Donald Trump
Donald John Trump (født 14. juni 1946 i Queens, New York) er en amerikansk forretningsmand, tv-personlighed og republikansk politiker, der var USA's 45. præsident i perioden 2017-2021.
3,5 
Trump tiltrådte som præsident 20. januar 2017, efter at han havde vundet præsidentvalget 8. november 2016 over den demokratiske modkandidat, Hillary Clinton. Ved præsidentvalget i 2020 blev Donald Trump den 11. præsident i amerikansk historie, som ikke blev genvalgt.[5] Donald Trump og hans vicepræsident Mike Pence tabte til Demokraternes præsidentkandidat Joe Biden og vicepræsidentkandidat Kamala Harris ved valget d. 3 november 2020.[6]
Trump er født og opvokset i Queens, en bydel i New York City. Han dimitterede med en bachelorgrad i økonomi fra Wharton School i 1968, og begyndte herefter at arbejde for faderens ejendomsvirksomhed. Han fik ansvaret for samme virksomhed i 1971, hvor han udvidede virksomhedens operationer til også at omfatte bydelen Manhattan, ligesom han også omdøbte virksomheden til Trump Organization. Virksomheden har bl.a. beskæftiget sig med at drive, renovere og opføre lejlighedskomplekser, skyskrabere, hoteller, kasinoer og golfbaner. Virksomheden har således bl.a. opført og driver i dag skyskraberne Trump Tower og Trump World Tower på Manhattan i New York City. I 2020 anslog Forbes, at Trumps nettoformue udgjorde $ 2,1 milliarder.
Trump har siden 1970'erne etableret sig som en velkendt mediepersonlighed, der ofte har gjort sig bemærket i det offentlige rum. Således har Trump bl.a. medvirket i adskillige talkshows, ligesom han regelmæssigt har medvirket i forskellige store medieevents og interviews. Dette har afstedkommet, at Trump også har kunne forfølge forskellige sideforretninger, som typisk har bygget på at licensere sit navn og markedsføre andre produkter ved hjælp af sit navn. Af eksempler på sådanne sideforretninger kan nævnes Trump Shuttle, Trump Vodka, Trump Steaks, Trump Mortgage, GoTrump.com og Trump University. Endvidere har Trump fra 1996 til 2015 ejet skønhedskonkurrencen Miss Universe. Trump blev dog for alvor kendt i den amerikanske befolkning, da han mellem 2003 og 2015 producerede og var vært for den populære reality-tv-serie The Apprentice.
Trump annoncerede d. 16. juni 2015 sit kandidatur som republikansk præsidentkandidat. Hans politiske platform er blevet beskrevet som populistisk, protektionistisk og nationalistisk. Til trods for forskellige kontroverser, etablerede Trump sig hurtigt som frontløberen i det republikanske parti, hvilket også resulterede i, at han d. 19. juli 2016 formelt – i forbindelse med det republikanske nationale partikonvent – blev udpeget som republikanernes præsidentkandidat. På trods af at Trump ikke blev favoriseret i de fleste landsdækkende prognoser og meningsmålinger, lykkedes det ham d. 8. november 2016 at slå den demokratiske præsidentkandidat, Hillary Clinton. På daværende tidspunkt var han den ældste amerikanske præsident til at blive valgt til sin første præsidentperiode (siden overgået af Joe Biden), ligesom han var den første uden forudgående militærtjeneste eller anden statslig tjeneste.
Hans præsidentperiode har været præget af adskillige kontroverser, herunder den såkaldte Mueller-undersøgelse (2017-2019), to rigsretsager, hans håndtering af Coronaviruspandemien i 2019-2020 og Stormen på United States Capitol 2021. Flere af Trumps udtalelser har ligeledes været genstand for stor debat og forargelse, herunder har særligt Trumps private Twitter-profil været genstand for forskellige kontroverser. Trump har i denne forbindelse i særlig grad anvendt Twitter og andre sociale medier til at kommunikere direkte med omverdenen og sine følgere. Selvom andre præsidenter, statsoverhoveder og politikere ligeledes har anvendt diverse sociale medier til at kommunikere, har Trumps brug af disse medier skilt sig ud både hvad angår hyppighed og hvad angår indhold. Således har Trump bl.a. videredelt og fremført forskellige udokumenterede påstande og konspirationsteorier på Twitter, ligesom han også har fremført adskillige personangreb på politiske modstandere. Som reaktion på stormen på United States Capitol 2021 valgte de fleste sociale medier, herunder Twitter, at bandlyse Trumps profiler, da disse sociale medier mente, at Trump havde forbrudt sig på deres interne retningslinjer ved bl.a. at tilskynde til vold.
Indenrigspolitisk fik Trump i 2017 gennemført en omfattende skattereform (såkaldte "Tax Cuts and Jobs Act of 2017"), som bl.a. medførte at selskabsskatten i USA blev nedsat fra 35 % til 21 %. Ligeledes kom mange af Trump-administrationens forretningsvenlig tiltag til udtryk gennem større deregulering. Trump førte en strammere indvandringspolitik, som bl.a. kom til udtryk i hans nultolerance-politik, Travel Ban (indrejseforbud til USA for visse nationaliteter) samt hans vedvarende fokus på at bygge en grænsemur langs grænsen med Mexico. I december 2018 fik han gennemført en større fængselsreform (såkaldte "First Step Act"), som bl.a. havde til hensigt at nedsætte antallet af indsatte i landets føderale fængsler. Endvidere har han fået udpeget tre højesteretsdommere, henholdsvis Neil Gorsuch, Brett Kavanaugh og Amy Coney Barrett. Udenrigspolitisk har Trump forfulgt sin "America First"-dagsorden, som bl.a. har medført, at USA har trukket sig fra og genforhandlet forskellige handelsaftaler (fx Trans-Pacific Partnership), ligesom Trump har ført en handelskrig overfor Kina. Ligeledes har Trump trukket USA ud af Paris-aftalen, som havde til formål at begrænse udledning af drivhusgasser, ligesom han også har trukket USA ud af Iran-aftalen, som havde til formål at sikre, at Iran ikke ville udvikle en atombombe. Trump har ved flere lejligheder, som den første amerikanske præsident, mødtes med Nordkoreas leder, Kim Jong-un. Endvidere anerkendte Trump d. 6. december 2017 Jerusalem som Israels hovedstad og annoncerede ved samme lejlighed, at USA's ambassade i Israel ville blive flyttet fra Tel Aviv til Jerusalem. Endvidere fremlagde Trump-administrationen i slutningen af januar 2020 en såkaldt fredsplan – Peace to Prosperity – som havde til hensigt at løse den israelsk-palæstinensiske konflikt. Efterfølgende har flere arabiske lande normaliseret og etableret diplomatiske forbindelser med Israel. Eksempelvis UEA og Bahrain i forbindelse med Abraham-aftalerne i september 2020, som USA ligeledes er medunderskriver af.
Privatliv
Baggrund og opvækst
Donald John Trump blev født den 14. juni 1946 i nabolaget Jamaica i New York City-bydelen Queens i den amerikanske delstat New York, som det fjerde barn i en søskendeflok på i alt fem. Forældrene, Frederick Trump jr. (eller blot benævnt Fred Trump) og Mary MacLeod Trump, har begge europæiske aner, hvilket gør at alle Donald Trumps bedsteforældre er født på det europæiske kontinent.[7]
Moderen Mary er født i den skotske by Tong på Isle of Lewis.[8] Hun valgte som 18-årig at emigrere til USA, hvor hun d. 11. maj 1930 ankom til New York på skibet RMS Transylvania fra Glasgow, Skotland. Hun var det, der i dag betegnes som en økonomisk migrant, hvor hun var én af mange tusinde skotske statsborgere, der flygtede fra de dårlige økonomiske forhold som havde plaget Skotland i kølvandet på 1. verdenskrig.
Donald Trumps fader Fred er søn af to tyskfødte emigranter, henholdsvis Frederick Trump Sr. og Elizabeth Christ Trump. Frederick Sr. – Donald Trumps bedstefar – valgte i 1885 at emigrere til New York, fra Kallstadt i Pfalz (som dengang var en del af kongeriget Bayern).[9] Fra samme småby kom også faderen til Henry John Heinz, som opfandt Heinz-ketchup, og som er en fjern slægtning til Donald Trump. Frederick arbejdede som barber i New York i årene umiddelbart efter sin ankomst til USA, men i 1891 valgte han at flytte vestpå, hvor han bl.a. tjente en formue på restauranter, pensionater og bordeller ifm. guldfeberen i Klondike.[10] I 1901 vendte Frederick hjem til Kallstadt, Tyskland, hvor han straks forelskede sig i den 11 år yngre Elisabeth Christ, som boede i nabohuset til Fredericks barndomshjem i Kallstadt. På trods af protester fra Fredericks mor, der var bekymret for Elisabeths lavere sociale status, giftede Fredericks sig med Elisabeth og flyttede i 1902 sammen tilbage til New York. Grundet hjemve flyttede parret kortvarigt tilbage til Tyskland, men fordi de lokale myndigheder beskyldte Frederick for at have forladt Tyskland for at undgå tjeneste i den kejserlige hær, måtte parret på ny flytte tilbage til New York, hvor de endelig bosatte sig i nabolaget Woodhaven, Queens. Parret fik i alt tre børn, hvoraf Fred, som blev født i 1905, var det andet i søskendeflokken.
Efter tilbagekomsten til New York gjorde Frederick det til sin levevej at investere i fast ejendom samt værdipapirer. I denne forbindelse opbyggede og udviklede han en mindre portefølje af fast ejendom i og omkring nabolaget Woodhaven, Queens. Frederick døde pludseligt i 1918 af influenzaen Den Spanske Syge, og efterlod sig i denne forbindelse en mindre formue i form af ejendomme og værdipapirer til sin familie. Elizabeth satte sig herefter for at forvalte denne formue, hvilket hun viste sig at have gode evner for, hvorfor hun var i stand til at udvikle den portefølje af ejendomme, som hendes mand havde efterladt hende. Det var Elizabeths ønske, at hendes børn skulle overtage kontrollen over ejendomsporteføljen, når de havde gennemført deres skolegang. Fred var ivrig efter at blive involveret og ønskede derfor allerede at starte, efter at han i 1923 havde færdiggjort high school. For at imødekomme Freds ønske etablerede hun selskabet Elizabeth Trump & Son i 1923, hvilket muliggjorde, at Fred i en tidlig alder kunne blive involveret i den daglige drift. Dog var det stadig Elizabeth, der frem til 1926 ledede selskabet og underskrev alt det juridiske, idet Fred endnu ikke havde nået myndighedsalderen (21 år). Selvom Elizabeth løbende afgav mere magt og indflydelse til Fred, så forblev hun involveret i selskabets daglige drift, frem til at hun havde rundet 70 år.
Fred var udlært tømrer, hvilket han supplerede med at følge undervisning i læsning af blåtryk. Han havde allerede i 1926 været involveret i opførelsen af mere end 20 ejendomme i nabolaget Woodhaven, Queens. I henhold til en artikel i The New York Times fra 1927 blev den dengang 21-årige Fred arresteret i forbindelse med optøjer, der involverede KKK-medlemmer. Artiklen påviste dog hverken, om Fred skulle have haft nogen tilknytning eller sympati for KKK, ligesom årsager og hvad han evt. blev anklaget for, ikke fremgår af artiklen. Ligeledes er det uvist, om den dengang relativ ukendte Fred overhovedet blev anholdt i forbindelse med episoden, eller om hans navn blot fremkommer i artiklen grundet en fejlnotering.[11] I 1930'erne var Fred den drivende kraft bag supermarkedet Trump Market, som var beliggende i Woodhaven. Supermarkedet var skelsættende, idet det var det første supermarked i Woodhaven, som muliggjorde at kunderne selv kunne udvælge produkter fra butikshylderne, fremfor at blive ekspederet af personalet. Således var supermarkedets slogan også: "Serve Yourself and Save!". Trump Market blev hurtigt en succes, og efter blot et år valgte Fred at sælge dette til en konkurrende supermarkedskæde, King Kullen.
Fred og Mary mødte hinanden i forbindelse med en sammenkomst, hvor de øjeblikkeligt forelskede sig i hinanden. De giftede sig i januar 1936, og fik året efter deres første barn Maryanne. I alt fik parret fem børn: Maryanne (1937), Frederick Jr. (1938), Elizabeth (1942), Donald (1946) og Robert (1948). Parret bosatte sig senere i nabolaget Jamaica, Queens, hvor Fred i 1940 opførte parrets hjem.
Uddannelse
Donald Trump gik på en privatskole Kew-Forest School i bydelen Queens, New York, til og med 7. klassetrin. I en alder af blot 13 år blev den unge Trump sendt på en militær kostskole, New York Military Academy, fordi hans forældre havde erfaret, at den livlige Trump havde disciplinære problemer både privat og i skolen.
Efter at Trump dimitterede fra New York Military Academy i 1964, blev han indskrevet på Fordham University i New York City. Her blev han efter to år, i 1966, forflyttet til Wharton School, University of Pennsylvania, som er et såkaldt Ivy League universitet. Sideløbende med at Trump studerede på Wharton School, arbejde han i sin fars virksomhed, Elizabeth Trump & Son. Donald Trump dimitterede i 1968 fra Wharton School, med en bachelorgrad i økonomi.[12]
Familie
Donald Trump har to levende søskende, Maryanne og Elizabeth. Maryanne er uddannet jurist, og var i perioden 1983-2019 føderal dommer. Hun blev i 1983, af Ronald Reagan, udpeget til at være dommer ved den føderale domstol i New Jersey. I 1999 blev hun, af Bill Clinton, udpeget til at være dommer ved den tredje appeldomstol, hvorfra hun i 2019 lod sig pensionere. Elizabeth arbejdede som bankdamme og er i dag pensioneret og bosat i Florida. Trumps ældste broder Fred Jr. døde i alder af blot 42 i 1981 af alkoholisme, hvilket ifølge Donald Trump gjorde, at han ikke prøvede alkohol eller cigaretter.[13] Fred Jr. arbejde i begyndelsen i familievirksomheden, Elizabeth Trump & Son, med havde problemer med at arbejde sammen med faderen, Fred. Fred Jr. valgte derfor at forlade familievirksomheden for i stedet at forfølge sin drøm om at blive pilot. Fred Jr. fik to børn, Fred III og Mary Lea Trump. Mary Lea Trump udgav i 2020 bogen "Too Much and Never Enough", som var stærkt kritisk skildring af Trump-familien, herunder Donald Trump. Flere af bogens skildringer er dog blevet bestridt af andre familiemedlemmer.[14] Trumps lillebror, Robert, døde i 2020 i en alder af 71 år af en hjerneblødning. Robert havde tidligere arbejdet i familievirksomheden, ligesom han havde haft forretningseventyr.
Donald Trump giftede sig i 1977 med Ivana Zelničkova, senere Trump. Sammen fik de tre børn: Donald Jr. (1977), Ivanka (1981) og Eric (1984). Ivanka er født i Tjekkoslovakiet, men er senere immigreret til USA. Parret blev skilt i 1992.
I 1993 giftede Trump sig med Marla Maples, og sammen fik de et barn, Tiffany (1993). Maples og Trump blev skilt i 1999.
Den 26. april 2004 blev Trump forlovet med slovenske Melania Knauss (senere Knauss-Trump), og de blev gift den 22. januar 2005 i Palm Beach i Florida. Til brylluppet omfattede gæsterne blandt andre Bill og Hillary Clinton, Barbara Walters, Tony Bennett og Rudolph Giuliani. Senere samme år blev det kendt at Melania var gravid med Trumps femte barn, Barron William Trump, som blev født i marts 2006.
I 1987 havde Trump i den selvbiografiske bog Art of the Deal hævdet, at bedstefaderen kom fra Sverige, men dette var en fiktion, som faderen benyttede sig af under 2. verdenskrig.[15]
Formue
Størrelsen på Donald Trumps samlede formue har været heftigt debatteret over årene. Det er dog uklart, hvor stor hans samlede formue er, idet der kun findes et begrænset antal af offentligt tilgængelige dokumenter omhandlende hans forretningsaktivitet. Således er diverse estimater af Donald Trumps formue, fra eksempelvis medier såsom Bloomberg og Forbes, underlagt stor usikkerhed, da disse medier ikke har kendskab til mange af de bagvedliggende finansielle tal. Ligeledes er det værd at bemærke, at Donald Trump i nogen grad har ændret kerneaktiviteten i sin/sine selskaber, således at de ikke længere i så høj grad er fokuseret omkring ejendomsbranchen, som de var i begyndelse af hans karriere i 1970'erne og 1980'erne. Hans mediekarriere og forskellige investeringer heri har medvirket til, at Trump har opbygget sig et stærkt brand, som er blevet en større del af forretningen. Det er i denne forbindelse svært at værdifastsætte immaterielle aktiver, såsom et brand, hvilket ligeledes er medvirkende til at skabe større usikkerhed om Trumps formue. Eksempelvis påstod Trump i 2009, at hans brand alene var $5 milliarder værd, hvilket var noget mere end eksempelvis Forbes opgjorde sin samlede formue til på daværende tidspunkt.[16]
Erhvervsmagasin Forbes startede i 1982 med at udgive deres årlige rangering af de 400 rigeste amerikanske statsborgere - den såkaldte The Forbes 400.[17] Donald Trump figurerede på den originale liste fra 1982, hvor Donald og faderen Fred stod opgjort til en samlet formue på $200 millioner. Fra 1984 opgjorde Forbes Donalds formue selvstændigt fra faderens. Det blev estimeret, at Donald var god for $400 millioner mens faderen "kun" var god for $200 millioner.[18] Donald Trump var en af blot 36 personer, som i 2012 stadig var at finde på The Forbes 400 - sammenlignet med den originale liste fra 1984.[19] På nær perioden 1990-1995, hvor Donald Trump bl.a. oplevede økonomiske problemer med sine kasinoer i Atlantic City, har han til og med den seneste rangering i 2018 altid figureret på The Forbes 400 listen.[16] Forbes estimerede senest (i 2018), at Donald Trumps formue udgjorde $3,1 milliarder, hvilket rangerede ham som nummer 259 på listen over de rigeste amerikanske statsborgere.[17]
Donald Trump har selv ved flere lejligheder, anfægtet rigtigheden af Forbes' estimater af sin egen formue. Trump har vedvarende påstået, at hans formue er væsentlig højere end det, som Forbes er kommet frem til. Således påstod Trump i 1982, at faderens og sin egen samlede formue i 1982 udgjorde over $500 millioner, som var væsentlig mere end de $200 millioner Forbes havde opgjort den til. Ligeledes påstod Trump i 1992, at han havde en formue på $3,7 milliarder på trods af, at Trump end ikke var listet på The Forbes 400 på dette tidspunkt.[16]
Tidligere journalister for Forbes har beskyldt Trump for bevist at have vildledt og løjet om størrelsen på sin formue. Således skulle Trump angiveligt selv have kontaktet journalisterne, under påskud af være Donald Trumps PR-person, John Barron (et pseudonym Trump angiveligt anvendte overfor journalister), og overdrevet størrelsen på sin egen formue. I henhold til de pågældende journalister, har dette i sidste ende medvirket til, at Forbes har overvurderet Trumps faktiske formue i deres forskellige rangeringer, hvilket Donald Trump i sidste ende har nyt godt af, idet det har muliggjort og sikret fremtidige forretningsaftaler etc..[18]
Trump har ofte fortalt, at han begyndte sin karriere med "et lille lån på en million dollars" fra sin far, og at han har betalt lånet tilbage med renter.[20] I oktober 2018 hævdede en undersøgelse fra New York Times imidlertid, at Trump var "millionær allerede som 8-årig", og at han i stedet for den påståede ene million havde lånt hele $413 millioner fra sin fars forretningsimperium i løbet af sit liv.[21] Ifølge avisens undersøgelse har Trump og hans familie begået skattebedrag, hvilket advokater for Trump benægter. Skattemyndighederne i New York har bekræftet, at de efterforsker Trumps investeringer.[22]
Forretningskarriere
Arbejde i faderens virksomhed
Efter endt uddannelse i 1968 begynde Donald Trump officielt at arbejde i faderens virksomhed. Faderen havde på daværende tidspunkt opbygget sig en stor portefølje af forskellige aktiver og virksomheder – primært relateret til investering og udvikling af ejendomme. Således havde Fred hovedsageligt fokuseret på at udvikle og investere i lejemål til den amerikanske arbejderklasse, primært i de tre New York City bydele: Brooklyn, Queens, og Staten Island.[23] Som eksempel på dette opførte Fred Trump bl.a. et stort lejlighedskompleks i Coney Island, Brooklyn, fra 1963-64 ved navn Trump Village.
Faderen overlod gradvist mere og mere det daglige ansvar til Donald, hvilket bl.a. mundede ud i, at Donald i 1971 blev tildelt posten som virksomhedens præsident. Præsident-titlen anvendes typisk i amerikanske selskaber, og bør ikke forveksles med CEO-titlen, men snare COO-titlen. En af Donalds første gerninger som præsident for selskabet bestod i at omdøbe selskabet til The Trump Organization. Selvom faderen havde tildelt præsident-titlen til Donald, forblev han dog forsat virksomhedens administrerende direktør (CEO) samt bestyrelsesformand.[24]
Faderens forretningsimperie bestod i starten af 1970'erne af 48 selskaber samt 15 familie-partnerskaber. Værdien af det samlede forretningsimperie blev i starten af 1970'erne estimeret til et sted mellem $40 millioner og $100 millioner, omend Fred selv vurderede værdien til at være omkring $200 millioner.[24] Her var Donalds primære opgave, som virksomhedens præsident, at varetage driften af de mellem 10.000 og 22.000 lejemål, som forretningsimperiet bestod af. Donald og Fred kom på kanten med loven, da det amerikanske justitsministeriet (DoJ) i 1973 indledt en sag omhandlende brud på den såkaldte 'Fair Housing Act'. Justitsministeriet anklagede Trump Management (en del af The Trump Organization) for at have diskrimineret mod sorte lejere. Der var angiveligt blevet tilføjet en ekstra side til sorte lejeres ansøgning, hvori bogstavet "C" for "Colored" (=farvede) angiveligt var blevet påtrykt. Dette havde angiveligt afstedkommet, at man kunne diskriminere mod sorte lejere og grundløst afvise deres ansøgninger til fordel for hvide lejere.[25] Donald afviste anklagerne, og efter anvisning af sin daværende advokat, Roy Cohn, fremlagde han et modkrav om en erstatning på $100 mio. fra den amerikanske stat, som følge af skader/injurie.[25] Sagen ente med et forlig i 1975, hvori Trump ikke anerkendte, at der var sket noget ulovligt, omend han indvilgede i at iværksætte forskellige tiltag, der skulle øge diversiteten blandt lejerne. Justitsministeriet rejste dog en tilsvarende sag nogle år senere i 1978, hvori de argumenterede for, at Trumps selskab ikke havde overholdt det forlig, der oprindeligt var blevet indgået.[25] Det amerikanske justitsministerie ønskede i denne forbindelse, at selskabet lavede yderligere rapportering til staten, således at de kunne monitorere selskabets udvikling på området. Det er dog uklart, hvad konsekvenserne af sagen har været, og om sagen har ført til signifikante ændringer i The Trump Organization's udlejningsprocedure.[25]
Ejendomsudvikling på Manhattan
Donald Trump begyndte i slutning af 1970'erne at fokusere sine forretninger omkring Manhattan, hvilket stod i skarp kontrast til faderens forretninger. Faderen havde også selv frarådet Donald at investere i ejendomme på Manhattan, men Donald havde angiveligt altid drømt om at gøre forretninger på Manhattan, hvorfor han valgte ikke at følge faderens rådgivning. Det skulle vise sig, at det var et rigtigt godt tidspunk at investere i Manhattan. På grund af byens på det tidspunkt dårlige økonomiske situation blev Donald tilbudt store skattefordele.
I 1978 købte Trump en 50% ejerandel i det daværende Commodore Hotel i partnerskab med hotelkæden Hyatt hotel, som derpå købte de resterende ejerandele. Dette var Donalds første store investering på Manhattan. Commodore Hotel havde på daværende tidspunkt en skrantende økonomi og havde oplevet store milliontab i årene inden Trumps opkøb, hvorfor investeringer og fornyelse af hotellet var påkrævet. Af denne årsag opnåede Donald, fra det på det tidspunkt næsten bankerotte bystyre, skattefrihed for over 40 år i forbindelse med købet af Commodore Hotel. Denne aftale var opnået i samarbejde med Fred Trump, som havde gode forbindelse til den daværende bogmester i New York, Abraham Beame.[26] Donald opnåede lignende skattefordele i forbindelse med mange af sine andre investeringer på Manhattan.[27] Trump brugte $100 millioner på at genopbygge og istandsætte hotellet, som genåbnede i september 1980 under et nyt navn - Grand Hyatt New York.
I 1979 købte Donald rettighederne til bygge et højhus, det der senere skulle blive Trump Tower, på Fifth Avenue, Midtown Manhattan. Planlægning af opførelsen af Trump Tower var allerede blevet påbegyndt årene forinden, hvor arkitekten Der Scutt, som Donald også havde arbejdet med i forbindelse med genopbygningen af Grand Hyatt New York, var blevet hyret. Oprindeligt havde Donald forestillet sig, at Trump Tower udelukkende skulle have været en kontorbygning, men eftersom grunden, hvorpå højhuset skulle opføres, var omfattet af en række lokalpolitiske bestemmelser, blev det besluttet at opføre et højhus bestående af både kontorer, lejligheder og detailforretninger. I fald bygningen udelukkende skulle have indeholdt kontorer, måtte man ikke opføre en ligeså høj bygning, som tilfældet var hvis man valgte at opføre et såkaldt 'mixed-use tower' (bestående af både kontorer, lejligheder og detailforretninger) med offentlig adgang. For at imødekomme kravet om at bygningen skulle være offentlig tilgængelig, blev det endvidere besluttet af opføre et 1.400 m2 atrium, som kvalificerede som "offentligt rum" i henhold til New York Citys reglement. Arbejdet med opførelsen af Trump Tower blev påbegyndt i 1980 og afsluttet godt to år senere i 1982, mens bygningen officielt åbnede i 1983. Trump Tower er 202 meter højt, og er i dag (medio 2019) listet som den 79. højeste bygning i New York City.[28] Donald Trump anvender bygningens 3-etages penthouselejlighed, som sin private residens, når han opholder sig i New York City, mens Trump Tower i dag også huser Trump Organizations hovedkvarter.
Af andre bygninger kan nævnes Trump World Tower, der ligger langs East River, og som blev færdigt i 2001. Umiddelbart efter opførelsen af Trump World Tower påbegyndtes opførelsen af Trump Place, et boligkompleks langs Hudson River. Trump har også en ukendt andel i Trump International Hotel and Tower, en 42-etagers kæmpebygning ved Columbus Circle i hjertet af New York City.
Trump har flere bygge- og hotelprojekter i mange amerikanske byer, og også i andre lande.
Andre forretningsaktiviteter
Trumps navn er også varemærke for en lang række enkeltforetagender, bl.a. indenfor beklædning, parfume og fødevarer.[29] Siden 1999 har Trump således drevet et modelagentur gennem Trump Model Management. I 2005 blev Trump University lanceret, det tilbød kurser i økonomi, iværksætteri, ejendom og ledelse over internettet, med flere internationalt anerkendte professorer.[kilde mangler] Trump University er i dag lukket, efter en række søgsmål hvor der blev indgået forlig.[30] Efter Subprime-krisen investerede Trump fra 2011 også i aktier.[31]
Donald Trump spillede en meget synlig rolle i den langvarige rygtekampagne, der forsøgte at så tvivl om eksistensen af Barack Obamas dåbsattest.[32] Hvis Obama ikke var født i USA, ville han ikke være en gyldig kandidat til præsidentvalget, da kandidater ifølge loven både skal være født i USA og statsborger i USA. Det Hvide Hus frigav senere Obamas fødselsattest.[33] Flere kommentatorer har karakteriseret mistænkeliggørelsen af Obama som en racistisk reaktion på valget af den første afroamerikanske præsident.[34]
I november 2012 valgte Trump at udsende en opfordring til revolution, efter at Barack Obama havde genvundet præsidentembedet.[35]
Mediekarriere
Donald Trump har deltaget i en række film og TV-programmer, eksempelvis Alene hjemme 2: Glemt i New York, Zoolander, The Nanny, Sex and the City, Saturday Night Live, WWE Raw, WrestleMania 23, Emmy-uddelingen samt en række talkshows.
The Apprentice
I 2004 blev Trump producent og vært i NBC's The Apprentice (dansk: "lærlingen"), hvor en gruppe deltagere (mellem 15-18) konkurrerede om en lederstilling i et af Trumps firmaer med en årsløn på $250.000. Hver episode blev afsluttet i bestyrelsesrummet, hvor Trump eliminerede en af deltagerne ved at give sige: "You're fired!" – et udtryk der gradvist har udviklet sig til Trump's catchphrase, og som han derfor senere forsøgte at registrere som sit varemærke. I den første sæson blev Trump betalt $50.000 per episode, totalt cirka $700.000. På grund af seriens umiddelbare succes blev betalingen for senere sæsoner øget kraftigt, og er påstået at være $3 millioner per episode, hvilket vil placere ham blandt de bedst betalte TV-personer. Der blev i perioden 2004-2007 produceret seks sæsoner af serien med Donald Trump som vært, som i gennemsnit havde mellem 20 og 7 mio. ugentlige seere. Yderligere en sæson af serien blev efterfølgende produceret i 2010. I 2007 blev Trump æret med en stjerne på Hollywood Walk of Fame for sit bidrag til TV-underholdning med The Apprentice.
I 2008 blev The Celebrity Apprentice med Donald Trump som vært lanceret. Til forskel fra den oprindelige serie, The Apprentice, var det her kendte som konkurrerede. Der blev i perioden 2008-2015 produceret 7 sæsoner af The Celebrity Apprentice med Donald Trump som vært. Sammenlagt blev der i perioden 2004-2015 således i alt produceret 14 sæsoner af The Apprentice og The Celebrity Apprentice med Donald Trump som vært for serien. Der blev yderligere produceret en sæson i 2005 af en spin-off udgave af programmet med Martha Stewart som vært – og bl.a. Donald Trump som producent. Endvidere forsøgte man i 2017 at erstatte Donald Trump med Arnold Schwarzenegger som vært for serien – dog uden nævneværdig succes, hvorfor det blot blev til en sæson med Schwarzenegger som vært for serien.
Wrestling
Trump har gennem årene haft forskellige relationer til professionel wrestling, hvor han siden slutningen af 1980'erne særligt haft en tæt relation til Vince og Linda McMahon, som har været bestyrelsesformand, administrerende direktør og ejere af wrestlingorganisationen World Wrestling Entertainment (WWE). Således fandt henholdsvis WrestleMania IV og V sted i Atlantic City Convention Hall, hvilket Trump udnyttede ved at lade Trump Plaza Hotel and Casino være hovedsponsoren til begivenhederne. Derved bygge man begivenhederne op om, at de fandt sted tæt ved Trump Plaza, som var blevet opført nogle år tidligere i Atlantic City.[36] Trump selv overværede begivenhederne fra første række (ringside).[36]
I 2004, ved WrestleMania XX, deltog Trump i et live-interview, udført af den tidligere wrestler og guvernør for Minnesota Jesse Ventura.[37] I 2007 deltog Trump i "Battle of the Millionaires" mod Vince McMahon, hvilket gav anledning til overskriften for WrestleMania 23. Under WrestleMania 23 besejrer Trumps wrestler, Bobby Lashley, McMahons wrestler, Umaga, hvilket gav anledning til, at Trump efterfølgende barberede McMahon skaldet, idet de to mænd forinden havde sat deres hård på højkant. I 2009 deltog Trump igen, hvor han angiveligt købte WWE's flagskibs-tv-program WWE Raw fra Vince McMahon, for derefter at sælge det igen kort tid efter.
Trump blev optaget i WWE Hall of Fame i 2013.[38] Som præsident udnævnte Trump i 2016 Linda McMahon til sit kabinet, hvor hun blev udpeget som d. 25 Leder af Small Business Administration.
The Miss Universe
Trump købte i 1996 skønhedskonkurrencen Miss Universe af ITT Corp. Han lavede i denne forbindelse en tv-aftale med CBS som varede frem til 2002. I 1998 flyttede han selskabets hovedsæde fra Los Angeles til New York City og omdøbte selskabet til Miss Universe Organization. Organisationen producerer skønhedskonkurrencerne Miss Universe, Miss USA og Miss Teen USA. I 2002 indgik Trump et joint venture med NBC, som efterfølgende overtog tv-rettighederne. Fra 2003 til 2014 blev skønhedskonkurrencen således sendt på NBC i USA. Som følge af kontroversielle udtalelser fra Trump omhandlende illegale indvandre, afbrød NBC i juni 2015 alle forretningsforbindelser til Trump. I et efterfølgende forlig i september 2015 blev det aftalt, at Trump ville købe NBC's ejerandel i Miss Universe. Tre dage efter solgte Trump hele selskabet til WME/IMG.
Politisk karriere
Donald Trumps politiske tilhørsforhold har ændret sig adskillige gange gennem årene. Han har i gennem årene doneret penge til både uafhængige, demokratiske og republikanske kandidater. Det er således først i nyere tid, at Trumps donationer udelukkende er gået til republikanske kandidater.[39]
Trump registrerede for første gang sit partimæssige tilhørsforhold på Manhattan, New York, i 1987, hvor han lod sig registrere som republikaner. Forud for dette havde Trump registreret sit partimæssige tilhørsforhold iht. en ejendom i bydelen Jamaica, Queens, hvorfra det dog ikke vides hvilke partimæssige tilhørsforhold han lod sig registrere under. Trump ændrede sin status til 'uafhængigt parti' i 1999, som direkte reaktion på sit kandidatur og støtte til Reformpartiet. I 2001 lod han sig registrere som demokrat. Denne status ændrede han på ny i 2009, således han igen var registeret som republikaner. I december 2011 registrerede Trump sit partitilhørsforhold, som 'intet partitilhørsforhold' (løsgænger), hvilket han dog på ny fik ændret få måneder senere, i april 2012, således han igen var registeret som republikaner, som også er hans aktuelle partitilhørsforhold.[40]
Trump havde allerede i 1980'erne leget med tanken om at stille op som præsidentkandidat. Konkret havde han i 1988 overvejet at opstille som præsidentkandidat for det republikanske parti, men valgte i sidste ende ikke at stille op. En republikansk aktivist, Mike Dunbar, havde her forsøgt at få Trump til at stille op, da Dunbar ikke mente, at de daværende republikanske kandidater (Vicepræsident George H.W. Bush og Senator Bob Dole) var velegnet kandidater.[41][42][43] Dunbar lancerede derfor en “Draft Trump”-kampagne (på dansk: "Rekrutter Trump") i 1987, som primært var baseret på, hvad han havde læst om Trump i The Wall Street Journal.[42] Dunbar forsøgte at indsamle de fornødne underskrifter til fordel for Trump i New Hampshire, således han ville være opstillingsberettiget i det nærtstående primærvalg.[43] Ligeledes lykkes det Dunbar, at overtale Trump til at give en tale i Portsmouth, New Hampshire, d. 22. oktober 1987. Trump og hans talsmand lagde dog afstand fra idéen om, at han ville stille op som republikansk præsidentkandidat.[41] Trump blev efterfølgende, i 1988, interviewet af Oprah Winfrey i forbindelse med udgivelsen af sin bog “The Art of the Deal”. Selvom intentionen med interviewet var at promovere bogen, herunder tale om Trump forretningsmæssige bedrifter, så tog interviewet hurtigt en drejning, hvor Trump i stedet fremlagde forskellige politiske synspunkter.[44][45] Oprah spurgte i denne forbindelse ind til Trump fremtidige intentioner, hvad angik at opstille som præsidentkandidat. Trump svarede, at det ville han "sandsynligvis ikke" (på engelsk: "Probably not"[44]). Således udelukkede Trump ikke endeligt muligheden for at opstille og påpegede endvidere, at han i så fald "troede han ville vinde" (engelsk: "I think I’d win"). Endvidere påpegede han, at han i hvert fald ikke ville stille op, hvis han troede han ville tabe.[44]
Præsidentvalget i USA 2000
Uddybende artikel: Præsidentvalget i USA 2000Den 7. oktober 1999, i forbindelse med en udsendelse af TV-programmet Larry King Live på CNN, annoncerede Trump, at han ville nedsætte et udvalg, der havde til hensigt at undersøge mulighederne for, at han kunne opstille som præsidentkandidat (på engelsk: exploratory committee) ved præsidentvalget i 2000.[46] Det var særligt Minnesotas guvernør, Jesse Ventura, som havde forsøgt at overtale Trump til at opstille som kandidat for Reformpartiet.[46] Reformpartiet var på dette tidspunkt splittet, selvom partiet i forbindelse med 1996-valget, under ledelse af Ross Perots, havde sikret sig et historisk godt valg, hvor partiet havde modtaget mere end 8 millioner stemmer på landsplan. Som direkte konsekvens af det gode resultat i 1996, ville partiets endelige præsidentkandidat modtage $12.5 millioner i føderal støtte, hvilket gjorde det attraktivt for diverse kandidater at stille op for partiet.[47]
Trump og hans kampagne præsenterede hans politiker og visioner i januar 2000 i forbindelse med bl.a. udgivelsen af bogen "The America We Deserve", som officielt blev udgivet d. 1. januar 2000. For at promovere bogen afholdte Trump d. 5. januar et pressemøde samt autograf underskrivelse i Trump Tower, som blev sendt på tv-kanalen C-SPAN. I denne forbindelse tilkendegav Trump, at han forsat undersøgte mulighederne for at stille op som præsidentkandidat, omend han forsat ville afventede lidt med officielt at indgive sit kandidatur. Ligeledes anvendte Trump pressemødet til at adressere et hans centrale politiske emner og budskaber: "fair trade" (dansk: retfærdig handelspolitik). Her gav Trump udtryk for, at andre lande, såsom Japan og Kina, på uretfærdigvis havde udnytte diverse handelsaftaler til at udkonkurrere amerikanske virksomheder.[48] Tre dage senere, d. 8. januar 2000, deltog Trump i en fundraiser til fordel for Jesse Ventura i Minnesota. Her advokerede Trump bl.a. for en eliminering af statsgælden ved at beskatte landets rigeste personer, ligesom han fremlagde sin plan om at reformere det amerikanske velfærdssystem, herunder indføre et universelt sundhedssystem.[49][50]
Trump havde tidligere, i forbindelse med et interview på CNN med Wolf Blitzer d. 28. november 1999, tilkendegivet hvem han anså som mulige kabinetmedlemmer. Her havde ham specifikt nævnt senatoren John McCain, som en mulig kandidat til posten som forsvarsminister, mens den pensionerede general Colin Powell var blevet nævnt som mulig udenrigsminister. Ligeledes nævnte Trump på ny, at Oprah Winfrey ville være hans ideelle vicepræsidentkandidat.[51]
Ligeledes lovede han omgående at gifte sig med sin daværende kæreste, Melania Knauss, således hun vil blive landets førstedame, såfremt han ville blive valgt som præsident.
Præsidentvalget i USA 2016
Uddybende artikel: Præsidentvalget i USA 2016
Den 16. juni 2015 bekendtgjorde Trump, at han ville stille op som republikansk kandidat til præsidentvalget i 2016.[52][53] Trumps kandidatur blev annonceret til stort mediebevågenheden i Trump Tower, hvor Trump gjorde sig bemærket ved en opsigtsvækkende tale som efterfølgende gik viralt på internettet.[54] Foruden at fremhæve egne personlige bedrifter og størrelsen på sin formue, så bar Trumps tale også præg af en skarp retorik overfor immigranter. Særligt langede Trump hårdt ud efter Mexico, som han bl.a. beskyldte for at spille en rolle i den øgede kriminalitet samt stofmisbrug i USA. Ligeledes annoncerede Trump i forbindelse med denne tale sin plan om at bygge en grænsemur mellem USA og Mexico, som Trump agtede at få Mexico til at betale for.
Trumps kampagneslogan lød: 'Make America Great Again!' (eller blot MAGA!). Dette var et kampagneslogan, som både Ronald Reagan og Bill Clinton også tidligere havde anvendt i forbindelse med deres præsidentkampagner, omend Trump havde tilføjet et udråbstegn i slutningen af sloganet, sammenlignet med Reagan og Clinton.
Politik og mærkesager:
Donald Trump byggede sit kandidatur på en række konventionelle republikanske kernesager, herunder blandt andet deregulering, skattelettelser, styrkelse af det amerikanske forsvar, udtræde af Iran-aftalen, udpege konservative dommere til de føderale domstolle og højesteret, tilbagerulning af Obamacare samt støtte til den den anden forfatningstilføjelse (våbenlovgivningen).[55] Foruden disse entydige konservative mærkesager, byggede Trump ligeledes sin kampagne på en række mærkesager, som var mere kontroversielle i det republikanske parti – nogle af disse er gengivet nedenfor:
Washington outsider & Drain the Swamp:
En af Trumps helt store mærkesager under hele kampagnen var at italesætte vigtigheden af, at han ingen politiskerfaring havde og dermed var en såkaldt "Washington outsider". Dette var et budskab der resonerede kraftigt blandt særligt middelklassens vælgere, som i det store hele følte en frustration over den politiske elite i Washington. Trump angreb de etablererede politikeres – de såkaldte "Washington insiders" – interessekonflikter i forhold til de store pengedonorer. Her insinuerede Trump bl.a., at disse store pengedonorer – som eksempelvis brødrene Koch (David og Charles) og Goldman Sachs – reelt havde købt hans modkandidater og derfor styrede disse politikeres interesser og dagsordner.[56] Trump påpegede, at han tidligere havde været en af disse store pengedonorer og derfor vidste hvordan systemet fungerede. Samtidig fremhævede Trump, at han ville gøre det, som var bedst for landet, og at han ikke kunne købes af sådanne pengedonorer, idet han var "for rig til at kunne blive købt" af folk med særlige interesser.[57]
I et forsøg på at italesætte vigtigheden af at vælge en Washington outsider lovede Trump i oktober 2016, at han ville "Drain the Swamp" (på dansk: "dræne sumpen"), hvilket kun kunne gøres af en Washington outsider, som ikke allerede var en del af "sumpen".[58] Trumps supportere tog hurtigt udtrykket – Drain the Swamp – til sig, og som følge heraf blev det et af Trump-kampagnens mest anvendte slagord i sidste del af præsidentkampagnen i 2016. Donald Trump gentog således udtrykket utallige gange ved diverse vælgermøder – oftest til stor jubel fra de fremmødte vælgere. Udtrykket stammer oprindeligt fra tiden, hvor malaria var et problem i Europa og USA. Her var dræning af sumpe en effektiv måde at dræbe myg på, og derved reducere sandsynligheden for at blive smittet med den dødelige sygdom.[59] I tiden efter grundlæggelsen af Washington D.C. omkring 1800 blev området – af byens indbyggere og besøgende – endvidere beskrevet som en sump. Derfor blev der hurtigt skabt en myte om, at Washington D.C. var blevet grundlagt på sump, selvom dette ikke var sandt.[59][60] Af denne årsag omtales Washington D.C. jævnligt som "sumpen". Derfor er Trump hverken den første politiker, der omtaler Washington D.C. som en "sump", eller den første politiker, der anvender udtrykket "Drain the Swamp". Eksempelvis anvendte Reagan også denne metafor i 1983, som et opråb for mindre bureaukrati i Washington.[61] Når Trump anvender udtrykket, er det et billede på, at han ønsker at "dræne" Washington for korruption, lobbyister og folk med særlige interesser.
Trumps angreb mod de etableret politikere (altså Washington insiders) vandt stort gehør, hvilket bl.a. medvirkede til, at de to andre "outsiders" i det republikanske kandidatfelt (Carson og Fiorina) også vandt frem i diverse meningsmålinger, ligesom nogle af de etablerede politikere forsøgte at distancere sig fra at være en "insider"/ en del af "the establishment".[62][63][64] Således forsøgte Hillary Clinton også at distancere sig fra at være del af "the establishment", selvom hun tidligere har været førstedame, senator fra New York og udenrigsminister for USA.[65] Trump angreb ligeledes Hillary Clintion og påstod, at hun var del af den "sump", som han ønskede at "dræne". Under den anden direkte debat mellem de to præsidentkandidater d. 10. oktober 2016 lovede Trump således, at han ville "lock her up" (på dansk: "bure hende inde") og insinuerede, at Hillary Clinton havde begået en masse kriminelt og korrupt.[66]
Immigration:
En anden af Trumps store mærkesager var immigrationen i USA. Her argumenterede Trump for, at det var nødvendigt at etablere en hårdere linje og herved begrænse indvandringen til USA – særligt i forhold til det der betegnes ulovlig immigration eller udokumenteret immigration.
Det skal i denne forbindelse påpeges, at immigration i USA har været et heftigt debatteret emne siden 1980'erne, hvor forskellige problematikker i forhold til det amerikanske immigrationssystem er blevet debatteret. En af de store problematikker ligger i den udokumenterede immigration, som refererer til den del af immigrationen i USA, som modstrider den føderale immigrationslovgivning og derved er ulovlig. Eksempler herpå kunne være udenlandske statsborgere, der ulovligt begiver sig ind i USA (uden at lade sig registrere ved fx grænsen), eller udenlandske statsborgere der rejser ind i USA på et kortvarigt visum for herefter ikke at forlade landet, når deres visum udløber. Omfanget af udokumenteret immigration til USA estimeres til at ligge på mellem 10,5 million og 12 millioner personer, hvilet svarer til ca. 3,5% af den samlede befolkning (2019).[67] Selvom disse udokumenterede immigranter principielt opholder sig ulovligt i USA – og derfor ikke har opnået amerikansk statsborgerskab – har mange af disse immigranter boet i USA i adskillige år og har således både haft arbejde og stiftet familie i landet. Efterkommere til disse udokumenterede immigranter omtales typisk som "Dreamers" efter lovforslaget DREAM Act fra 2001, som netop omhandler disse efterkommere og deres mulighed for at opnå amerikansk statsborgerskab. Lovforslaget, DREAM Act, er – til trods for gentagne justeringer og forsøg – aldrig (pr 2019) blevet vedtaget i den amerikanske kongres. Obama udstedte i 2012 et præsidentielt dekret – det såkaldte DACA – som modsat DREAM Act ikke gav disse efterkommere mulighed for statsborgerskab, men ikke desto mindre gav dem forskellige rettigheder fx arbejdstilladelse.
Det Republikanske Primærvalg:
Donald Trump var én af i alt 17 kandidater i det republikanske parti, som skulle kæmpe om at blive republikanernes kandidat til præsidentembedet. Foruden Trump drejede det sig om; Ted Cruz, John Kasich, Marco Rubio, Ben Carson, Jeb Bush, Rand Paul, Chris Christie, Mike Huckabee, Carly Fiorina, Jim Gilmore, Rick Santorum, Rick Perry, Scott Walker, Bobby Jindal, Lindsey Graham og George Pataki. Indledningsvis var der ikke mange, der spåede Trump mange chancer for at blive den republikanske præsidentkandidat. Grundet Trumps mange kontroversielle udmeldinger samt manglende politiskerfaring var der mange, der betragtede Trump som en useriøst kandidat. Han blev indledningsvis betragtet, som en showman, der var stærk medvirkende til at drive seertallene op, men reelt ikke havde nogen mulighed for at blive valgt som republikanernes kandidat. Dette ændrede sig dog hurtigt, eftersom flere meningsmålinger i midten af juli 2015 begyndte at indikere, at Trump var republikanernes frontløber. En stor national meningsmåling, fortaget af NBC News i forlængelse af den første debat, d. 6. august 2015, viste således, at Donald Trump førte og fik tilslutning af hele 23% af de adspurgte, efterfulgt af Ted Cruz med 13% og Ben Carson på en tredjeplads med 11% tilslutning.[68][69] Trump forblev den republikanske frontløber i diverse nationale meningsmålinger frem til november 2015, ligesom Trump stod godt i forskellige meningsmålinger i nogle af de indledende stater i det republikanske primærvalg, såsom Iowa, New Hampshire og South Carolina.
Under republikanernes partikonvent, der blev afholdt 18.–21. juli 2016 i Cleveland, Ohio, blev Trump officielt nomineret som republikansk præsidentkandidat, med en samlet opbakning fra 1725 delegerede.[70][71][72] Kort før konventet havde han offentliggjort Mike Pence, der var guvernør for delstaten Indiana, som sit bud til posten som vicepræsident.[73]
Amerikanske præsidentvalg vs Hillary Clinton:
Den 8. november 2016 vandt han præsidentvalget over den demokratiske kandidat Hillary Clinton. Som den kun femte i landets historie, vandt han flest valgmandsstemmer uden at have vundet flest vælgerstemmer.
Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten
Præsidentvalget i USA 2020
Uddybende artikel: Præsidentvalget i USA 2020Samme dag som Trump blev svoret ind som præsident, d. 20. januar 2017, indsendte han en ansøgning til FEC (den føderale valgkommission), der skulle gøre ham berettiget til at genopstille ved valget i 2020. Han brød dermed med præcedens, idet tidligere præsidenter typisk havde afventet med at ansøge til senere i deres første præsidentperiode.[74] Trump afholdt sit første genvalgs-rally mindre end en måned efter tiltrædelsen.[75]
Politik: Trumpisme
Trumpisme kan referere til flere ting, herunder eksempelvis den politisk ideologi, den politisk bevægelse og den styreform, som er associeret og opstået i forbindelse med præsident Donald Trump og hans politiske base. Trumpisme, som politisk ideologi, er i overvejende grad opstået og blevet formet i forbindelse med Trumps præsidentkampagne i 2016. Trumps personlige politiske ståsted og holdninger har over årene ændret sig, hvilket bl.a. er kommet til udtryk i hans forskellige partimæssige tilhørsforhold. Samtidig har nogle af Trumps centrale mærkesager og politiker dog været uforanderlige over årerne – f.eks. hans syn på USA's handelsunderskud.
Udenrigspolitik
.jpg)
Trumps udenrigspolitik er ofte blevet beskrevet som forvirrende og usammenhængende. Mange kritikere har bebrejdet denne forvirring på præsidents brug af Twitter, som ofte er blevet anvendt til at udsende korte og upræcise beskeder.[76] Som følge heraf har flere iagttagere ligeledes beskrevet Trumps udenrigspolitik som "Foreign Policy by Tweet" (på dansk: "Udenrigspolitik ved hjælp af Tweets").[77] Uagtet Trumps brug af Twitter, har han ligeledes tilkendegivet en række elementer af hans udenrigspolitik i forskellige taler og udgivet dokumenter. En del af forvirringen kan sandsynligvis også tilskrives det faktum, at hans udenrigspolitik aldrig har fået et bredt ankerendt navn.[76] Afslutningsvis har det også medvirket til forvirringen, at Trumps udenrigspolitik generelt har været svær at kategorisere. Således kan Trump hverken kategoriseres, som en due eller en høge, ligesom han heller ikke kan karakteriseres, som hverken en traditionel realist eller en liberal internationalist. Endvidere har Trump både udvist og givet udtrykt for synspunkter, som bygger på isolationisme og interventionisme.[76]
Trump har selv beskrevet sin udenrigspolitik – også undertiden benævnt Trump-doktrinen – under navnet "principiel realisme" (engelsk: "principled realism").[76][78][79] Forskellige iagttager har dog kritiseret udtrykket for at være bevist tvetydigt, således det snarere har form af et slogan og derpå kan danne rammen for det, som – forskellige iagttager mener – er det væsentligste ved Trump udenrigspolitik, nemlig "America First"-politikken.[79] I en udenrigspolitisk kontekst skal principiel realisme forstås, som en kombination af realisme – hvormed skal forstås maksimering af statens egeninteresse – og statens værdier eller moralske kompas (den principielle-del).[76][79] Trump har dog oftest italesat en pragmatiske tilgang, som har fokuseret på, hvad der var i USA's egeninteresser – altså "America First"-budskabet og realisme-delen. Som følge heraf har forskellige iagttagere bl.a. kritiseret Trump-administrationen for ikke at være lykkes med at finde den rette balance mellem de to søjler.[80]
Indvandringspolitik
Indvandringspolitik var en af Trumps helt store mærkesager under præsidentkampagnen i 2016, og han har lige siden markeret sig med diverse kontroversielle udtalelser og politikker indenfor området. Særligt har Trump markeret sig ift. ulovlig indvandring (eller illegal immigration), hvor han bl.a. lovede at bygge en mur – en såkaldte "Trump mur" – langs grænsen med Mexico, for på denne måde at begrænse den ulovlige indvandring. Trump har ligeledes gentagende gange beskyldt de ulovlige indvandre for at være kriminelle og bringe kriminalitet til USA. Under sin State of the Union address d. 30. januar 2018 skitserede Trump hans fire søjler i forhold til immigrationsreformer: (1) en vej til statsborgerskab for de såkaldte DREAMers, (2) øget finansiering til grænsesikkerhed (3) afskaffelse af det såkaldte "diversity visa lottery" og (4) begrænsninger af familiebaseret indvandring.[81]
I forhold til de ulovlige indvandre førte Trump-administrationen fra april 2018 til juni 2018 en politik om familieseparation – også benævnt en nultolerancepolitik. Således blev forældre, der ulovligt havde forsøgt at passere den amerikanske grænse, separeret fra deres medbragte børn. Herefter blev forældrene retsforfulgt og tilbageholdt i føderale fængsler eller deporteret, mens børnene blev placeret under tilsyn af de føderale myndigheder. Denne tilgang havde til hensigt at afskrække den ulovlig indvandring samt tilskynde til strengere lovgivning på området.[82][83][84] Baggrunden for denne nultolerancepolitik var en tidligere kendelse i den amerikanske højesteret, Reno v. Flores (1993), og den efterfølgende forligsaftale fra 1997, hvori den føderale regering indvilligede i at placere børnene i de mindst mulig restriktive faciliteter og sikre, at børnene ville blive frigivet hurtig i forbindelse med en evt. tilbageholdelse som følge af ulovlig indtrængning. Tidligere administrationer havde hovedsageligt forbigået at retsforfølge de forældre, der rejste med mindreårige, selvom Obama-administration kortvarigt forsøgte sig med at indkvartere forældre og børn i særlige faciliteter, hvor de sammen kunne vente, mens forældrenes asylsag blev behandlet. En domstol erklærede også denne tilgang modstridende med lovgivning.
Trump har ligeledes udtrykt støtte til forskellige tiltag og forslag, som havde til hensigt at begrænse den lovlige indvandring, herunder udlændinges adgang til arbejdsvisum i USA.[85] Dog har hans position mht. forskellige begrænsninger af den lovlige indvandring ikke været konsistent og løbende ændret sig.[86] Trump annoncerede i september 2017, at han havde til hensigt at annullere Obamas præsidentelle dekret 'Deferred Action for Childhood Arrivals (DACA)'. I denne forbindelse opfordrede han Kongressen til at vedtage en lov, der ville beskytte de berørte personer – de såkaldte DREAMers – og give dem en vej til statsborgerskab. Annulleringen af DACA mødte juridisk modstand, hvilket endte med, at den amerikanske højesteret i juni 2020 afsagde en kendelse, hvori de tilkendegav, at administration ikke havde fulgt de nødvendige procedurer i forbindelse med annulleringen.[87][88]
Klassificering af Trumps politik
I 2015 gav hjemmesiden Crowdpac Trump en score på 0.4L ud af 10, hvilket indikerede, at han havde relativ moderate positioner. I 2016 blev scoren ændret til 5.1C ud af 10, hvilket skiftede ham mere til det konservative spektrum.[89] Ligeledes har organisationen og hjemmesiden 'On the Issues' klassificeret Trump på forskellige måder over tid, herunder som "Moderat populistisk" (2003)[90], "Liberal-hældende populist" (2003–2011)[91], "Moderat populistisk konservativ" (2011-2012)[92], "Libertariansk-hældende konservativ" (2012–2013)[93], "Moderat konservativ" (2013–2014)[94], "Libertariansk-hældende konservativ" (2014–2015)[95], "Hardcore konservativ" (2015)[96], "Libertariansk-hældende konservativ" (2015–2016)[97], "Moderat konservativ" (2016-2017)[98] og "Hardcore konservativ" (2017- i dag)[99].
Præsidentperiode (2017-2021)
Uddybende artikel: Regeringen Donald Trump- Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten
Første 100 dage
Trump blev – sammen med vicepræsident Mike Pence – officielt svoret ind som USAs 45. præsident den 20. januar 2017, som den ældste og rigeste person nogensinde.[100][101] Endvidere var Trump den første amerikanske præsident, uden nogen form for forudgående erfaring indenfor militæret eller offentlige hverv.[102] Det blev estimeret, at mellem 300.000 og 600.000 bevidnede ceremonien, som – traditionen tro – forgik på vestsiden af United States Capitol og National Mall, i Washington, D.C.[103] Forinden ceremonien havde Trump selv bebudet, at ceremonien ville blive "utrolig, måske med rekordmange tilskuere".[104] Det var dog blevet estimeret, at mellem 1,1 og 1,8 millioner mennesker bevidnede Barack Obama blive svoret ind i 2009, hvilket angiveligt er et rekordhøjt antal mennesker.[105] De forskellige estimater er formet ud fra forskellige satellitbilleder samt forskellige offentlige rapporter, hvorfor de er underlagt en vis grad af usikkerhed.[105] I dagene efter ceremonien fastholdte Trump-administration – anført af Det Hvide Hus' talspersonen, Sean Spicer – at der var rekordmange mennesker, der overværede Trumps indsættelsesceremoni og det selvom, at forskellige satellitbilleder virkede til at modbevise denne påstand.[106]
Trump underskrev i løbet af sin første uge, som præsident, en række præsidentielle dekreter, herunder dekreter der havde til hensigt at minimere den økonomiske byrde i forhold til Affordable Care Act ("Obamacare"), fastfryse den eksisterende regulering, afskaffe Trans-Pacific Partnership, indføre et ansættelsesstop i den (føderale) offentlige sektor og tilskynde opførelsen af to kontroversielle pipelines (Dakota Access og Keystone XL Pipelines).[107]
Ruslands-undersøgelse (2017-2019)
Se også: Ruslands-undersøgelsen (2017-2019).Ruslands-undersøgelsen var en undersøgelse, der skulle undersøge Ruslands indblanding i præsidentvalg i 2016.
Rigsretssag (2019-2020)
Se også: Rigsretssagen mod Donald Trump 2020.Den 18. december 2019 igangsatte det demokratisk-kontrollerede Repræsentanternes Hus en rigsretssag mod Trump.[108] Her var Trump dels anklaget for magtmisbrug ("abuse of power") og dels for modarbejdelse af Kongressen ("obstruction of Congress").[108] Baggrunden for igangsættelsen af rigsretssagen var et telefonsamtale mellem Trump og Ukraines præsident, Volodymyr Zelensky, d. 25. juli 2019.[109] En whistleblower havde efterfølgende, 12. august 2019, indgivet en klage, hvori vedkommende udtrykte bekymring.[110] Whistlebloweren havde, af unavngivne kilder, fået gengivet, at den amerikanske præsident i telefonsamtalen med Zelensky angiveligt skulle havde anmodet Ukraine om at blande sig i det amerikanske præsidentvalg 2020.[110] Konkret blev Trump beskyldt for at have tilbageholdt $400 millioner i militær støtte til Ukraine i en noget-for-noget (quid pro quo) aftale med den ukrainske præsident, Zelensky.[109] Således skulle Trump angiveligt have betinget udbetalingen af den militære støtte på, at Ukraine bl.a. igangsatte en undersøgelse af Joe Biden og hans søn, Hunter Biden.[109]
Trump var den tredje præsident i amerikansk historie, der oplevede, at en rigsretssag blev indledt mod ham af Repræsentanternes Hus. De to andre amerikanske præsidenter var Andrew Johnson i 1868 og Bill Clinton i 1999 – begge blev efterfølgende frikendt af Senatet.[111][112] Flere forsøg på at indlede en rigsretssag mod Trump havde tidligere været forsøgt. I juni 2017 blev det første formelle forsøg på indlede en rigsretssag mod Trump forsøgt, selvom dette forsøg i sidste ende blev afvist af et flertal af Repræsentanternes Hus.[113] Andre forsøg på at indlede en rigsretssag i Repræsentanternes Hus blev efterfølgende forsøgt, omend alle disse i sidste ende blev afvist som følge af manglende flertal i Repræsentanternes Hus.
Den 12. august 2019 indgav en unavngiven CIA-medarbejder en whistleblower-klage til det amerikanske efterretningsvæsen, hvori whistlebloweren beskrev en "presserende bekymring".[114] Klagen tilkendegav, at den amerikanske præsident angiveligt skulle have brugt sin magt til at anmode et fremmed land om at blande sig i det amerikanske præsidentvalg 2020. Her antydede klagen konkret, at Trump – i en telefonsamtale d. 25. juli 2019 – havde forsøgt at tvinge Ukraines præsident Zelenskij til at igangsætte en undersøge af Joe Biden (en mulig modstander ved kommende præsidentvalg i 2020) og hans søn Hunter Biden, ellers ville amerikansk militærstøtte til Ukraine blive tilbageholdt. Det blev af nogle – bl.a. Trump selv – i denne sammenhæng hævdet, at Joe Biden havde været indblandet i korruption i Ukraine i sin tid som vicepræsident, som derved skulle undersøges. Her havde Joe Biden – med opbakning fra andre internationale institutioner herunder bl.a. Den Europæiske Union og Verdensbanken – i perioden 2015 til 2016 presset den daværende ukrainske præsident, Petro Poroshenko, til at fyre deres topanklager, Viktor Shokin, da sidstnævnte angiveligt havde forbigået at retsforfølge forskellige korruptionsanklager. Shokin blev fyret i marts 2016. I relation til dette havde det ukrainske olie og gas selskab Burisma Holdings Ltd., som på daværende tidspunkt havde Hunter Biden siddende i deres bestyrelse, været under anklage for korruption. Som følge heraf antydede Trump m.fl., at fyringen af Shokin i virkelighed var sket for at beskytte Burisma, ligesom Burismas motiver ift. at ansætte Hunter, som bestyrelsesmedlem, blev betvivlet. Således blev det hævdet, at Hunter kun var blev ansat, da dette derved gav Burisma en direkte forbindelse til den amerikanske vicepræsident, Joe Biden.
Rigsretssag (2021)
Se også: Rigsretssagen mod Donald Trump 2021.Den 13. januar 2021 blev der rejst endnu en rigsretssag mod Trump, idet han blev anklaget for at have opildnet til oprøret og angrebet på Kongressen d. 6. januar 2021. Den 13. februar blev Trump frikendt af senatet med stemmerne 57-43. Det var første gang i USA’s historie, at en præsident var blevet stillet for en rigsret to gange.
Offentlig profil
Sociale medier
Donald J. Trump @realDonaldTrump My use of social media is not Presidential – it’s MODERN DAY PRESIDENTIAL. Make America Great Again!
2. juli 2017[115]
.jpg){kind=small}
Donald Trumps tilstedeværelse på de sociale medier har vakt stor opmærksomhed overalt i verden. Allerede inden Trump blev præsidentkandidat skabte han overskrifter ved sine opsigtsvækkende indlæg på de sociale medier. Som følge af Trumps kandidatur og efterfølgende præsidentskab, steg interessen for hans forskellige profiler på de sociale medier: både på grund af, at han anvendte sine forskellige profiler til at annoncere Trump-administrationens forskellige politiker, men også fordi Trump hyppigt anvendte de sociale medier til at tilkendegive sine – til tider kontroversielle – meninger. Eftersom flere af de sociale medier, særligt Twitter, ikke tilskynder brugere til at komme med lange nuancerede udredninger,[a] har Trumps forskellige opslag ofte været tvetydige og således også genstand for forskellige tolkninger og udlægninger.
Trump havde i perioden fra marts 2009 til januar 2021 en personlig profil på det sociale medie Twitter, hvilket ligeledes var Trumps fortrukne platform. Således tilkendegav Trump d. 10. november 2012 på Twitter, at han "elskede Twitter.... Det er ligesom at eje sin egen avis --- dog uden de finansielle tab".[117] Han havde (primo januar 2021) over 88 mio. følgere og havde samlet udgivet knap 60.000 tweets og retweets (opslag og videredeling af opslag), hvoraf knap 47.000 af dem var originale tweets mens knap 13.000 var retweets.[118] De 88 mio. følgere gjorde Trump til den bruger med sjette flest følgere på Twitter, hvilket kun var overgået af Barack Obama, Justin Bieber, Katy Perry, Rihanna og Christiano Ronaldo.[119]
Et af Trumps mest berømte tweets var da han seks minutter over midnat den 31. maj 2017 udsendte et tweet, der lød: "På trods af den konstante negative presse covfefe"[120] Han slettede tweetet seks timer senere og antydede, at dets ordlyd var forsætlig. De fleste medier antog, at han havde tænkt sig at skrive "coverage" (dansk: "(presse-)dækning"). Pressesekretær Sean Spicer sagde: "Jeg tror, at præsidenten og en lille gruppe mennesker ved præcis, hvad han mente."[121] Udtrykket har siden været meget brugt i internetmemes og inspirerer både populær-niveau og videnskabelig analyse af sprog og kommunikation fra Trumps administration.[122]
Trump har ligeledes haft en personlig profil på Facebook, Instagram og YouTube i adskillige år – også inden han indledte sin politiske karriere. Endvidere har Trump også haft profiler på andre sociale medier, såsom Snapchat og Twitch. Som direkte konsekvens af Trumps reaktion og efterfølgende bemærkninger i forbindelse med Stormen på United States Capitol d. 6. januar 2021, valgte de fleste sociale medier at bandlyse og lukke Trumps profiler. Den 6. januar 2021 lukkede Twitter og Facebook midlertidigt Trumps profiler i henholdsvis 12 og 24 timer, og henviste til, at nogle af Trumps indlæg på deres platforme forbrød sig på interne retningslinjer og vilkår.[123] Trumps Twitter-profil blev kortvarigt genåbnet, men blev efterfølgende permanet suspenderet d. 8. januar 2021, efter Twitter mente, at to nye indlæg fra Trump også forbrød sig på selskabets interne retningslinjer og vilkår.[124] Mange konservative og Trump-støtter kritiserede Twitters beslutning.[125]
Bevågenheden vedrørende Trumps Twitter-profil er steget markant, siden han blev svoret ind som præsident. Således havde Trump ca. 20 mio. følgere på Twitter inden han blev svoret ind som præsident i januar 2017, mens antallet af følgere ved udgangen af juli 2020 talte mere end 84 mio.[126][127] I juli 2020 var Trumps Twitter-profil den profil med syvende flest følgere.[126]
Efter en gruppe Trump-tilhængere angreb regeringsbygningen U.S. Capitol 6. januar 2021 suspenderede Twitter Trumps konto midlertidigt. Efter en kortvarig åbning lukkede Twitter Trumps profil permanent 9. januar 2021.[128]
Facebook har fra 7. januar 2021 blokeret Donald Trumps profil på Facebook og Instagram i foreløbigt 14 dage.
Noter
Referencer
- ^ Gillin, Joshua (24. august 2015). "Bush says Trump was a Democrat longer than a Republican `in the last decade'". PolitiFact. Arkiveret fra originalen 13. oktober 2019. Hentet 2015-10-21.
- ^ Sargent, Hilary (22. januar 2014). "The Man Responsible for Donald Trump's Never-Ending Presidential Campaign". Boston.com. Arkiveret fra originalen 3. juni 2016. Hentet 13. november 2016.
A New Hampshire Republican activist named Mike Dunbar dreamed up the idea of a Donald Trump presidency [in] early summer of 1987... Dunbar launched a ‘Draft Trump’ campaign... Stories about a possible Trump presidency ran in newspapers across the country... (Trump was registered as a Democrat at the time...)
- ^ www.nytimes.com (fra Wikidata).
- ^ "The World's Billionaires – #544 Donald Trump". Forbes. 2017. Arkiveret fra originalen 9. maj 2020. Hentet 20. marts 2017.
- ^ "Trump is the first president in nearly 3 decades to lose a reelection". Arkiveret 1. december 2020 hos Wayback Machine Business Insider. 7. november 2020.
- ^ "Biden officially secures enough electors to become president" Arkiveret 8. december 2020 hos Wayback Machine. AP NEWS. 5. december 2020.
- ^ Kranish & Fisher 2017, s. 19.
- ^ Auslan Cramb: Donald Trump Flies to Western Isles to Visit Mother’s Home. Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine I: The Daily Telegraph, 9. juni 2008 (engelsk).
- ^ Gwenda Blair: Donald Trump: Master Apprentice. Simon & Schuster, New York 2005, ISBN 0-7432-7510-1, S. 5 f. Arkiveret 30. november 2016 hos Wayback Machine; How the Trumps Struck Klondike Gold. Donald’s Grandfather Gave Birth to Family’s Glittering Empire with Seedy Restaurant Catering to Loose-moralled Men and Women Seeking Their Fortune. Arkiveret 15. januar 2016 hos Wayback Machine I: Daily Mail, 8. september 2012.
- ^ Panetta, Alexander (19. september 2015). "Donald Trump's grandfather ran Canadian brothel during gold rush". CBC News. Arkiveret fra originalen 27. april 2019. Hentet 10. december 2015.
- ^ https://www.snopes.com/fact-check/donald-trump-father-kkk-1927/
- ^ Matt Viser: Even in College, Donald Trump Was Brash. Arkiveret 3. januar 2016 hos Wayback Machine I: The Boston Globe, 28. august 2015 (engelsk).
- ^ Horowitz, Jason (2. januar 2016). "For Donald Trump, Lessons From a Brother's Suffering". The New York Times. Arkiveret fra originalen 12. november 2016. Hentet 2016-11-10.
- ^ BBC (d. 14 juli 2020). "Five shocking passages in Mary Trump's tell-all book Arkiveret 7. november 2020 hos Wayback Machine. BBC. Hentet d. 18. december, 2020.
- ^ Donald J. Trump, Tony Schwartz: Trump. The Art of the Deal. Ballantine, New York 1987, ISBN 0-345-47917-3, s. 66 Arkiveret 18. januar 2016 hos Wayback Machine; ausführlich dazu Andrew Kaczynski: Trump Mocks Warren’s Native American Heritage Claim, But Falsely Claimed His Family Was Swedish. Arkiveret 21. august 2015 hos Wayback Machine I: BuzzFeed, 17. august 2015.
- ^ a b c Wang, Jennifer (24. marts 2016). "The Ups And Downs Of Donald Trump: Three Decades On And Off The Forbes 400 Arkiveret 27. april 2019 hos Wayback Machine. Forbes. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
- ^ a b Kroll, Luisa & Dolan, Kerry A. (2. oktober 2019): The Forbes 400: The Definitive Ranking Of The Wealthiest Americans Arkiveret 20. maj 2019 hos Wayback Machine. Forbes. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
- ^ a b Bowden, John (4. april 2018): Reporter: Trump lied to me for spot on Forbes 400 Arkiveret 27. juli 2019 hos Wayback Machine. The Hill. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
- ^ Kilachand, Sean (20. september 2012): The Forbes 400 Hall Of Fame: 36 Members Of Our Debut Issue Still In Ranks Arkiveret 15. august 2017 hos Wayback Machine. Forbes. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
- ^ Stump, Scott (26. oktober 2015). "Donald Trump: My dad gave me 'a small loan' of $1 million to get started" Arkiveret 16. maj 2019 hos Wayback Machine. CNBC. Tilgået 4. januar 2021.
- ^ Barstow, David; Craig, Susanne; Buettner, Russ: "11 Takeaways From The Times's Investigation Into Trump's Wealth" Arkiveret 27. september 2019 hos Wayback Machine. The New York Times. 2. oktober 2018. Tilgået 4. januar 2021.
- ^ Campbell, Jon; Spector, Joseph. "New York could levy hefty penalties if Trump tax fraud is proven". Arkiveret 8. september 2019 hos Wayback Machine USA Today 3.oktober 2018. Tilgået 4. januar 2021.
- ^ Tracie Rozhon: Fred C. Trump, Postwar Master Builder of Housing for Middle Class, Dies at 93. Arkiveret 3. januar 2016 hos Wayback Machine I: The New York Times, 26. juni 1999.
- ^ a b The Trump Organization - Company Profile, Information, Business Description, History Arkiveret 6. januar 2019 hos Wayback Machine (hentet: 05-01-2019)
- ^ a b c d "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 24. juli 2019. Hentet 23. juli 2019.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 24. juli 2019. Hentet 24. juli 2019.
- ^ Jillian Kay Melchior: Donald Trump Has Mastered the Art of the Tax Break. Arkiveret 18. december 2015 hos Wayback Machine I: National Review, 19. august 2015.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 8. august 2019. Hentet 27. juli 2019.
- ^ Alex Frangos: Trump on Trump: Testimony Offers Glimpse of How He Values His Empire. Arkiveret 12. januar 2016 hos Wayback Machine I: The Wall Street Journal, 18. mai 2009.
- ^ Alexander Hecklen (18. november 2016). "Trump betaler millionforlig i sag om sit omstridte universitet". DR. Arkiveret fra originalen 21. november 2016. Hentet 22. november 2016.
- ^ Jeff Cox: Trump Changes Gears, Now Buying Bluechip Stocks. Arkiveret 15. januar 2016 hos Wayback Machine I: CNBC, 11. august 2011; Eamon Javers: Looks Like Trump Can Pick Some Stocks. Arkiveret 15. januar 2016 hos Wayback Machine I: CNBC, 16. juli 2015.
- ^ "Trump claims Obama birth certificate 'missing'". AC360°, CNN. 25. april 2011. Arkiveret fra originalen 17. maj 2011. Hentet 31. juli 2015.
- ^ Sam Stein (27. april 2011). "Obama Birth Certificate Released By White House (PHOTO)". The Huffington Post. Arkiveret fra originalen 30. juni 2015. Hentet 31. juli 2015.
- ^ Tomasky, Michael: Birthers and the persistence of racial paranoia Arkiveret 30. september 2013 hos Wayback Machine. The Guardian, 27. april 2011. Hentet 25. februar 2018.
- ^ Brian O'Reilly (7. november 2012). "'We should march on Washington' - Donald Trump has Twitter meltdown over Republican defeat". Irish Independent. Arkiveret fra originalen 15. december 2013. Hentet 19. februar 2014.
- ^ a b Lelinwalla, Mark (4. marts 2016): Looking Back At Donald Trump's WWE Career Arkiveret 7. juli 2019 hos Wayback Machine. Tech Times. Hentet: 5. december 2020.
- ^ Kelly, Chris & Wetherbee, Brandon (9. december 2016): Heel in Chief Arkiveret 6. marts 2019 hos Wayback Machine. Slate. Hentet: 5. december 2020
- ^ Donald Trump's biofrafi på WWE Arkiveret 12. marts 2015 hos Wayback Machine. Hentet 5. december 2020
- ^ Most of Donald Trump's Political Money Went To Democrats — Until 5 Years Ago Arkiveret 20. december 2018 hos Wayback Machine. npr (d. 28-07-2015)
- ^ Bush says Trump was a Democrat longer than a Republican 'in the last decade' Arkiveret 9. marts 2017 hos Wayback Machine. PolitiFact (d. 24-08-2015)
- ^ a b Sargent, Hilary (22. januar 2014): The man responsible for Donald Trump’s never-ending presidential campaign Arkiveret 25. marts 2016 hos Wayback Machine. Boston.com: Local Boston News. Hentet 6. december 2020.
- ^ a b Reilly, Katie (12. august 2016): Meet the Man Who Encouraged Donald Trump to Run for President in 1987 Arkiveret 8. november 2020 hos Wayback Machine. Time.com. Hentet 6. december 2020
- ^ a b Mills, Kim I. (14. july 1987): New Hampshire GOP Activist Wants To Draft Trump For President". AP. Hentet 6. december 2020
- ^ a b c Capretto, Lisa (28. juli 2015): In 1988, Oprah Asked Donald Trump If He’d Ever Run For President. Here’s How He Replied. Arkiveret 4. august 2020 hos Wayback Machine" Huffpost. Hentet 6. december 2020.
- ^ Stableford, Dylan (9. januar 2018): Oprah and Trump go way, way back together. Here’s proof. Arkiveret 17. december 2020 hos Wayback Machine. Yahoo News. Hentet 6. december
- ^ a b "Trump pondering White House bid to reverse 'lack of spirit'". CNN. Den 7. oktober 1999. Hentet d. 5. december 2020.
- ^ Donohue, Michael: "A history of the Reform Party Arkiveret 25. januar 2011 hos Wayback Machine. CNN. Hentet 6. december 2020
- ^ "Pressemøde i forbindelse med udgivelsen af 'The America We Deserve'" (5. januar 2020). C-SPAN. Hentet d. 07-02-2021.
- ^ Janofsky, Michael (d. 8. januar 2000): "Trump Speaks Out on Just About Everything". The New York Times. Hentet 07-02-2021
- ^ Greenberg, Jon (d. 24. juli 2015): "Conservative columnist: Trump once backed single-payer health care". PolitiFact. Hentet: 07-02-2021
- ^ CNN: "Trump offers details on possible presidential bid". Hentet 07-02-2021
- ^ John Santucci og Veronica Stracqualursi (16. juni 2015). "Donald Trump Announces 2016 Presidential Campaign: 'We Are Going Make our Country Great Again'". ABC News. Arkiveret fra originalen 29. april 2019. Hentet 31. juli 2015.
- ^ "Donald Trump: Jeg bliver den største præsident". DR. 16. juni 2015. Arkiveret fra originalen 26. juli 2015. Hentet 31. juli 2015.
- ^ Full text: Donald Trump announces a presidential bid Arkiveret 29. december 2018 hos Wayback Machine. The Washington Post (d. 16-06-2015)
- ^ (16. juni 2015): Here's Donald Trump's Presidential Announcement Speech Arkiveret 11. maj 2019 hos Wayback Machine. The Time. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
- ^ Parker, Ashley (2. august 2015): Donald Trump Attacks as Republican Rivals Court Donors at Koch Retreat Arkiveret 30. december 2019 hos Wayback Machine. The New York Times. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
- ^ Strauss, Daniel (25. juli 2015): Donald Trump's new pitch: I'm so rich I can't be bought Arkiveret 23. juli 2019 hos Wayback Machine. Politico. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
- ^ Sanchez, Chris (18. oktober 2016): Donald Trump is calling for ethics reform to 'drain the swamp in Washington DC Arkiveret 8. november 2020 hos Wayback Machine. Business Insider. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
- ^ a b Harrington, Rebecca (12. november 2016): Here's what Trump means when he says 'drain the swamp' — even though it's not an accurate metaphor Arkiveret 4. oktober 2020 hos Wayback Machine. Business Insider. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
- ^ "Why do people say the National Mall is built on a swamp? Arkiveret 18. december 2019 hos Wayback Machine" Histories of the National Mall. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
- ^ Garcia, Eric (18. oktober 2016): A History of ‘Draining the Swamp’". Roll Call. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
- ^ Axelson, Ben (21. september 2015): Poll: Carly Fiorina surges to second place behind Donald Trump after GOP debates Arkiveret 23. juli 2019 hos Wayback Machine. Syracuse. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
- ^ Glueck, Katie (19. august 2015): Rise of the outsiders Arkiveret 23. juli 2019 hos Wayback Machine. Politico. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
- ^ Reinhard, Beth (15. juni 2015): Jeb Bush Says He Will Run as a Political Outsider Arkiveret 15. juni 2015 hos Wayback Machine. The Wall Street Journal. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
- ^ Friedersdorf, Conor (5. februar 2016): Of Course Hillary Clinton Exemplifies the Establishment Arkiveret 30. december 2019 hos Wayback Machine. The Atlantic. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
- ^ Roberts, Dan et al. (10. oktober 2016): Donald Trump threatens to jail Hillary Clinton in second presidential debate Arkiveret 20. februar 2020 hos Wayback Machine. The Guardian. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
- ^ Kamarck, Elaine & Stenglein, Christine (12. november 2019): How many undocumented immigrants are in the United States and who are they? Arkiveret 27. december 2019 hos Wayback Machine. Brookings. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
- ^ Poul Høi (10. august 2015). "Måling: Trump fører stadig stort". Berlingske. Arkiveret fra originalen 24. september 2015. Hentet 19. august 2015.
- ^ Shawna Thomas og John Lapinski (10. august 2015). "Donald Trump Still in the Lead After Debates: New NBC News/SurveyMonkey Poll". NBC News. Arkiveret fra originalen 18. august 2015. Hentet 19. august 2015.
- ^ ritzau (22. juli 2016). "Donald Trump takker ja til præsidentkandidatur: Vi har ikke råd til at være så politisk korrekte". DR. Arkiveret fra originalen 23. juli 2016. Hentet 22. juli 2016.
- ^ Jørgen Ullerup (20. juli 2016). "Donald Trump officielt nomineret til republikansk præsidentkandidat". Jyllands-Posten. Arkiveret fra originalen 21. juli 2016. Hentet 22. juli 2016.
- ^ ritzau (20. juli 2016). "Republikanerne gør formelt Donald Trump til præsidentbud". DR. Arkiveret fra originalen 22. juli 2016. Hentet 22. juli 2016.
- ^ Thomas Klose Jensen (17. juli 2016). "Trump talte mest om sig selv, da han præsenterede sit bud på en vicepræsident". DR. Arkiveret fra originalen 20. juli 2016. Hentet 22. juli 2016.
- ^ Morehouse, Lee (d. 30. januar 2017): "Trump breaks precedent, files as candidate for re-election on first day". azfamily.com. Hentet 03-01-2021
- ^ Graham, David A. (d. 16. februar 2017): Trump Kicks Off His 2020 Reelection Campaign on Saturday Arkiveret 19. februar 2017 hos Wayback Machine. The Atlantic. Hentet 03-01-2021
- ^ a b c d e Anton, Michael (d. 20. april 2019): "An insider explains the president’s foreign policy". Foreign Policy. Hentet: 14-03-2021
- ^ Ghitis, Frida (d. 14. januar 2019): "This Is What Happens When Trump Makes Foreign Policy by Tweet". Politico Magazine. Hentet: 14-03-2021
- ^ President of the United States (December 2017): "National Security Strategy of the United States of America". The White House. Hentet: 14-03-2021
- ^ a b c Kirkey, Sharon (26. september 2018): "Is Donald Trump's 'principled realism' a real doctrine?". National Post. Hentet: 14-03-2021
- ^ Dunne, Charles W. (22. februar 2019): "How Principled Is US Realism in the Middle East?". Arab Center Washington DC. Hentet: 21-03-2021
- ^ Kerr, Ashley (8. februar 2018); "President Trump's Four Pillars for Immigration Reform". The National Law Review. ISSN 2161-3362. Hentet d. 17. april 2021.
- ^ Horwitz, Sari; Sacchetti, Maria (7. maj 2018): "Sessions vows to prosecute all illegal border crossers and separate children from their parents". The Washington Post. Hentet 18. april 2021.
- ^ "Transcript: Sen. Susan Collins on 'Face the Nation'". Face the Nation. CBS News. Hentet 18. april 2021
- ^ Everett, Burgess (17. juni 2018). "GOP senators demand details from Trump administration about separated families". Politico. Hentet 18. april 2021
- ^ Kim, Seung M. (14. mats 2016): "Trump hits turbulence with immigration hard-liners". Politico. Hentet: 17-04-2021
- ^ Jane C. Timm (7. november 2016): "Here Are All of Donald Trump's Flip-Flops on Big Issues". NBC News. Hentet: 17-03-2021
- ^ Narea, Nicole (13. september 2019): "The Democratic debate protesters were DACA recipients". Vox. Hentet 17. april 2021.
- ^ Savage, David G. (18 juni 2020): "Supreme Court rules for 'Dreamers,' rejects Trump's repeal of immigration program". Los Angeles Times. Retrieved August 4, 2020.
- ^ "2016 presidential candidate ratings and scorecards Arkiveret 11. november 2020 hos Wayback Machine. Ballotpedia.org. Hentet 21. november, 2020.
- ^ "Donald Trump On the Issues August 16, 2003". d. 16. August 2003. Hentet d. 21. november 2020.
- ^ "Donald Trump On the Issues December 5, 2003". D. 5. december 2003. Hentet d. 21. november 2020.
- ^ "Donald Trump On the Issues May 7, 2011". Hentet d. 21. november 2020.
- ^ "Donald Trump On the Issues February 26, 2012". Hentet d. 21. november 2020.
- ^ "Donald Trump On the Issues May 27, 2013". Hentet d. 21. november 2020.
- ^ "Donald Trump On the Issues September 24, 2014". Hentet d. 21. november 2020.
- ^ "Donald Trump On the Issues July 19, 2015". Hentet 21. november 2020.
- ^ "Donald Trump on the issues December 31, 2015". Hentet 21. november 2020.
- ^ "Donald Trump On the issues August 1, 2016 Arkiveret 19. november 2020 hos Wayback Machine. Hentet 21. november 2020.
- ^ "Donald Trump on the Issues October 4, 2017". Hentet d. 21. november 2020.
- ^ McCarthy, Niall (d. 6. januar, 2017). "Trump Is Set To Become The Oldest President In U.S. History [Infographic]". Arkiveret 20. december 2019 hos Wayback Machine. Forbes. Hentet d. 10. april, 2020.
- ^ Mekouar, Dora (d. 8. juli, 2019). "Here Are the 10 Richest US Presidents of All Time Arkiveret 18. april 2020 hos Wayback Machine. VOA. Hentet d. 10. april, 2020.
- ^ Crockett, Zachary (d. 23. januar, 2017). "Donald Trump is the only US president ever with no political or military experience Arkiveret 2. juli 2020 hos Wayback Machine. Vox. Hentet d. 10. april, 2020.
- ^ Frostenson, Sarah (d. 24. januar, 2017). "A crowd scientist says Trump’s inauguration attendance was pretty average". Vox. Hentet d. 10. april, 2020.
- ^ Nuckols, Ben (d. 18. januar, 2017). "Inaugural crowds sure to be huge - but how huge?". AP. Hentet d. 10. april, 2020.
- ^ a b Meyer, Robinson(d. 20. januar, 2017). "How Will We Know Trump’s Inaugural Crowd Size?". The Atlantic. Hentet d. 10. april, 2020.
- ^ Hunt, Elle (d. 22. januar, 2017). "Trump's inauguration crowd: Sean Spicer's claims versus the evidence Arkiveret 22. januar 2017 hos Wayback Machine. The Guardian. Hentet d. 10. april, 2020.
- ^ Quigley, Aidan (d. 25. januar, 2017, opdateret 3. august 2017). "All of Trump’s major executive actions so far Arkiveret 8. april 2020 hos Wayback Machine. Politico. Hentet d. 10. april, 2020.
- ^ a b Hansen, Jöhann Thór Haahr (19. december 2019). "For kun tredje gang i historien: Rigsretssag indledes mod USA's præsident Arkiveret 19. december 2019 hos Wayback Machine. politiken.dk. Hentet 21. december 2019.
- ^ a b c Helderman, Rosalind S. (d. 5. oktober, 2019). "Mounting evidence buttresses the facts laid out in whistleblower complaint". The Washington Post. Hentet d. 10. april, 2020.
- ^ a b Wolf, Zachary B. et al. (d. 26. september, 2019). "The whistleblower complaint, annotated Arkiveret 11. maj 2020 hos Wayback Machine. CNN. Hentet d. 10. april, 2020.
- ^ "Which other US presidents have been impeached? Arkiveret 18. december 2019 hos Wayback Machine", The Guardian. (Hentet d. 16. November 2020)
- ^ "Long Before Trump, Impeachment Loomed Over Multiple Presidents Arkiveret 3. december 2019 hos Wayback Machine", The New York Times. Hentet d. 16. november 2020
- ^ Singman, Brooke (d. 7. juni, 2017). "Reps. Green and Sherman announce plan to file articles of impeachment Arkiveret 8. juli 2019 hos Wayback Machine. Fox News. Hentet d. 16. november, 2020.
- ^ Assosiated Press (1. oktober 2019): Key dates in the Trump impeachment investigation". Hentet 21. november 2020.
- ^ Donald J. Trump [realDonaldTrump] (2. juli 2017). "My use of social media is not Presidential – it's MODERN DAY PRESIDENTIAL. Make America Great Again!" (Tweet).
- ^ Perez, Sarah(d. 7. november 2017): "Twitter officially expands its character count to 280 starting today". TechCrunch. Hentet: 07-06-2022
- ^ Donald J. Trump [@realDonaldTrump] (10. november 2012): I love Twitter (..)". Arkiveret 17. juli 2019 hos Wayback Machine. Hentet 02-01-2021
- ^ Blog: "Donald Trump and Twitter – 2009 / 2021 analysis". TweetBinder. Hentet: 25-03-2021
- ^ "TOP 100 MOST FOLLOWED TWITTER ACCOUNTS" Social Blade. Hentet: 26-03-2021
- ^ Matt Flegenheimer (31. maj 2017). "What's a 'Covfefe'? Trump Tweet Unites a Bewildered Nation". The New York Times. Hentet 10. september 2019.
- ^ Estepa, Jessica (31. maj 2017). "Sean Spicer says 'covfefe' wasn't a typo: Trump knew 'exactly what he meant'". USA Today. Hentet 9. september 2019.
- ^ Ivie, Devon (12. april 2020). "SNL's Donald Trump Is Thrilled at America's Global Covfefe-19 Domination". Vulture (amerikansk engelsk). Hentet 21. juni 2020.
- ^ Fung, Brian (d. 7. januar 2021): "Facebook and Twitter temporarily lock Trump's account after riot on Capitol Hill". CNN. Hentet: 12-02-2021
- ^ Twitter, Inc (d. 8. januar 2021): "Permanent suspension of @realDonaldTrump". Hentet: 12-02-2021
- ^ Zaru, Deena (d. 13. januar 2021): "Trump Twitter ban raises concerns over 'unchecked' power of big tech". ABC News. Hentet: 12-02-2021
- ^ a b Boyd, Joshua (14. juli 2020): The Most Followed Accounts on Twitter Arkiveret 29. juli 2020 hos Wayback Machine. Brandwatch. Hentet d. 27. juli 2020.
- ^ Trackalytic: Trump (Twitter) Arkiveret 7. august 2020 hos Wayback Machine, hentet d. 29-07-2020
- ^ "Twitter bans President Trump permanently" Arkiveret 12. januar 2021 hos Wayback Machine Cnn.com 8. januar 2021. Tilgået 8. januar 2021.
Litteratur
- Kranish, Michael; Fisher, Marc (2017) [2016]. Trump Revealed: The Definitive Biography of the 45th President. Simon & Schuster. ISBN 978-1-5011-5652-6.
Eksterne henvisninger
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
- Præsident Trumps profil, Det Hvide Hus' hjemmeside Arkiveret 20. januar 2017 hos Wayback Machine
- Donald Trump, Twitter (personlig). Bemærk: Lukket siden 8. januar 2021. Arkiveret 14. juli 2016 hos Wayback Machine
- President Trump (@POTUS), Twitter (offentlig konto) Arkiveret 2. januar 2021 hos Wayback Machine
- Donald J. Trump (@DonaldTrump) Arkiveret 23. juni 2017 hos Wayback Machine på Facebook (personlig profil)
- President Donald J. Trump (realdonaldtrump), på Instagram (personlig profil) Arkiveret 19. maj 2017 hos Wayback Machine
- Donald J. Trump, YouTube (personlig profil)Arkiveret 8. januar 2021 hos Wayback Machine
- Donald J. Trump (realdonaldtrump), Snapchat (personlig profil) Arkiveret 8. januar 2021 hos Wayback Machine
- Donald J. Trump, Twitch (personlig profil). Arkiveret 31. december 2020 hos Wayback Machine
- Donald J. Trump for President, kampagneside. Arkiveret 11. maj 2016 hos Wayback Machine
- Optrådte på C-SPAN
- Donald Trumps profil på CageMatch worker (engelsk)
- Donald Trumps profil hos Internet Wrestling Database (engelsk)
- Donald Trumps profil hos WWE.com (engelsk)
- Donald Trumps profil hos NNDB (engelsk)
- Donald Trumps profil hos Encyclopædia Britannica Online (engelsk)
- Donald Trumps profil hos Encyclopædia Britannica Online (engelsk)
- Donald Trump på Internet Movie Database (engelsk)
| Foregående: |  USA's 45. præsident 2017-2021 |
Efterfølgende: |
| Barack Obama 2009-2017 |
Joe Biden 2021- |