Ellen Osiier

dansk fægter (1890-1962)

Ellen Ottilie Osiier, født Thomsen (født 13. august 1890 i Hjørring, død 6. september 1962 i København) var en dansk fægter.[1]

Ellen Osiier
Personlig information
Født13. august 1890 Rediger på Wikidata
Hjørring, Danmark Rediger på Wikidata
Død6. september 1962 (72 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedBispebjerg Kirkegård Rediger på Wikidata
Højde168 cm Rediger på Wikidata
ÆgtefælleIvan Osiier (fra 1919) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev afLeonce Mahaut Rediger på Wikidata
BeskæftigelseFægter Rediger på Wikidata
Deltog iFægtning under sommer-OL 1924 - Damernes fleuret Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Medaljeoversigt
Deltager for Danmark
Fægtning
Olympiske Lege
Guld 1924 i Paris Fleuret

Hun var elev af den franske fægtemester Leonce Mahaut og medlem af Damernes Fægteklub af 1917 i København.

Hun blev den 2. maj 1919 gift med lægen og fægteren Ivan Osiier, som vandt sølv ved OL 1912 i Stockholm på kårde.[2]

Hun vandt guld i fleuretfægtning ved OL 1924 i Paris ved at vinde alle sine 16 kampe. Det var den første danske OL-guldmedalje for kvinder og den hidtil eneste danske OL-guldmedalje i fægtning. Grete Heckscher vandt bronzemedalje ved samme OL.[3]

Ellen Osiier var tilmeldt som fægtedommer ved sommer-OL 1932 i Los Angeles, hvor der var 7 fægtere - 3 damer og 4 herrer - blandt de i alt 29 deltagende danske idrætsudøvere og ledere, men hun blev inden konkurrencernes start udelukket på initiativ af én af de kvindelige danske fægtere, der mente, at Osiier ville favorisere en anden af de kvindelige danske fægtere, hvilket efterfølgende førte til en injuriesag ved Københavns Byret.[4] [5] [6]

Hun vandt aldrig noget VM, EM eller DM.[7]

Et spektakulært arrangement blev afholdt på dansk jord den 9. august 1931: Ballonjagt! Konkurrencen blev afviklet at Kongelig Dansk Automobil Klub og Politiken som et automobilvæddeløb, hvor deltagerne i deres biler skulle følge en luftballon og komme først frem til det sted, hvor den landede. Ellen Osiier vandt i dameklassen.

Hun og ægtefællen Ivan Osiier er begravet i en askefællesgrav på Bispebjerg Kirkegård.[8]

  1. ^ "Kirkebog for Hjørring Sankt Catharina sogn, fødte 1878-1891". Arkiveret fra originalen 31. marts 2019. Hentet 31. marts 2019.
  2. ^ Den Danske Lægestand, 14. udgave 1957-1964 (Den Almindelige Danske Lægeforening, København, 1965)
  3. ^ "Medaljetagere i fægtning ved OL og VM (engelsk)" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 27. marts 2019. Hentet 31. marts 2019.
  4. ^ Olympiadebogen 3, 1932-1936, Samlerens Forlag
  5. ^ Grete Olsen: "Med skalpel og fleuret, side 73, (Lægeforeningens Forlag, 1996), selvbiografi
  6. ^ "Fægtning i byretten". Arkiveret fra originalen 7. maj 2017. Hentet 31. marts 2019.
  7. ^ "Danmarksmestre 1904-2017, kvinder" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 20. marts 2019. Hentet 31. marts 2019.
  8. ^ "Ellen og Ivan Osiiers gravsten". Arkiveret fra originalen 18. december 2014. Hentet 18. december 2014.

Eksterne henvisninger

redigér