Erik Bøgh

dansk digter, redaktør og komponist

Erik Nicolai Bøgh (født 17. januar[1] 1822 i København, død 17. august 1899 i Frederiksberg) var en dansk digter og komponist. Søn af skolelærer Hans Henrik Bøgh og hustru Marie Dorothea, f. Møller. Bror til maleren Carl Bøgh (1827-1893). Gift med norskfødte Andrea Schøyen, datter af kaptajn Aslak Schøyen til Schøyengaard.

Erik Bøgh
Boegh, Erik - helfigur - foto G. E. Hansen - AF.jpg
Erik Bøgh
Foto: Georg E. Hansen
Personlig information
Født Erik Nicolai Bøgh Rediger på Wikidata
17. juni 1822 Rediger på Wikidata
København Rediger på Wikidata
Død 17. august 1899 (77 år) Rediger på Wikidata
Frederiksberg Rediger på Wikidata
Gravsted Garnisons Kirkegård Rediger på Wikidata
Søskende Carl Bøgh Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Jonstrup Seminarium (til 1841) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Journalist, dramatiker, komponist, digter, sangskriver Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Dagens Nyheder (1877-1885), Casino (1855-1860), Det Kongelige Teater (1881-1899) Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Dannebrogordenens Hæderstegn (1892) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Bøgh blev i 1841 uddannet som lærer fra Jonstrup Seminarium og fungerede herefter som lærer i et par år, bl.a. i Fuglebjerg, hvor han også var kirkesanger. I Fuglebjerg begyndte han, frustreret over en række uoverensstemmelser med sin foresatte, sognepræsten, at skrive digte, en tanke, han dog efter et stykke tid forlod for i stedet at satse på en karriere som skuespiller, bl.a. som del af en dansk teatertrup, der turnerede i Sverige. Heller ikke det førte dog til noget, og en tid forsørgede han sig ved at sælge portrætter i Sverige og Norge, som han havde tegnet med blyant.

I september 1849 vendte han tilbage til København, hvor han blev ansat ved en avis. Han begyndte igen at skrive, og samme vinter debuterede han som dramatisk forfatter på Casino-teatret, med 2 stykker, Nytaarsnat 1850 og Ægtemandens Repræsentant.

I de følgende år havde Bøgh ret stor succes men en række større og mindre, dels originale, og dels frit bearbejdede stykker, og i 1855 blev han direktør for Casino. I de følgende år opførte Casino hans populære lystspil og vaudeviller, bl.a. Fastelavnsgildet og Kalifen paa Eventyr.

Han fratrådte i 1860 efter en række længerevarende uoverensstemmelser med bestyrelsen, umiddelbart efter at han havde haft stor succes med stykket Grevinden og hendes Søskendebarn, som var en slet skjult, ondskabsfuld satire over Grevinde Danner med bl.a. en vise med linjen "Jeg hader den, som steg fra Dybet. Bedækket med et Lands Foragt".

Efter Casino-tiden blev Erik Bøgh redaktør af Folkets Avis, og 1877-1885 var han medredaktør af Dagens Nyheder.

Erik Bøgh skrev også en række humoristiske romaner og fortællinger, mest kendt blev bogen Jonas Tværmoses' Ærgrelser (1875).

Fra 1881-1899 var Erik Bøgh censor ved Det Kongelige Teater. Han blev Ridder af Dannebrog 1881 og Dannebrogsmand 1892.

Han har skrevet en række iørefaldende viser.

Han er begravet på Garnisons Kirkegård.

Der er opkaldt flere veje i Danmark efter Erik Bøgh:

ReferencerRediger

  1. ^ Erik Bøgh: Erindringer fra mine unge dage, 1894, side 7

Eksterne henvisningerRediger

Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:
 Stub
Denne danske forfatterbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.