Córdoba-kalifatet

(Omdirigeret fra Emir af Cordoba)
For alternative betydninger af Córdoba, se Cordoba (flertydig)

Córdoba-kalifatet var et kalifat i Al-Andalus (den islamiske Iberiske Halvø) og eksisterede fra 929 til 1031. Kalifatet havde rødder i umayyaden Abd al-Rahman 1. fra umayyade-dynastiet, der var blevet væltet til fordel for abbaside-dynastiet. Abd al-Rahman 1. ville undslippe abbasidernes straf og flygtede derfor fra Syrien til Spanien, hvor han i 756 blev emir med Córdoba som hovedstad. Med oprettelsen af et fatimidisk kalifat i 909 følte Abd al-Rahman 3. sig truet og udråbte sig i 929 til kalif, og dermed var kalifatet dannet.[1]

Kalifatet gik i opløsning i begyndelsen af 1000-tallet og endte i 1031 med afsættelsen af umayyadekalif Hisham 3..[1]

Fodnoter redigér

  1. ^ a b Simonsen, Jørgen Bæk (2. februar 2009). "det spanske kalifat". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 2. august 2010.
 Spire
Denne islamartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.


Koordinater: 37°53′N 4°46′V / 37.88°N 4.77°V / 37.88; -4.77