Åbn hovedmenuen

Ernst Günther 1. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg

Hertug af Augustenborg

BiografiRediger

Ernst Günther blev født den 14. oktober 1609 på godset Beck i Westfalen som den tredje søn af hertug Alexander af Slesvig-Holsten-Sønderborg i hans ægteskab med Dorothea af Schwarzburg-Sondershausen.

Hertug Alexander døde i 1627 i Sønderborg og efterlod sig et stærkt forgældet hertugdømme. I sit testamente havde han fastsat, at hans hustru skulle sidde i uskiftet bo for at få gælden betalt, og at den ældste søn, Hans Christian, arve hele lenet, men indtil videre forblive ugift. Enkehertuginde Dorothea forestod da også hertugdømmet i de følgende trange krigsår, men var ikke i stand til at afbetale gælden, som tværtimod stadig voksede. Hun gik derfor ind på, at brødrene 17. december 1633 sluttede en arveoverenskomst, efter hvilken Hans Christian tiltrådte hertugdømmet med betydelige forpligtelser til sin moder og søskende.

 
Hertuginde Augusta.

Mens Ernst Günthers brødre, med undtagelse af Hans Christian, spredtes i Tyskland efter arveforliget, tog Ernst Günther tjeneste under de danske konger og var en trofast gæst ved hoffet. 15. juni 1651 giftede han sig på Københavns Slot med sin kusine Augusta af Glücksborg, hvorefter kong Frederik 3. tilskødede ham landsbyerne Stavnsbøl og SebbelevAls. Han nedlagde kort efter Stavnsbøl og oprettede af dens jorder hovedgården Augustenborg, opkaldt efter hertuginden. I 1653 overtog han Gudsgave (Gottesgabe) hovedgård på Ærø fra Sønderborg. Da hertugdømmet Sønderborg imidlertid gik konkurs og blev inddraget under kronen i 1667, skilte han sig atter af med Gudsgave og erhvervede i stedet Rumohrsgård på Als. Senere fik han af kongen yderligere byerne Bro og Gundestrup, samt han fik jagt- og birkeret, og kontributionerne blev nedsat på alt det erhvervede jordegods. I 1675 blev han udnævnt til guvernør på Als med bolig på Sønderborg Slot, men allerede året efter måtte han dog afstå Nørborg Len til hertug August af Plön.

Død og arvefølgeRediger

Hertug Ernst Günther døde den 18. januar 1689Augustenborg Slot. Hans enke overlevede ham til 26. maj 1701 og beholdt efter hans testamente godserne med ret til at disponere over dem efter sin død. Da den ældste søn, Frederik, var faldet ved Slaget ved Steenkerke (1692), og den næstældste Ernst August var blevet katolik, indsatte hun den yngste, Frederik Vilhelm, som enearving. Ernst August skulle kun have en årlig godtgørelse på 500 rigsdaler.

Kort efter gik denne dog igen over til den lutherske tro og udnævntes til guvernør i Sønderborg (1695). Alligevel blev testamentet opretholdt, hvad der førte til en række stridigheder, som dog ikke hindrede Frederik Vilhelm i at tage arven i besiddelse og hævde den for sin slægt. Ernst August døde uden at efterlade sig børn 1731.

BørnRediger

OrdenerRediger

Ernst Günther blev Elefantridder 1675, men var ikke i forvejen Dannebrogsridder.

KilderRediger

Eksterne linksRediger