Ensomme Gamles Værn

forskningsorienteret stiftelse (1910-)

Fonden Ensomme Gamles Værn er en forskningsorienteret humanitær fond. Fondens formål er at arbejde for at forbedre vilkårene for dårligt stillede, ældre mennesker i Danmark - både dem der har mindst socialt og økonomisk. Dette opnås ved, at man udnytter sine midler til at forske i og afhjælpe sociale problemer, ensomhed samt marginalisering blandt ældre mennesker.

Den 15. oktober 1910 stiftede pastor Hermann Koch og andre foreningen Ensomme Gamles Værn. I 1924 omdannedes foreningen til en institution og har siden 1970 været selvejende.

Fonden har skiftet navn flere gange igennem årene. I 1960 ændredes navnet fra Ensomme Gamles Værn til EGV. I forbindelse med etableringen af Ældre Sagen i 1986 [1] blev navnet ændret til Ældre Fonden. I 2003 ændredes navnet på ny, denne gang til EGV Fonden. I 2012 blev det besluttet at ændre fondens navn tilbage til det oprindelige navn, Ensomme Gamles Værn.

Kultursociolog, ph.d. Christine E. Swane [2] har været direktør for Ensomme Gamles Værn fra september 2006.

H.K.H. Prinsgemalen var protektor for fonden.

Formænd redigér

Se også redigér

Eksterne henvisninger redigér

  1. ^ Historien om Ældre Sagen Arkiveret 15. april 2018 hos Wayback Machine aeldresagen.dk hentet 15. april 2018
  2. ^ "Christine E. Swane". Arkiveret fra originalen 22. juni 2015. Hentet 15. juni 2015.
  3. ^ "Marianne Lundsgaard". Arkiveret fra originalen 3. juli 2019. Hentet 3. juli 2019.