Endogen og eksogen opmærksomhed

Endogen opmærksomhed er en målrettet opmærksomhed, mens eksogen opmærksomhed er en stimulusdreven opmærksomhed.[1]

Endogen eller top-down opmærksomhed er bevidst rettes mod noget. Det ses den ved, at et individ fokuserer på et objekt eller en handling på baggrund af individets mål og intentioner[2]. Et eksempel er, at man skal følge med i en film. Her er man opmærksom på, hvad der foregår i filmen i egen interesse. Man vælger altså frivilligt at kontrollere, hvad man er opmærksom på.

Eksogen (eller bottom-up) opmærksomhed rettes mod noget i det øjeblik man modtager en stimulus. Da eksogen opmærksomhed er en stimulusdreven, ses den ved at et individs opmærksomhed ufrivilligt bliver rettet mod den pludselige stimulus[2]. Et eksempel er, at det ofte er den type opmærksomhed, der rettes mod en pludselig høj lyd, eller et lysglimt.

Det er det dorsale fronto-parietale system i hjernen, der er aktivt ved begge typer opmærksomhed. Forskellen ligger i aktiviteten:. Ved endogen opmærksomhed er venstre hjernehalvdels forreste del mere aktiv end den parietale del. Det modsatte mønster ses ved eksogen opmærksomhed[3].

Referencer redigér

  1. ^ Nordfang og Nørby (2017). Kognitionspsykologi. Samfundslitteratur, 1 edition. ISBN 978-87-593-2484-4.
  2. ^ a b MacLean, K. A., Aichele, S. R., Bridwell, D. A., Mangun, G. R., Wojciulik, E., & Saron, C. D. (2009). Interactions between endogenous and exogenous attention during vigilance. Attention, perception & psychophysics, 71(5), s. 1042–1058. doi: 10.3758/APP.71.5.1042
  3. ^ Meyer, Kristin N and Du, Feng and Parks, Emily and Hopfinger, Joseph B (2018). Exogenous vs. endogenous attention: Shifting the balance of fronto-parietal activity. Neuropsychologia, 111, s. 307-316. ISSN 0028-3932