Opmærksomhed

Opmærksomhed er den adfærdsmæssige og kognitive proces at rette sanserne mod et objekt eller et individ og evnen til at fastholde koncentrationen på dette objekt, mens andre informationer ignoreres. Det kan ses, at der er forskel på et individs evne til at fastholde og allokere opmærksomhed afhængig af den kultur individerne kommer fra[1][2].

William James[3] og Edward B. Titchener[4] var den moderne psykologis grundlæggere, og beskrev opmærksomhed som bestående af flere definitioner og elementer[5]. Flere af disse vil blive uddybet yderligere nedenfor.

Opmærksomhed er nødvendig for at holde information i arbejdshukommelsen, og for, på effektiv vis, at lagre information i langtidshukommelsen og derved lære det[5].

Opmærksomhed kan både ses som værende en parallel processering eller en seriel processering[6]. Desuden kan opmærksomhed både være fokuseret og delt[7], hvilket bl.a. kan ses ved cocktailparty-effekten[8].

Derudover argumenterer Broadbent for, at opmærksomhed er selektiv, da der er en begrænsning på, hvor mange informationer et individ kan processere på én gang. Dette er en antagelse Treisman og Deutsch og Deutsch har arbejdet videre på, og har udviklet deres egne teorier til[9].

Foruden dette kan der også være tale om vedvarende opmærksomhed, hvor et individ fastholder opmærksomhed på et objekt over en længere periode[10].

Opmærksomhed kan også ses som værende åbenlys opmærksomhed eller skjult opmærksomhed, også kaldet overt og covert attention[5].

For at undersøge opmærksomhed, bruges visuel søgning ofte. De første forsøg, der brugte denne metode, tydede på at der fandtes to fundamentalt forskellige typer søgninger: egenskabssøgning og kombinationssøgning[11]

Opmærksomhed er herudover også opdelt i endogen og eksogen opmærksomhed. Heraf er eksogen opmærksomhed en stimuli dreven opmærksomhed, mens endogen opmærksomhed er en målrettet opmærksomhed[12]

ReferencerRediger

  1. ^ Chavajay, Pablo, Rogoff, Barbara (1999), Cultural Variation in Management of Attention by Children and Their Caregivers, Developmental Psychology, 35(4).
  2. ^ Boduroglu, A., Shah, P., & Nisbett, R. E. (2009), Cultural Differences in Allocation of Attention in Visual Information Processing, Journal of cross-cultural psychology, 40(3), s. 349–360. doi:10.1177/0022022108331005
  3. ^ James, W. (1890), The Principles of Psychology s. 203-235.
  4. ^ Titchener, E. B. (1908), Lectures on the Elementary Psychology of Feeling and Attention, s. 251-317.
  5. ^ a b c Wickens, C., McCarley, J. (2019). Applied Attention Theory. CRC Press, https://doi.org/10.1201/9780429059261.
  6. ^ Townsend, J., T. (1990), Serial vs. Parallel Processing: Sometimes They Look Like Tweedledum and Tweedledee but They Can (And Should) be Distinguished, Psychological Science, 1(1), s. 46-54.
  7. ^ Katharina Nebel, Holger Wiese, Philipp Stude, Armin de Greiff, Hans-Christoph Diener, Matthias Keidel (2005), On the neural basis of focused and divided attention, Cognitive Brain Research, 25(3), s. 760-776.
  8. ^ Cherry, E., C. (1953), Some Experiments on the Recognition of Speech, with One and with Two Ears, The Journal of the Acoustical Society of America, 25(5), s. 975-979, doi:10.1121/1.1907229.
  9. ^ Anderson, J, R. (2005) Cognitive psychology and its implications, Worth Publishers, 7, s. 63-65.
  10. ^ Jean A. Milstein, Jeffrey W. Dalley, Trevor W. Robbins (2005), Neurobiology of Attention, Academic Press, s. 57-62, ISBN:9780123757319.
  11. ^ Nordfang, M, Nørby, S. (2017), Kognitionspsykologi, Samfundslitteratur, 1, s. 143, ISBN:978-87-593-2484-4.
  12. ^ MacLean KA, Aichele SR, Bridwell DA, Mangun GR, Wojciulik E, Saron CD (2009), Interactions between endogenous and exogenous attention during vigilance. Atten Percept Psychophys, 71(5) doi:10.3758/APP.71.5.1042.
 Spire
Denne artikel om psykologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.