Fábio Coentrão

portugisisk fodboldspiller

Fábio Alexandre da Silva Coentrão (født 11. marts 1988) er en tidligere portugisisk fodboldspiller som har spillet for Sporting Lissabon, Real Madrid og det portugisiske fodboldlandshold. Tidligere i karrieren opererede han oftest som winger, men de seneste sæsoner har han spillet som venstre back. Og højre kant.

Fábio Coentrão
Personlig information
Fulde navn Fábio Alexandre da Silva Coentrão
Født 11. marts 1988 (36 år)
Vila do Conde, Portugal
Højde 179 cm
Position Wingback
Klubinformation
Nuværende
Sporting Lissabon
(udlejet fra Real Madrid)
Nummer 5
Ungdom
År Hold
2001–2006 Rio Ave
2008Nacional (leje) 16 (4)
2008Zaragoza (leje) 1 (0)
2009Rio Ave (leje) 16 (3)
2011– Real Madrid 58 (1)
2015–2016Monaco (leje) 15 (3)
2017–Sporting Lissabon (leje) 18 (1)
Landshold
År Hold Kampe (Mål)
2005 Portugal U18 1 (0)
2006–2007 Portugal U19 6 (5)
2007 Portugal U20 3 (0)
2007–2008 Portugal U21 8 (6)
2008-2011 Portugal U23 1 (0)
2011– Portugal 52 (5)

† Kampe (mål).

Karriere

redigér

Rio Ave (2005–2007)

redigér

Coentrão startede karrieren i Rio Ave, der har hjemme i Coentrãos hjemby Vila do Conde, nogle 40 km nord for Porto. Han debuterede for Rio Ave i 2005–06 sæsonen, hvor Rio Ave dog rykkede ned fra den bedste portugisiske række.

Året efter etablerede han sig dog som førstevalg på Rio Aves hold og blev udnævnt som sæsonens åbenbaring. Dette fangede de store klubbers interesse og i 2007 skiftede han til den portugisiske storklub Benfica.

Benfica (2007–2011)

redigér

Den første sæson hos Benfica blev han kun brugt et par gange og startede kun en enkelt kamp. Han blev derfor lånt ud til Nacional, hvor han scorede 4 mål i 16 kampe. Året efter blev han udlejet til La Liga-klubben Real Zaragoza, men blev kun skiftet ind en enkelt gang og blev derfor lejet tilbage til Rio Ave, der nu igen spillede i den bedste portugisiske række. Han spillede 16 kampe for Rio Ave og scorede 3 mål og hjalp klubben blive i den bedste liga.

2009–10: Gennembruddet

redigér

I 2009–10 sæsonen etablerede Coentrão sig som en vigtig del af Jorge Jesus' titelvindende Benfica hold, der også inkluderede Ángel Di María og ligaens topscorer Óscar Cardozo. Hvor han før var en offensiv fløjspiller blev han nu rykket tilbage som en angribende venstre back. Dette var en stor succes da han tilpassede sig en mere defensiv rolle flot og samtidig brugte sin hurtighed og sin teknik som tidligere fløjspiller op ad banen. Han vandt igennem sæsonen 3 månedlige priser for bedste unge spiller i ligaen og sluttede sæsonen med 8 assists og et omdømme som et af de største talenter på sin position i Europa.

AS Monaco

redigér

Den 26. august 2015 blev det meddelt, at han er blevet lånt til AS Monaco for 2015-16 sæsonen.[1][2]

International karriere

redigér

Coentrãos gode form for Benfica under 2009–10 sæsonen blev belønnet med en plads i Carlos Queiroz' Portugal-mandskab i deres altafgørende VM kvalifikations play-off mod Bosnien-Hercegovina. Han debuterede i den første kamp hjemme på Estádio da Luz den 14. november 2009 da han erstattede Nani i det 69. minut.[3]

Han blev inkluderet i Queiroz' 23-mands trup til VM 2010, hvor han blev den startende venstre back, frem for Duda. Han spillede i alle Portugals kampe og spillede en god turnering mens Portugal dog måtte takke af efter ottendelsfinalen efter et 1-0 nederlag til de endelige verdensmestre Spanien.

Mange storklubber omkring Europa blev også intriseret i Coentrão, efter VM i Sydafrika, og Real Madrid var favorit at skrive kontrakt med ham, men det lykkedes ikke for dem. Manchester United ville også have ham, fordi han skulle afløse Patrice Evra.

Referencer

redigér
  1. ^ "Coentrão deal agreed". asmonaco.com. 26. august 2015. Arkiveret fra originalen 15. april 2016. Hentet 26. august 2015.
  2. ^ "Official Announcement: Coentrão". realmadrid.com. 26. august 2015. Arkiveret fra originalen 28. august 2015. Hentet 26. august 2015.
  3. ^ Portugal – Bosnia-Herzegovina FIFA.com Match Report Arkiveret 18. november 2009 hos Wayback Machine (engelsk)

Eksterne henvisninger

redigér