Eustachio Manfredi
Eustachio Manfredi (født 20. september 1674 i Bologna, død 15. februar 1739) var en italiensk matematiker og digter.
Eustachio Manfredi | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
20. september 1674 ![]() Bologna, Italien ![]() |
Død |
15. februar 1739 (64 år) ![]() Bologna, Italien ![]() |
Søskende |
Gabriele Manfredi ![]() |
Uddannelse og virke | |
Elev af |
Domenico Guglielmini ![]() |
Medlem af |
Accademia dei Gelati, Royal Society (fra 1728), Académie des sciences (fra 1726), Accademia della Crusca (fra 1706) ![]() |
Beskæftigelse |
Astronom, matematiker, digter ![]() |
Arbejdsgiver |
Università di Bologna ![]() |
Elever |
Eustachio Zanotti, Felice Sabatelli ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Hvad hans lærde forfatterskab angår, nød han især berømmelse som astronom (han var matematisk professor ved Bolognas Universitet, fra 1704 vandbygningsdirektør og fra 1711 observator i Bologna) ved sine Ephemerides motuum coelestium, der begyndte 1715 (4 bind); desuden har han skrevet adskillige andre matematiske og naturvidenskabelige værker.
Som digter viste Manfredi den samme klarhed og soliditet, som udmærker hans videnskabelige skrifter: han holdt sig uden for moderetningerne, tilstræbte en klassisk stil i Petrarcas, til dels også Dantes, fodspor; særlig navnkundig blev han ved den canzone, han digtede, da hans elskede, Giulia Vandi, gik i kloster. Af Manfredis Rime er en god udgave kommet i Bologna 1760.
Domenico Guglielmini, Della natura de’ fiumi, trattato fisico-matematico. Nuova edizione con le annotazioni di Eustachio Manfredi, 1739
KilderRediger
- Manfredi, Eustachio i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924)