskrift | |
Links | |
Link til Donald Trumps blog, Link til Donald Trumps blog | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Trump har tidligere tjent som USA's 45. præsident i perioden 2017-2021, efter han i forbindelse med præsidentvalget i 2016 besejrede den demokratiske modkandidat Hillary Clinton. Han genopstillede som den republikanske præsidentkandidat ved præsidentvalget i 2020, hvor han – som den 11. præsident i amerikansk historie – ikke lykkes med at opnå genvalg, da han tabte til den demokratiske modkandidatJoe Biden.[5][6] Med sejren ved valget i 2024 blev Trump den ældste person (78 år) i amerikansk historie, der blev valgt som præsident.[7] Med valget i 2024 blev han ligeledes den blot anden person i amerikansk historie til at blive valgt til at tjene som præsident i to ikke på hinanden følgende perioder (den anden var Glover Cleveland).[8]
Trump er født og opvokset i Queens, en bydel i New York City. Han dimitterede med en bachelorgrad i økonomi fra Wharton School i 1968, og begyndte herefter at arbejde for faderens ejendomsvirksomhed. Han fik ansvaret for samme virksomhed i 1971, hvor han udvidede virksomhedens operationer til også at omfatte bydelen Manhattan, ligesom han også omdøbte virksomheden til Trump Organization. Virksomheden har bl.a. beskæftiget sig med at drive, renovere og opføre lejlighedskomplekser, skyskrabere, hoteller, kasinoer og golfbaner. Virksomheden har således bl.a. opført og driver i dag skyskraberne Trump Tower og Trump World Tower på Manhattan i New York City. I 2020 anslog Forbes, at Trumps nettoformue udgjorde $ 2,1 milliarder.
Trump har siden 1970'erne etableret sig som en velkendt mediepersonlighed, der ofte har gjort sig bemærket i det offentlige rum. Således har Trump bl.a. medvirket i adskillige talkshows, ligesom han regelmæssigt har medvirket i forskellige store medieevents og interviews. Dette har afstedkommet, at Trump også har kunne forfølge forskellige sideforretninger, som typisk har bygget på at licensere sit navn og markedsføre andre produkter ved hjælp af sit navn. Af eksempler på sådanne sideforretninger kan nævnes Trump Shuttle, Trump Vodka, Trump Steaks, Trump Mortgage, GoTrump.com og Trump University. Endvidere har Trump fra 1996 til 2015 ejet skønhedskonkurrencen Miss Universe. Trump blev dog for alvor kendt i den amerikanske befolkning, da han mellem 2003 og 2015 producerede og var vært for den populære reality-tv-serie The Apprentice.
Trump annoncerede d. 16. juni 2015 sit kandidatur som republikansk præsidentkandidat. Hans politiske platform er blevet beskrevet som populistisk, protektionistisk og nationalistisk. Til trods for forskellige kontroverser, etablerede Trump sig hurtigt som frontløberen i det republikanske parti, hvilket også resulterede i, at han d. 19. juli 2016 formelt – i forbindelse med det republikanske nationale partikonvent – blev udpeget som republikanernes præsidentkandidat. På trods af at Trump ikke blev favoriseret i de fleste landsdækkende prognoser og meningsmålinger, lykkedes det ham d. 8. november 2016 at slå den demokratiske præsidentkandidat, Hillary Clinton. På daværende tidspunkt var han den ældste amerikanske præsident til at blive valgt til sin første præsidentperiode (siden overgået af Joe Biden), ligesom han var den første uden forudgående militærtjeneste eller anden statslig tjeneste.
Hans præsidentperiode har været præget af adskillige kontroverser, herunder den såkaldte Mueller-undersøgelse (2017-2019), to rigsretsager, hans håndtering af Coronaviruspandemien i 2019-2020 og Stormen på United States Capitol 2021. Flere af Trumps udtalelser har ligeledes været genstand for stor debat og forargelse, herunder har særligt Trumps private Twitter-profil været genstand for forskellige kontroverser. Trump har i denne forbindelse i særlig grad anvendt Twitter og andre sociale medier til at kommunikere direkte med omverdenen og sine følgere. Selvom andre præsidenter, statsoverhoveder og politikere ligeledes har anvendt diverse sociale medier til at kommunikere, har Trumps brug af disse medier skilt sig ud både hvad angår hyppighed og hvad angår indhold. Således har Trump bl.a. videredelt og fremført forskellige udokumenterede påstande og konspirationsteorier på Twitter, ligesom han også har fremført adskillige personangreb på politiske modstandere. Som reaktion på stormen på United States Capitol 2021 valgte de fleste sociale medier, herunder Twitter, at bandlyse Trumps profiler, da disse sociale medier mente, at Trump havde forbrudt sig på deres interne retningslinjer ved bl.a. at tilskynde til vold.
Indenrigspolitisk fik Trump i 2017 gennemført en omfattende skattereform (såkaldte "Tax Cuts and Jobs Act of 2017"), som bl.a. medførte at selskabsskatten i USA blev nedsat fra 35 % til 21 %. Ligeledes kom mange af Trump-administrationens forretningsvenlig tiltag til udtryk gennem større deregulering. Trump førte en strammere indvandringspolitik, som bl.a. kom til udtryk i hans nultolerance-politik, Travel Ban (indrejseforbud til USA for visse nationaliteter) samt hans vedvarende fokus på at bygge en grænsemur langs grænsen med Mexico. I december 2018 fik han gennemført en større fængselsreform (såkaldte "First Step Act"), som bl.a. havde til hensigt at nedsætte antallet af indsatte i landets føderale fængsler. Endvidere har han fået udpeget tre højesteretsdommere, henholdsvis Neil Gorsuch, Brett Kavanaugh og Amy Coney Barrett. Udenrigspolitisk har Trump forfulgt sin "America First"-dagsorden, som bl.a. har medført, at USA har trukket sig fra og genforhandlet forskellige handelsaftaler (fx Trans-Pacific Partnership), ligesom Trump har ført en handelskrig overfor Kina. Ligeledes har Trump trukket USA ud af Paris-aftalen, som havde til formål at begrænse udledning af drivhusgasser, ligesom han også har trukket USA ud af Iran-aftalen, som havde til formål at sikre, at Iran ikke ville udvikle en atombombe. Trump har ved flere lejligheder, som den første amerikanske præsident, mødtes med Nordkoreas leder, Kim Jong-un. Endvidere anerkendte Trump d. 6. december 2017 Jerusalem som Israels hovedstad og annoncerede ved samme lejlighed, at USA's ambassade i Israel ville blive flyttet fra Tel Aviv til Jerusalem. Endvidere fremlagde Trump-administrationen i slutningen af januar 2020 en såkaldt fredsplan – Peace to Prosperity – som havde til hensigt at løse den israelsk-palæstinensiske konflikt. Efterfølgende har flere arabiske lande normaliseret og etableret diplomatiske forbindelser med Israel. Eksempelvis FAE og Bahrain i forbindelse med Abraham-aftalerne i september 2020, som USA ligeledes er medunderskriver af.
Trump er den eneste amerikanske præsident, der er blevet anklaget i rigsretten to gange,[9] i 2019–20 for magtmisbrug og obstruktion af Kongressen, efter at han pressede Ukraine til at undersøge anklager imod Joe Biden, og i 2021 for tilskyndelse til oprør. Senatet frifandt ham i begge sager. Trump nægtede at erkende at han tabte præsidentvalget i USA 2020 til Joe Biden og fremførte i stedet udokumenterede påstand om udbredt valgsvindel,[10][11] herunder forsøgte at omstøde resultaterne.[b] Den 6. januar 2021 opfordrede han sine tilhængere til at marchere til United States Capitol, som mange af dem angreb. Siden han forlod embedet, har Trump fortsat med at dominere det republikanske parti og er dets formodede kandidat til Præsidentvalget i USA 2024.
I maj 2024 fandt en jury i New York Trump skyldig i 34 anklagepunkter vedrørende forfalskning af forretningsdokumenter relateret til en tys-tys betalinger til pornostjernen Stormy Daniels,[23][24][25] hvilket gjorde ham til den første tidligere amerikanske præsident, der er blevet dømt for en forbrydelse.[24] Han er blevet tiltalt i tre andre jurisdiktioner for 54 andre strafferetlige anklagepunkter relateret til hans håndtering af klassificerede dokumenter[26] og bestræbelser på at omstøde præsidentvalget i 2020.[b]
Privatliv
Baggrund og opvækst
Donald John Trump blev født den 14. juni 1946 i nabolaget Jamaica i New York City-bydelen Queens i den amerikanske delstat New York,[27] som det fjerde barn i en søskendeflok på i alt fem. Forældrene – Frederick Christ Trump (normalt blot benævnt Fred Trump) og Mary MacLeod Trump – har begge europæiske aner, hvilket gør at alle Donald Trumps bedsteforældre er født på det europæiske kontinent.[28]
Moderen Mary er født i den skotske by Tong på Isle of Lewis.[29][30] Hun valgte som 18-årig at immigrere til USA, hvor hun d. 11. maj 1930 ankom til New York på skibet RMS Transylvania fra Glasgow, Skotland. Her erklærede hun med det samme, at hun havde til hensigt at søge amerikansk statsborgerskab og permanent ville blive i USA.[31][32][33] Hun var det, der i dag betegnes som en økonomisk migrant, hvor hun var én af mange tusinde skotske statsborgere, der i denne periode flygtede fra de dårlige økonomiske forhold som havde plaget Skotland i kølvandet på 1. verdenskrig.[34][35]
Donald Trumps fader Fred var søn af to tyskfødte immigranter, henholdsvis Frederick Trump Sr. og Elizabeth Christ Trump. Frederick Sr. – Donald Trumps bedstefar – valgte i 1885 at immigrere til New York, fra Kallstadt i Pfalz (som dengang var en del af kongeriget Bayern).[36] Fra den samme lille by kom også faderen til Henry John Heinz, som opfandt Heinz-ketchup, og som er en fjern slægtning til Donald Trump.[37] Frederick arbejdede som barber i New York i årene umiddelbart efter sin ankomst til USA, men i 1891 valgte han at flytte vestpå til Seattle, hvor han købte og drev en restaurant, der også fungerede som et pensionat og bordel.[38][39] I 1892 blev Trump amerikansk statsborger.[40] Han solgte sin restaurant i 1894 og flyttede til Monte Cristo nord for Seattle, som var en lille mineby, hvor der var blevet fundet gul og sølv – forventningen var derfor, at man her kunne tjene en formue.[41] Der viste sig dog ikke at være så mange mineraler i Monte Cristo,[40] og Frederick flyttede derfor efter nogle år tilbage til Seattle. I 1901 vendte Frederick hjem til Kallstadt, Tyskland, hvor han straks forelskede sig i den 11 år yngre Elisabeth Christ, som boede i nabohuset til Fredericks barndomshjem i Kallstadt.[42] På trods af protester fra Fredericks mor – der var bekymret for Elisabeths lavere sociale status – giftede Fredericks sig med Elisabeth, hvorefter parret i 1902 sammen flyttede tilbage til New York.[40] Grundet hjemve flyttede parret kortvarigt tilbage til Tyskland,[40] men fordi de lokale myndigheder beskyldte Frederick for at have forladt Tyskland for at undgå tjeneste i den kejserlige hær, måtte parret på ny flytte tilbage til New York, hvor de endelig bosatte sig i nabolaget Woodhaven, Queens.[c] Parret fik i alt tre børn, hvoraf Fred Trump – som blev født i 1905 – var det andet barn i søskendeflokken.[40]
Efter tilbagekomsten til New York arbejdede Frederick som hotel manager og investere samtidig i fast ejendom samt værdipapirer.[40] I denne forbindelse opbyggede og udviklede han en mindre portefølje af fast ejendom i og omkring nabolaget Woodhaven, Queens. Frederick døde pludseligt i 1918 af influenzaen Den Spanske Syge,[40] og efterlod sig i denne forbindelse en mindre formue i form af ejendomme og værdipapirer til sin familie.[d] Elizabeth satte sig herefter for at forvalte den formue, som hendes mand havde efterladt hende. Det var Elizabeths ønske, at hendes børn skulle overtage kontrollen over ejendomsporteføljen, når de havde gennemført deres skolegang.[40] Fred var ivrig efter at blive involveret og ønskede derfor allerede at starte, efter at han i 1923 havde færdiggjort high school. For at imødekomme Freds ønske etablerede hun selskabet Elizabeth Trump & Son i 1923, hvilket muliggjorde, at Fred i en tidlig alder kunne blive involveret i den daglige drift. Dog var det stadig Elizabeth, der frem til 1926 ledede selskabet og underskrev alt det juridiske, idet Fred endnu ikke havde nået myndighedsalderen (21 år). Selvom Elizabeth løbende afgav mere magt og indflydelse til Fred, så forblev hun involveret i selskabets daglige drift, frem til at hun havde rundet 70 år.
Fred var udlært tømrer, hvilket han supplerede med at følge undervisning i læsning af blåtryk. Han havde allerede i 1926 været involveret i opførelsen af mere end 20 ejendomme i nabolaget Woodhaven, Queens. I henhold til en artikel i The New York Times fra 1927 blev den dengang 21-årige Fred arresteret i forbindelse med optøjer, der involverede KKK-medlemmer. Artiklen påviste dog hverken, om Fred skulle have haft nogen tilknytning eller sympati for KKK, ligesom årsager og hvad han evt. blev anklaget for, ikke fremgår af artiklen. Ligeledes er det uvist, om den dengang relativ ukendte Fred overhovedet blev anholdt i forbindelse med episoden, eller om hans navn blot fremkommer i artiklen grundet en fejlnotering.[44] I 1930'erne var Fred den drivende kraft bag supermarkedet Trump Market, som var beliggende i Woodhaven. Supermarkedet var skelsættende, idet det var det første supermarked i Woodhaven, som muliggjorde at kunderne selv kunne udvælge produkter fra butikshylderne, fremfor at blive ekspederet af personalet. Således var supermarkedets slogan også: "Serve Yourself and Save!". Trump Market blev hurtigt en succes, og efter blot et år valgte Fred at sælge dette til en konkurrerende supermarkedskæde, King Kullen.
Fred og Mary mødte hinanden i forbindelse med en sammenkomst, hvor de øjeblikkeligt forelskede sig i hinanden. De giftede sig i januar 1936, og fik året efter deres første barn Maryanne. I alt fik parret fem børn: Maryanne (1937), Frederick Jr. (1938), Elizabeth (1942), Donald (1946) og Robert (1948). Parret bosatte sig senere i nabolaget Jamaica, Queens, hvor Fred i 1940 opførte parrets hjem.
Uddannelse
Donald Trump gik på en privatskole Kew-Forest School i bydelen Queens, New York, til og med 7. klassetrin. I en alder af blot 13 år blev den unge Trump sendt på en militær kostskole, New York Military Academy, fordi hans forældre havde erfaret, at den livlige Trump havde disciplinære problemer både privat og i skolen.
Efter at Trump dimitterede fra New York Military Academy i 1964, blev han indskrevet på Fordham University i New York City. Her blev han efter to år, i 1966, forflyttet til Wharton School, University of Pennsylvania, som er et såkaldt Ivy League universitet. Sideløbende med at Trump studerede på Wharton School, arbejde han i sin fars virksomhed, Elizabeth Trump & Son. Donald Trump dimitterede i 1968 fra Wharton School, med en bachelorgrad i økonomi.[45]
Familie
Donald Trump har to levende søskende, Maryanne og Elizabeth. Maryanne er uddannet jurist, og var i perioden 1983-2019 føderal dommer. Hun blev i 1983, af Ronald Reagan, udpeget til at være dommer ved den føderale domstol i New Jersey. I 1999 blev hun, af Bill Clinton, udpeget til at være dommer ved den tredje appeldomstol, hvorfra hun i 2019 lod sig pensionere. Elizabeth arbejdede som bankdamme og er i dag pensioneret og bosat i Florida. Trumps ældste broder Fred Jr. døde i alder af blot 42 i 1981 af alkoholisme, hvilket ifølge Donald Trump gjorde, at han ikke prøvede alkohol eller cigaretter.[46] Fred Jr. arbejde i begyndelsen i familievirksomheden, Elizabeth Trump & Son, med havde problemer med at arbejde sammen med faderen, Fred. Fred Jr. valgte derfor at forlade familievirksomheden for i stedet at forfølge sin drøm om at blive pilot. Fred Jr. fik to børn, Fred III og Mary Lea Trump. Mary Lea Trump udgav i 2020 bogen "Too Much and Never Enough", som var stærkt kritisk skildring af Trump-familien, herunder Donald Trump. Flere af bogens skildringer er dog blevet bestridt af andre familiemedlemmer.[47] Trumps lillebror, Robert, døde i 2020 i en alder af 71 år af en hjerneblødning. Robert havde tidligere arbejdet i familievirksomheden, ligesom han havde haft forretningseventyr.
Donald Trump giftede sig i 1977 med Ivana Zelničkova, senere Trump. Sammen fik de tre børn: Donald Jr. (1977), Ivanka (1981) og Eric (1984). Ivanka er født i Tjekkoslovakiet, men er senere immigreret til USA. Parret blev skilt i 1992.
I 1993 giftede Trump sig med Marla Maples, og sammen fik de et barn, Tiffany (1993). Maples og Trump blev skilt i 1999.
Den 26. april 2004 blev Trump forlovet med slovenske Melania Knauss (senere Knauss-Trump), og de blev gift den 22. januar 2005 i Palm Beach i Florida. Til brylluppet omfattede gæsterne blandt andre Bill og Hillary Clinton, Barbara Walters, Tony Bennett og Rudolph Giuliani. Senere samme år blev det kendt at Melania var gravid med Trumps femte barn, Barron William Trump, som blev født i marts 2006.
I 1987 havde Trump i den selvbiografiske bog Art of the Deal hævdet, at bedstefaderen kom fra Sverige, men dette var en fiktion, som faderen benyttede sig af under 2. verdenskrig.[48]
Forretningskarriere
Arbejde i faderens virksomhed
Efter endt uddannelse i 1968 begynde Donald Trump officielt at arbejde i faderens virksomhed. Faderen havde på daværende tidspunkt opbygget sig en stor portefølje af forskellige aktiver og virksomheder – primært relateret til investering og udvikling af ejendomme. Således havde Fred hovedsageligt fokuseret på at udvikle og investere i lejemål til den amerikanske arbejderklasse, primært i de tre New York City bydele: Brooklyn, Queens, og Staten Island.[49] Som eksempel på dette opførte Fred Trump bl.a. et stort lejlighedskompleks i Coney Island, Brooklyn, fra 1963-64 ved navn Trump Village.
Faderen overlod gradvist mere og mere det daglige ansvar til Donald, hvilket bl.a. mundede ud i, at Donald i 1971 blev tildelt posten som virksomhedens præsident. Præsident-titlen anvendes typisk i amerikanske selskaber, og bør ikke forveksles med CEO-titlen, men snare COO-titlen. En af Donalds første gerninger som præsident for selskabet bestod i at omdøbe selskabet til The Trump Organization. Selvom faderen havde tildelt præsident-titlen til Donald, forblev han dog forsat virksomhedens administrerende direktør (CEO) samt bestyrelsesformand.[50] Faderens forretningsimperie bestod i starten af 1970'erne af 48 selskaber samt 15 familie-partnerskaber. Værdien af det samlede forretningsimperie blev i starten af 1970'erne estimeret til et sted mellem $40 millioner og $100 millioner, omend Fred selv vurderede værdien til at være omkring $200 millioner.[50] Her var Donalds primære opgave, som virksomhedens præsident, at varetage driften af de mellem 10.000 og 22.000 lejemål, som forretningsimperiet bestod af. Donald og Fred kom på kanten med loven, da det amerikanske justitsministeriet (DoJ) i 1973 indledt en sag omhandlende brud på den såkaldte 'Fair Housing Act'. Justitsministeriet anklagede Trump Management (en del af The Trump Organization) for at have diskrimineret mod sorte lejere. Der var angiveligt blevet tilføjet en ekstra side til sorte lejeres ansøgning, hvori bogstavet "C" for "Colored" (=farvede) angiveligt var blevet påtrykt. Dette havde angiveligt afstedkommet, at man kunne diskriminere mod sorte lejere og grundløst afvise deres ansøgninger til fordel for hvide lejere.[51] Donald afviste anklagerne, og efter anvisning af sin daværende advokat, Roy Cohn, fremlagde han et modkrav om en erstatning på $100 mio. fra den amerikanske stat, som følge af skader/injurie.[51] Sagen ente med et forlig i 1975, hvori Trump ikke anerkendte, at der var sket noget ulovligt, omend han indvilgede i at iværksætte forskellige tiltag, der skulle øge diversiteten blandt lejerne. Justitsministeriet rejste dog en tilsvarende sag nogle år senere i 1978, hvori de argumenterede for, at Trumps selskab ikke havde overholdt det forlig, der oprindeligt var blevet indgået.[51] Det amerikanske justitsministerie ønskede i denne forbindelse, at selskabet lavede yderligere rapportering til staten, således at de kunne monitorere selskabets udvikling på området. Det er dog uklart, hvad konsekvenserne af sagen har været, og om sagen har ført til signifikante ændringer i The Trump Organization's udlejningsprocedure.[51]
Ejendomsudvikling på Manhattan
Donald Trump begyndte i slutning af 1970'erne at fokusere sine forretninger omkring Manhattan, hvilket stod i skarp kontrast til faderens forretninger. Faderen havde også selv frarådet Donald at investere i ejendomme på Manhattan, men Donald havde angiveligt altid drømt om at gøre forretninger på Manhattan, hvorfor han valgte ikke at følge faderens rådgivning. Det skulle vise sig, at det var et rigtigt godt tidspunk at investere i Manhattan. På grund af byens på det tidspunkt dårlige økonomiske situation blev Donald tilbudt store skattefordele.
I 1978 købte Trump en 50% ejerandel i det daværende Commodore Hotel i partnerskab med hotelkæden Hyatt hotel, som derpå købte de resterende ejerandele. Dette var Donalds første store investering på Manhattan. Commodore Hotel havde på daværende tidspunkt en skrantende økonomi og havde oplevet store milliontab i årene inden Trumps opkøb, hvorfor investeringer og fornyelse af hotellet var påkrævet. Af denne årsag opnåede Donald, fra det på det tidspunkt næsten bankerotte bystyre, skattefrihed for over 40 år i forbindelse med købet af Commodore Hotel. Denne aftale var opnået i samarbejde med Fred Trump, som havde gode forbindelse til den daværende bogmester i New York, Abraham Beame.[52] Donald opnåede lignende skattefordele i forbindelse med mange af sine andre investeringer på Manhattan.[53] Trump brugte $100 millioner på at genopbygge og istandsætte hotellet, som genåbnede i september 1980 under et nyt navn - Grand Hyatt New York.
I 1979 købte Donald rettighederne til bygge et højhus, det der senere skulle blive Trump Tower, på Fifth Avenue, Midtown Manhattan. Planlægning af opførelsen af Trump Tower var allerede blevet påbegyndt årene forinden, hvor arkitekten Der Scutt, som Donald også havde arbejdet med i forbindelse med genopbygningen af Grand Hyatt New York, var blevet hyret. Oprindeligt havde Donald forestillet sig, at Trump Tower udelukkende skulle have været en kontorbygning, men eftersom grunden, hvorpå højhuset skulle opføres, var omfattet af en række lokalpolitiske bestemmelser, blev det besluttet at opføre et højhus bestående af både kontorer, lejligheder og detailforretninger. I fald bygningen udelukkende skulle have indeholdt kontorer, måtte man ikke opføre en ligeså høj bygning, som tilfældet var hvis man valgte at opføre et såkaldt 'mixed-use tower' (bestående af både kontorer, lejligheder og detailforretninger) med offentlig adgang. For at imødekomme kravet om at bygningen skulle være offentlig tilgængelig, blev det endvidere besluttet af opføre et 1.400 m2 atrium, som kvalificerede som "offentligt rum" i henhold til New York Citys reglement. Arbejdet med opførelsen af Trump Tower blev påbegyndt i 1980 og afsluttet godt to år senere i 1982, mens bygningen officielt åbnede i 1983. Trump Tower er 202 meter højt, og er i dag (medio 2019) listet som den 79. højeste bygning i New York City.[54] Donald Trump anvender bygningens 3-etages penthouselejlighed, som sin private residens, når han opholder sig i New York City, mens Trump Tower i dag også huser Trump Organizations hovedkvarter.
Af andre bygninger kan nævnes Trump World Tower, der ligger langs East River, og som blev færdigt i 2001. Umiddelbart efter opførelsen af Trump World Tower påbegyndtes opførelsen af Trump Place, et boligkompleks langs Hudson River. Trump har også en ukendt andel i Trump International Hotel and Tower, en 42-etagers kæmpebygning ved Columbus Circle i hjertet af New York City.
Trump har flere bygge- og hotelprojekter i mange amerikanske byer, og også i andre lande.
Andre forretningsaktiviteter
Trumps navn er også varemærke for en lang række enkeltforetagender, bl.a. indenfor beklædning, parfume og fødevarer.[55] Siden 1999 har Trump således drevet et modelagentur gennem Trump Model Management. I 2005 blev Trump University lanceret, det tilbød kurser i økonomi, iværksætteri, ejendom og ledelse over internettet, med flere internationalt anerkendte professorer.[kilde mangler] Trump University er i dag lukket, efter en række søgsmål hvor der blev indgået forlig.[56] Efter Subprime-krisen investerede Trump fra 2011 også i aktier.[57]
Donald Trump spillede en meget synlig rolle i den langvarige rygtekampagne, der forsøgte at så tvivl om eksistensen af Barack Obamas dåbsattest.[58] Hvis Obama ikke var født i USA, ville han ikke være en gyldig kandidat til præsidentvalget, da kandidater ifølge loven både skal være født i USA og statsborger i USA. Det Hvide Hus frigav senere Obamas fødselsattest.[59] Flere kommentatorer har karakteriseret mistænkeliggørelsen af Obama som en racistisk reaktion på valget af den første afroamerikanske præsident.[60]
I november 2012 valgte Trump at udsende en opfordring til revolution, efter at Barack Obama havde genvundet præsidentembedet.[61]
Formue
Trumps formue | |
---|---|
1984 | 0,4 mia. USD[62] |
1988 | 1,0 mia. USD[62] |
1989 | 1,7 mia. USD[62] |
1996 | 0,45 mia. USD[62] |
1997 | 1,4 mia. USD[62] |
2001 | 1,8 mia. USD[62] |
2004 | 2,6 mia. USD[62] |
2006 | 2,9 mia. USD[62] |
2009 | 2,0 mia. USD[62] |
2012 | 3,1 mia. USD[62] |
2015 | 4,1 mia. USD[63] |
2016 | 4,5 mia. USD[63] |
2017 (maj) | 3,5 mia. USD[64][63] |
2018 | 3,1 mia. USD[63] |
2019 | 3,1 mia. USD[63] |
2020 | 2,1 mia. USD[63] |
2021 | 2,4 mia. USD[63] |
2022 | 3,0 mia. USD[63] |
2023 | 2,5 mia. USD[63] |
2024 (nov.) | 5,3 mia. USD[65] |
Størrelsen på Donald Trumps samlede formue har været heftigt debatteret over årene. Det er dog uklart, hvor stor hans samlede formue er, idet der kun findes et begrænset antal af offentligt tilgængelige dokumenter omhandlende hans forretningsaktivitet. Således er diverse estimater af Donald Trumps formue, fra eksempelvis medier såsom Bloomberg og Forbes, underlagt stor usikkerhed, da disse medier ikke har kendskab til mange af de bagvedliggende finansielle tal. Ligeledes er det værd at bemærke, at Donald Trump i nogen grad har ændret kerneaktiviteten i sin/sine selskaber, således at de ikke længere i så høj grad er fokuseret omkring ejendomsbranchen, som de var i begyndelse af hans karriere i 1970'erne og 1980'erne. Hans mediekarriere og forskellige investeringer heri har medvirket til, at Trump har opbygget sig et stærkt brand, som er blevet en større del af forretningen. Det er i denne forbindelse svært at værdifastsætte immaterielle aktiver, såsom et brand, hvilket ligeledes er medvirkende til at skabe større usikkerhed om Trumps formue. Eksempelvis påstod Trump i 2009, at hans brand alene var $5 milliarder værd, hvilket var noget mere end eksempelvis Forbes opgjorde sin samlede formue til på daværende tidspunkt.[66]
Erhvervsmagasin Forbes startede i 1982 med at udgive deres årlige rangering af de 400 rigeste amerikanske statsborgere - den såkaldte The Forbes 400.[67] Donald Trump figurerede på den originale liste fra 1982, hvor Donald og faderen Fred stod opgjort til en samlet formue på $200 millioner. Fra 1984 opgjorde Forbes Donalds formue selvstændigt fra faderens. Det blev estimeret, at Donald var god for $400 millioner mens faderen "kun" var god for $200 millioner.[68] Donald Trump var en af blot 36 personer, som i 2012 stadig var at finde på The Forbes 400 - sammenlignet med den originale liste fra 1984.[69] På nær perioden 1990-1995, hvor Donald Trump bl.a. oplevede økonomiske problemer med sine kasinoer i Atlantic City, har han til og med den seneste rangering i 2018 altid figureret på The Forbes 400 listen.[66] Forbes estimerede senest (i 2018), at Donald Trumps formue udgjorde $3,1 milliarder, hvilket rangerede ham som nummer 259 på listen over de rigeste amerikanske statsborgere.[67]
Donald Trump har selv ved flere lejligheder, anfægtet rigtigheden af Forbes' estimater af sin egen formue. Trump har vedvarende påstået, at hans formue er væsentlig højere end det, som Forbes er kommet frem til. Således påstod Trump i 1982, at faderens og sin egen samlede formue i 1982 udgjorde over $500 millioner, som var væsentlig mere end de $200 millioner Forbes havde opgjort den til. Ligeledes påstod Trump i 1992, at han havde en formue på $3,7 milliarder på trods af, at Trump end ikke var listet på The Forbes 400 på dette tidspunkt.[66]
Tidligere journalister for Forbes har beskyldt Trump for bevist at have vildledt og løjet om størrelsen på sin formue. Således skulle Trump angiveligt selv have kontaktet journalisterne, under påskud af være Donald Trumps PR-person, John Barron (et pseudonym Trump angiveligt anvendte overfor journalister), og overdrevet størrelsen på sin egen formue. I henhold til de pågældende journalister, har dette i sidste ende medvirket til, at Forbes har overvurderet Trumps faktiske formue i deres forskellige rangeringer, hvilket Donald Trump i sidste ende har nyt godt af, idet det har muliggjort og sikret fremtidige forretningsaftaler etc..[68]
Trump har ofte fortalt, at han begyndte sin karriere med "et lille lån på en million dollars" fra sin far, og at han har betalt lånet tilbage med renter.[70] I oktober 2018 hævdede en undersøgelse fra New York Times imidlertid, at Trump var "millionær allerede som 8-årig", og at han i stedet for den påståede ene million havde lånt hele $413 millioner fra sin fars forretningsimperium i løbet af sit liv.[71] Ifølge avisens undersøgelse har Trump og hans familie begået skattebedrag, hvilket advokater for Trump benægter. Skattemyndighederne i New York har bekræftet, at de efterforsker Trumps investeringer.[72]
Mediekarriere
TV-karriere
Donald Trump har deltaget i adskillige TV-programmer og -udsendelser. I nogle af disse har Trump haft en hovedrolle og/eller regelmæssig rolle (f.eks. The Apprentice og Miss Universe ), mens han har haft en enkeltstående bi-rolle og/eller gæsterolle i andre (f.eks Saturday Night Live, The Nanny, Sex and the City og Emmy Awards).
The Apprentice
I 2004 blev Trump producent og vært i NBC's The Apprentice (dansk: "lærlingen"), hvor en gruppe deltagere (mellem 15-18) konkurrerede om en lederstilling i et af Trumps firmaer med en årsløn på $250.000. Hver episode blev afsluttet i bestyrelsesrummet, hvor Trump eliminerede en af deltagerne ved at give sige: "You're fired!" – et udtryk der gradvist har udviklet sig til Trump's catchphrase, og som han derfor senere forsøgte at registrere som sit varemærke. I den første sæson blev Trump betalt $50.000 per episode, totalt cirka $700.000. På grund af seriens umiddelbare succes blev betalingen for senere sæsoner øget kraftigt, og er påstået at være $3 millioner per episode, hvilket vil placere ham blandt de bedst betalte TV-personer. Der blev i perioden 2004-2007 produceret seks sæsoner af serien med Donald Trump som vært, som i gennemsnit havde mellem 20 og 7 mio. ugentlige seere. Yderligere en sæson af serien blev efterfølgende produceret i 2010. I 2007 blev Trump æret med en stjerne på Hollywood Walk of Fame for sit bidrag til TV-underholdning med The Apprentice.
I 2008 blev The Celebrity Apprentice med Donald Trump som vært lanceret. Til forskel fra den oprindelige serie, The Apprentice, var det her kendte som konkurrerede. Der blev i perioden 2008-2015 produceret 7 sæsoner af The Celebrity Apprentice med Donald Trump som vært. Sammenlagt blev der i perioden 2004-2015 således i alt produceret 14 sæsoner af The Apprentice og The Celebrity Apprentice med Donald Trump som vært for serien. Der blev yderligere produceret en sæson i 2005 af en spinoff-udgave af programmet med Martha Stewart som vært – og bl.a. Donald Trump som producent. Endvidere forsøgte man i 2017 at erstatte Donald Trump med Arnold Schwarzenegger som vært for serien – dog uden nævneværdig succes, hvorfor det blot blev til en sæson med Schwarzenegger som vært for serien.
WWE
Trump har gennem årene haft forskellige relationer til professionel wrestling, hvor han siden slutningen af 1980'erne særligt haft en tæt relation til Vince og Linda McMahon, som har været bestyrelsesformand, administrerende direktør og ejere af wrestlingorganisationen World Wrestling Entertainment (WWE). Således fandt henholdsvis WrestleMania IV og V sted i Atlantic City Convention Hall, hvilket Trump udnyttede ved at lade Trump Plaza Hotel and Casino være hovedsponsoren til begivenhederne. Derved bygge man begivenhederne op om, at de fandt sted tæt ved Trump Plaza, som var blevet opført nogle år tidligere i Atlantic City.[73] Trump selv overværede begivenhederne fra første række (ringside).[73]
I 2004, ved WrestleMania XX, deltog Trump i et live-interview, udført af den tidligere wrestler og guvernør for Minnesota Jesse Ventura.[74] I 2007 deltog Trump i "Battle of the Millionaires" mod Vince McMahon, hvilket gav anledning til overskriften for WrestleMania 23. Under WrestleMania 23 besejrer Trumps wrestler, Bobby Lashley, McMahons wrestler, Umaga, hvilket gav anledning til, at Trump efterfølgende barberede McMahon skaldet, idet de to mænd forinden havde sat deres hård på højkant. I 2009 deltog Trump igen, hvor han angiveligt købte WWE's flagskibs-tv-program WWE Raw fra Vince McMahon, for derefter at sælge det igen kort tid efter.
Trump blev optaget i WWE Hall of Fame i 2013.[75] Som præsident udnævnte Trump i 2016 Linda McMahon til sit kabinet, hvor hun blev udpeget som d. 25 Leder af Small Business Administration.
Miss Universe
Trump købte i 1996 skønhedskonkurrencen Miss Universe af ITT Corp. Han lavede i denne forbindelse en tv-aftale med CBS som varede frem til 2002. I 1998 flyttede han selskabets hovedsæde fra Los Angeles til New York City og omdøbte selskabet til Miss Universe Organization. Organisationen producerer skønhedskonkurrencerne Miss Universe, Miss USA og Miss Teen USA. I 2002 indgik Trump et joint venture med NBC, som efterfølgende overtog tv-rettighederne. Fra 2003 til 2014 blev skønhedskonkurrencen således sendt på NBC i USA. Som følge af kontroversielle udtalelser fra Trump omhandlende illegale indvandre, afbrød NBC i juni 2015 alle forretningsforbindelser til Trump. I et efterfølgende forlig i september 2015 blev det aftalt, at Trump ville købe NBC's ejerandel i Miss Universe. Tre dage efter solgte Trump hele selskabet til WME/IMG.
Film
Donald Trump har medvirket i en række forskellige film, hvor han har haft små bi-roller – oftest har han her medvirket i enkeltstående scener med én enkel replik. Endvidere har han i disse film oftest medvirket i rollen som sig selv (Donald Trump). Det drejer sig om filmene: Ghosts Can't Do It (1989), Alene hjemme 2: Glemt i New York (1992), The Little Rascals (1994), Across the Sea of Time (1995), Eddie (1996), Halløj på Wall Street (1996), 54 (1998), Celebrity (1998), Zoolander (2001), Two Weeks Notice (2002) og Wall Street: Money Never Sleeps (2010).
Yderligere har Trump medvirket indirekte (han eller hans navn er blevet omtalt eller fremvist) i flere film.
Musik
Donald Trump har ikke selv medvirket eller udgivet musik, men er blevet omtalt eller referereret i adskillige kendte sange. Rapperen Mac Miller udgav i 2011 således eksempelvis sangen "Donald Trump ". Adskillige andre rapperes sangtekst har benævnt og refereret Trump – oftest bliver Trumps navn her benævnt i relation til, eller som synonym for, rigdom og succes.
Bibliografi
Donald Trump har udgivet en udgivet en lang række af bøger. Trump udgav sin første bog i 1987: Trump: The Art of the Deal, som er skrevet af ghostwriteren Tony Schwartz.[76][77] Bogen var dels et memoir og dels en forretningsrådgivningsbog, der var med til gøre Trump til et kendt navn.[78][79] Bogen nåede nummer 1 på The New York Times Bestseller-liste, blev der i 13 uger og havde samlet en position på listen i 48 uger.[80]
Politisk karriere
Donald Trumps politiske tilhørsforhold har ændret sig adskillige gange gennem årene. Han har i gennem årene doneret penge til både uafhængige, demokratiske og republikanske kandidater. Det var ikke før omkring 2010, at Trumps politiske donationer begyndte udelukkende at gå til republikanske kandidater – forinden havde hovedparten af hans politiske donationer gået til demokratiske kandidater.[e][81]
Trump registrerede for første gang sit partimæssige tilhørsforhold på Manhattan i 1987, hvor han lod sig registrere som republikaner. Forud for dette havde Trump registreret sit partimæssige tilhørsforhold iht. en ejendom i bydelen Jamaica, Queens, hvorfra det dog ikke vides hvilke partimæssige tilhørsforhold han lod sig registrere under.[82] Trump ændrede sit partipolitiske tilhørsforhold til "uafhængig" i 1999, som direkte reaktion på sit kandidatur og støtte til Reformpartiet.[83] I 2001 lod han sig registrere som demokrat. Denne status ændrede han på ny i 2009, således han igen var registeret som republikaner. I december 2011 registrerede Trump sit partipolitiske tilhørsforhold, som "intet partitilhørsforhold" (løsgænger), hvilket han dog få måneder senere, i april 2012, ændrede, således han igen var registeret som republikaner. Dette er ligeledes hans aktuelle partipolitiske tilhørsforhold.[82]
Tidelige politiske overvejelser
Trump havde allerede i slutningen af 1980'erne leget med tanken om at stille op som præsidentkandidat.[84] Konkret overvejede han i 1988 at opstille som præsidentkandidat for Republikanerne, men valgte i sidste ende ikke at stille op. En republikansk aktivist – Mike Dunbar – havde i denne forbindelse forsøgt at få Trump til at stille op, da Dunbar ikke mente, at de daværende republikanske kandidater (vicepræsident George H.W. Bush og senator Bob Dole) var gode kandidater.[85][86][87] Dunbar lancerede derfor en “Draft Trump”-kampagne (på dansk: "Rekrutter Trump") i 1987, som primært var baseret på, hvad han havde læst om Trump i The Wall Street Journal.[86] Dunbar forsøgte at indsamle de fornødne underskrifter til fordel for Trump i New Hampshire, således han ville være opstillingsberettiget i det nærtstående primærvalg.[87] Det lykkes endvidere Dunbar at overtale Trump til at give en tale i Portsmouth, New Hampshire, d. 22. oktober 1987. Trump og hans talsmand lagde dog afstand fra idéen om, at han ville stille op som republikansk præsidentkandidat.[85]
Trump havde ligeledes selv fået indrykket helsidesannoncer i tre store aviser i 1987, hvori Trump advokerede for forskellige politisker. Heriblandt fortalte Trump, at USA burde "stoppe med at betale for at forsvare lande, der har råd til at forsvare sig selv",[88] "reducere budgetunderskuddet, arbejde for fred i Mellemamerika og fremskynde forhandlinger om atom-nedrustning med Sovjetunionen".[89] Disse politiske synspunkter fik Beryl Anthony Jr. – formanden for DCCC – til at udtale til The New York Times, at "budskabet Trump har fortalt er et demokratisk budskab".[89]
Trump blev efterfølgende – d. 25. april 1988[90] – interviewet af Oprah Winfrey i forbindelse med udgivelsen af sin bog “The Art of the Deal”. Selvom intentionen med interviewet var at promovere bogen, herunder tale om Trump forretningsmæssige bedrifter, tog interviewet hurtigt en drejning, hvor Trump i stedet fremlagde forskellige politiske synspunkter.[91][92] Oprah spurgte i denne forbindelse ind til Trump fremtidige intentioner, heriblandt om han overvejede at stille op som præsidentkandidat på et senere tidspunkt. Trump svarede, at det ville han "sandsynligvis ikke" (på engelsk: "Probably not"[91]). Trump udelukkede derfor ikke endegyldigt at opstille på et senere tidspunkt og påpegede ligeledes, at han i så fald "troede han ville vinde" (engelsk: "I think I’d win"), hvis han valgte at opstille. Endvidere påpegede Trump, at han i hvert fald ikke ville stille op, hvis han troede han ville tabe.[91]
Præsidentvalget i USA 2000
Den 7. oktober 1999, i forbindelse med en udsendelse af Tv-programmet Larry King Live på CNN, annoncerede Trump, at han ville nedsætte et udvalg (på engelsk: en "exploratory committee"), der havde til hensigt at undersøge mulighederne for, at han kunne opstille som præsidentkandidat ved det kommende præsidentvalg i 2000.[93] Det var særligt Minnesotas guvernør, Jesse Ventura, som privat havde forsøgt at overtale Trump til at opstille som kandidat for Reformpartiet.[93] Ventura var på dette tidspunkt et fremtrædende medlem af Reformpartiet, der succesfuldt havde vundet guvernørskabet i Minnesota i 1998, hvilket havde været partiets hidtil største politiske sejr. Trump ændrede officielt sit partitilhørsforhold og blev en del af Reformpartiet i oktober 1999.[83]
Reformpartiet var på dette tidspunkt splittet, selvom partiet i forbindelse med 1996-valget – under ledelse af Ross Perot – havde sikret sig et historisk godt præsidentvalg, hvor partiet havde modtaget mere end 8 millioner stemmer på nationalplan. Som direkte konsekvens af det gode resultat i 1996, ville partiets endelig nominerede præsidentkandidat modtage $12.5 millioner i føderal støtte, hvilket gjorde det attraktivt for diverse kandidater at opstille for partiet.[94] Partiet var dog i 1999 splittet, hvor Perot og hans tilhængere var ikke var på bølgelængde med Ventura og hans politiske allierede.[95]
Trump og hans kampagne præsenterede hans politiker og visioner i januar 2000. Dette skete blandet andet i forbindelse med udgivelsen af sin bog "The America We Deserve", som officielt blev udgivet d. 1. januar 2000. For at promovere bogen afholdte Trump d. 5. januar et pressemøde, hvor han samtidig ville signere sin bog, i Trump Tower. Dette pressemøde blev sendt på tv-kanalen C-SPAN. Her tilkendegav Trump, at han forsat undersøgte mulighederne for at opstille som præsidentkandidat, selvom han dog fortsat ville afventede med officielt at indgive sit kandidatur. Ligeledes anvendte Trump pressemødet til at adressere et af sine centrale politiske budskaber: "fair trade" (dansk: "retfærdig handelspolitik"). I denne forbindelse gav Trump udtryk for, at andre lande – såsom Japan og Kina – på uretfærdigvis havde udnytte diverse handelsaftaler til at udkonkurrere amerikanske virksomheder.[96] Tre dage senere, d. 8. januar 2000, deltog Trump i en fundraiser til fordel for Jesse Ventura i Minnesota. Her advokerede Trump blandt andet for en eliminering af statsgælden ved at beskatte landets rigeste personer, ligesom han fremlagde sin plan for at reformere det amerikanske velfærdssystem, herunder indføre et universelt sundhedssystem.[97][98] Trump havde i det føromtalte interview med Larry King fra oktober 1999 beskrevet sig selv som en "en ret konservativ fyr", der var "lidt liberal med hensyn til sociale spørgsmål, særligt sundhedspleje".[f]
Trump havde i et tidligere interview – med CNN's Wolf Blitzer d. 28. november 1999 – tilkendegivet hvem han anså som mulige kabinet-medlemmer. Her havde han specifikt nævnt senatoren John McCain, som en mulig kandidat til posten som forsvarsminister, mens den pensionerede general Colin Powell blevet nævnt som en mulig udenrigsminister. Ligeledes tilkendegav Trump på ny, at Oprah Winfrey ville være hans ideelle vicepræsidentkandidat.[100]
Da Trump på dette tidspunkt ikke var gift lovede han endvidere, at han ville løse dette problem (manglen på én førstedame) ved at gift sig med sin 29-årige kæreste, modellen Melania Knauss.[101] Det blev dog senere i januar 2000 udmeldt, at Melania og Donald var gået fra hinanden.[102][103] De holdt kontakten og blev dog genforenet et par måneder senere.[104]
Den interne konflikt i Reformpartiet mellem Ventura- og Perot-fraktionen havde eskaleret mod slutningen af 1999.[105] I januar 2000 forsøgte Trump at bringe de to fraktioner sammen, idet han inviterede partiets ledelse til den Trump-ejede Mar-a-Lago-klub i Palm Beach, Florida. I denne forbindelse proklamerede Trump blandt andet, at han var "eget stolt over at være del af Ross Perots og Jesse Ventura's parti".[106] Til trods for Trumps forsøg på at forene partiet eskalerede konflikten i Reformpartiet. Et særligt partimøde blev efterfølgende arrangeret i Nashville, hvor man forventede, at Perot-fraktionen ville afskedige den nationale formand for partiet, som var den Ventura-allierede Jack Gargan.[107] Ventura afholdte efterfølgende – den 12. februar – ét pressemøde, hvori han officielt annoncerede, at han forlod Reformpartiet.[108] Den 14. februar annoncerede Trump, at han trak sit kandidatur.[109] I en pressemeddelelse citerede han indbyrdes kampe i Reformpartiet som ikke "befordrende for sejren", ligesom han kritiserede dele af partiets medlemmer – heriblandt Pat Buchanan, som i sidste ende blev valgt som Reformpartiets præsidentkandidat.[110] Reformpartiet nye formand Pat Choate (som havde afløst føromtalte Gargan) udtalte efterfølgende, at Trumps kampagne kun havde haft til formål at føre "smædekampagne mod Pat Buchanan".[111]
Politiske aktiviteter (2000–2016)
I 2011 overvejede Trump at opstille mod præsident Barack Obama ved præsidentvalget i 2012. Her optrådte han for første gang på Conservative Political Action Conference (CPAC) i februar 2011, ligesom han holdte taler i de tidlige primære delstater.[112][113] I marts 2011 sagde Trump i forbindelse med et interview på tv-programmet Good Morning America, at han seriøst overvejede at opstille som præsident.[114] I maj 2011 meddelte han dog, at han ikke ville opstille.[112] Trumps præsidentielle ambitioner blev dog generelt ikke taget alvorligt på det tidspunkt.[115]
I forbindelse med føromtalte interview i Good Morning America i marts 2011 havde Trump også udtrykt sig "lidt" skeptisk over for Obamas statsborgerskab.[114] I denne forbindelse udtrykte Trump ligeledes, at "Da han voksede op, kendte ingen ham".[114] Efterfølgende optrådte Trump i tv-programmet The View, hvor han igen betvivlet Obamas statsborgerskab og blandt andet sagde, at "jeg vil have ham [Obama] til at vise sin fødselsattest." Han spekulerede endvidere i, at "der [var] noget på den fødselsattest, som [Obama] ikke kan lide".[116] Trump gentog efterfølgende disse påstande ved adskillige andre lejligheder, hvilket ligeledes fik forskellige medier til at dække påstandene.[117][118][119][120] Konspirationsteorien om, at Obama ikke var født i USA, blev kendt som "birther movement", "birther kontroversen" eller "birther konspirationsteorien". Som følge af sin promovering af denne konspirationsteori, er Trump blev beskrevet som en (uofficiel) talsperson for bevægelsen bag denne teori. Trumps rolle i denne bevægelse var med til at øge hans nationale politiske profil.[121][122][123]
Obama offentliggjorde sin fødselsattest den 27. april 2011. Trump sagde i denne forbindelse, at han var "virkelig beæret, og jeg er virkelig stolt over, at jeg var i stand til at gøre noget, som ingen andre kunne gøre."[124] I forbindelse med den efterfølgende afholdte "White House Correspondents’ Dinner" i 2011, brugte Obama sin tale på at gøre grin med Trump og hans "birther konspirationsteori". Trump var her tilstede i salen under Obamas tale, hvilket har medført, at flere har spekuleret i om, hvorvidt denne latterliggørelse affødte en slag hævnfølelse hos Trump, der motiverede ham til opstille ved det efterfølgende præsidentvalg i 2016.[125][126] Trump fortsatte dog efterfølgende med at holde liv i diverse spekulationer om Obamas statsborgerskab. Den 24. oktober 2012 tilbød Trump således eksempelvis at donere fem millioner dollars til en velgørende organisation efter Obamas valg, hvis han offentliggjorde hans college- og pasansøgninger inden den 31. oktober 2012.[127]
I forbindelse med et arrangement den 2. februar 2012 i Las Vegas udtrykte Trump støtte til den senere valgte republikanske præsidentkandidat Mitt Romney.[128] Trump gav i 2016 udtryk for, at Romney havde "tiggede" ham for hans støtte i forbindelse med 2012-valget.[129] Denne udtalelse kom i kølvandet på, at Romney i 2016 havde udtryk, at Trump ikke var egnet til præsident.[129]
Præsidentvalget i USA 2016
Trump annoncerede formelt sit kandidatur som det Republikanske Partis præsidentkandidat den 16. juni 2015 i forbindelse med en tale i Trump Tower i New York City.[130][131] I øjeblikke før hans bekendtgørelse kom han ned ad en gylden rulletrappe i Trump Tower, som siden er blevet et metonym for Trumps bekendtgørelse.[132] I sin tale henledte Trump opmærksomheden på indenrigspolitiske spørgsmål såsom illegal immigration, offshoring af amerikanske job, USA's statsgæld og islamisk terrorisme.[133][134] Kampagnens slogan blev samtidig annonceret som "Make America Great Again" (eller blot MAGA)[g].[140] Trump erklærede, at han selv ville finansiere sin præsidentkampagne og ville nægte at tage imod penge fra donorer og lobbyister.[141] Bookmakeren Ladbrokes tilbød odds 150/1 (svarende til en sandsynlighed på mindre end 1%) for, at Trump ville vinde det endelige præsidentvalg.[142]
Trumps annoncering af sit kandidatur gik efterfølgende viralt på diverse sociale medier, ligesom mere traditionelle medier dækkede bekendtgørelsen meget.[143] Det meste af mediernes dækning gik i denne forbindelse på Trumps bemærkninger om ulovlig immigration, hvor han blandt andet sagde: "Når Mexico sender sine folk, sender de ikke deres bedste... De sender folk, der har masser af problemer, og de bringer disse problemer med [dem] De bringer stoffer. De bringer kriminalitet. De er voldtægtsmænd. Og nogle, antager jeg, er gode mennesker."[h][144][145] Denne kommentaren blev tolket og rapporteret på forskellige måder.[146] Trumps udtalelse var kontroversiel og fik flere virksomheder og organisationer – inklusive NBC, Macy's, Univision og NASCAR – til at afslutte deres forretningsforbindelser til Trump.[162] Til trods for denne modreaktion i offentligheden stod Trump ved sine kommentarer og citerede nyhedsartikler, som belæg for sine påstande. Trump sagde, at hans kommentarer udelukkende havde til hensigt at være rettet mod Mexicos regering, som han mente anvendte grænsen, som et middel til at overføre kriminelle til USA. Han påpegede endvidere, at hans kommentarer ikke havde til hensigt at referere til immigranter selv.[167]
Republikanske primærvalg
Donald Trump var én af i alt 17 kandidater[i] i det Republikanske Parti, som skulle kæmpe om at blive republikanernes kandidat til præsidentembedet. Dette repræsenterede det største felt af kandidater nogensinde, og overgik de 16 kandidater, der i både 1972 og 1976 havde kæmpet om at blive den demokratiske præsidentkandidat.[168][169] Jeb Bush blev indledningsvis anset for at være en lille favorit blandt de republikanske kandidater.[170] Feltet af kandidater var groft opdelt i tre lejre. Græsrodskonservative, der var repræsenteret af blandt andet Cruz og Carson; det kristne højre, der var repræsenteret af blandt andet Huckabee og Santorum; og de moderate/establishment-kandidaterne, der var repræsenteret af blandt andet Bush og Christie. Flere kandidater – såsom Rubio, Walker og Kasich – blev anset for at have en politisk baggrunde, der kunne appellere til både konservative og moderate. Denne opdeling, herunder skelnet mellem græsrødderne og establishment, var dog ikke entydig, og flere af kandidaterne havde eksempelvis været medlemmer af Tea Party-bevægelsen, men havde efterfølgende søgt støtte fra fremtrædende partiældste og donorer.[171][172][173] Kun tre af kandidaterne – Carson, Trump og Fiorina – var ægte ikke-establishmentkandidater i den forstand, at de ikke havde nogen formel politisk erfaring. Fiorina blev dog bredt anset for at have synspunkter på linje med establishment-fløjen ledet af Bush og Christie.[174][175][173] Til trods for at Trump ikke blev spået de store chance lige efter, at han havde annonceret sit kandidatur, begyndt han hurtigt at stige i diverse meningsmålinger. Efter et par uger, hvor han kortvarigt havde matchet Bush, førte Trump alle de større nationale meningsmålinger i midten af juli.[176] Diverse eksperter tilskrev hans meget åbenhjertige natur, særpræget retorik og meget politisk ukorrekt natur (der stod i stærk kontrast til traditionelle politiske kandidater) denne succes, som vakte genklang hos mange republikanske primærvælgere.[177] Den første tv-transmitterede debat mellem de ledende republikanske kandidater blev afholdt d. 6. august 2015. Debatten blev afviklet og modereret af Fox News. Trumps præstation delte her vandene, hvor forskellige eksperter kritiserede ham for at være uhøflig og uberegnelig, mens andre påpegede, at hans synspunkter var populære, og hans kritik var nødvendig. [178][179][180] Trump kritiserede efterfølgende Fox News moderatoren Megyn Kelly for at have stillet "latterlige" og upassende spørgsmål i forbindelse med debatten, idet hun havde antydet, at Trump tidligere havde ydret kvindefjendske og sexistiske kommentarer.[j] Kontroversen mellem Trump og Kelly eskalerede yderligere, efter Trump overfor CNN kom med kontroversiel bemærkninger om Kelly.[k][182] En stor national meningsmåling – fortaget af NBC News i forlængelse af den første debat, d. 6. august 2015 – viste, at Trump førte og fik tilslutning af hele 23% af de adspurgte, efterfulgt af Cruz med 13% og Carson på en tredjeplads med 11% tilslutning.[183][184]
Trump byggede sit kandidatur på en række traditionelle republikanske kernesager (deregulering, skattelettelser, styrkelse af det amerikanske forsvar, udpegelse af konservative dommere, forsvar af det andet forfatningstillæg m.m.) samt en række mere utraditionelle mærkesager. Disse mærkesager omfattede blandt andet en skærpelse af den illegale immigration, et opgør med "special interests" samt lobbyister, genforhandling af ufordelagtige handelsaftaler og et opgør med USA's militære involvering i diverse konflikter rundt omkring i verden. Trump havde, i forbindelse med annonceringen af sit kandidatur, givet udtryk for, at han ville bygge en grænsemur langs grænsen med Mexico. Denne mur blev en central del af Trumps 2016-kampagne, hvor tilråbet "Build That Wall" (dansk: "Byg muren") blev fast indslag blandt hans tilhængere. Ligeledes blev tilråbet "Drain the Swamp" (dansk: "Dræn sumpen") – som repræsenterede et ønske om at "dræne" Washington for korruption, lobbyister og "special interests" – også en central del af Trumps kampagne. Udenrigspolitik gav Trump udtryk, at krigen mod terrorisme havde været en fejltagelse, herunder kritiserede han særligt krigen i Irak som værende en fejltagelse. Han advokerede for, at USA skulle mindske deres militære tilstedeværelse i Irak, Afghanistan og Syrien. Derudover kritiserede Trump NATO-samarbejdet.
Meningsmålinger over efteråret og vinteren 2015 indikerede kontinuerligt, at Trump var den kandidat, der havde størst støtte blandt de republikanske primærvælgere – han fik typisk omkring 30% støtte i diverse nationale målinger.[185] I de første republikanske primærvalg i begyndelsen af 2016 lykkes det Trump at komme ind på en anden plads i Iowa,[186] mens han vandt både New Hampshire, South Carolina og Nevada.[187][188] På Super Tuesday vandt Trump af flertal af de delegerede med Cruz på en anden plads. Trump fortsatte med at vinde størstedelen af de delegerede stemmer i de efterfølgende primærvalg, mens Kasich, Rubio og Cruz delte de resterende delegerede mellem hinanden.
Donald Trump blev officielt nomineret som den republikanske præsidentkandidat i forbindelse med republikanernes partikonvent, der blev afholdt 18.–21. juli 2016 i Cleveland, Ohio, med en samlet opbakning fra 1725 delegerede.[189][190][191] Kort før konventet havde han offentliggjort Mike Pence – der var guvernør for delstaten Indiana – som sit bud på en vicepræsident-kandidat.[192]
Præsidentvalg mod Hillary Clinton
Under det Demokratiske Partis
Den 8. november 2016 vandt han præsidentvalget over den demokratiske kandidat Hillary Clinton. Som den kun femte i landets historie, vandt han flest valgmandsstemmer uden at have vundet flest vælgerstemmer.
Præsidentperiode (2017-2021)
Første 100 dage
Trump blev – sammen med vicepræsident Mike Pence – officielt svoret ind som USAs 45. præsident den 20. januar 2017, som den ældste og rigeste person nogensinde.[193][194] Endvidere var Trump den første amerikanske præsident, uden nogen form for forudgående erfaring indenfor militæret eller offentlige hverv.[195] Det blev estimeret, at mellem 300.000 og 600.000 bevidnede ceremonien, som – traditionen tro – forgik på vestsiden af United States Capitol og National Mall, i Washington, D.C.[196] Forinden ceremonien havde Trump selv bebudet, at ceremonien ville blive "utrolig, måske med rekordmange tilskuere".[197] Det var dog blevet estimeret, at mellem 1,1 og 1,8 millioner mennesker bevidnede Barack Obama blive svoret ind i 2009, hvilket angiveligt er et rekordhøjt antal mennesker.[198] De forskellige estimater er formet ud fra forskellige satellitbilleder samt forskellige offentlige rapporter, hvorfor de er underlagt en vis grad af usikkerhed.[198] I dagene efter ceremonien fastholdte Trump-administration – anført af Det Hvide Hus' talspersonen, Sean Spicer – at der var rekordmange mennesker, der overværede Trumps indsættelsesceremoni og det selvom, at forskellige satellitbilleder virkede til at modbevise denne påstand.[199]
Trump underskrev i løbet af sin første uge, som præsident, en række præsidentielle dekreter, herunder dekreter der havde til hensigt at minimere den økonomiske byrde i forhold til Affordable Care Act ("Obamacare"), fastfryse den eksisterende regulering, afskaffe Trans-Pacific Partnership, indføre et ansættelsesstop i den (føderale) offentlige sektor og tilskynde opførelsen af to kontroversielle pipelines (Dakota Access og Keystone XL Pipelines).[200]
Ruslands-undersøgelse (2016-2019)
I forbindelse med præsidentvalget i 2016 blev den russiske regering beskyldt for at have blandet sig i valget ved at fremme Donald Trumps kandidatur. Konkret blev Rusland beskyldt for at have ført kampagnevirksomhed (via. eksempelvis sociale medier), hacket og delt information, der havde til hensigt at skade Hillary Clintons kampagne, fremme Trumps kampagne og generelt forsøgt at øge den politisk og social uro i USA.[201][202] I henhold til USA's efterretningsfællesskab skulle påvirkningskampagnen være bestilt direkte af den russiske præsident Vladimir Putin.[203][204] Forskellige hændelser samt beskyldninger om forbindelser og koordinering mellem folk fra Trump-kampagnen og Rusland (eller russiske personer) medførte, at Ruslands-undersøgelsen i maj 2017 blev dannet under ledelse af specialanklageren Robert Mueller (undertiden derfor også omtalt som Mueller-undersøgelsen).
Første rigsretssag (2019-2020)
Den 18. december 2019 igangsatte det demokratisk-kontrollerede Repræsentanternes Hus en rigsretssag mod Trump.[205] Trump var dels anklaget for magtmisbrug ("abuse of power") og dels for modarbejdelse af Kongressen ("obstruction of Congress").[205] Baggrunden for igangsættelsen af rigsretssagen var et telefonsamtale mellem Trump og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, 25. juli 2019.[206]
Trump var den tredje præsident i amerikansk historie, der oplevede, at en rigsretssag blev indledt mod ham af Repræsentanternes Hus. De to andre amerikanske præsidenter var Andrew Johnson i 1868 og Bill Clinton i 1999 – begge blev efterfølgende frikendt af Senatet.[207][208] Flere forsøg på at indlede en rigsretssag mod Trump havde tidligere været forsøgt. I juni 2017 blev det første formelle forsøg på at indlede en rigsretssag mod Trump igangsat, selvom dette forsøg i sidste ende blev afvist af et flertal af Repræsentanternes Hus.[209] Andre forsøg på at indlede en rigsretssag i Repræsentanternes Hus blev efterfølgende igangsat, omend alle disse i sidste ende ligeledes afvist som følge af manglende flertal i Repræsentanternes Hus.
Den 12. august 2019 indgav en unavngiven CIA-medarbejder en whistleblower-klage til det amerikanske efterretningsvæsen, hvori whistlebloweren beskrev en "presserende bekymring".[210][211] Klagen tilkendegav, at den amerikanske præsident angiveligt skulle have brugt sin magt til at anmode et fremmed land om at blande sig i det amerikanske præsidentvalg 2020.[211] Klagen antydede konkret, at Trump – i en telefonsamtale 25. juli 2019 – havde forsøgt at tvinge Ukraines præsident Zelenskyj til at igangsætte en undersøge af Joe Biden (en mulig modstander ved det kommende præsidentvalg i 2020) og hans søn Hunter Biden, ellers ville Trump tilbageholde amerikansk militærstøtte på $400 mio. til Ukraine. Trump blev således beskyldt for at medvirke i en noget-for-noget-aftale (quid pro quo) med den ukrainske præsident, hvor udbetalingen af militærstøtten var betinget af en igangsættelse af en undersøgelse mod Joe og Hunter Biden.[206]
Det blev af nogle – bl.a. Trump selv – i denne sammenhæng hævdet, at Joe Biden havde været indblandet i korruption i Ukraine i sin tid som vicepræsident, hvilket dermed skulle undersøges. Joe Biden – med opbakning fra andre internationale institutioner herunder bl.a. Den Europæiske Union og Verdensbanken – havde i perioden 2015 til 2016 presset den daværende ukrainske præsident, Petro Porosjenko, til at fyre landets chefanklager, Viktor Shokin. Shokin blev fyret i marts 2016. Biden selv insisterede på, at kravet om at fyre chefanklageren udelukkende var drevet og motiveret af, at Biden (og andre) mente, at Shokin selv var involveret i korruption.[212][213] Forud for fyringen af Shokin havde det ukrainske olie og gas selskab Burisma Holdings Ltd., som på daværende tidspunkt havde Hunter Biden siddende i dets bestyrelse, været under anklage for korruption. Trump m.fl. mente i denne forbindelse, at Burismas ansættelse af Hunter – trods manglende professionelle kvalifikationer og høje bestyrelseshonorar (som angiveligt beløb sig til $50.000 om måneden) – skulle ses som korruption, idet det var en noget-for-noget aftale (quid pro quo), hvor Burisma fik adgang til den amerikanske vicepræsident, Joe Biden, ved at (over)betale Hunter Biden.[214] Trump antydede derfor, at fyringen af Shokin var en form for tilbagebetaling fra Biden til Burisma – dermed korruption.
Rigsretssagen blev indledet indledt 18. december 2019, efter et flertal i det demokratisk-ledet Repræsentanternes Hus havde vedtaget de to anklagepunkter (magtmisbrug og modarbejdelse af Kongressen).[l] Sagen overgik herefter til det republikansk-ledet Senat, hvor et kvalificeret flertal (60 ud af de 100 senatorer) var påkrævet for at kende Trump skyldig. Anklagerne samt Trumps forsvarspræsentation blev fremlagt Senatet ultimo januar 2020. Trumps forsvarshold argumenterede her for, at der manglede konkrete beviser, at anklagepunkterne ikke berettigede en rigsretssag samt at rigsretssagen var et forsøg på at stjæle præsidentvalget i 2020.[m][218] Den 5. februar 2020 kendte frikendte Senatet Trump med henholdsvis stemmerne 48-52 (magtmisbrug) og 47-52 (modarbejdelse af Kongressen) for og imod. Den republikanske senator Mitt Romney var den eneste senator der dirigerede fra partilinjen, idet han stemte for anklagen om magtmisbrug.[219][220]
Coronaviruspandemien (2020)
Mod slutningen af 2019 blev de første tilfælde af COVID-19 opdaget i Wuhan, Kina: SARS-CoV-2-virus spredte sig efterfølgende globalt.[221][222] Det første bekræftede tilfælde COVID-19 i USA blev rapporteret den 20. januar 2020.[223] Udbruddet blev officielt erklæret en offentlig sundhedskrise af sundheds- og socialministeren, Alex Azar, den 31. januar 2020.[224]
Indledende var Trumps offentlige udtalelser om COVID-19 ikke forendelige med hans private udtalelser. Således hævdede Trump bl.a. offentligt i februar 2020, at udbruddet i USA var "meget under kontrol" og snart ville være ovre.[225] Samtidig anerkendte han det modsatte i en privat samtale med Bob Woodward. I marts 2020 fortalte Trump privat Woodward, at han bevidst "underspillede det" offentligt for ikke at skabe panik.[226][227] Trump blev indledningsvist kritiseret for at have reageret langsomt på spredningen af sygdommen samt vedholdende ignoreret advarsler fra sundhedsmyndigheder og sundhedsminister Azar.[228][229] Trump har anfægtet denne karakterisering, ligesom Trumps talskvinde, Kayleigh McEnany, i september 2020 bevarede denne karakterisering fra en journalist med: "Igen, Præsidenten nedtonede aldrig virussen. Præsidenten udtrykte ro. Præsidenten var seriøs omkring dette."[226]
Den 6. marts underskrev Trump "Coronavirus Preparedness and Response Supplemental Appropriations Act", som allokerede $8,3 milliarder i nødfinansiering til føderale agenturer.[230] Den 11. marts anerkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) spredningen af COVID-19 som en pandemi.[221] Samme dag, d. 11. marts, annoncerede Trump i en landsdækkende prime time tale til det amerikanske folk fra det det ovale kontor, som adresserede situationen vedrørende coronavirussen, at USA ville indføre delvise rejserestriktioner for størstedelen af Europa, som ville træde i kraft den 13. marts.[n][232][233] I samme tale kaldte han COVID-19-udbruddet for "forfærdeligt", men "et midlertidigt øjeblik" og sagde, at der ikke var nogen finansiel krise.[234] Den 13. marts erklærede Trump en national nødsituation, der frigjorde føderale ressourcer.[235]
Trump etablerede White House Coronavirus Task Force den 29. januar 2020.[236] Fra midten af marts afholdt Trump daglige pressekonferencer med taskforce-medlemmer og andre embedsmænd.[237] Forskellige iagttagere kritiserede Trump for sin håndtering af disse pressemøder, idet han ofte var den primære taler på pressemøderne, roste sin egen respons på pandemien, ofte kritiserede rivaliserende præsidentkandidat Joe Biden, undertiden fremme ikke-dokumenterede behandlingsmetoder og angreb pressen.[238][237][239] Hans gentagne brug af udtrykkene "kinesisk virus" og "Kina-virus" til at beskrive COVID-19 fik ligeledes kritik fra sundhedseksperter.[240][241][242]
I begyndelsen af april, da situationen i forhold til pandemien blev forværret og som reaktion på kritik af hans administrations håndtering, nægtede Trump at indrømme nogle fejl i hans håndtering af udbruddet. I stedet kritiserede han medierne, demokratiske guvernører, den tidligere administration, Kina og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) for problemerne.[243] De daglige pressekonferencer med Trump og taskforce-medlemmer sluttede i slutningen af april efter en briefing, hvor Trump frit havde luftet idéen om at injicere desinfektionsmiddel for at behandle COVID-19.[244] Kommentaren blev bredt fordømt af medicinske fagfolk.[240][241][242] I begyndelsen af maj foreslog Trump at udfase coronavirus-taskforcen og erstatte den med en anden gruppe, der havde til hensigt at fokusere på at genåbne økonomien. Efter kritik af dette forslag sagde Trump, at taskforcen ville fortsætte "ubestemt tid".[245] Ved udgangen af maj blev møderne i coronavirus-taskforcen kraftigt reduceret.[246]
I april 2020 begyndte forskellige anti-lockdown grupper at springe frem i USA, som primært var affilieret med og støttet af republikanske vælgere. Disse grupper protesterede mod de foranstaltninger, som de forskellige myndigheder havde fremsat for at bekæmpe pandemien.[247][248] Trump havde tilskyndet protesterne på Twitter,[249] selvom at flere af de delstater, hvor protesterne pågik i, ikke overholdte Trump-administrationens egne retningslinjer for genåbning.[250] Trump støttede i april 2020 ligeledes Georgias guvernør Brian Kemps plan om at genåbne flere virksomheder.[251] I løbet af foråret pressede Trump i stigende grad på for at rulle restriktionerne tilbage, for på denne måde at vende de økonomiske skader disse havde forårsaget på landet.[252] Trods rekordhøje COVID-19-tilfælde i USA fra midten af juni og en stigende procentdel af positive testresultater fortsatte Trump i vid udstrækning med at nedtone pandemien, herunder påstod han i begyndelsen af juli 2020, at 99 procent af COVID-19-tilfældene er "totalt harmløse".[253][254] Han insisterede samtidig på, at alle delstater skulle åbne skolerne for personlig undervisning til efteråret, på trods af en stigning i rapporterede tilfælde i juli.[255]
Trump nægtede ofte at bære mundbind i forbindelse med offentlige arrangementer, i strid med hans egen administrations retningslinjer fra april 2020.[256][257] I juni udtalte Trump, at mundbind var et "tveægget sværd"; gjorde grin med Biden for at bære mundbind; og understregede, at det var valgfrit at bære et mundbind.[257]
Allerede fra begyndelsen af pandemien, i marts 2020, udtalte Trump, at man ville have en vaccine mod COVID-19 inden for "rekordtid".[258] Den 15. maj 2020 annoncerede Trump officielt et offentlig-private partnerskab, kendt under navnet Operation Warp Speed, der havde til formål at fremskynde udvikling, produktion og distribution af COVID-19-vacciner.[259][260][261][260] Under en debat med Biden d. 29. september 2020 sagde Trump, at en vaccine ville være bredt tilgængelig "meget tidligere" end sommeren 2021.[262] Under denne debat forsikrede Trump således folk, at han havde talte med forskerne og selskaberne bag vaccinerne, og disse havde forsikret ham om, at "De vil have vaccinen meget snart". Biden påstod, at dette ikke var en realistisk tidslinje, og man tidligst ville have en vaccine bredt tilgængelig i sommeren 2021.[263] Biden antydede under debatten også, at han ikke havde tiltro til Trump i forhold til vaccinen og dens sikkerhed, da Biden beskyldte Trump for at ligge pres på sundhedsmyndighederne i forhold til at godkende denne.[263] Kamala Harris påpegede ligeledes, at hun ikke ville tage vaccinen, hvis Trump kom ud og annoncerede en COVID-19-vaccine.[264]
Den 2. oktober 2020 annoncerede Trump i et tweet, at han var blevet testet positiv med COVID-19.[265][266] Senere samme dag lod Trump sig indlægge på hospitalet Walter Reed National Military Medical Center, hvor han modtog forskellige behandling og medicin. Han returnerede til Det Hvide Hus d. 5. oktober.[267] Trump fortsatte efterfølgende med at nedtone virussen.[268]
Pfizer/BioNTech annoncerede 9. november 2020 (umiddelbart efter præsidentvalget i 2020), at deres COVID-19-vacinekandidat havde oplevet gode testresultater, og de derfor agtede at søge om at få denne godkendt.[269] Morderna kom med en tilsvarende annoncering 16. november 2020 i forhold til deres vaccine.[270] Pfizer/BioNTech- og Morderna-vaccinen modtog henholdsvis godkendelse til nødbrug af FDA 11. og 18. december 2020. Den 14. december 2020 modtog de første personer i USA COVID-19-vaccinen.[271][272] Da Trump forlod Det Hvide Hus d. 20. januar 2021 var 13,5 millioner amerikanerne blevet vaccineret for COVID-19.[273]
Præsidentvalget i USA 2020
Samme dag som Trump blev svoret ind som præsident, d. 20. januar 2017, indsendte han en ansøgning til FEC (den føderale valgkommission), der skulle gøre ham berettiget til at genopstille ved valget i 2020. Han brød dermed med præcedens, idet tidligere præsidenter typisk havde afventet med at ansøge til senere i deres første præsidentperiode.[274] Trump afholdt sit første genvalgs-rally mindre end en måned efter tiltrædelsen.[275]
Stormen på U.S. Capitol 2021
Præsidentvalget i 2020 blev afholdt i skyggen af covidpandemien, hvilket gjorde at et rekordstort antal vælgere havde valgt at brevstemme, fremfor at afgive deres stemme på traditionelvis ved fysisk at møde frem og afgive deres stemme på selve valgdagen. Det høje antal brevstemmer og det faktum, at valgprocessen i flere delstater var ændret i hast[276][277] – så de kunne imødekomme behovet for at brevstemme – gjorde at optællingsprocessen efter præsidentvalget d. 3. november 2020 trak ud. Dette afstedkom at ingen af præsidentkandidaterne blevet erklæret vindere på selve valgaftenen. Ikke desto mindre gav Donald Trump i en tale på selve valgaftenen d. 3. november – på trods af at flere delstater ikke var færdige med at optælle deres stemmer –udtryk for, at han havde vundet flere af de vigtige svingstater, mens han samtidig antydede, at der fandt mistænkeligheder sted i valgoptællingen. Trump gik så vidt til at sige, at stemmeoptællingen skulle "stoppe", samt at de – efter hans opfattelse – allerede havde "vundet".[278] Tre dage senere, om morgenen d. 7. november, annoncerede flere medier såsom ABC News, NBC News, CBS News, Associated Press, CNN og Fox News, at Joe Biden havde vundet præsidentvalget.[279][280][281][282][283][284]
Donald Trump anerkendte efterfølgende ikke valgresultatet, herunder Bidens sejr. Han begyndte i stedet at promovere forskellige påstande, (konspirations)teorier og budskaber, der alle havde tilfælles at så tvivl om legitimiteten af valgresultatet. Den 6. januar 2021 – dagen hvor Kongressen skulle certificere vinderen af præsidentvalget – blev der arrangeret en storstillet demonstration i Washington D.C., den såkaldte "Stop the Steal"-rally, hvor bl.a. Donald Trump afholdte en tale. I denne tale opildnede og opfordrede Trump sine tilhængere til at protestere mod valgresultatet og opfordrede dem til at kæmpe for at forhindre Joe Biden i at blive bekræftet som præsident. Efter denne tale bevægede Trump-tilhængerne sig ned mod Kongresbygningen, United States Capitol. Nogle af Trump-tilhængerne stormede efterfølgende Kongresbygningen og tiltvang sig adgang til bygningen, hvilket afstedkom at de politikere, der var samlet i bygningen, var tvunget til at blive evakuere og udskyde processen med at certificere vinderen af præsidentvalget.
Anden rigsretssag (2021)
Den 13. januar 2021 – en uge inden Trumps præsidentembedsperiode udløb – blev der rejst endnu en rigsretssag mod Trump, hvori han blev anklaget for at have opildnet til oprøret og angrebet på Kongressen 6. januar 2021. En enkelt anklage blev vedtaget af Repræsentanternes Hus, der anklager Trump for "tilskyndelse til oprør" mod den amerikanske regering og "lovløs handling på Capitol".[285] Speaker i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, gav efterfølgende vicepræsidenten Mike Pence et ultimatum om at påberåbe sig paragraf 4 i det 25. forfatningstillæg inden for 24 timer, ellers ville Repræsentanternes Hus forsætte deres rigsretssag.[286][287] Pence informerede herefter Pelosi om, at han ikke havde i sinde at imødekomme dette ultimatum.[288]
Den 13. februar blev Trump frikendt af senatet med stemmerne 57-43. Det var første gang i USA’s historie, at en præsident var blevet stillet for en rigsret to gange.
Civilretssag i New York
I en civilretsag blev Trump fundet ansvarlig for seksuelle overgreb og bagvaskelse imod E. Jean Carroll.[289] Dommeren fandt at voldtægts anklagen er "i det væsentlige sand".[290] I en anden civilretssag blev Trump-organisationen dømt skyldig for økonomisk bedrageri.[291][292]
Efter sin præsidentperiode (2021–nu)
Efterforskninger og retssager
Trump er genstand for adskillige undersøgelser af hans forretningsmetoder og hans handlinger både før og under præsidentperioden.[293]
I februar 2021 oplyste distriktsanklageren i Fulton County i Georgia, at der var iværksat efterforskning af Trumps telefonopkald til Georgias indenrigsminister Brad Raffensperger, ligesom delstatens New Yorks statsadvokatur i samarbejde med Manhattan Districts anklagemyndighed gennemfører strafferetlig efterforskning af Trumps forretningsaktiviteter. I juli 2021 rejste New Yorks anklagemyndighed tiltale mod Trump-organisationen for i en "15-årig periode systematisk at have bedraget myndighederne". Organisationens finansdirektør, Allen Weisselberg, blev stillet i retten for groft tyveri, skattesvig og andre anklager.[294]
I december 2021 pålagde delstaten New Yorks statsadvokatur Trump at fremlægge dokumenter relateret til sin virksomhed, og den 25. april 2022 afsagde en dommer i delstaten New York kendelse om, at Trump havde udvist foragt for retten ved ikke efter efterkomme begæringen, og Trump blev pålagt dagbøder på $10.000 om dagen, indtil han efterkommer det.[295] Trump blev afhørt i august 2022 og påberåbte sig under afhøringen mere end 400 gange sin forfatningsmæssige ret til ikke at udtale sig.[296] I september 2022 anlagde New Yorks justitsministerium retssag mod Trump, hans tre ældste børn og Trump-organisationen for påstået kreditbedrageri, mandatsvig, skattesvig m.v.[297]
Efterforskning fra House January 6 Committee
Den 19. december 2022 indstillede den af kongressen nedsatte komite til undersøgelse af angrebet på Capitol den 6. januar 2021, at der blev rejst tiltale mod Donald Trump for at hindre en officiel procedure, sammensværgelse for at bedrage USA og tilskynde til eller medvirke til et oprør.[298]
Civilretssag i New York
I en civilretsag blev Trump fundet ansvarlig for seksuelle overgreb og bagvaskelse imod E. Jean Carroll.[289] Dommeren fandt at voldtægts anklagen er "i det væsentlige sand".[290] I en anden civilretssag blev Trump-organisationen dømt skyldig for økonomisk bedrageri.[291][292]
FBI-efterforskning i Mar-a-Lago og tiltale
Da Trump forlod Det Hvide Hus i januar 2021, tog han regeringsdokumenter og materiale med sig til Mar-a-Lago. I maj 2021 konstaterede National Archives and Records Administration (NARA), det føderale agentur, der bevarer regeringens optegnelser, at vigtige dokumenter ikke var blevet overgivet til dem ved udløbet af Trumps præsidentperiode og bad hans kontor om at finde dem. I januar 2022 blev der hentet 15 kasser med materiale fra Mar-a-Lago. NARA informerede herefter justitsministeriet om, at nogle af de hentede dokumenter var klassificeret materiale. Justitsministeriet indledte en undersøgelse i april 2022 og indkaldte en grand jury og gav Trump pålæg om at returnere yderligere materiale.[299] I juni 2022 fik justitsministeriets embedsmænd udleveret yderligere materiale under et besøg på Mar-a-Lago, hvor Trumps medarbejdere skrev under på, alt klassificeret materiale var returneret. Den 8. august 2022 ransagede FBI-agenter Trumps bolig, kontor og lagerområder i Mar-a-Lago for at tilvejebringe klassificerede dokumenter, der ikke var returneret.[299]
Der blev den 8. juni 2023 anlagt en straffesag mod Donald Trump ved en føderal domstol i Miami med et anklageskrift med 37 punkter relateret til de påståede overtrædelser knyttet til håndteringen af fortrolige dokumenter.[300][301] 31 af tiltalepunkterne knytter sig til den amerikanske spionagelov, Espionage Act; de øvrige anklager knytter sig til falske erklæring og modarbejdelse af retssystemet.[302][303][304][305] Det er første gang en tidligere præsident er blevet tiltalt ved en domstol.[306]
Den 13. juni 2023 erklærede Trump sig ikke-skyldig i tiltalen.
New York: tys-tys-sag
I marts 2023 rejste en storjury i Manhattan, New York City, tiltale mod Trump med 34 anklagepunkter om forfalskning af forretningsdokumenter m.v. i forbindelse med hans påståede rolle i en sag om tys-tys-penge (engelsk: "hush-money") til pornoskuespilleren Stormy Daniels.[307] Her skulle Trumps advokat, Michael Cohen, i forbindelse med præsidentvalget i 2016 have betalt Stormy Daniels for ikke at fortælle nogle kompromitterende oplysninger om Trump. De 34 anklagerpunkter fokuserede her på, at Trump angiveligt efterfølgende skulle have forfalsket sine forretningsdokumenter – i forbindelse med, at han tilbagebetalte Cohen – hvilket i henhold til Manhattans distriktsanklager, Alvin Bragg, blev gjort for at "skjule forbrydelser, der gemte skadelig information fra den stemmeberettigede offentlighed".[307][308]
Der blev efterfølgende rejst en arrestordre mod Trump. Den 4. april overgav Trump sig og blev arresteret og stillet for retten; han nægtede sig skyldig på alle punkter og blev herefter løsladt.[309]
Retssagen blev indledt 15. april 2024 i retsbygningen på Manhattan.[310] Efter et retsforløb, der varede lidt over en måned, faldt der domsafgørelse 30. maj 2024, hvor juryen fandt Trump skyldig i alle 34 anklagepunkter.[311] Trump udtalte efter domsafsigelsen, at han var en "meget uskyldig mand" og retssagen havde været "svindel" og "skammelig". En af Trumps advokater udtalte samtidig, at de ville appellere afgørelsen til en højre retsinstans.[311] Det blev samtidig bestemt, at strafudmålingen skulle fortages 11. juli 2024.[312]
Tiltale for valgsvindel og-manipulation i Georgia
I august 2023 blev der rejst tiltale mod Trump for forsøg på manipulation af valgresultatet i Georgia ved præsidentvalget i 2020.[313]
Præsidentvalget i USA 2024
Den 15. november 2022 annoncerede Trump sit kandidatur til præsidentvalget i 2024.[314][315] Nogle republikanere (primært bestående af Trump-loyalister) bød hans kandidatur velkommen, mens andre republikaner var modstandere[316] af hans kandidatur og betragtede Trump som en svag og sårbar kandidat, der havde kostet republikanerne de seneste valgcyklusser.[317][318][319]
Republikanske primærvalg
I 2023 meldte et stort felt af republikanske modkandidater deres kandidatur, herunder Floridas guvernør Ron DeSantis, den tidligere FN-ambassadør Nikki Haley og entreprenøren Vivek Ramaswamy. Trump havde siden 2020 fastholdt en stabil føring i diverse hypotetiske meningsmålinger, hvad angik hvem republikanerne skulle nominere til præsidentvalget i 2024. DeSantis lå i begyndelsen af 2023 på andenpladsen[320] – relativt tæt på Trump[o] – men hans tilslutning faldt støt gennem 2023 i takt med tilslutningen til Trump voksede.[321][322] Den voksende støtte til Trump (og faldende til DeSantis) var sammenfaldende med diverse forskellige retssager blev annonceret mod Trump – begyndende med den såkaldte "tys-tys"-sag i New York. Fundraising til Trumps kampagne voksede i takt med, at retssagerne blev anlagt mod Trump.[323] De republikanske primærvalg blev efterfølgende omtalt som en "kamp om andenpladsen" på grund af Trumps konstante føring i målingerne.[324]
I perioden fra den 23. august til den 10. januar 2024 blev der afholdt samlet fem debatter blandt de republikanske kandidater. Trump deltog ikke i nogle af disse debatter, idet han fastholdte, at han han var langt foran i meningsmålinger.[325] Ved det første primærvalget (caucus) i Iowa vandt Trump en overvældende sejr, mens DeSantis snævert slog Haley.[326] Efter valget i Iowa trak Ramaswamy og DeSantis deres kandidattur og erklærede deres støtte til Trump, hvilket efterlod Trump og Haley som de eneste tilbageværende (reelle) kandidater.[327][328] Trump besejrede derefter Haley ved primærvalget i New Hampshire den 23. januar.[329] Han vandt igen over Haley i primærvalget i hendes hjemstat South Carolina den 24. februar.[330] Efter Trumps overvældende sejre på landsplan d. 5. marts på Super Tuesday suspenderede Haley sin kampagne den 6. marts, efter kun at have vundet i Vermont og District of Columbia.[331] Trump blev den formodede republikanske præsidentkandidat den 12. marts, efter hans sejr ved primærvalget i Washington, der sikrede ham over de 1.215 delegerede (påkrævet for at vinde nomineringen).[332]
Debat med Joe Biden
Ved det demokratiske primærvalg havde den siddende præsident Joe Biden – ligesom Trump – d. 12. marts sikret sig et flertal af de delegerede, og var derfor den formodede demokratiske præsidentkandidat.[333] Den 15. maj accepterede Biden og Trump at debattere den 27. juni på CNN og igen den 10. september på ABC News.[334] Trump havde op til den første debat på CNN forsøgt at hæve forventningerne ved blandt andet at sige, at Biden var den "værste debattør, jeg [Trump] nogensinde har stået over for; han kan ikke sætte to sætninger sammen". Trump havde dog i dagene op til debatten trukket i land og udtalte: "Jeg undervurderer ham ikke... Jeg går ud fra, at han vil være en værdig debattør."[335]
Bidens præstation under debatten blev stor set universelt betegnet som katastrofal. Mange klummeskribenter, herunder fra The Hill,[336] CNN,[337] Politico,[338] The New York Times,[339] USA Today,[340] Business Insider[341] og Vox,[342] anså Trump som debattens vinder, selvom de fleste bemærkede, at hans præstation kun fremstod acceptabel i kontrast til Bidens. Klummeskribenter fra MSNBC,[343] The Cook Political Report[344], The Guardian[345] og Los Angeles Times argumenterede for, at selvom Trump ikke "vandt" debatten, så "tabte Biden tydeligvis".[346]
Attentatforsøget juli 2024
I forbindelse med et udendørs kampagneevent i byen Butler i delstaten Pennsylvania om eftermiddagen den 13. juli 2024 lokal tid blev Trump såret i højre øre, mens han talte fra podiet. Gerningsmanden affyrede i alt otte skud fra taget af en nærliggende bygning.[347][348][349] Trump overlevede skyderiet, men pådrog sig skade på det højre øre. Trump blev efterfølgende ført væk fra stedet af livvagter fra sikkerhedstjenesten Secret Service.[350] Forbundspolitiet, FBI, udtalte på et pressemøde, at skyderiet var et attentatforsøg på Donald Trump.[351] Gerningsmanden dræbt en person, mens to andre blev såret – de tilskadekomne og dræbte personer var lokaliseret bag Trump og derpå i gerningsmandens skudlinje.[347][350] Gerningsmanden blev skudt og dræbt på stedet af livvagter fra Secret Service, der returnerede skud efter, at gerningsmanden selv havde åbnet ild.[352] Gerningsmanden blev senere identificeret af FBI, som 20-årige Thomas Matthew Crooks, som kom fra Berthel Park i Pennsylvania.[353]
Mens der blev affyret skud, søgte Trump dækning bag sin talerstol ligesom Secret Service-agenter hurtigt skærmede ham med deres kroppe, indtil gerningsmanden var blevet uskadeliggjort. Evan Vucci, en fotojournalist for Associated Press, tog efterfølgende et billede af Trump med blod i ansigtet og på øret – mens Secret Service eskorterede Trump ned fra scenen – hvor Trump pumpede sin knytnæve i vejret og sagde ordene "Fight! Fight! Fight!". Disse billeder gik efterfølgende viralt på sociale medier. Trump blev dernæst bragt til et hospital, behandlet og udskrevet senere samme dag.[347][354] Han lavede sin første offentlige optræden efter skyderiet to dage senere ved den republikanske nationale konvent i 2024 i Milwaukee, Wisconsin, hvor han var iført en bandage på øret.[355]
Hændelsen betragtes som den største sikkerhedsfejl af Secret Service siden attentatforsøget på præsident Ronald Reagan i 1981.[356][357] Direktøren for Secret Service, Kimberly Cheatle, måtte efterfølgende træde tilbage fra sin post, efter hun var blevet kritiseret af medlemmer fra begge partier.[358][359] Politikere opfordrede efterfølgende til at øge sikkerhed for kandidaterne ved valget,[360] og Secret Service godkendte efterfølgende forbedrede sikkerhedsforanstaltninger, herunder brugen af skudsikkert glas ved Trumps udendørs kampagneevents.[361]
Attentatforsøget september 2024
Den 15. september 2024 spillede Donald Trump golf på Trump International Golf Club i West Palm Beach[362] med sin ven Steve Witkoff.[363] Her gik Trump langs det femte hul, da en Secret Service-agent gennemførte et "sweep" af det sjette hul foran ham, for på denne måde at sikre mod eventuelle trusler. Under dette "sweep" blev en mand set sigte med en riffel mod agenten, mens han gemte sig i en busk cirka 370 meter (400 yards) væk.[364] Klokken 13:31 EDT,[365] cirka 12 timer efter mandens ankomst ved golfbanen (kl.1:59),[366][367] affyrede Secret Service-agenten skud mod manden, efter at have set riffelløbet bevæge sig.[368] Manden tabte derefter sit våben og flygtede i et køretøj.[369] Efter skuddet var blevet affyret, blev Trump eskorteret væk fra golfbanen af Secret Service.[367] Manden havde ikke frit udsyn til Trump og affyrede ikke sin riffel.[364][370] Et vidne tog et billede af den mistænktes køretøj og hjalp myndighederne med at spore det.[371]
Efter at den bevæbnede mand flygtede fra stedet, blev der udstedt en "vær på udkig"-ordre (engelsk: "be on the lookout" eller blot "BOLO") til politiet med detaljer om den mistænktes bil – en sort Nissan SUV. Efter at politiet havde identificeret køretøjet køre nordpå ad Interstate 95, arresterede politi fra Martin County Sheriff-afdelings manden.[372][373] Chaufføren, som blev identificeret til at være Ryan Wesley Routh, var ubevæbnet, da han blev anholdt.[374] Routh blev efterfølgende, den 24. september, anklaget for blandet andet at have forsøgt at myrde Trump.[375]
Politik
Trumpisme
Trumpisme er en paraplybetegnelse, der bruges til at referere til flere forskellige ting – herunder bl.a. politisk ideologi, styreform, retorik og politiske bevægelse – som alle er associeret og relateret til Donald Trump og hans politiske base.[376][377] Der findes ikke en klar og entydig betydning af betegnelsen trumpisme, da forskellige iagttagere dels betoner forskellige aspekter forskelligt, og derudover er der uenighed om betydningen og udlægningen af eksempelvis Trumps egne udmeldinger og politik. Sidstnævnte kan delvis tilskrives, at Trumps egen politiske dagsorden ofte er vag og omskiftelig,[378] til trods for at nogle – heriblandt hans egne støtter – tilskriver en del af uenigheden til, at nogle af Trumps politiske modstandere bevidst mistolker udsagn og handlinger i et negativt syn.
Trumpisme er dog overordnet relateret til ideologier som højrepopulisme og nationalkonservatisme. Herunder er bevægelsen – og Donald Trump selv – alement anerkendt som værende kritiske overfor indvandring,[379] mere isolationistisk anlagte,[380][381] mere tilbøjelige til at fortale protektionistiske politiker,[382][383] anti-establishment/-eliten, og derudover er bevægelsen kendetegnet for at være mere konspiratorisk anlagte.[384][385]
Klassificering af politik
I 2015 gav hjemmesiden Crowdpac Trump en score på 0.4L ud af 10, hvilket indikerede, at han havde relativ moderate positioner. I 2016 blev scoren ændret til 5.1C ud af 10, hvilket skiftede ham mere til det konservative spektrum.[386]
Ligeledes har organisationen og hjemmesiden On the Issues klassificeret Trump på forskellige måder over tid, herunder som "Moderat populistisk" (2003)[387], "Liberal-hældende populist" (2003–2011)[388], "Moderat populistisk konservativ" (2011-2012)[389], "Libertariansk-hældende konservativ" (2012–2013)[390], "Moderat konservativ" (2013–2014)[391], "Libertariansk-hældende konservativ" (2014–2015)[392], "Hardcore konservativ" (2015)[393], "Libertariansk-hældende konservativ" (2015–2016)[394], "Moderat konservativ" (2016-2017)[395] og "Hardcore konservativ" (2017- i dag)[396].
Immigrationspolitik
Ulovlig immigration var én af Trumps største mærkesager i forbindelse med hans præsidentkampagne i 2016. Illegal immigration – eller uautoriseret immigration – forekommer, når udenlandske statsborgere overtræder amerikansk immigrationslovgivning ved at indrejse i USA ulovligt,[397][398] eller ved lovligt at indrejse i USA, men derefter forblive efter udløb af ens visa, prøveløsladelse eller midlertidig beskyttet status. Ulovlig immigration skal derfor adskilles for lovlig immigration, hvor udenlandske statsborgere har modtaget opholdstilladelse i USA. Størrelsesorden af ulovlig immigration i USA er i nogen grad usikker og op til debat. Pew Research Center estimerede antallet af illegale immigranter, som befandt sig i USA i 2016, til at være 10,7 millioner.[399] Trump har gentagende gange beskyldt den ulovlige immigration for at være skyld i kriminel og bringe kriminalitet til USA.
Trumps foreslåede reformer og udtalelser i forhold til immigration har dog også udtrykt støtte til forskellige "begrænsninger af den lovlige immigration og gæstearbejdervisa",[400][401][402] herunder en "pause" i tildelingen af green cards (permanent opholdstilladelse), som Trump sagde ville "tillade de rekordhøje immigrationsniveauer at falde til et mere moderat historiske gennemsnit".[403][404][405] Hans positioner med hensyn til forskellige begrænsninger af den lovlige immigration har dog løbende ændret sig.[406]
Under sin State of the Union address d. 30. januar 2018 skitserede Trump hans fire søjler i forhold til immigrationsreformer: (1) en vej til statsborgerskab for de såkaldte DREAMers, (2) øget finansiering til grænsesikkerhed (3) afskaffelse af det såkaldte "diversity visa lottery" og (4) begrænsninger af familiebaseret indvandring.[407]
Trumps mur
Størstedelen af den ulovlige immigration kan spores til grænsen mellem Mexico og USA, hvor immigranter fra lande fra særligt Mellemamerika krydser grænsen ulovligt indtil USA.[408] I 2016 blev omkring 550.000 immigranter registreret,[p] i henhold til U.S. Customs and Border Protection, mens de krydsede grænsen mellem Mexico og USA.[410] Trump lovede i forbindelse med, at han annoncerede sit kandidatur i juni 2015, at han ville bygge én "stor mur" langs grænsen mellem Mexico og USA – og at han ville få "Mexico til at betale for muren".[134] Denne mur – såkaldte "Trumps mur" – skulle begrænse ulovlige indvandring.
I januar 2017 underskrev præsident Trump dekret nummer 13767, som formelt pålagde den amerikanske regering at begynde opførelsen af en mur langs grænsen mellem USA og Mexico ved brug af eksisterende føderale midler.[411] Dette markerede begyndelsen på en lang politisk kamp om finansiering til muren, som blandt andet resulterede i en 35 dages nedlukning af regeringen fra december 2018 til januar 2019 og en efterfølgende erklæring af en national nødsituation. Der blev i alt konstrueret 732 km af en mur (eller barrierer) under Trumps præsidentperiode,[412][413][414] hvoraf 79 km af dette ikke tidligere havde haft en barrierer.[413][414] Den 20. januar 2021, afsluttede den nyligt indsatte amerikanske præsident Joe Biden den nationale nødsituation og standsede opførelsen af muren.[412][415][416]
Nultolerancepolitik
Trump-administrationen førte fra april 2018 til juni 2018 en såkaldt nultolerancepolitik i forhold til immigrantfamilier, der krydsede grænsen mellem Mexico og USA – denne politik blev undertiden også omtalt som familieadskillelsespolitiken. Her adskilte de føderale myndigheder børn fra deres forældre eller værger, i forbindelse med at de rejste ind i USA.[417][418][419] Herefter blev forældrene retsforfulgt, herunder tilbageholdt i føderale fængsler, mens børnene blev placeret under tilsyn af de føderale myndigheder. Denne tilgang havde til hensigt at afskrække den ulovlig immigration samt tilskynde til strengere lovgivning på området.[420][421][422]
Baggrunden for denne nultolerancepolitik var en tidligere kendelse i den amerikanske højesteret, Reno v. Flores (1993), og den efterfølgende forligsaftale fra 1997, hvori den føderale regering havde indvilliget i at placere børnene i de mindst mulig restriktive faciliteter og sikre, at børnene ville blive frigivet hurtig i forbindelse med en eventuelle tilbageholdelse som følge af ulovlig indtrængning.[423] Tidligere administrationer havde hovedsageligt forbigået at retsforfølge de forældre, der rejste med mindreårige[q] – selvom Obama-administration kortvarigt forsøgte sig med at indkvartere forældre og børn i særlige faciliteter, hvor de sammen kunne vente, mens forældrenes asylsag blev behandlet. En domstol erklærede også denne tilgang modstridende med lovgivning.[426][427][428][429]
Efter national og international kritik[430] underskrev Trump den 20. juni 2018 et dekret, der afsluttede adskillelsen af familier ved grænsen.[431]
DACA og DREAMers
Præsident Obamas havde i 2012 underskrevet det præsidentelle dekret "Deferred Action for Childhood Arrivals" (DACA), der ville gøre det muligt for anslået 800.000 unge voksne (kendt som "DREAMers"[r]) – som ulovligt blev bragt til USA som børn – at arbejde lovligt uden frygt for deportation. Præsident Trump annoncerede i september 2017, at han ville annullere dette dekret med virkning fra seks måneder senere, og han opfordrede samtidig til, at der blev vedtaget lovgivning, før beskyttelsen udfasedes i marts 2018. Han sagde i denne forbindelse, at han "har kærlighed til disse mennesker, og forhåbentlig vil Kongressen nu kunne hjælpe dem og gøre det ordentligt". Trumps beslutning blev bredt protesteret over hele landet. Erhvervsledere argumenterede for, at det var uretfærdigt og kunne skade økonomien.[434]
Annulleringen af DACA blev ligeledes mødt med juridisk modstand, hvilket afstedkom at annulleringen blev sat i bero af en retskendelse, mens den juridiske proces udspillede sig. I juni 2020 fastslog den amerikanske højesteret, at Trump-administrationens beslutning om at afslutte DACA var vilkårlig og overtrådte Administrative Procedure Act.[435][436]
Udenrigs- og sikkerhedspolitik
Trumps udenrigspolitik er ofte blevet beskrevet som forvirrende og usammenhængende. Mange kritikere har bebrejdet denne forvirring på præsidents brug af Twitter, som ofte er blevet anvendt til at udsende korte og upræcise beskeder.[437] Som følge heraf har flere iagttagere ligeledes beskrevet Trumps udenrigspolitik som "Foreign Policy by Tweet" (på dansk: "Udenrigspolitik ved hjælp af Tweets").[438] Uagtet Trumps brug af Twitter, har han ligeledes tilkendegivet en række elementer af hans udenrigspolitik i forskellige taler og udgivet dokumenter. En del af forvirringen kan sandsynligvis også tilskrives det faktum, at hans udenrigspolitik aldrig har fået et bredt ankerendt navn.[437] Afslutningsvis har det også medvirket til forvirringen, at Trumps udenrigspolitik generelt har været svær at kategorisere. Således kan Trump hverken kategoriseres, som en due eller en høge, ligesom han heller ikke kan karakteriseres, som hverken en traditionel realist eller en liberal internationalist. Endvidere har Trump både udvist og givet udtrykt for synspunkter, som bygger på isolationisme og interventionisme.[437]
Trump har selv beskrevet sin udenrigspolitik – også undertiden benævnt Trump-doktrinen – under navnet "principiel realisme" (engelsk: "principled realism").[437][439][440] Forskellige iagttager har dog kritiseret udtrykket for at være bevist tvetydigt, således det snarere har form af et slogan og derpå kan danne rammen for det, som – forskellige iagttager mener – er det væsentligste ved Trump udenrigspolitik, nemlig "America First"-politikken.[440] I en udenrigspolitisk kontekst skal principiel realisme forstås, som en kombination af realisme – hvormed skal forstås maksimering af statens egeninteresse – og statens værdier eller moralske kompas (den principielle-del).[437][440] Trump har dog oftest italesat en pragmatiske tilgang, som har fokuseret på, hvad der var i USA's egeninteresser – altså "America First"-budskabet og realisme-delen. Som følge heraf har forskellige iagttagere bl.a. kritiseret Trump-administrationen for ikke at være lykkes med at finde den rette balance mellem de to søjler.[441]
Anti-etablissementet
Trump betonede i sin præsidentkampagne i 2016, at han var én såkaldt "Washington outsider". Med dette skal forstås, at han ikke var – eller havde været – en del af det politiske etablissement i Washington D.C. Trump beskyldte i denne forbindelse det politiske etablissement – de såkaldte "Washington insiders" – for at være styret af lobbyister og særinteresser (engelsk: "special interests"). Eksempelvis insinuerede Trump blandt andet, at disse store pengedonorer – som eksempelvis brødrene Koch (David og Charles) og Goldman Sachs – reelt havde købt disse politikere (hans modkandidater) og derfor styrede deres politiske interesser og dagsordner.[442] Trump påpegede endvidere, at han tidligere havde været en af disse store pengedonorer og derfor vidste hvordan systemet fungerede. Samtidig fremhævede Trump, at han ville gøre det, som var bedst for landet, og at han ikke kunne købes af sådanne pengedonorer, fordi han var "for rig til at kunne blive købt" af lobbyister og særinteresser.[443]
I et forsøg på at italesætte vigtigheden af at vælge en "Washington outsider" lovede Trump i oktober 2016, at han ville "Drain the Swamp" (dansk: "dræne sumpen"), hvilket kun kunne gøres af en outsider, som ikke allerede var en del af "sumpen".[444] Trumps supportere tog hurtigt udtrykket – Drain the Swamp – til sig, og som følge heraf blev det ét af Trump-kampagnens mest anvendte tilråb i præsidentkampagnen i 2016. Donald Trump gentog således udtrykket utallige gange ved diverse vælgermøder – oftest til stor jubel fra de fremmødte vælgere.[s]
Trumps angreb mod det politiske etablissement vandt stort gehør, hvilket blandt andet medvirkede til, at de to andre "outsiders" i det republikanske kandidatfelt (Carson og Fiorina) også vandt frem i diverse meningsmålinger, ligesom nogle af de etablerede politikere forsøgte at distancere sig fra at være en "insider" eller en del af "the establishment".[447][448][449] Eksempelvis forsøgte Hillary Clinton at distancere sig fra at være del af "the establishment", selvom hun tidligere har været førstedame, senator fra New York og udenrigsminister for USA.[450] Trump angreb ligeledes Hillary Clinton og påstod, at hun var del af den "sump", som han ønskede at "dræne". Under den anden direkte debat mellem de to præsidentkandidater d. 10. oktober 2016 lovede Trump således, at han ville "lock her up" (på dansk: "bure hende inde") og insinuerede, at Hillary Clinton havde begået en masse kriminelt og korrupt.[451]
Offentlig profil
Sociale medier
Donald Trumps tilstedeværelse på de sociale medier har vakt stor opmærksomhed overalt i verden. Allerede inden Trump blev præsidentkandidat skabte han overskrifter ved sine opsigtsvækkende indlæg på de sociale medier. Som følge af Trumps kandidatur og efterfølgende præsidentskab, steg interessen for hans forskellige profiler på de sociale medier – dels fordi han brugte sine profiler på sociale medier til at annoncere Trump-administrationens forskellige politiker, og dels fordi bevågenheden omkring hans profiler generelt steg.[t]
Donald J. Trump @realDonaldTrump I have never seen a thin person drinking Diet Coke.
14. oktober 2012[454]
Eftersom flere af de sociale medier – særligt Twitter – ikke tilskynder brugere til at komme med lange nuancerede udredninger,[u] har Trumps forskellige opslag ofte været tvetydige og således også genstand for forskellige tolkninger og udlægninger. Trumps brug af sociale medier har endvidere været karakteriseret ved, at han har brugt det til angribe, fornærme og generelt provokere modstandere. Han har været en flittig bruger af forskellige memes og andre former for humor, såsom sarkasme. Ligeledes har han hyppigt har anvendte de sociale medier til at tilkendegive sine – til tider kontroversielle – meninger. Hans adfærd på sociale medie har ofte været beskrevet som trolling, omend denne adfærd ikke har været begrænset udelukkende til de sociale medier.[v][458] Endvidere har Trump ofte gjort brug af en unik skrivemåde på de sociale medie, hvor han eksempelvis bl.a. ofte har afsluttet tweets med ordet "SAD!" (dansk: "TRIST!") – dette er i sig selv blevet meme efterfølgende.[459]
Donald J. Trump @realDonaldTrump Every time I speak of the haters and losers I do so with great love and affection. They cannot help the fact that they were born fucked up!
29. september 2014[460]
Et af Trumps mest berømte tweets var da han seks minutter over midnat den 31. maj 2017 udsendte et tweet, der lød: "På trods af den konstante negative presse covfefe"[461] Han slettede tweetet seks timer senere og antydede, at dets ordlyd var forsætlig. De fleste medier antog, at han havde tænkt sig at skrive "coverage" (dansk: "(presse-)dækning"). Pressesekretær Sean Spicer sagde: "Jeg tror, at præsidenten og en lille gruppe mennesker ved præcis, hvad han mente."[462] Udtrykket har siden været meget brugt i memes og inspirerer både populær-niveau og videnskabelig analyse af sprog og kommunikation fra Trumps administration.[463]
Donald J. Trump @realDonaldTrump My use of social media is not Presidential – it’s MODERN DAY PRESIDENTIAL. Make America Great Again!
2. juli 2017[464]
Trump oprettede sin Twitter-profil (@realDonaldTrump) i marts 2009, hvilket frem til januar 2021 – hvor han blev suspenderet fra platformen – var Trumps fortrukne sociale medie. Trump tilkendegav d. 10. november 2012 på Twitter, at han "elskede Twitter.... Det er ligesom at eje sin egen avis --- dog uden de finansielle tab".[465] Da han blev suspenderet fra platformen primo januar 2021, havde han over 88 mio. følgere og havde samlet udgivet knap 60.000 tweets og retweets (opslag og videredeling af opslag), hvoraf knap 47.000 af dem var originale tweets mens knap 13.000 var retweets.[466] De 88 mio. følgere gjorde på daværende tidspunkt (primo 2021) Trump til den bruger med sjette flest følgere på Twitter, hvilket på daværende tidspunkt kun var overgået af Barack Obama, Justin Bieber, Katy Perry, Rihanna og Christiano Ronaldo.[467] Trump har ligeledes haft en personlig profil på Facebook, Instagram og YouTube i adskillige år – også inden han indledte sin politiske karriere. Endvidere har Trump også haft profiler på andre sociale medier, såsom Snapchat og Twitch.
Som direkte konsekvens af Trumps reaktion og efterfølgende bemærkninger i forbindelse med Stormen på U.S. Capitol d. 6. januar 2021, valgte de fleste sociale medier at suspendere og lukke Trumps profiler på deres platforme. Den 6. januar 2021 lukkede Twitter og Facebook midlertidigt Trumps profiler i henholdsvis 12 og 24 timer, og henviste til, at nogle af Trumps indlæg på deres platforme overtrådte platformenes interne retningslinjer og vilkår.[468] Trumps Twitter-profil blev kortvarigt genåbnet, men blev efterfølgende permanet suspenderet d. 8. januar 2021, efter Twitter mente, at to nye indlæg fra Trump ligeledes overtrådte platformens interne retningslinjer og vilkår.[469][470] Mange konservative og Trump-støtter kritiserede Twitters beslutning.[471]
I oktober 2021 lancerede Trump sit eget sociale medie Truth Social, som han sidende har været aktiv på.[472]
Efter at Elon Musk havde købt og overtaget Twitter, afholdte han en offentlig afstemning (på Twitter), hvor folk blev spurgt, om den permanente suspendering af Trump fra Twitter skulle ophæves. Her stemte 51,8% for at ophæve suspenderingen, hvorefter suspenderingen på Trumps profil blev ophævet i november 2022.[473] Trump udsendte sit første tweet i over to år på Twitter (som i mellemtiden havde skiftet navn til X) d. 24. august 2023, hvori han postede et billede af sit mug shot med teksten "ELECTION INTERFERENCE" og "NEVER SURRENDER!" (dansk: "VALGINDBLANDING" og "OVERGIVER [MIG] ALDRIG!").[474]
Den 25. januar 2023 ophævede Facebook (og Instagram) ligeledes deres suspendering af Trump.[475] Den 17. marts 2023 udgav Trump et opslag på Facebook, hvori han sagde: "I'M BACK!" (dansk: "jeg er tilbage").[476]
Rangering af historikere
Forskere og historikere rangerer Trump som en af de værste præsidenter i amerikansk historie.[w] I C-SPAN "Presidential Historians Survey 2021" rangerede professionelle historikere Trump som den fjerde værste præsident. Han vurderede lavest i kategorierne for lederskabskarakteristika for moralsk autoritet og administrative færdigheder.[481][482][483] Siena College Research Institutes 2022-undersøgelse rangerede Trump som nummer 43 ud af 45 præsidenter. Han blev rangeret nær bunden i alle kategorier undtagen held, risikovillighed og partiledelse, og han rangerede sidst i flere kategorier.[484]
Noter
- ^ Se også afsnit om "Donald Trumps formue" for yderligere uddybning heraf.
- ^ a b "omstøde resultaterne"[12][13][14][15][16][17][18][19][20][21][22]
- ^ Kort efter at familien ankom til Tyskland, fastslog myndighederne i Bayern, at Frederick Trump var immigreret fra Tyskland for at undgå sin militærtjeneste, og han blev klassificeret som en værnepligtsunddrager.[40] Den 24. december 1904 annoncerede indenrigsministeriet en undersøgelse med henblik på at forvise Trump fra Tyskland. Officielt fastslog de, at han havde overtrådt resolution nummer 9916 fra det Kongelige Indenrigsministerium, en lov fra 1886, som straffede udvandring til Nordamerika for at undgå militærtjeneste med tab af bayersk – og dermed tysk – statsborgerskab.[40] I februar 1905 blev der udstedt et kongeligt dekret, der beordrede Frederick Trump til at forlade landet inden for otte uger på grund af hans immigration for at undgå militærtjeneste og for hans manglende registrering af udrejse hos myndighederne.[43] I flere måneder indsendte Trump ansøgninger til regeringen om at få lov til at blive, men det lykkedes ham ikke.[40]
- ^ Forskellige kilder tilkendegiver forskellige skøn på størrelsen af Frederick Trumps formue ved sin pludselige død. Gwenda Blair tilkendegiver, at hans nettobeholdning omfattede et 2-etagers 7-værelses hjem i Queens; 5 andre grunde; $4.000 i opsparing; $3.600 i aktier; og 14 realkreditlån, hvilket gav ham en nettoformue på $31.359 i 1918 (svarende til ca. $633.000 i 2023).[40]
- ^ Mellem 2010 og 2015 gik 97 procent af alle Trumps politiske donationer til republikanere. I perioden forinden, mellem 1989 og 2009, havde Demokraterne været de primære modtagere af Trumps politiske donationer, hvor partiet havde fået lidt mere end halvdelen af Trumps samlede politiske donationer.[81]
- ^ På engelsk: "I'm a pretty conservative guy. I'm somewhat liberal on social issues, especially health care, et cetera (..)"[99]
- ^ Trumps kampagneslogan lød, "Make America Great Again!", var et kampagneslogan, som både Ronald Reagan og Bill Clinton også tidligere havde anvendt i forbindelse med deres præsidentkampagner.[135]
- ^ Citat på engelsk: "When Mexico sends its people, they're not sending their best. They're not sending you. They're not sending you. They're sending people that have lots of problems, and they're bringing those problems with us. They're bringing drugs. They're bringing crime. They're rapists. And some, I assume, are good people."[144]
- ^ Foruden Trump, var de andre kandidater; Ted Cruz, John Kasich, Marco Rubio, Ben Carson, Jeb Bush, Rand Paul, Chris Christie, Mike Huckabee, Carly Fiorina, Jim Gilmore, Rick Santorum, Rick Perry, Scott Walker, Bobby Jindal, Lindsey Graham og George Pataki.
- ^ Megyn Kelly havde under debatten påpeget, at Trump tidligere havde kaldt kvinder “fat pigs, dogs, slobs, and disgusting animals”, hvortil Trump blandt andet humoristisk havde bemærket "Only Rosie O’Donnell" (med reference til mangeårig offentlig strid mellem Trump og O'Donnell).[181]
- ^ Trump sagde overfor CNN's Don Lemon, at: "You could see there was blood coming out of her eyes. Blood coming out of her wherever"[182]
- ^ Anklagepunkterne blev vedtaget med henholdsvis stemmerne 230-197 (magtmisbrug) og 229-198 (modarbejdelse af Kongressen) i Repræsentanternes Hus. Medlemmerne af Repræsentanternes Hus stemte i overvejende grad efter partitilhørsforhold, hvor ingen republikanerne stemte for nogle af anklagepunkterne mens henholdsvis to og tre demokratiske politiker heller ikke støttede anklagepunkterne.[215][216]
- ^ Professor Alan Dershowitz argumenterede for, at selvom en præsident kunne blive stillet for en rigsretssag for at have begået en kriminel handling, uagtet motiv, så kræver ideen om, at en noget-for-noget aftale ('quid pro quo') kunne danne grundlag for en rigsretssag og derpå afsætte en præsident fra sit embede, at den underliggende handling var ulovlig. Det var, i henhold til Dershowitz, ikke tilstrækkeligt grundlag for at stille en præsident for en rigsretssag, såfremt præsidenten anmode om en lovlig handling (en undersøgelse af påstået korruption) – heller ikke hvis præsidenten skulle have haft blandet motiver for at anmode om dette. Han påpegede i denne forbindelse, at alle politikere handler med øje for og motiv for at blive genvalg, og at sådanne motiver hverken gør ulovlige handlinger lovlige eller lovlige handlinger ulovlige.[217]
- ^ Den danske statsminister, Mette Frederiksen, havde den samme dag (11. marts 2020) ligeledes afholdt et pressemøde i bedste sendetid vedrørende coronavirussen, hvori hun bl.a. havde annonceret en delvis nedlukning af det danske samfund (delvis hjemmearbejde).[231]
- ^ I Real Clear Polling's gennemsnit toppede DeSantis mod slutningen af februar 2023 med godt 30%, mens Trump i samme periode ramte sin laveste tilslutning med godt 43%.[321]
- ^ Disse tal medtager ikke personer, der muligvis har krydset grænsen uden at blive opdaget.[409]
- ^ Som præsidentkandidat havde Donald Trump lovet at afslutte det, han kaldte Obama-administrationens politik med "catch and release" (dansk: "fang og frigivelse"). Det havde været en af Trumps topprioriteter.[424][425] Nultolerancepolitiken var relateret til "catch and release", idet den tidligere praksis havde været at forbigå at retsforfølge forældrene. Derpå "fangede" man dem – og registrerede dem – hvorefter de blev frigivet mens deres sag kørte i retssystemet.
- ^ Navnet "DREAMers" kommer fra den såkaldte DREAM Act, som var lovforslag, der vil have give midlertidigt betinget ophold, med ret til at arbejde, for papirløse immigranter, der kom til USA som mindreårige. Dette lovforslag blev oprindeligt forslået i 2001, men er aldrig blevet vedtaget – selvom det er blevet reintroduceret flere gange siden.[432][433]
- ^ Udtrykket stammer oprindeligt fra tiden, hvor malaria var et problem i Europa og USA. Her var dræning af sumpe en effektiv måde at dræbe myg på, og derved reducere sandsynligheden for at blive smittet med den dødelige sygdom.[63] I tiden efter grundlæggelsen af Washington D.C. (omkring 1800) blev området – af byens indbyggere og besøgende – endvidere beskrevet som en sump. Derfor blev der hurtigt skabt en myte om, at Washington D.C. var blevet grundlagt på sump, selvom dette ikke var sandt.[63][445] Af denne årsag omtales Washington D.C. jævnligt som "sumpen". Derfor er Trump hverken den første politiker, der omtaler Washington D.C. som en "sump", eller den første politiker, der anvender udtrykket "Drain the Swamp". Eksempelvis anvendte Reagan også denne metafor i 1983, som et tilråb for mindre bureaukrati i Washington.[446] Når Trump anvender udtrykket, er det et billede på, at han ønsker at "dræne" Washington for korruption, lobbyister og folk med særlige interesser ("special interests").
- ^ Bevågenheden vedrørende Trumps Twitter-profil er steget markant, siden han blev svoret ind som præsident. Således havde Trump ca. 20 mio. følgere på Twitter inden han blev svoret ind som præsident i januar 2017, mens antallet af følgere ved udgangen af juli 2020 talte mere end 84 mio.[452][453]
- ^ Twitter havde frem til 2017 en begrænsning på blot 140 tegn per tweet. Denne gebrænsning blev efterfølgende fordoblet til 280 tegn.[455]
- ^ Forskellige iagttagere har beskrevet Trump, som bl.a. den "verdens største troll".[456][457]
- ^ "værste præsident"[477][478][479][480]
Referencer
- ^ Gillin, Joshua (24. august 2015). "Bush says Trump was a Democrat longer than a Republican `in the last decade'". PolitiFact. Arkiveret fra originalen 13. oktober 2019. Hentet 2015-10-21.
- ^ Sargent, Hilary (22. januar 2014). "The Man Responsible for Donald Trump's Never-Ending Presidential Campaign". Boston.com. Arkiveret fra originalen 3. juni 2016. Hentet 13. november 2016.
A New Hampshire Republican activist named Mike Dunbar dreamed up the idea of a Donald Trump presidency [in] early summer of 1987... Dunbar launched a ‘Draft Trump’ campaign... Stories about a possible Trump presidency ran in newspapers across the country... (Trump was registered as a Democrat at the time...)
- ^ www.nytimes.com (fra Wikidata).
- ^ https://jyllands-posten.dk/international/usa/ECE17611830/trump-bliver-udraabt-som-vinder-af-valget-i-usa/
- ^ "Trump is the first president in nearly 3 decades to lose a reelection". Arkiveret 1. december 2020 hos Wayback Machine Business Insider. 7. november 2020.
- ^ "Biden officially secures enough electors to become president" Arkiveret 8. december 2020 hos Wayback Machine. AP NEWS. 5. december 2020.
- ^ "78-Year-Old Donald Trump Oldest Person To Be Elected US President" (d. 6. november 2024). NDTV WORLD. Hentet 09-11-2024
- ^ Hajela, Deepti (d. 6. november 2024) "Trump isn’t first to be second: Grover Cleveland set precedent of nonconsecutive presidential terms". AP News. Hentet: 09-11-2024
- ^ Fandos, Nicholas (13. januar 2021). "Trump Impeached for Inciting Insurrection". The New York Times. Hentet 14. januar 2021.
- ^ Kumar, Anita (8. august 2020). "Trump aides exploring executive actions to curb voting by mail". Politico. Hentet 15. august 2020.
- ^ Saul, Stephanie; Epstein, Reid J. (31. august 2020). "Trump Is Pushing a False Argument on Vote-by-Mail Fraud. Here Are the Facts". The New York Times. Hentet 8. oktober 2021.
- ^ Miller, Zeke; Long, Colleen; Eggert, David (20. november 2020). "Trump tries to leverage power of office to subvert Biden win". Associated Press. Hentet 8. december 2020.
- ^ Haberman, Maggie; Rutenberg, Jim; Corasaniti, Nick; Epstein, Reid J. (20. november 2020). "Trump Targets Michigan in His Ploy to Subvert the Election". The New York Times. Hentet 8. december 2020.
- ^ "Trump presses Georgia governor to help subvert election". MarketWatch. Associated Press. 5. december 2020. Hentet 8. december 2020.
- ^ "The Growing Backlash Against Trump's Efforts To Subvert The Election". Consider This. NPR. 20. november 2020. Hentet 8. december 2020.
- ^ Raju, Manu; Herb, Jeremy (7. december 2020). "House conservatives urge Trump not to concede and press for floor fight over election loss". CNN. Hentet 8. december 2020.
- ^ Snyder, Timothy (9. januar 2021). "The American Abyss". The New York Times. Hentet 9. februar 2021.
- ^ Ben-Ghiat, Ruth (26. januar 2021). "Opinion: Trump's big lie wouldn't have worked without his thousands of little lies". CNN. Hentet 17. januar 2023.
- ^ Wolfe, Jan; Heavey, Susan (25. januar 2021). "Trump lawyer Giuliani faces $1.3 billion lawsuit over 'big lie' election fraud claims". Reuters. Hentet 17. januar 2023.
- ^ Block, Melissa (16. januar 2021). "Can The Forces Unleashed By Trump's Big Election Lie Be Undone?". NPR (engelsk). Hentet 2022-06-12.
- ^ Pilkington, Ed (24. januar 2021). "Donald Trump is gone but his big lie is a rallying call for rightwing extremists". The Guardian. Hentet 9. februar 2021.
- ^ Gardner, Amy; Dawsey, Josh; Bade, Rachael (7. december 2020). "Trump asks Pennsylvania House speaker for help overturning election results, personally intervening in a third state". The Washington Post.
- ^ Reiss, Adam; Grumbach, Gary; Gregorian, Dareh; Winter, Tom; Frankel, Jillian (30. maj 2024). "Donald Trump found guilty in historic New York hush money case". NBC News. Hentet 31. maj 2024.
- ^ a b Sisak, Michael R.; Peltz, Jennifer; Tucker, Eric; Price, Michelle L.; Colvin, Jill (30. maj 2024). "Guilty: Trump becomes first former US president convicted of felony crimes". Associated Press. Hentet 5. juni 2024.
- ^ Berman, Mark; Jacobs, Shayna; Barrett, Devlin; Hawkins, Derek (30. maj 2024). "Donald Trump found guilty on all counts in New York hush money trial". The Washington Post. Hentet 31. maj 2024.
- ^ Feuer, Alan; Haberman, Maggie; Rashbaum, William K.; Protess, Benjamin (2023-06-08). "Trump Indicted: Trump Is Charged in Classified Documents Inquiry". The New York Times (amerikansk engelsk). ISSN 0362-4331. Hentet 2023-06-09.
- ^ "Donald Trump Steps Up Calls for Obama to Release Birth Certificate". ABC News. 28. marts 2011. Hentet 11. september 2024.
- ^ Kranish & Fisher 2017, s. 19.
- ^ Auslan Cramb: Donald Trump Flies to Western Isles to Visit Mother’s Home. Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine I: The Daily Telegraph, 9. juni 2008 (engelsk).
- ^ Reid, Tony; Reid, Stuart; et al. (30. januar 2017). "People: Donald Trump". ScottishRoots.com. Edinburgh, SCT. Hentet 20. august 2018.
- ^ Pilon, Mary (24. juni 2016). "Donald Trump's Immigrant Mother". The New Yorker. Hentet 19. november 2016.
on March 10, 1942, the U.S. District Court in Brooklyn made Mary Trump a naturalized citizen
- ^ Hannan, Martin (20. maj 2016). "The mysterious Mary Trump". The National. Hentet 19. november 2016.
- ^ Hannan, Martin (20. maj 2016). "An inconvenient truth? Donald Trump's Scottish mother was a low-earning migrant". The National. Hentet 19. november 2016.
- ^ Brocklehurst, Steven (6. november 2017). "Trump's mother: From a Scottish island to New York's elite". BBC News. Hentet 6. november 2017.
- ^ Nic Robertson; Antonia Mortensen (2. november 2016). "Donald Trump's Scottish roots". CNN. Hentet 6. november 2017.
- ^ Gwenda Blair: Donald Trump: Master Apprentice. Simon & Schuster, New York 2005, ISBN 0-7432-7510-1, S. 5 f. Arkiveret 30. november 2016 hos Wayback Machine; How the Trumps Struck Klondike Gold. Donald’s Grandfather Gave Birth to Family’s Glittering Empire with Seedy Restaurant Catering to Loose-moralled Men and Women Seeking Their Fortune. Arkiveret 15. januar 2016 hos Wayback Machine I: Daily Mail, 8. september 2012.
- ^ McGrane, Sally (29. april 2016). "The Ancestral German Home of the Trumps". The New Yorker. Arkiveret fra originalen 10. maj 2017. Hentet 5. maj 2022.
- ^ Panetta, Alexander (19. september 2015). "Donald Trump's grandfather ran Canadian brothel during gold rush". CBC News. Arkiveret fra originalen 27. april 2019. Hentet 10. december 2015.
- ^ Blair, Gwenda (24. august 2015). "The Man Who Made Trump Who He Is". Politico. Hentet 11. marts 2016.
- ^ a b c d e f g h i j k l Blair, Gwenda (2000). The Trumps: Three Generations That Built an Empire. New York City: Simon and Schuster. ISBN 978-0-7432-1079-9.
- ^ Evan Bush (25. august 2015). "Donald Trump's grandfather got business start in Seattle". The Seattle Times. Hentet 21. september 2015.
- ^ "Donald Trump genealogy". Wargs.com. Hentet 24. oktober 2012.
- ^ Connolly, Kate (21. november 2016). "Historian finds German decree banishing Trump's grandfather". The Guardian.
- ^ Was Donald Trump's Father Arrested at a KKK Rally? | Snopes.com
- ^ Matt Viser: Even in College, Donald Trump Was Brash. Arkiveret 3. januar 2016 hos Wayback Machine I: The Boston Globe, 28. august 2015 (engelsk).
- ^ Horowitz, Jason (2. januar 2016). "For Donald Trump, Lessons From a Brother's Suffering". The New York Times. Arkiveret fra originalen 12. november 2016. Hentet 2016-11-10.
- ^ BBC (d. 14 juli 2020). "Five shocking passages in Mary Trump's tell-all book Arkiveret 7. november 2020 hos Wayback Machine. BBC. Hentet d. 18. december, 2020.
- ^ Donald J. Trump, Tony Schwartz: Trump. The Art of the Deal. Ballantine, New York 1987, ISBN 0-345-47917-3, s. 66 Arkiveret 18. januar 2016 hos Wayback Machine; ausführlich dazu Andrew Kaczynski: Trump Mocks Warren’s Native American Heritage Claim, But Falsely Claimed His Family Was Swedish. Arkiveret 21. august 2015 hos Wayback Machine I: BuzzFeed, 17. august 2015.
- ^ Tracie Rozhon: Fred C. Trump, Postwar Master Builder of Housing for Middle Class, Dies at 93. Arkiveret 3. januar 2016 hos Wayback Machine I: The New York Times, 26. juni 1999.
- ^ a b The Trump Organization - Company Profile, Information, Business Description, History Arkiveret 6. januar 2019 hos Wayback Machine (hentet: 05-01-2019)
- ^ a b c d "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 24. juli 2019. Hentet 23. juli 2019.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 24. juli 2019. Hentet 24. juli 2019.
- ^ Jillian Kay Melchior: Donald Trump Has Mastered the Art of the Tax Break. Arkiveret 18. december 2015 hos Wayback Machine I: National Review, 19. august 2015.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 8. august 2019. Hentet 27. juli 2019.
- ^ Alex Frangos: Trump on Trump: Testimony Offers Glimpse of How He Values His Empire. Arkiveret 12. januar 2016 hos Wayback Machine I: The Wall Street Journal, 18. mai 2009.
- ^ Alexander Hecklen (18. november 2016). "Trump betaler millionforlig i sag om sit omstridte universitet". DR. Arkiveret fra originalen 21. november 2016. Hentet 22. november 2016.
- ^ Jeff Cox: Trump Changes Gears, Now Buying Bluechip Stocks. Arkiveret 15. januar 2016 hos Wayback Machine I: CNBC, 11. august 2011; Eamon Javers: Looks Like Trump Can Pick Some Stocks. Arkiveret 15. januar 2016 hos Wayback Machine I: CNBC, 16. juli 2015.
- ^ "Trump claims Obama birth certificate 'missing'". AC360°, CNN. 25. april 2011. Arkiveret fra originalen 17. maj 2011. Hentet 31. juli 2015.
- ^ Sam Stein (27. april 2011). "Obama Birth Certificate Released By White House (PHOTO)". The Huffington Post. Arkiveret fra originalen 30. juni 2015. Hentet 31. juli 2015.
- ^ Tomasky, Michael: Birthers and the persistence of racial paranoia Arkiveret 30. september 2013 hos Wayback Machine. The Guardian, 27. april 2011. Hentet 25. februar 2018.
- ^ Brian O'Reilly (7. november 2012). "'We should march on Washington' - Donald Trump has Twitter meltdown over Republican defeat". Irish Independent. Arkiveret fra originalen 15. december 2013. Hentet 19. februar 2014.
- ^ a b c d e f g h i j Wang, Jennifer (24. marts 2016): "The Ups And Downs Of Donald Trump: Three Decades On And Off The Forbes 400" Forbes. Hentet 11-11-2024
- ^ a b c d e f g h i j k "Donald Trump (Profile)" Forbes. Hentet 11-11-2024 Fodnotefejl: Ugyldigt
<ref>
tag; navnet ":5" er defineret flere gange med forskelligt indhold - ^ "The World's Billionaires – #544 Donald Trump". Forbes. 2017. Arkiveret fra originalen 9. maj 2020. Hentet 20. marts 2017.
- ^ Wolinsky, Jacob (8. november 2024): "What is Donald Trump’s net worth?" Moneyweek.com. Hentet 10-11-2024
- ^ a b c Wang, Jennifer (24. marts 2016). "The Ups And Downs Of Donald Trump: Three Decades On And Off The Forbes 400 Arkiveret 27. april 2019 hos Wayback Machine. Forbes. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
- ^ a b Kroll, Luisa & Dolan, Kerry A. (2. oktober 2019): The Forbes 400: The Definitive Ranking Of The Wealthiest Americans Arkiveret 20. maj 2019 hos Wayback Machine. Forbes. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
- ^ a b Bowden, John (4. april 2018): Reporter: Trump lied to me for spot on Forbes 400 Arkiveret 27. juli 2019 hos Wayback Machine. The Hill. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
- ^ Kilachand, Sean (20. september 2012): The Forbes 400 Hall Of Fame: 36 Members Of Our Debut Issue Still In Ranks Arkiveret 15. august 2017 hos Wayback Machine. Forbes. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
- ^ Stump, Scott (26. oktober 2015). "Donald Trump: My dad gave me 'a small loan' of $1 million to get started" Arkiveret 16. maj 2019 hos Wayback Machine. CNBC. Tilgået 4. januar 2021.
- ^ Barstow, David; Craig, Susanne; Buettner, Russ: "11 Takeaways From The Times's Investigation Into Trump's Wealth" Arkiveret 27. september 2019 hos Wayback Machine. The New York Times. 2. oktober 2018. Tilgået 4. januar 2021.
- ^ Campbell, Jon; Spector, Joseph. "New York could levy hefty penalties if Trump tax fraud is proven". Arkiveret 8. september 2019 hos Wayback Machine USA Today 3.oktober 2018. Tilgået 4. januar 2021.
- ^ a b Lelinwalla, Mark (4. marts 2016): Looking Back At Donald Trump's WWE Career Arkiveret 7. juli 2019 hos Wayback Machine. Tech Times. Hentet: 5. december 2020.
- ^ Kelly, Chris & Wetherbee, Brandon (9. december 2016): Heel in Chief Arkiveret 6. marts 2019 hos Wayback Machine. Slate. Hentet: 5. december 2020
- ^ Donald Trumps biografi på WWE Arkiveret 12. marts 2015 hos Wayback Machine. Hentet 5. december 2020
- ^ Mayer, Jane (25. juli 2016), "Donald Trump's Ghostwriter Tells All", The New Yorker, hentet 19. juni 2017
- ^ Drezner, Daniel W. (8. august 2016), "Donald Trump and Hillary Clinton have very different relationships with the truth", The Washington Post, hentet 19. juni 2017
- ^ Bernstein, Robert (2016). Speaking Freely: My Life in Publishing and Human Rights. The New Press.
- ^ Ligman, Kyle (2016-05-18). "The Trump of Magazines Past". The New York Times. ISSN 0362-4331. Arkiveret fra originalen 11. februar 2018. Hentet 2016-07-18.
- ^ Mayer, Jane (25. juli 2016). "Donald Trump's Ghostwriter Tells All". The New Yorker. Arkiveret fra originalen 1. maj 2020. Hentet 18. juli 2016.
- ^ a b Most of Donald Trump's Political Money Went To Democrats — Until 5 Years Ago Arkiveret 20. december 2018 hos Wayback Machine. npr (d. 28-07-2015)
- ^ a b Bush says Trump was a Democrat longer than a Republican 'in the last decade' Arkiveret 9. marts 2017 hos Wayback Machine. PolitiFact (d. 24-08-2015)
- ^ a b "Trump officially joins Reform Party". CNN. 25. Oktober 1999. Hentet 27-09-2024
- ^ "For Donald Trump, the 1980s still hold relevance". The Mercury News. Den 2. januar 2017. Hentet d. 29. august 2021.
- ^ a b Sargent, Hilary (22. januar 2014): The man responsible for Donald Trump’s never-ending presidential campaign Arkiveret 25. marts 2016 hos Wayback Machine. Boston.com: Local Boston News. Hentet 6. december 2020.
- ^ a b Reilly, Katie (12. august 2016): Meet the Man Who Encouraged Donald Trump to Run for President in 1987 Arkiveret 8. november 2020 hos Wayback Machine. Time.com. Hentet 6. december 2020
- ^ a b Mills, Kim I. (14. july 1987): New Hampshire GOP Activist Wants To Draft Trump For President". AP. Hentet 6. december 2020
- ^ Oreskes, Michael (2. september 1987). "Trump Gives a Vague Hint of Candidacy". The New York Times. Hentet 17. februar 2016.
- ^ a b Butterfield, Fox (12. februar 1988). "Trump Urged To Head Gala Of Democrats". The New York Times.
- ^ "Oprah Winfrey Show - Episode dated 25 April 1988". IMDb. Hentet 27-09-2024
- ^ a b c Capretto, Lisa (28. juli 2015): In 1988, Oprah Asked Donald Trump If He’d Ever Run For President. Here’s How He Replied. Arkiveret 4. august 2020 hos Wayback Machine" Huffpost. Hentet 6. december 2020.
- ^ Stableford, Dylan (9. januar 2018): Oprah and Trump go way, way back together. Here’s proof. Arkiveret 17. december 2020 hos Wayback Machine. Yahoo News. Hentet 6. december
- ^ a b "Trump pondering White House bid to reverse 'lack of spirit'". CNN. Den 7. oktober 1999. Hentet d. 5. december 2020.
- ^ Donohue, Michael: "A history of the Reform Party Arkiveret 25. januar 2011 hos Wayback Machine. CNN. Hentet 6. december 2020
- ^ Allen, Mike (24. juli 1999). "Ventura Says He Won't Be Presidential Candidate in 2000". The New York Times. Hentet 26. juli 2011.
- ^ "Pressemøde i forbindelse med udgivelsen af 'The America We Deserve'" (5. januar 2020). C-SPAN. Hentet d. 07-02-2021.
- ^ Janofsky, Michael (d. 8. januar 2000): "Trump Speaks Out on Just About Everything". The New York Times. Hentet 07-02-2021
- ^ Greenberg, Jon (d. 24. juli 2015): "Conservative columnist: Trump once backed single-payer health care". PolitiFact. Hentet: 07-02-2021
- ^ "Transcript: Donald Trump announces plans to form presidential exploratory committee". CNN. 8. oktober 1999. Hentet 21. august 2015.
- ^ CNN: "Trump offers details on possible presidential bid". Hentet 07-02-2021
- ^ Delfiner, Rita (14. oktober 1999). "Does Donald Have a Gal Pal in Mind as His First Lady". New York Post. Hentet 9. oktober 2015.
- ^ Johnson, Richard (11. januar 2000). "Trump Knixes Knauss". New York Post. Hentet 16. september 2015.
- ^ Jordan 2020, s. 151–156.
- ^ Bennett 2019, s. 80.
- ^ "Reform Party to move from Dallas". The Kerrville Times. Kerrville, Texas. 27. december 1999.
- ^ "Reform Party leaders gather at Trump's compound". Amarillo Globe-News. 15. januar 2000. Hentet 20. september 2015.
- ^ Olson, Rochelle (12. februar 2000). "Gov. Jesse Ventura quits Reform Party, takes Trump along". Santa Cruz Sentinel.
- ^ "'Dysfunctional' party loses Ventura's support". The Daily Herald. Chicago. 12. februar 2000. s. 3.
- ^ "The Donald ducks out on presidential run, blames party fighting". Deseret News. 14. februar 2000. Hentet 28. juli 2011.
- ^ Donald Trump (14. februar 2000). "Trump Out". Pressemeddelelse.
- ^ "Trump, citing 'mess,' says he's out". Toledo Blade. 15. februar 2000. Hentet 3. oktober 2015.
- ^ a b MacAskill, Ewen (16. maj 2011). "Donald Trump bows out of 2012 US presidential election race". The Guardian. Hentet 28. februar 2020.
- ^ Bobic, Igor; Stein, Sam (22. februar 2017). "How CPAC Helped Launch Donald Trump's Political Career". HuffPost. Hentet 28. februar 2020.
- ^ a b c Marr, Kendra (17. marts 2011). "Donald Trump, birther?". Politico. Arkiveret fra originalen 20. marts 2011. Hentet 17. marts 2011.
- ^ Linkins, Jason (11. februar 2011). "Donald Trump Brings His 'Pretend To Run For President' Act To CPAC". HuffPost. Hentet 14. september 2022.
- ^ "Donald Trump, Whoopi Goldberg, Spar Over Obama on 'The View'". The Wall Street Journal. 24. marts 2011. Arkiveret fra originalen 27. april 2011. Hentet 25. marts 2011.
- ^ Mirkinson, Jack (30. marts 2011). "CNN's Carol Costello Tears Into Donald Trump: 'A Joke,' 'Ridiculous'". The Huffington Post. Arkiveret fra originalen 30. marts 2011. Hentet 31. marts 2011.
- ^ "Time to Fire Donald Trump from Political Arena?". CNN. 30. marts 2011. Arkiveret fra originalen 8. marts 2012. Hentet 31. marts 2011.
- ^ "Trump goes after Obama on US citizenship, says citizenship questions remain unanswered". The Washington Post. Associated Press. 7. april 2011. Arkiveret fra originalen 9. juli 2019. Hentet 7. april 2011.
- ^ Smith, Ben (14. april 2011). "Trump and the blacks". Politico. Arkiveret fra originalen 30. april 2011. Hentet 18. april 2011.
- ^ Tesler, Michael (2018). "Islamophobia in the 2016 Election". Journal of Race, Ethnicity and Politics (engelsk). 3 (1): 153-155. doi:10.1017/rep.2018.8. ISSN 2056-6085. S2CID 158421988.
- ^ Abramovitz, Alan (2018). The Great Alignment: Race, Party Transformation, and the Rise of Donald Trump. Yale University Press. s. 123.
- ^ Identity Crisis: The 2016 Presidential Campaign and the Battle for the Meaning of America. Princeton University Press. 2018. s. 5.
- ^ "Birtherism Is Dead, But the Birther Industry Continues" Arkiveret 27. april 2011 hos Wayback Machine. Time. April 27, 2011
- ^ Roberts, Roxanne (28. april 2016) "I sat next to Donald Trump at the infamous 2011 White House correspondents’ dinner". The Washington Post. Hentet 28-09-2024.
- ^ Schulman, Kori (1. maj 2011): "The President’s Speech” at the White House Correspondents’ Dinner". obamawhitehouse.archives.gov. Hentet 28-09-2024
- ^ Goldman, Russell (24. oktober 2012). "Donald 'Bombshell' Fails to Blow Up". ABC News. Arkiveret fra originalen 25. oktober 2012. Hentet 24. oktober 2012.
- ^ Preston, Mark & Silverleib, Alan (3. februar 2012): "Trump endorses Romney". CNN. Hentet 28-09-2024
- ^ a b Rebecca Shabad (3. marts 2016). "Trump: Romney begged me for the 2012 endorsement". CBS News. Hentet 28-09-2024
- ^ John Santucci og Veronica Stracqualursi (16. juni 2015). "Donald Trump Announces 2016 Presidential Campaign: 'We Are Going Make our Country Great Again'". ABC News. Arkiveret fra originalen 29. april 2019. Hentet 31. juli 2015.
- ^ "Donald Trump: Jeg bliver den største præsident". DR. 16. juni 2015. Arkiveret fra originalen 26. juli 2015. Hentet 31. juli 2015.
- ^ Michael Kruse (14. juni 2019). "The Escalator Ride That Changed America". Politico.
- ^ Full text: Donald Trump announces a presidential bid Arkiveret 29. december 2018 hos Wayback Machine. The Washington Post (d. 16-06-2015)
- ^ a b (16. juni 2015): Here's Donald Trump's Presidential Announcement Speech Arkiveret 11. maj 2019 hos Wayback Machine. The Time. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
- ^ Margolin, Emma (9. september 2016). "Who really first came up with the phrase 'Make America Great Again'?". NBC News. Hentet 10. september 2016.
- ^ "Full text: Donald Trump announces a presidential bid". The Washington Post. 16. juni 2015.
- ^ Epstein, Reid J. (16. juni 2015). "Donald Trump Enters 2016 Presidential Race". The Wall Street Journal.
- ^ Santucci, John; Stracqualursi, Veronica (16. juni 2015). "Donald Trump Announces 2016 Presidential Campaign: 'We Are Going Make our Country Great Again'". ABC News.
- ^ Page, Susan (16. juni 2015). "This time, Donald Trump says he's running". USA Today.
- ^ [136][137][138][139]
- ^ Adam B. Lerner (16. juni 2015). "The 10 best lines from Donald Trump's announcement speech". Politico.
- ^ Dickinson, Annabelle (30. december 2016). "The year the bookies were confounded—150/1 on Trump becoming US President and 100/1 on Alan Partridge becoming the Mayor of East Anglia". Eastern Daily Press. Arkiveret fra originalen 31. december 2016.
- ^ Karni, Annie & Lerner, Adam B. (d. 16. juni 2015): "Trump says he’s running for president, really". Politico. Hentet 28-09-2024
- ^ a b Epstein, Reid J., red. (16. juni 2015). "Donald Trump Transcript: 'Our Country Needs a Truly Great Leader'—Washington Wire". The Wall Street Journal. Hentet 17. juli 2015.
- ^ Leibovich, Mark (29. september 2015). "Donald Trump Is Not Going Anywhere Where does his political adventure end? "I have no idea. But I'm here now. And it's beautiful."". The New York Times Magazine. Hentet 29. september 2015.
- ^ Martinez, Alberto (21. december 2015). "The media needs to stop telling this lie about Donald Trump. I'm a Sanders supporter -- and value honesty". Salon.com. Salon.com LLC. Arkiveret fra originalen 21. december 2015. Hentet 20. februar 2023.
- ^ a b "Donald Trump: It's 'Okay' To Call Undocumented Immigrants 'Rapists'". HuffPost. 12. juli 2015.
- ^ Jonathan Capehart (17. juni 2015). "Donald Trump's 'Mexican rapists' rhetoric will keep the Republican Party out of the White House". The Washington Post.
- ^ "NBC dumps Donald Trump—Business Insider". Business Insider. 29. juni 2015.
- ^ Jo Tuckman (6. juli 2015). "Divided Mexico unites against Trump: 'He has no respect for human beings'". The Guardian.
- ^ Kohn, Sally (17. juni 2015). "Kohn: Trump's outrageous Mexico remarks". CNN.
- ^ Chris Moody (7. juli 2015). "Donald Trump digs in on immigration". CNN.
- ^ "Trump stands by statements on Mexican illegal immigrants, surprised by backlash". Fox News. 4. juli 2015.
- ^ "Donald Trump's epic statement on Mexico". Business Insider. 6. juli 2015.
- ^ Ries, Al (15. juli 2015). "Is There a Marketing Lesson to Be Learned From Donald Trump?". Advertising Age. Hentet 18. januar 2016.
- ^ "Donald Trump: I didn't expect business backlash to be "quite this severe"". CBS News. 4. juli 2015.
- ^ "Santorum praises Trump's focus on immigration". CBS News. 5. juli 2015.
- ^ "NASCAR Distances Itself From Donald Trump After Immigrant "Rapist" Remarks". Yahoo!. 3. juli 2015.
- ^ Givhan, Robin (1. juli 2015). "Macy's will end business relationship with Donald Trump". The Washington Post. Hentet 5. juli 2015.
- ^ Stelter, Brian (25. juni 2015). "Univision dumps Trump, cancels Miss USA over his comments about Mexicans". CNN. Hentet 5. juli 2015.
- ^ Bauder, David (29. juni 2015). "NBC to Donald Trump: You're fired; Televisa drops pageant". Associated Press. Arkiveret fra originalen 26. juli 2015. Hentet 24. juli 2015.
- ^ [147][148][149][150][151][152][153][154][155][156][157][158][159][160][161]
- ^ "Hillary Clinton to Donald Trump: 'Basta! Enough!'". ABC News.
- ^ "Election 2016: Donald Trump doubles down on Mexican immigrant remarks". CBS News. 6. juli 2015. Hentet 17. juli 2015.
- ^ "Donald Trump Goes After Immigrants Again, Claiming To Have Facts". HuffPost. 1. juli 2015. Hentet 17. juli 2015.
- ^ "Will Donald Trump move the needle on the immigration debate?". CBS News. 10. juli 2015. Hentet 17. juli 2015.
- ^ [147][163][164][165][166]
- ^ Benen, Steve (5. maj 2015). "Biggest. Field. Ever". MSNBC.
- ^ Blake, Aaron (15. juni 2015). "The 2016 GOP primary is basically the most wide-open race ever*". The Washington Post.
- ^ Jaffe, Alexandra (29. december 2014): "CNN/ORC Poll: Bush surges to 2016 GOP frontrunner". CNN. Hentet 28-09-2024
- ^ Bump, Philip (25. marts 2015). "The 2016 GOP presidential race, broken down into 5 'lanes'". The Washington Post.
- ^ Jaffe, Alexandra (29. december 2014). "The GOP's 2016 problem". CNN.
- ^ a b Ante III, W. James (2. juli 2015). "Which Republican is winning the 2016 conservative primary?". Washington Examiner.
- ^ Bump, Philip (25. marts 2015). "The 2016 GOP presidential race, broken down into 5 'lanes'". The Washington Post.
- ^ Jaffe, Alexandra (29. december 2014). "The GOP's 2016 problem". CNN.
- ^ Campbell, Colin (9. juli 2015). "Donald Trump has surged to the top of 2 new 2016 polls". Business Insider.
- ^ "Donald Trump comments spark poll surge, puts 2016 Republican hopefuls on the spot". The Washington Times.
- ^ Peters, Jeremy W. (6. august 2015). "Republican Debate: Analysis and Highlights - The New York Times". The New York Times. Hentet 7. november 2015.
- ^ Benjy Sarlin (7. august 2015). "Four big takeaways from the first GOP presidential primary debate". MSNBC.
- ^ "GOP debate: Trump, Bush, Cruz, Paul, and Rubio mix it up". CBS News. 7. august 2015.
- ^ Reston, Maeve (7. august 2015): "No one eclipses Donald Trump at GOP debate". CNN. Hentet 28-09-2024
- ^ a b Yan, Holly (8. august 2015): "Donald Trump’s ‘blood’ comment about Megyn Kelly draws outrage". CNN. Hentet 28-09-2024
- ^ Poul Høi (10. august 2015). "Måling: Trump fører stadig stort". Berlingske. Arkiveret fra originalen 24. september 2015. Hentet 19. august 2015.
- ^ Shawna Thomas og John Lapinski (10. august 2015). "Donald Trump Still in the Lead After Debates: New NBC News/SurveyMonkey Poll". NBC News. Arkiveret fra originalen 18. august 2015. Hentet 19. august 2015.
- ^ "Poll Chart (June to December 2015) – 2016 National Republican Primary". The Huffington Post. 31. december 2015. Hentet 23. april 2016.
- ^ "2016 Election Center: Iowa". CNN. Hentet 1. februar 2016.
- ^ "2016 election center: South Carolina". CNN. 21. februar 2016. Hentet 21. februar 2016.
- ^ "Nevada Caucus Election Results 2016". The New York Times. 2016. Hentet 25. februar 2016.
- ^ ritzau (22. juli 2016). "Donald Trump takker ja til præsidentkandidatur: Vi har ikke råd til at være så politisk korrekte". DR. Arkiveret fra originalen 23. juli 2016. Hentet 22. juli 2016.
- ^ Jørgen Ullerup (20. juli 2016). "Donald Trump officielt nomineret til republikansk præsidentkandidat". Jyllands-Posten. Arkiveret fra originalen 21. juli 2016. Hentet 22. juli 2016.
- ^ ritzau (20. juli 2016). "Republikanerne gør formelt Donald Trump til præsidentbud". DR. Arkiveret fra originalen 22. juli 2016. Hentet 22. juli 2016.
- ^ Thomas Klose Jensen (17. juli 2016). "Trump talte mest om sig selv, da han præsenterede sit bud på en vicepræsident". DR. Arkiveret fra originalen 20. juli 2016. Hentet 22. juli 2016.
- ^ McCarthy, Niall (d. 6. januar, 2017). "Trump Is Set To Become The Oldest President In U.S. History [Infographic]". Arkiveret 20. december 2019 hos Wayback Machine. Forbes. Hentet d. 10. april, 2020.
- ^ Mekouar, Dora (d. 8. juli, 2019). "Here Are the 10 Richest US Presidents of All Time Arkiveret 18. april 2020 hos Wayback Machine. VOA. Hentet d. 10. april, 2020.
- ^ Crockett, Zachary (d. 23. januar, 2017). "Donald Trump is the only US president ever with no political or military experience Arkiveret 2. juli 2020 hos Wayback Machine. Vox. Hentet d. 10. april, 2020.
- ^ Frostenson, Sarah (d. 24. januar, 2017). "A crowd scientist says Trump’s inauguration attendance was pretty average". Vox. Hentet d. 10. april, 2020.
- ^ Nuckols, Ben (d. 18. januar, 2017). "Inaugural crowds sure to be huge - but how huge?". AP. Hentet d. 10. april, 2020.
- ^ a b Meyer, Robinson(d. 20. januar, 2017). "How Will We Know Trump’s Inaugural Crowd Size?". The Atlantic. Hentet d. 10. april, 2020.
- ^ Hunt, Elle (d. 22. januar, 2017). "Trump's inauguration crowd: Sean Spicer's claims versus the evidence Arkiveret 22. januar 2017 hos Wayback Machine. The Guardian. Hentet d. 10. april, 2020.
- ^ Quigley, Aidan (d. 25. januar, 2017, opdateret 3. august 2017). "All of Trump’s major executive actions so far Arkiveret 8. april 2020 hos Wayback Machine. Politico. Hentet d. 10. april, 2020.
- ^ Satter, Raphael; Donn, Jeff; Day, Chad (4. november 2017). "Inside Story: How Russians Hacked the Democrats' Emails: How did Russian hackers pry into Clinton campaign emails? Huge effort made quick work". US News. Associated Press. Hentet 28. november 2017.
- ^ "Main points of Mueller report". Agence France-Presse. Arkiveret fra originalen 20. april 2019. Hentet 20. april 2019.
- ^ Hosenball, Mark (2020-08-19). Mohammed, Arshad (red.). "Factbox: Key findings from Senate inquiry into Russian interference in 2016 U.S. election". Reuters (engelsk). Washington. Hentet 2021-09-05.
- ^ Ross, Brian; Schwartz, Rhonda; Meek, James Gordon (15. december 2016). "Officials: Master Spy Vladimir Putin Now Directly Linked to US Hacking". ABC News. Hentet 15. december 2016.
- ^ a b Hansen, Jöhann Thór Haahr (19. december 2019). "For kun tredje gang i historien: Rigsretssag indledes mod USA's præsident Arkiveret 19. december 2019 hos Wayback Machine. politiken.dk. Hentet 21. december 2019.
- ^ a b Helderman, Rosalind S. (d. 5. oktober, 2019). "Mounting evidence buttresses the facts laid out in whistleblower complaint". The Washington Post. Hentet d. 10. april, 2020.
- ^ "Which other US presidents have been impeached? Arkiveret 18. december 2019 hos Wayback Machine", The Guardian. (Hentet d. 16. November 2020)
- ^ "Long Before Trump, Impeachment Loomed Over Multiple Presidents Arkiveret 3. december 2019 hos Wayback Machine", The New York Times. Hentet d. 16. november 2020
- ^ Singman, Brooke (7. juni, 2017). "Reps. Green and Sherman announce plan to file articles of impeachment Arkiveret 8. juli 2019 hos Wayback Machine. Fox News. Hentet d. 16. november, 2020.
- ^ Assosiated Press (1. oktober 2019): Key dates in the Trump impeachment investigation". Hentet 21. november 2020.
- ^ a b Wolf, Zachary B. et al. (26. september 2019). "The whistleblower complaint, annotated Arkiveret 11. maj 2020 hos Wayback Machine. CNN. Hentet d. 10. april, 2020.
- ^ Solomon, John (26. september 2019) "Solomon: These once-secret memos cast doubt on Joe Biden’s Ukraine story". The Hill. Hentet 20-04-2023
- ^ Politi, James et al. (4. oktober 2019): "Envoys pushed to oust Ukraine prosecutor before Biden". Financial Times. Hentet 20-04-2023
- ^ Cabral, Sam (6. oktober 2022): "Hunter Biden: The struggles and scandals of the US president's son". BBC News. Hentet 20-04-2023
- ^ "Final Vote Results for Roll Call 695". United States House of Representatives. 18. december 2019. Arkiveret fra originalen 19. december 2019. Hentet 19. december 2019.
- ^ "Final Vote Results for Roll Call 696". United States House of Representatives. 18. december 2019. Arkiveret fra originalen 19. december 2019. Hentet 19. december 2019.
- ^ Dershowitz, Alan M. (3. februar 2020). "Opinion | Democrats Are Lying About My Argument". The Wall Street Journal (amerikansk engelsk). ISSN 0099-9660. Arkiveret fra originalen 4. februar 2020. Hentet 4. februar 2020.
- ^ Wolf, Zachary B. (25. januar 2020). "Top takeaways from the start of the Trump team's impeachment defense". CNN. Arkiveret fra originalen 25. januar 2020. Hentet 26. januar 2020.
- ^ Congressional Record: Proceedings and Debates of the 116th Congress, Second Session (PDF) (Rapport). Vol. 166. United States Government Publishing Office. 5. februar 2020. s. S937-S938. Arkiveret (PDF) fra originalen 7. februar 2020. Hentet 15. marts 2020.
- ^ Fandos, Nicholas (5. februar 2020). "Trump Acquitted of Two Impeachment Charges in Near Party-Line Vote". The New York Times. Arkiveret fra originalen 5. februar 2020. Hentet 15. marts 2020.
- ^ a b "WHO Director-General's opening remarks at the media briefing on COVID-19 – 11 March 2020". World Health Organization. 11. marts 2020. Hentet 11. marts 2020.
- ^ "Coronavirus disease 2019". World Health Organization. Hentet 15. marts 2020.
- ^ Holshue, Michelle L.; et al. (5. marts 2020). "First Case of 2019 Novel Coronavirus in the United States". The New England Journal of Medicine. 382 (10): 929-936. doi:10.1056/NEJMoa2001191. PMC 7092802. PMID 32004427.
- ^ Hein, Alexandria (31. januar 2020). "Coronavirus declared public health emergency in US". Fox News. Hentet 2. oktober 2020.
- ^ Watson, Kathryn (3. april 2020). "A timeline of what Trump has said on coronavirus". CBS News. Hentet 27. januar 2021.
- ^ a b "Trump deliberately played down virus, Woodward book says". BBC News. 10. september 2020. Hentet 18. september 2020.
- ^ Gangel, Jamie; Herb, Jeremy; Stuart, Elizabeth (9. september 2020). "'Play it down': Trump admits to concealing the true threat of coronavirus in new Woodward book". CNN. Hentet 14. september 2022.
- ^ Cloud, David S.; Pringle, Paul; Stokols, Eli (19. april 2020). "How Trump let the U.S. fall behind the curve on coronavirus threat". Los Angeles Times. Hentet 21. april 2020.
- ^ Lipton, Eric; Sanger, David E.; Haberman, Maggie; Shear, Michael D.; Mazzetti, Mark; Barnes, Julian E. (11. april 2020). "He Could Have Seen What Was Coming: Behind Trump's Failure on the Virus". The New York Times. Hentet 11. april 2020.
- ^ Heeb, Gina (6. marts 2020). "Trump signs emergency coronavirus package, injecting $8.3 billion into efforts to fight the outbreak". Business Insider. Hentet 6. oktober 2021.
- ^ Transskription fra pressemøde (11. marts 2020): "Pressemøde om COVID-19 den 11. marts 2020". Statsministeriet. Hentet 23-04-2023
- ^ "Coronavirus: What you need to know about Trump's Europe travel ban". The Local. 12. marts 2020. Hentet 6. oktober 2021.
- ^ Wamsley, Laurel (11. marts 2021): "March 11, 2020: The Day Everything Changed". NPR. Hentet 23-04-2023
- ^ Karni, Annie; Haberman, Maggie (12. marts 2020). "In Rare Oval Office Speech, Trump Voices New Concerns and Old Themes". The New York Times. Hentet 18. marts 2020.
- ^ Liptak, Kevin (13. marts 2020). "Trump declares national emergency – and denies responsibility for coronavirus testing failures". CNN. Hentet 18. marts 2020.
- ^ "Trump creates task force to lead U.S. coronavirus response". CBS News. 30. januar 2020. Hentet 10. oktober 2020.
- ^ a b Karni, Annie (23. marts 2020). "In Daily Coronavirus Briefing, Trump Tries to Redefine Himself". The New York Times. Hentet 8. april 2020.
- ^ Baker, Peter; Rogers, Katie; Enrich, David; Haberman, Maggie (6. april 2020). "Trump's Aggressive Advocacy of Malaria Drug for Treating Coronavirus Divides Medical Community". The New York Times. Hentet 8. april 2020.
- ^ Berenson, Tessa (30. marts 2020). "'He's Walking the Tightrope.' How Donald Trump Is Getting Out His Message on Coronavirus". Time. Hentet 8. april 2020.
- ^ a b Scott, Dylan (18. marts 2020). "Trump's new fixation on using a racist name for the coronavirus is dangerous". Vox. Hentet 19. marts 2020.
- ^ a b Georgiou, Aristos (19. marts 2020). "WHO expert condemns language stigmatizing coronavirus after Trump repeatedly calls it the "Chinese virus"". Newsweek. Hentet 19. marts 2020.
- ^ a b Beavers, Olivia (19. marts 2020). "US-China relationship worsens over coronavirus". The Hill. Hentet 19. marts 2020.
- ^ Lemire, Jonathan (9. april 2020). "As pandemic deepens, Trump cycles through targets to blame". AP News. Hentet 5. maj 2020.
- ^ "Coronavirus: Outcry after Trump suggests injecting disinfectant as treatment". BBC News. 24. april 2020. Hentet 11. august 2020.
- ^ Liptak, Kevin (6. maj 2020). "In reversal, Trump says task force will continue 'indefinitely' – eyes vaccine czar". CNN. Hentet 8. juni 2020.
- ^ Acosta, Jim; Liptak, Kevin; Westwood, Sarah (29. maj 2020). "As US deaths top 100,000, Trump's coronavirus task force is curtailed". CNN. Hentet 8. juni 2020.
- ^ Wilson, Jason (17. april 2020). "The rightwing groups behind wave of protests against Covid-19 restrictions". The Guardian. Hentet 18. april 2020.
- ^ Andone, Dakin (16. april 2020). "Protests Are Popping Up Across the US over Stay-at-Home Restrictions". CNN. Hentet 7. oktober 2021.
- ^ Shear, Michael D.; Mervosh, Sarah (17. april 2020). "Trump Encourages Protest Against Governors Who Have Imposed Virus Restrictions". The New York Times. Hentet 19. april 2020.
- ^ Chalfant, Morgan; Samuels, Brett (20. april 2020). "Trump support for protests threatens to undermine social distancing rules". The Hill. Hentet 10. juli 2020.
- ^ Lemire, Jonathan; Nadler, Ben (24. april 2020). "Trump approved of Georgia's plan to reopen before bashing it". AP News. Hentet 28. april 2020.
- ^ Kumar, Anita (18. april 2020). "Trump's unspoken factor on reopening the economy: Politics". Politico. Hentet 10. juli 2020.
- ^ Blake, Aaron (6. juli 2020). "President Trump, coronavirus truther". The Washington Post. Hentet 11. juli 2020.
- ^ Rabin, Roni Caryn; Cameron, Chris (5. juli 2020). "Trump Falsely Claims '99 Percent' of Virus Cases Are 'Totally Harmless'". The New York Times. Hentet 7. oktober 2021.
- ^ Sprunt, Barbara (7. juli 2020). "Trump Pledges To 'Pressure' Governors To Reopen Schools Despite Health Concerns". NPR. Hentet 10. juli 2020.
- ^ Danner, Chas (11. juli 2020). "99 Days Later, Trump Finally Wears a Face Mask in Public". New York. Hentet 12. juli 2020.
- ^ a b Blake, Aaron (25. juni 2020). "Trump's dumbfounding refusal to encourage wearing masks". The Washington Post. Hentet 10. juli 2020.
- ^ Samuels, Elyse (4. marts 2020): "Fact-checking Trump’s accelerated timeline for a coronavirus vaccine". Washington Post. Hentet 29-04-2023
- ^ Cohen, Jon (12. maj 2020). "Unveiling 'Warp Speed,' the White House's America-first push for a coronavirus vaccine". Science. doi:10.1126/science.abc7056. S2CID 219432336. Arkiveret fra originalen 29. november 2020. Hentet 16. maj 2020.
- ^ a b "Trump Administration Announces Framework and Leadership for 'Operation Warp Speed'". U.S. Department of Health and Human Services. 15. maj 2020. Arkiveret fra originalen 16. december 2020. Hentet 15. maj 2020.
Among its other objectives, Operation Warp Speed aims to have substantial quantities of a safe and effective vaccine available for Americans by January 2021.
- ^ Conklin, Audrey (15. maj 2020). "Trump launches 'Operation Warp Speed' for coronavirus vaccine". Fox Business. Arkiveret fra originalen 20. december 2020. Hentet 15. maj 2020.
[President] Trump described the administration's plan as 'a massive scientific industrial and logistical endeavor unlike anything our country has seen since the Manhattan Project' of World War II, with the intent to rapidly develop and distribute a vaccine with help from the U.S. military and world-renowned doctors and scientists.
- ^ Sagonowsky, Eric (30. september 2020): "Trump, Biden spar over COVID-19 vaccines at debate. Will it help public trust in the process?". FIERCE Pharma. Hentet 29-04-2023
- ^ a b USA TODAY Staff "Read the full transcript from the first presidential debate between Joe Biden and Donald Trump". USA Today. Hentet 29-04-2023
- ^ Clark, Dartunorro (16. oktober 2020) "Trump and Biden town halls: highlights and analysis". NBC News. Hentet 29-04-2023
- ^ Liptak, Kevin; Klein, Betsy (5. oktober 2020). "A timeline of Trump and those in his orbit during a week of coronavirus developments". CNN. Hentet 3. oktober 2020.
- ^ Ballhaus, Rebecca; Bender, Michael C. (4. oktober 2020). "Trump Didn't Disclose First Positive Covid-19 Test While Awaiting a Second Test on Thursday". The Wall Street Journal. Arkiveret fra originalen 4. oktober 2020. Hentet 19. februar 2021.
- ^ Weiland, Noah; Haberman, Maggie; Mazzetti, Mark; Karni, Annie (11. februar 2021). "Trump Was Sicker Than Acknowledged With Covid-19". The New York Times. Hentet 16. februar 2021.
- ^ Olorunnipa, Toluse; Dawsey, Josh (5. oktober 2020). "Trump returns to White House, downplaying virus that hospitalized him and turned West Wing into a 'ghost town'". The Washington Post. Hentet 5. oktober 2020.
- ^ Boseley, Sarah & Oltermann, Philip (10. november 2020) "Hopes rise for end of pandemic as Pfizer says vaccine has 90% efficacy". The Guardian. Hentet 29-04-2023
- ^ Cohen, Elizabeth (d. 16. november 2020): "Moderna’s coronavirus vaccine is 94.5% effective, according to company data" CNN. Hentet 29-04-2023
- ^ Lovelace Jr., Berkeley (d. 11. december 2020) "FDA approves Pfizer’s Covid vaccine for emergency use as U.S. reaches pivotal moment in the pandemic". CNBC News. Hentet 29-04-2023
- ^ Lovelace Jr., Berkeley (d. 18. december 2020) "FDA approves second Covid vaccine for emergency use as it clears Moderna’s for U.S. distribution". CNBC News. Hentet 29-04-2023
- ^ Fink, Jenni (20. januar 2021) "Trump Leaves Office With 13.5 Million Americans Vaccinated for COVID, Falling Short of 35 Million Goal". Newsweek. Hentet 29-04-2023
- ^ Morehouse, Lee (d. 30. januar 2017): "Trump breaks precedent, files as candidate for re-election on first day". azfamily.com. Hentet 03-01-2021
- ^ Graham, David A. (d. 16. februar 2017): Trump Kicks Off His 2020 Reelection Campaign on Saturday Arkiveret 19. februar 2017 hos Wayback Machine. The Atlantic. Hentet 03-01-2021
- ^ Scanlan, Quinn (23. september 2020): "Here's how states have changed the rules around voting amid the coronavirus pandemic" ABC News. Hentet 18-04-2023
- ^ Fessler, Pam (19. oktober 2020): "Supreme Court Rules Pennsylvania Can Count Ballots Received After Election Day" NPR. Hentet 18-04-2023
- ^ Walker, James (d. 4. november 2020): "What Donald Trump Said in Premature Election 'Victory' Statement—Full Transcript of President's Extraordinary White House Speech" Newsweek. Hentet 18-04-2023
- ^ Wagner, Meg; et al. (7. november 2020). "Joe Biden elected president". CNN. Arkiveret fra originalen 7. november 2020. Hentet 7. november 2020.
- ^ Cathey, Libby. "Joe Biden apparent winner of presidency". ABC News. Arkiveret fra originalen 8. november 2020. Hentet 7. november 2020.
- ^ Steinhauser, Paul; Singman, Brooke (7. november 2020). "Biden wins presidency, Trump denied second term in White House, Fox News projects". Fox NewsFox News. Arkiveret fra originalen 7. november 2020. Hentet 7. november 2020.
- ^ Lemire, Jonathan; Miller, Zeke; Weissert, Will (8. november 2020). "Biden wins White House, vowing new direction for divided US". Associated Press. Arkiveret fra originalen 7. november 2020. Hentet 7. november 2020.
- ^ Edelman, Adam (7. november 2020). "Biden defeats Trump to win White House, NBC News projects". NBC News.
- ^ Becket, Stefan; et al. (7. november 2020). "Biden wins White House after taking Pennsylvania". CBS News.
- ^ Naylor, Brian (11. januar 2021). "Impeachment Resolution Cites Trump's 'Incitement' Of Capitol Insurrection". NPR. Arkiveret fra originalen 11. januar 2021. Hentet 11. januar 2021.
- ^ "Democrats give VP Mike Pence ultimatum to remove Trump from White House". BBC News. 11. januar 2021. Arkiveret fra originalen 13. januar 2021. Hentet 11. januar 2021.
- ^ Conradis, Brandon (7. januar 2021). "Pelosi vows to impeach Trump again — if Pence doesn't remove him first". The Hill. Arkiveret fra originalen 8. januar 2021. Hentet 7. januar 2021.
- ^ "READ: Mike Pence's letter to Nancy Pelosi saying he won't invoke 25th Amendment". CNN. 12. januar 2021. Arkiveret fra originalen 13. januar 2021. Hentet 13. januar 2021.
- ^ a b Orden, Erica (19. juli 2023). "Trump loses bid for new trial in E. Jean Carroll case". Politico. Hentet 13. august 2023.
- ^ a b Reiss, Adam; Gregorian, Dareh (7. august 2023). "Judge tosses Trump's counterclaim against E. Jean Carroll, finding rape claim is 'substantially true'". NBC News. Hentet 13. august 2023.
- ^ a b Bromwich, Jonah E.; Protess, Ben (16. februar 2024). "Trump Fraud Trial Penalty Will Exceed $450 Million". The New York Times. Hentet 5. juni 2024.
- ^ a b "Dom 16. februar 2024" (PDF). 16. februar 2024. Hentet 5. juni 2024.
- ^ The Story So Far: Where 6 Investigations Into Donald Trump Stand, New York Times, 19. september 2022
- ^ Trump Organization Is Charged With Running 15-Year Employee Tax Scheme, New York Times, 1. juli 2021
- ^ Judge holds former President Trump in civil contempt for failing to comply with document subpoenas from New York attorney general, cnn.com, 25. april 2022, hentet 6. april 2023
- ^ Trump Invokes Fifth Amendment, Attacking Legal System as Troubles Mount, New York Times, 21. september 2022, hentet 6. april 2023
- ^ New York attorney general files civil fraud lawsuit against Trump, some of his children and his business, cnn.con, 21. september 2022, hentet 6. april 2023
- ^ It’s Unclear Whether the Justice Dept. Will Take Up the Jan. 6 Panel’s Charges, New York Times, 19.december 2022, hentet 6. april 2023
- ^ a b Timeline: The Justice Department criminal inquiry into Trump taking classified documents to Mar-a-Lago, cnn.com, 20. september 2022, hentet 6. april 2023
- ^ Fisher, Joe; Schrader, Adam (8. juni 2023). "Donald Trump charged in handling of classified documents". United Press International. Arkiveret fra originalen 9. juni 2023. Hentet 8. juni 2023.
- ^ Lowell, Hugo; Chao-Fong, Léonie (9. juni 2023). "Indictment charging Trump with mishandling classified documents unsealed". The Guardian. Arkiveret fra originalen 9. juni 2023. Hentet 2023-06-09.
- ^ Barrett, Devlin; Stein, Perry; Dawsey, Josh (8. juni 2023). "Trump charged in classified documents case, second indictment in months". Washington Post. Hentet 31. maj 2024.
- ^ Feuer, Alan; Haberman, Maggie; Rashbaum, William K.; Protess, Ben (2023-06-09). "Justice Department Charges Trump in Documents Case". The New York Times (amerikansk engelsk). ISSN 0362-4331. Arkiveret fra originalen 10. juni 2023. Hentet 2023-06-10.
- ^ Druker, Simon (9. juni 2023). "37 charges against Donald Trump include retention of intel, obstruction of justice". United Press International. Arkiveret fra originalen 9. juni 2023. Hentet 10. juni 2023.
- ^ Cheney, Kyle; Gerstein, Josh (9. juni 2023). "Trump indictment unsealed". Politico. Arkiveret fra originalen 9. juni 2023. Hentet 9. juni 2023.
- ^ Baker, Peter (2023-06-10). "Trump's Case Puts the Justice System on Trial, in a Test of Public Credibility". The New York Times (amerikansk engelsk). ISSN 0362-4331. Arkiveret fra originalen 11. juni 2023. Hentet 2023-06-10.
- ^ a b Donald Trump indicted by Manhattan grand jury on more than 30 counts related to business fraud, cnn.com, 31. marts 2023, hentet 6. april 2023
- ^ Bubalo, Mattea & King, Robin Levinson (22. maj 2024) "Who is Stormy Daniels, and what happened with Donald Trump?". BBC News. Hentet 31-05-2024
- ^ A ‘surreal’ day for Trump in court may only tear the country further apart, cnn.com, 5. april 2023, hentet 6. april 2023
- ^ Kates, Graham & Kaufman, Katrina (15. april 2024): "Trump trial gets underway in New York with jury selection in historic case". CBS News. Hentet 31-05-2024
- ^ a b Allison, Natalie (30. maj 2024) "Guilty verdict fuels Trump’s campaign: ‘Our whole country is being rigged’". Politico. Hentet 31-05-2024
- ^ Quinn, Melissa (30. maj 2024) "Where Trump's 3 other criminal cases stand after his conviction in New York" CBS News. Hentet 31-05-2024
- ^ Trump tiltales for forsøg på manipulation af valgresultatet i Georgia, dr.dk, 15. august 2023
- ^ Arnsdorf, Isaac; Scherer, Michael (15. november 2022). "Trump, who as president fomented an insurrection, says he is running again". The Washington Post. Hentet 5. december 2022.
- ^ Schouten, Fredreka (16. november 2022). "Questions about Donald Trump's campaign money, answered". CNN. Hentet 5. december 2022.
- ^ Coppins, McKay (2023-01-30). "Republicans' 2024 Magical Thinking". The Atlantic (engelsk). Arkiveret fra originalen januar 30, 2023. Hentet 2024-09-26.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Mudde, Cas (november 16, 2022). "Oh, how Donald Trump has fallen". The Guardian. Arkiveret fra originalen november 23, 2022. Hentet december 2, 2022.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Gabbatt, Adam (november 16, 2022). "Rightwing media's coverage of Trump's presidential bid shows it just can't turn away". The Guardian. Arkiveret fra originalen december 1, 2022. Hentet december 2, 2022.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ McGreal, Chris (november 15, 2022). "Trump v DeSantis: Republicans split over 2024 run and predict 'blood on the floor'". The Guardian. Arkiveret fra originalen december 1, 2022. Hentet december 2, 2022.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Shepard, Steven (marts 20, 2023). "The 2024 GOP field: How they win, how they lose". Politico. Arkiveret fra originalen juni 29, 2023. Hentet juni 29, 2023.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ a b Roarty, Alex (juli 22, 2023). "DeSantis' campaign is hemorrhaging support with this type of GOP voter, polls show". Miami Herald. Arkiveret fra originalen juli 24, 2023. Hentet august 24, 2023.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "2024 Republican Primary: Presidential Nomination Polls | RealClearPolling". www.realclearpolling.com.
- ^ Isenstadt, Alex (d. 15. marts 2023) "Indictment turbocharges Trump’s fundraising". Politico. Hentet 09-11-2024
- ^ Fedor, Lauren (august 19, 2023). "Fading DeSantis primary bid opens up Republican race for second place". Financial Times. Arkiveret fra originalen august 19, 2023. Hentet august 20, 2023.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Garrity, Kelly (januar 2, 2024). "Trump forgoes CNN debate in favor of Fox town hall". Politico (amerikansk engelsk). Hentet januar 10, 2024.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "Trump wins Iowa". The Wall Street Journal. januar 15, 2024. Arkiveret fra originalen januar 16, 2024. Hentet januar 15, 2024.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Weisman, Jonathan (januar 15, 2024). "Vivek Ramaswamy, Wealthy Political Novice Who Aligned With Trump, Quits Campaign". The New York Times. Arkiveret fra originalen januar 16, 2024. Hentet januar 15, 2024.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Hernández, Alec; Dixon, Matt; Burns, Dasha; Allen, Jonathan (januar 21, 2024). "Ron DeSantis suspends his presidential bid and endorses Trump". NBC News. Arkiveret fra originalen januar 21, 2024. Hentet januar 21, 2024.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Ordoñez, Franco; Keith, Tamara; Schapitl, Lexi (januar 23, 2024). "Trump wins the New Hampshire primary, putting him a step closer to the GOP nomination". NPR. Arkiveret fra originalen januar 24, 2024. Hentet januar 23, 2024.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "Trump to win South Carolina GOP primary against Haley, moves closer to 2024 presidential nomination". Fox News (engelsk). februar 25, 2024. Hentet februar 25, 2024.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "What's next as Republicans declare Trump their 'presumptive nominee' with Haley's exit". ABC News. marts 6, 2024. Hentet marts 6, 2024.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Vakil, Caroline (marts 12, 2024). "Trump clinches GOP nomination". The Hill. Hentet marts 13, 2024.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Sangal, Aditi; Hammond, Elise; Forrest, Jack; Chowdhury, Maureen (12. marts 2024). "Live updates: Biden secures Democratic nomination as Trump inches closer to GOP one" (engelsk). CNN. Arkiveret fra originalen 12. marts 2024. Hentet 13. marts 2024.
- ^ Swan, Jonathan; Haberman, Maggie (maj 15, 2024). "The first Trump-Biden debate could come as early as June". The New York Times. Arkiveret fra originalen maj 23, 2024. Hentet maj 15, 2024.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Blake, Aaron (juni 24, 2024). "Trump's flip-flops on Biden's debate skills". The Washington Post. Arkiveret fra originalen juni 24, 2024. Hentet juli 3, 2024.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ MacKinnon, Douglas (juni 28, 2024). "The 5 big reasons Trump won the debate and is pulling ahead". The Hill.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Collinson, Stephen (juni 28, 2024). "Trump relishes a winning streak on the debate stage and in the courts". CNN. Arkiveret fra originalen juli 11, 2024. Hentet juli 1, 2024.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Greenfield, Jeff (juni 28, 2024). "The Worst Debate Performance in American History". Politico. Arkiveret fra originalen juni 28, 2024. Hentet juni 28, 2024.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Rappeport, Alan (juni 27, 2024). "Who Won the Debate? Biden Stumbles Left Trump on Top". The New York Times. Arkiveret fra originalen juni 28, 2024. Hentet juni 28, 2024.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Potas, Dace (juni 28, 2024). "Republicans deserve the version of Trump we saw during the debate. Too bad it won't last". USA Today. Arkiveret fra originalen juni 28, 2024. Hentet juni 28, 2024.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Lee, Lloyd. "Trump lied and misled. He still won the debate against Biden". Business Insider. Arkiveret fra originalen juli 4, 2024. Hentet juli 4, 2024.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Prokop, Andrew (juni 28, 2024). "2 winners and 2 losers from the first Biden-Trump debate". Vox. Arkiveret fra originalen juni 28, 2024. Hentet juni 28, 2024.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Buck, Brenden (juni 27, 2024). "Donald Trump may not have 'won' the presidential debate. But Biden lost". MSNBC. Arkiveret fra originalen juni 28, 2024. Hentet juni 28, 2024.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Walter, Amy (juni 28, 2024). "Biden's Poor Debate Performance Undermines His Chance To Reset Campaign". The Cook Political Report with Amy Walter. Arkiveret fra originalen juni 28, 2024. Hentet juni 28, 2024.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Smith, David (juni 28, 2024). "'You're the sucker, you're the loser': 90 miserable minutes of Biden v Trump". The Guardian. Arkiveret fra originalen juni 30, 2024. Hentet juli 1, 2024.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ McManus, Doyle (juni 28, 2024). "Column: A tongue-tied octogenarian debates a pathological liar. Nobody won, but Biden clearly lost". Los Angeles Times. Arkiveret fra originalen juni 28, 2024. Hentet juni 28, 2024.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ a b c "Trump Is Safe After Assassination Attempt; Suspected Gunman Is Dead". The New York Times. 13. juli 2024. Arkiveret fra originalen 14. juli 2024. Hentet 14. juli 2024.
- ^ Czachor, Emily Mae (14. juli 2024). "Maps show location of Trump, gunman, law enforcement snipers at Pennsylvania rally shooting - CBS News". www.cbsnews.com. Arkiveret fra originalen 14. juli 2024. Hentet 29. juli 2024.
- ^ McArthur, Tom; Bateman, Tom; Debusmann, Bernd (14. juli 2024). "What we know about the Trump attacker". BBC News. Arkiveret fra originalen 14. juli 2024. Hentet 14. juli 2024.
- ^ a b Høstrup, Jakob (14. juli 2024). "Trump i sikkerhed efter skyderi ved vælgermøde: Ramt i højre øre". Udland. DR Nyheder. Hentet 14. juli 2024.
- ^ Gille, Anna Danielsen (14. juli 2024). "FBI: Skyderi ved vælgermøde var et attentatforsøg mod Trump". Seneste nyt. DR Nyheder. Hentet 14. juli 2024.
- ^ United States Secret Service (15. juli 2024). "Statement From U.S. Secret Service Director Kimberly Cheatle". Pressemeddelelse. “Secret Service personnel on the ground moved quickly during the incident, with our counter sniper team neutralizing the shooter and our agents implementing protective measures to ensure the safety of former president Donald Trump.”
- ^ Gille, Anna Danielsen (14. juli 2024). "FBI identificerer formodet gerningsmand bag Trump-skyderi". Seneste nyt. DR Nyheder. Hentet 14. juli 2024.
- ^ Layne, Nathan; Mcdermid, Brendan; Mason, Jeff (13. juli 2024). "Trump shot in right ear at campaign rally, shooter dead". Reuters. Hentet 13. juli 2024.
- ^ Parker, Ashley; Dawsey, Josh (16. juli 2024). "Trump, after assassination attempt and a string of wins, makes his entrance". The Washington Post. ISSN 0190-8286. Arkiveret fra originalen 16. juli 2024. Hentet 17. juli 2024.
- ^ Barber, C. Ryan; Fanelli, James; Wolfe, Jan (14. juli 2024). "Trump Shooting Is Secret Service's Most Stunning Failure in Decades". The Wall Street Journal. Hentet 25. august 2024.
- ^ Sacchetti, Maria. "Secret Service boosts protection for Donald Trump, Kamala Harris". The Detroit News. Hentet 24. august 2024.
- ^ "What happened at the questioning of the Secret Service boss?". BBC. 22. juli 2024. Arkiveret fra originalen 23. juli 2024. Hentet 23. juli 2024.
- ^ Aleaziz, Hamed; Kanno-Youngs, Zolan; Kelly, Kate (23. juli 2024). "Secret Service Director Resigns After Trump Assassination Attempt". The New York Times. ISSN 0362-4331. Arkiveret fra originalen 23. juli 2024. Hentet 23. juli 2024.
- ^ Solender, Andrew (14. juli 2024). "Rally shooting spurs bill to boost security for Biden, Trump and RFK Jr". Axios. Arkiveret fra originalen 14. juli 2024. Hentet 14. juli 2024.
- ^ Leonnig, Carol; Dawsey, Jack (15. august 2024). "Secret Service approves new plan for Trump to continue outdoor rallies". The Washington Post. Hentet 24. august 2024.
- ^ "Trump uninjured after gunfire near his Florida club". The Washington Post. 15. september 2024. Hentet 15. september 2024.
- ^ Traylor, Jake; Dienst, Jonathan; Winter, Tom; O'Donnell, Kelly; Atkins, Chloe; Marquez, Alexandra; Lebowitz, Megan (15. september 2024). "Trump safe after suspect in apparent assassination attempt arrested with AR-style rifle, scope and GoPro". NBC News (engelsk). Hentet 15. september 2024.
- ^ a b "Donald Trump latest: Man in custody and AK-47-style weapon found after 'apparent assassination attempt' on Trump". BBC News. Hentet 16. september 2024.
- ^ Coen, Susie (16. september 2024). "Suspect in Trump assassination attempt lay in wait for 12 hours". The Daily Telegraph (engelsk). Hentet 16. september 2024.
- ^ Spencer, Terry; Matat, Stephany; Tucker, Eric; Richer, Alanna Durkin; Long, Colleen (16. september 2024). "Suspect in apparent assassination attempt on Trump was near golf course for 12 hours, records show". Associated Press (engelsk). Hentet 17. september 2024.
- ^ a b Herb, Jeremy (17. september 2024). "Inside the fateful 12 hours of an apparent assassination attempt outside the Trump International Golf Club". CNN (engelsk). Hentet 18. september 2024.
- ^ Lapointe, Markenzy (23. september 2024). "Written Factual Proffer in Support of Pretrial Detention" (PDF). Fox News. FOX Television Stations. Hentet 23. september 2024.
- ^ Richer, Alanna Durkin; Long, Colleen; Tucker, Eric; Miller, Zeke; Matat, Stephany (16. september 2024). "Trump was the subject of an apparent assassination attempt at his Florida golf club, the FBI says". Associated Press. Hentet 16. september 2024.
- ^ Goldman, Adam (16. september 2024). "Officials Say Suspect Never Had Sight of Trump on Golf Course". Hentet 16. september 2024.
- ^ Stepansky, Joseph (15. september 2024). "FBI probing shooting at Trump's golf course as 'attempted assassination'". Al Jazeera (engelsk). Hentet 15. september 2024.
- ^ Goldman, Adam; Gibbons-Neff, Thomas; Thrush, Glenn; Rahim, Najim (15. september 2024). "Suspected Gunman Said He Was Willing to Fight and Die in Ukraine". The New York Times (engelsk). Hentet 16. september 2024.
- ^ Lopez, Viviana (15. september 2024). "Martin County Sheriff's Office arrests suspect after 'attempted assassination' at Trump golf club". WPBF (engelsk). Hentet 15. september 2024.
- ^ Armitage, Rebecca; Vyas, Heloise; Hewson, Georgie (15. september 2024). "LIVE: FBI investigates potential assassination attempt on Trump after shots fired near his Florida golf course". ABC News Australien (australsk engelsk). Hentet 15. september 2024.
- ^ Schonfeld, Zach (24. september 2024). "Trump suspect charged with attempted assassination, case lands in Cannon's court". The Hill (engelsk). Hentet 25. september 2024.
- ^ Reicher & Haslam 2016.
- ^ Dean & Altemeyer 2020, s. 11.
- ^ Bump, Philip (7. juni 2021): "How important is Trump to Trumpism?". Washington Post. Hentet 28-04-2024
- ^ Gabriel, Trip (2023-10-06). "Trump Escalates Anti-Immigrant Rhetoric With 'Poisoning the Blood' Comment". The New York Times (amerikansk engelsk). ISSN 0362-4331. Arkiveret fra originalen 17. januar 2024. Hentet 2023-12-19.
- ^ Yang 2018.
- ^ Lange 2024.
- ^ Irwin, Douglas A. (17. april 2017). "The False Promise of Protectionism". Foreign Affairs. 96 (May/June 2017). Arkiveret fra originalen 27. januar 2024. Hentet 17. januar 2024.
- ^ "Donald Trump's second term would be a protectionist nightmare". The Economist. 31. oktober 2023. Arkiveret fra originalen 16. januar 2024. Hentet 17. januar 2024.
- ^ Tollefson 2021.
- ^ Hamilton 2024.
- ^ "2016 presidential candidate ratings and scorecards Arkiveret 11. november 2020 hos Wayback Machine. Ballotpedia.org. Hentet 21. november, 2020.
- ^ "Donald Trump On the Issues August 16, 2003". d. 16. August 2003. Hentet d. 21. november 2020.
- ^ "Donald Trump On the Issues December 5, 2003". D. 5. december 2003. Hentet d. 21. november 2020.
- ^ "Donald Trump On the Issues May 7, 2011". Hentet d. 21. november 2020.
- ^ "Donald Trump On the Issues February 26, 2012". Hentet d. 21. november 2020.
- ^ "Donald Trump On the Issues May 27, 2013". Hentet d. 21. november 2020.
- ^ "Donald Trump On the Issues September 24, 2014". Hentet d. 21. november 2020.
- ^ "Donald Trump On the Issues July 19, 2015". Hentet 21. november 2020.
- ^ "Donald Trump on the issues December 31, 2015". Hentet 21. november 2020.
- ^ "Donald Trump On the issues August 1, 2016 Arkiveret 19. november 2020 hos Wayback Machine. Hentet 21. november 2020.
- ^ "Donald Trump on the Issues October 4, 2017". Hentet d. 21. november 2020.
- ^ "United States v. Rizo-Rizo, ___ F.4th ___, No. 20-50172" Ninth Circuit. Den 29. oktober 2021. s. 3. – "United States v. Perez-Velasquez, ___ F.4th ___, No. 19-2118". Tenth Circuit. Casetext.com. Den 25. oktober 2021.
- ^ – 8 U.S.C. § 1181(c)
– 8 U.S.C. § 1326(a)(2)(B)
– "Vartelas v. Holder, 566 U.S. 257 (2012)". U.S. Supreme Court. Harvard Law School. D. 28 marts 2012. s. 263.
An alien seeking 'admission' to the United States is subject to various requirements, see, e.g., § 1181(a), and cannot gain entry if she is deemed 'inadmissible' on any of the numerous grounds set out in the immigration statutes, see § 1182.
- ^ Passeland, Jeffrey S. & Cohn, D’Vera (d. 27. november 2018): "U.S. Unauthorized Immigrant Total Dips to Lowest Level in a Decade". Pew Research Center. Hentet 06-10-2024
- ^ "Campaign 2015: The Candidates & the World: Donald Trump on Immigration". Council on Foreign Relations. Arkiveret fra originalen 5. februar 2017. Hentet 15. maj 2016.
- ^ Sahil Kapur, Reality Check: 4 Reasons Trump's Immigration Plans Are Impractical, Bloomberg Politics (August 8, 2015).
- ^ Kim, Seung M. (14. mats 2016): "Trump hits turbulence with immigration hard-liners". Politico. Hentet: 17-04-2021
- ^ "Trump says would raise visa fees to pay for Mexican border wall", Reuters (August 16, 2015).
- ^ Seung Min Kim, Trump hits turbulence with immigration hard-liners, Politico (March 14, 2016).
- ^ Jeremy Diamond & Sara Murray, Trump outlines immigration specifics, CNN (August 17, 2015).
- ^ Jane C. Timm (7. november 2016): "Here Are All of Donald Trump's Flip-Flops on Big Issues". NBC News. Hentet: 17-03-2021
- ^ Kerr, Ashley (8. februar 2018); "President Trump's Four Pillars for Immigration Reform". The National Law Review. ISSN 2161-3362. Hentet d. 17. april 2021.
- ^ Baker, Bryan & Warren, Robert (april 2024): "Estimates of the Unauthorized Immigrant Population Residing in the United States: January 2018–January 2022". Office of Homeland Security. Hentet 05-10-2024
- ^ Gilder, Lucy (29. september 2024): "How many migrants have crossed the US border illegally?". BBC. Hentet 05-10-2024
- ^ "Southwest Border Migration FY2017". U.S. Customs and Border Protection. Hentet 05-10-2024
- ^ Davis, Julie Hirschfeld (25. januar 2017). "Trump Orders Mexican Border Wall to Be Built and Is Expected to Block Syrian Refugees". The New York Times. ISSN 0362-4331. Arkiveret fra originalen 26. januar 2017. Hentet 26. januar 2017.
- ^ a b Miroff, Nick; Hernández, Arelis R. (20. januar 2021). "Biden orders a 'pause' on border wall construction, bringing crews to halt". The Washington Post (amerikansk engelsk). ISSN 0190-8286. Arkiveret fra originalen 12. februar 2021. Hentet 12. februar 2021.
- ^ a b Lardieri, Alexa (21. januar 2021). "DOD Pauses Border Wall Construction to Review Biden's Executive Order". U.S. News & World Report. Arkiveret fra originalen 22. april 2021. Hentet 20. februar 2021.
- ^ a b Alvarez, Priscilla (21. januar 2021). "Defense Department slams brakes on border wall as it reviews Biden order". CNN. Arkiveret fra originalen 17. april 2021. Hentet 20. februar 2021.
- ^ Alvarez, Priscilla (20. januar 2021). "Biden starts fast on immigration by halting border wall and travel ban". CNN. Arkiveret fra originalen 9. februar 2021. Hentet 7. februar 2021.
- ^ Beitsch, Rebecca (11. februar 2021). "Biden terminates Trump emergency order used to construct border wall". The Hill (engelsk). Arkiveret fra originalen 11. februar 2021. Hentet 11. februar 2021.
- ^ "Transcript: Sen. Susan Collins on 'Face the Nation'". Face the Nation. CBS News. 17. juni 2018. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2019. Hentet 17. juni 2018.
- ^ Horwitz, Sari; Sacchetti, Maria (7. maj 2018). "Sessions vows to prosecute all illegal border crossers and separate children from their parents". The Washington Post. Arkiveret fra originalen 17. juni 2018. Hentet 15. juni 2018.
- ^ Everett, Burgess (17. juni 2018). "GOP senators demand details from Trump administration about separated families". Politico. Arkiveret fra originalen 10. februar 2019.
...Skabelon:Nbs'a number of media outlets have reported instances where parents and children seeking asylum at a port of entry have been separated,' the two senators wrote. 'These accounts and others like them concern us.' Flake and Collins cited a Washington Post story about a Honduran woman seeking asylum being separated from her child in Texas and a case in California in which a Congolese woman was separated from her daughter for months.
- ^ Horwitz, Sari; Sacchetti, Maria (7. maj 2018): "Sessions vows to prosecute all illegal border crossers and separate children from their parents". The Washington Post. Hentet 18. april 2021.
- ^ "Transcript: Sen. Susan Collins on 'Face the Nation'". Face the Nation. CBS News. Hentet 18. april 2021
- ^ Everett, Burgess (17. juni 2018). "GOP senators demand details from Trump administration about separated families". Politico. Hentet 18. april 2021
- ^ Complaint for Injunctive and Declarative Relief, and Relief in the Nature of Mandamus (PDF), vol. CV 85-4544 RJK (Px), C.D. Cal, 17. januar 1997, hentet 30. juli 2019
- ^ "Transcript: Donald Trump's full immigration speech, annotated". Los Angeles Times. 31. august 2016. Hentet 21. juni 2018.
- ^ "Full text: Donald Trump immigration speech in Arizona". Politico. 31. august 2016.
- ^ Lakosil, Natalie (2018). "The Flores Settlement: Ripping Families Apart Under the Law". Golden Gate University Law Review. 48 (1). Hentet 30. juli 2019.
- ^ Preston, Julia (23. august 2015). "Judge Increases Pressure on U.S. to Release Immigrant Children and Parents". The New York Times. Hentet 21. juni 2018.
- ^ Tobias, Manuela (21. juni 2018). "No, Bill Clinton did not pass a law separating families". PolitiFact. Poynter Institute. Hentet 21. juni 2018.
There is no law separating children from their parents when they enter the country illegally.
- ^ Cillizza, Chris (18. juni 2018). "The remarkable history of the family separation crisis". CNN. Hentet 21. juni 2018.
- ^ * Shoichet, Catherine E. (14. juni 2018). "Doctors saw immigrant kids separated from their parents. Now they're trying to stop it". CNN. Arkiveret fra originalen 21. maj 2019.
- Wang, Amy (10. juni 2018). "Officials blast Trump policy after visiting detained immigrants". The Washington Post. Arkiveret fra originalen 18. juni 2018. Hentet 16. juni 2018 – via the Chicago Tribune.
- Green, Emma (19. juni 2018). "Religious Leaders Condemn Family Separations—but Not Necessarily Trump". The Atlantic. Arkiveret fra originalen 12. januar 2019.
- Tuttle, Brad (8. februar 2019). "12 CEOs Who Criticized Trump's Family Separation Policy". Money. Arkiveret fra originalen 8. februar 2019.
- Burton, Tara Isabella (20. juni 2018). "Pope Francis condemns Trump's family separation policy". Vox. Arkiveret fra originalen 26. april 2019.
- "UN condemns Trump policy on child separation as abuse". The Irish Times. 18. juni 2018. Arkiveret fra originalen 5. april 2019.
- ^ * Gonzales, Richard (20. juni 2018). "Trump's Executive Order On Family Separation: What It Does And Doesn't Do". NPR. Arkiveret fra originalen 18. februar 2019. Hentet 26. oktober 2019.
- Politico Staff (20. juni 2018). "Full text: Trump's executive order ending family separations". Politico. Arkiveret fra originalen 24. juni 2019. Hentet 26. oktober 2019.
- Savage, Charlie (20. juni 2019). "Explaining Trump's Executive Order on Family Separation". The New York Times. Arkiveret fra originalen 26. oktober 2019. Hentet 26. oktober 2019.
- ^ Hackman, Michelle; Zitner, Aaron (2. februar 2024). "Why Both Parties Have Shifted Right on Immigration—and Still Can't Agree". The Wall Street Journal.
- ^ "Senate Bill S. 1291". Congress.gov. 20. juni 2002.
- ^ Shear, Michael D.; Davis, Julie Hirschfeld (5. september 2017). "Trump Moves to End DACA and Calls on Congress to Act". The New York Times. Arkiveret fra originalen 6. september 2017. Hentet 12. november 2017.
- ^ Narea, Nicole (13. september 2019): "The Democratic debate protesters were DACA recipients". Vox. Hentet 17. april 2021.
- ^ Savage, David G. (18 juni 2020): "Supreme Court rules for 'Dreamers,' rejects Trump's repeal of immigration program". Los Angeles Times. Retrieved August 4, 2020.
- ^ a b c d e Anton, Michael (d. 20. april 2019): "An insider explains the president’s foreign policy". Foreign Policy. Hentet: 14-03-2021
- ^ Ghitis, Frida (d. 14. januar 2019): "This Is What Happens When Trump Makes Foreign Policy by Tweet". Politico Magazine. Hentet: 14-03-2021
- ^ President of the United States (December 2017): "National Security Strategy of the United States of America". The White House. Hentet: 14-03-2021
- ^ a b c Kirkey, Sharon (26. september 2018): "Is Donald Trump's 'principled realism' a real doctrine?". National Post. Hentet: 14-03-2021
- ^ Dunne, Charles W. (22. februar 2019): "How Principled Is US Realism in the Middle East?". Arab Center Washington DC. Hentet: 21-03-2021
- ^ Parker, Ashley (2. august 2015): Donald Trump Attacks as Republican Rivals Court Donors at Koch Retreat Arkiveret 30. december 2019 hos Wayback Machine. The New York Times. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
- ^ Strauss, Daniel (25. juli 2015): Donald Trump's new pitch: I'm so rich I can't be bought Arkiveret 23. juli 2019 hos Wayback Machine. Politico. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
- ^ Sanchez, Chris (18. oktober 2016): Donald Trump is calling for ethics reform to 'drain the swamp in Washington DC Arkiveret 8. november 2020 hos Wayback Machine. Business Insider. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
- ^ "Why do people say the National Mall is built on a swamp? Arkiveret 18. december 2019 hos Wayback Machine" Histories of the National Mall. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
- ^ Garcia, Eric (18. oktober 2016): A History of ‘Draining the Swamp’". Roll Call. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
- ^ Axelson, Ben (21. september 2015): Poll: Carly Fiorina surges to second place behind Donald Trump after GOP debates Arkiveret 23. juli 2019 hos Wayback Machine. Syracuse. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
- ^ Glueck, Katie (19. august 2015): Rise of the outsiders Arkiveret 23. juli 2019 hos Wayback Machine. Politico. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
- ^ Reinhard, Beth (15. juni 2015): Jeb Bush Says He Will Run as a Political Outsider Arkiveret 15. juni 2015 hos Wayback Machine. The Wall Street Journal. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
- ^ Friedersdorf, Conor (5. februar 2016): Of Course Hillary Clinton Exemplifies the Establishment Arkiveret 30. december 2019 hos Wayback Machine. The Atlantic. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
- ^ Roberts, Dan et al. (10. oktober 2016): Donald Trump threatens to jail Hillary Clinton in second presidential debate Arkiveret 20. februar 2020 hos Wayback Machine. The Guardian. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
- ^ Boyd, Joshua (14. juli 2020): The Most Followed Accounts on Twitter Arkiveret 29. juli 2020 hos Wayback Machine. Brandwatch. Hentet d. 27. juli 2020.
- ^ Trackalytic: Trump (Twitter) Arkiveret 7. august 2020 hos Wayback Machine, hentet d. 29-07-2020
- ^ Donald J. Trump [realDonaldTrump] (14. oktober 2012). "I have never seen a thin person drinking Diet Coke" (Tweet).
- ^ Perez, Sarah(d. 7. november 2017): "Twitter officially expands its character count to 280 starting today". TechCrunch. Hentet: 07-06-2022
- ^ Silver, Nate (20. juni 2015): "Donald Trump Is The World’s Greatest Troll". FiveThirtyEight. Hentet 22-04-2023
- ^ Cillizza, Chris (d. 29. april 2017): "Donald Trump is the best troll in all of politics". CNN. Hentet 22-04-2023
- ^ Cillizza, Chris (d. 28. november 2018): "Donald Trump, Internet troll". CNN. Hentet d. 22-04-2023
- ^ "Donald Trump's "Sad" Tweets" Know Your Meme. Hentet 22-04-2023
- ^ Donald J. Trump [realDonaldTrump] (29. september 2014). "Every time I speak of the haters and losers I do so with great love and affection. They cannot help the fact that they were born fucked up!" (Tweet).
- ^ Matt Flegenheimer (31. maj 2017). "What's a 'Covfefe'? Trump Tweet Unites a Bewildered Nation". The New York Times. Hentet 10. september 2019.
- ^ Estepa, Jessica (31. maj 2017). "Sean Spicer says 'covfefe' wasn't a typo: Trump knew 'exactly what he meant'". USA Today. Hentet 9. september 2019.
- ^ Ivie, Devon (12. april 2020). "SNL's Donald Trump Is Thrilled at America's Global Covfefe-19 Domination". Vulture (amerikansk engelsk). Hentet 21. juni 2020.
- ^ Donald J. Trump [realDonaldTrump] (2. juli 2017). "My use of social media is not Presidential – it's MODERN DAY PRESIDENTIAL. Make America Great Again!" (Tweet).
- ^ Donald J. Trump [@realDonaldTrump] (10. november 2012): I love Twitter (..)". Arkiveret 17. juli 2019 hos Wayback Machine. Hentet 02-01-2021
- ^ Blog: "Donald Trump and Twitter – 2009 / 2021 analysis". TweetBinder. Hentet: 25-03-2021
- ^ "TOP 100 MOST FOLLOWED TWITTER ACCOUNTS" Social Blade. Hentet: 26-03-2021
- ^ Fung, Brian (7. januar 2021): "Facebook and Twitter temporarily lock Trump's account after riot on Capitol Hill". CNN. Hentet: 12-02-2021
- ^ Twitter, Inc (d. 8. januar 2021): "Permanent suspension of @realDonaldTrump". Hentet: 12-02-2021
- ^ "Twitter bans President Trump permanently" Arkiveret 12. januar 2021 hos Wayback Machine Cnn.com 8. januar 2021. Tilgået 8. januar 2021.
- ^ Zaru, Deena (d. 13. januar 2021): "Trump Twitter ban raises concerns over 'unchecked' power of big tech". ABC News. Hentet: 12-02-2021
- ^ "Trump to launch new social media platform TRUTH Social" (britisk engelsk). BBC News. 21. oktober 2021. Arkiveret fra originalen 21. oktober 2021. Hentet 21. oktober 2021.
- ^ BBC News (20. november 2022): "Musk lifts Donald Trump's Twitter ban". Hentet d. 22-04-2023
- ^ Isenstadt, Alex & Frazier, Kierra (d. 24. august 2023): "Trump posts on X for first time in over 2 years" POLITICO. Hentet 27-08-2023
- ^ Jackson, Hallie & Gregorian, Dareh "Facebook and Instagram to end Trump's suspension from platforms" NBC News. Hentet 22-04-2023
- ^ Colvin, Jill (17. marts 2023): "‘I’M BACK!’: Trump returns to Facebook after reinstatement". AP News. Hentet 22-04-2023
- ^ Chappell, Bill (19. februar 2024). "In historians' Presidents Day survey, Biden vs. Trump is not a close call". NPR.
- ^ Pengelly, Martin (2024-02-20). "Trump ranked as worst US president in history, with Biden 14th greatest". The Guardian (britisk engelsk). ISSN 0261-3077. Hentet 2024-02-23.
- ^ Vaughn, Justin; Rottinghaus, Brandon (2024-02-18). "Opinion: We know how voters feel about Trump and Biden. But how do the experts rank their presidencies?". Los Angeles Times (amerikansk engelsk). Hentet 2024-02-23.
- ^ Benson, Samuel (2024-02-19). "Presidential rankings by academics place Obama, Biden above Reagan, Trump". Deseret News (engelsk). Hentet 2024-02-20.
- ^ Sheehey, Maeve (30. juni 2021). "Trump debuts at 41st in C-SPAN presidential rankings". Politico. Hentet 31. marts 2023.
- ^ Brockell, Gillian (30. juni 2021). "Historians just ranked the presidents. Trump wasn't last". The Washington Post. Hentet 1. juli 2021.
- ^ "Presidential Historians Survey 2021". C-SPAN. Hentet 30. juni 2021.
- ^ "American Presidents: Greatest and Worst". Siena College Research Institute. 22. juni 2022. Hentet 11. juli 2022.
Litteratur
- Kranish, Michael; Fisher, Marc (2017) [2016]. Trump Revealed: The Definitive Biography of the 45th President. Simon & Schuster. ISBN 978-1-5011-5652-6.
Eksterne henvisninger
Søsterprojekter med yderligere information: |
- Præsident Trumps profil, Det Hvide Hus' hjemmeside Arkiveret 20. januar 2017 hos Wayback Machine
- Donald Trump, Twitter (personlig). Bemærk: Lukket siden 8. januar 2021. Arkiveret 14. juli 2016 hos Wayback Machine
- President Trump (@POTUS), Twitter (offentlig konto) Arkiveret 2. januar 2021 hos Wayback Machine
- Donald J. Trump (@DonaldTrump) Arkiveret 23. juni 2017 hos Wayback Machine på Facebook (personlig profil)
- President Donald J. Trump (realdonaldtrump), på Instagram (personlig profil) Arkiveret 19. maj 2017 hos Wayback Machine
- Donald J. Trump, YouTube (personlig profil)Arkiveret 8. januar 2021 hos Wayback Machine
- Donald J. Trump (realdonaldtrump), Snapchat (personlig profil) Arkiveret 8. januar 2021 hos Wayback Machine
- Donald J. Trump, Twitch (personlig profil). Arkiveret 31. december 2020 hos Wayback Machine
- Donald J. Trump for President, kampagneside. Arkiveret 11. maj 2016 hos Wayback Machine
- Optrådte på C-SPAN
- Donald Trumps profil på CageMatch worker (engelsk)
- Donald Trumps profil hos Internet Wrestling Database (engelsk)
- Donald Trumps profil hos WWE.com (engelsk)
- Donald Trumps profil hos NNDB (engelsk)
- Donald Trumps profil hos Encyclopædia Britannica Online (engelsk)
- Donald Trumps profil hos Encyclopædia Britannica Online (engelsk)
- Donald Trump på Internet Movie Database (engelsk)
Foregående: | USA's 45. præsident 2017-2021 |
Efterfølgende: |
Barack Obama 2009-2017 |
Joe Biden 2021- |