Åbn hovedmenuen

En Sømand har sin Enegang

sang med tekst af Johannes V. Jensen
(Omdirigeret fra En sømand har sin enegang)

En Sømand har sin Enegang er en dansk sømandsvise, hvor Johannes V. Jensen skrev tekst til en folkemelodi. Visen har oprindeligt titlen Sømandsvise.

"En Sømand har sin Enegang"
Sang
Genre SømandsviseRediger på Wikidata
Ambitus Lille noneRediger på Wikidata
Tekstforfatter Johannes V. JensenRediger på Wikidata
Kronologi

TekstRediger

 
Kokospalme: "Og kokospalmen slipper frugt, / som slår en mand ihjel" fra 4. strofe.
Foto:  The National Archives
 
Mælkebøtte: "Men når den gule løvetand / ved Sjællands grøfter gror" fra sidste strofe.

Johannes V. Jensen var fra december 1925 til april 1926 på rejse til Egypten og Palæstina.[1] Hans første mål var kurstedet Helwan der skulle være godt mod gigt. Han rejste via Berlin til Hamborg hvorfra han tog en lastbåd til Port Said. Oplevelser fra søturen blev beskrevet i artiklen Paa Skibet. Den 22. december 1925 er skibet i Middelhavet ud for Tunis og han skriver da digtet.[2]

Digtet er i bunden form på 6 strofer med hver 8 verselinjer. Rimskemaet er ababcdcd. Det er et rolledigt hvor digterjeg'et som sømand beskriver en hjemve, "den smertefulde hjemlængsel",[3] efter pige og land. Som hjemvesdigt drager både Leif Nedergaard og Georg Metz parallel til en anden dansk hjemvesang: Adam Oehlenschlägers Underlige Aftenlufte fra 1805.[2] Et andet paralleldigt er det digt Johannes V. Jensen skrev da han i april 1926 vendte hjem fra rejsen til Mellemøsten. Der er tale om digtet Gensyn med Danmark med førstelinjen Forunderligt, saa sødt et Smil fra 15. april 1926. De to digte har flere overlap: røde kinder ("men kuldens rose blomstrer sød, / min pige, på din kind" og "Her gjorde Regnen Kinden rød"), Danmarks flade land ("det lave grønne land" og "de dansk lave Kyster") og Danmarks flora ("den gule løvetand" og "en kølig yndig flora"). Et tredje paralleldigt er De danske Skuder som Johannes V. Jensen skrev godt et år før En Sømand har sin Enegang og som blev udgivet allerede i november 1924. Aage Jørgensen ser samme bevægelse for digterjeg'et i de to digte:[4] Udrejse og — ved pinsetid — hjemkomst til Danmark ("Nu skinner Pinsesol paa Fyn — / my God — nu vil jeg hjem!" og "når pinseløvets bryder frem").

Karen Syberg læser digtets sidste strofe ("Men når den gule løvetand") som en sang om maj.[5]

Teksten kan være ophavsretsbeskyttet til og med 2020, 70-året for Johannes V. Jensens død. Dog har ophavsretten til teksten givet anledning til at Johannes V. Jensens skrev en kommentar i Politiken i 1943. Wilhelm Hansens Musikforlag havde skrevet til ham at de ville trykke teksten. I deres brev argumenterede det med at "Teksten er fri og kan trykkes af enhver" da den havde været aftrykt i Berlingske Tidende. Johannes V. Jensen kaldte det "Det fatale Hul i Forfatterloven". Tom Kristensen havde et par år tidligere i Politiken også henvist til Jeppe Aakjær der kun tjente ganske lidt på sine sange.[6]

MelodiRediger

Melodien er en folkemelodi som Johannes V. Jensen havde hørt fra en gårdsanger med harmonikaledsagelse. Digteren forklarede selv:[1]

Til en Melodi, jeg engang har hørt foredrage af en Sangerske i Gaarden, til Harmonikaledsagelse, en elementær, sentimental, ja aabentstaaende sentimental, men mægtig Melodi, satte jeg da, i de stjærneklare Aftener ind mod Solhverv, en Tekst, for Sømanden at synge, naar Blæsebælgen gaar trangt, og Hjertet vil have Luft i Toner.

Jensen nævnte i en artikel i Politiken fra 1943 at sangerinden havde han siden set "som Medlem af en folkelig Kvartet ude paa Dyrehavsbakken". Han var af den formodning af melodien var af tysk oprindelse.[7]

Melodien er noget repeterende i strukturen AABA og har en simpel rytme. Dens toneomfang er en lille none.

 

Karl Baks harmoniseringen i Folkehøjskolens Melodibog fik Bengt Johnsson til at skrive i en anmeldelse i Dansk Musik Tidsskrift:[8]

Den »pæne« trinvise basgang og brugen af parallelklange i 2. og 3. takt giver den enkle Dur-moll-melodie et fremmedartet skær. Enhver musiker kan høre, at den danske sømand har måttet ombytte sin enkle sweater med en kirketonal munkekutte.

Melodien er ofte brugt til fest- og lejlighedssange. Bertel Haarder er blandt dem der har benyttet den til en lejlighedssang.[9]Johann Wolfgang von Goethes Der Fischer kan også synges til melodien,[2] — et element der blev påpeget af Johannes V. Jensen i hans Politiken-artikel fra 1943. Jensen mente at når Goethes digt blev sunget til melodien så fik det "en Virkning som forstærker Digtets i Forvejen bølgende og forførende Rytme," og han hævdede at "har man prøvet at synge Sangen kan man næsten ikke tænke sig andet end at Goethe har kendt Melodien og skrevet sin Tekst dertil".[7]

Udgivelser og indspilningerRediger

Teksten blev første gang udgivet i Berlingske Tidende den 24. januar 1926. Det var da som en del af artiklen Paa Søen. Den udkom senere på året i Johannes V. Jensens digtsamling Verdens Lys; senere også i Udvalgte Digte fra 1928, Digte fra 1943 og Digte fra 1948. Den var tillige også en del af myten Killingerne der udkom i tekstsamlingen Ved Livets Bred fra 1928.[1]

Melodien blev gengivet i førstetrykket i Berlingske Tidende. Derudover finder man den i populære sangbøger så som 555 sange hvor den er gengivet i C-dur og 6/8[10] og Sangbogen fra Edition Wilhelm Hansen hvor den er i D-dur og 6/8,[11] begge med becifring. Folkehøjskolens Sangbog har trykt sangen siden 14. udgave fra 1951, og dermed i versionerne fra 1964, 1974, 1989 og 2006.[12]

Sømandsvisen er indspillet af Mogens Wieth i 1943.[13] Samme år den 17. marts indspillede Aksel Schiøtz sangen med Christian Thomsens ensemble.[14]Poul Reichhardts version med Willy Grevelund på klaver er fra 1976.[15] Derudover findes der også indspilninger med Hans Kurt, Erik Paaske og Povl Dissing.

Også sangerinder har indsunget sangen: Helene Blum udgav i 2009 en version på albummet En gang og altid der ifølge Berlingske var "en genoplivning, så den slet ikke er til at ryste af sig" og hvor "et fantastisk fint akkompagnement er med til at udvikle sangen fra det mørke og eftertænksomme til det lyse og livsbekræftende."[16]

Klaus Rifbjerg har nævnt En Sømand har sin Enegang som sin yndlingssang,[17] og den er den ene af to Johannes V. Jensen sange som Georg Metz udvalgte til sin bog om danske sange, hvor den anden var Hvor smiler fager den danske kyst. Litteraturkritikere har ment at de to digte "formentlig [er] de eneste af hans digte, der er smeltet ind i alménbevidstheden".[18] Da Verdens Lys udkom i 1926 anmeldte både Hans Brix og forfatteren Tom Kristensen digtsamlingen og begge fremdrog En Sømand har sin Enegang. I Politiken skrev Tom Kristensen at digtet var "en Længselssang, men uden Columbusdigtets Uendelighed i sig. Længslen gaar hjemad".[19] Senere har Bo Lidegaard ment at Johannes V. Jensen i sangen "enkelt tolker den rejsendes evige længsel hjem".[20]

En Sømand har sin Enegang er genbrugt i titlen på en tv-film fra 1971 af Annett Wolf.[21]

LitteraturRediger

ReferencerRediger

  1. ^ a b c Anders Thyrring Andersen og andre. Samlede Digte. 2. Gyldendal.  Siderne 199-201
  2. ^ a b c Leif Nedergaard (1993). Johannes V. Jensen. Liv og Forfatterskab (2. forøgede udgave). C. A. Reitzels Forlag. ISBN 87-7421-842-5.  Siderne 474-475.
  3. ^ "Digte i døgnet". Berlingske. 25. septmber 2006.  Tjek datoværdier i |date= (hjælp)
  4. ^ Aage Jørgensen, "På hjemmebane: Johannes V. Jensens fædrelandslyrik" i I Nuets Spejl.
  5. ^ Karen Syberg (25. maj 2002). "Det uforudsete". Information. 
  6. ^ Johannes V. Jensen. Aage Jørgensen, (red.). Ord og Virkelighed. Bind 5.  Side 32.
  7. ^ a b Johannes V. Jensen. Ord og virkelighed. 5.  Side 41.
  8. ^ Bengt Johnsson (1959). "A propos den nye udgave af Folkehøjskolens melodibog". Dansk Musik Tidsskrift. 34: 228–231.   (Website ikke længere tilgængelig)
  9. ^ Informations Webredaktion (23. november 2001). "Ballelars i Amerika". Information. 
  10. ^ 555 sange. Nummer 158.
  11. ^ Sangbogen. Side 70.
  12. ^ I Nuets Spejl. Gyldendal. 
  13. ^ En sømand har sin enegang - Mogens Wieth | Musik | DR
  14. ^ The Complete Aksel Schiøtz Recordings 1933–1946.
  15. ^ En sømand har sin enegang - Poul Reichhardt | Musik | DR
  16. ^ "En stemme går sin enegang". Berlingske. 22. februar 2009. 
  17. ^ Bettina Heltberg (19. september 2006). "Rifbjerg og Kim Larsen i underholdende duet". Politiken. 
  18. ^ Torben Brostrøm & Mette Winge (1980). Danske digtere i det 20. århundrede. 
  19. ^ Sven Hakon Rossel, "Johannes V. Jensens digtsamlinger i samtidens kritik" i I Nuets Spejl.
  20. ^ Bo Lidegaard. "En fortælling om Danmark i det 20. århundrede: Illustreret udgave". 
  21. ^ "En sømand har sin enegang Annett Wolf (DK, 1971)". Det Danske Filminstitut.