Spaniens fodboldlandshold

mænds nationale fodboldhold, der repræsenterer Spanien

Spaniens fodboldlandshold er det nationale fodboldlandshold i Spanien, som administreres af Spaniens fodboldforbund (RFEF). Holdet har deltaget i 13 VM-slutspil og afvikler som udgangspunkt deres hjemmebanekampe på nationalstadionet, Santiago Bernabeu i Madrid. Holdet har vundet europamesterskabet tre gange og verdensmesterskabet én gang

Spaniens fodboldlandshold
Kælenavn(e)
  • La Furia Roja (The Red Fury)[1][2]
  • La Furia (The Fury)
  • La Roja (The Red [One])
ForbundReal Federación Española de Fútbol (RFEF)
Kontinentalt forbundUEFA (Europa)
LandstrænerFernando Hierro
AnførerSergio Ramos
Flest landskampeSergio Ramos (171)[3]
TopscorerDavid Villa (59)
FIFA-kodeESP
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebanefarver
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebanefarver
FIFA-rangering
Nuværende8 Stigning 3 (16. oktober 2017)
Højeste1 (juli 2008 – juni 2009, oktober 2009 – marts 2010, juli 2010 – juli 2011, oktober 2011 – juli 2014)
Laveste25 (marts 1998)
Elo-rangering
Nuværende3 (15. november 2017)
Højeste1 (september 1920 – maj 1924, September – december 1925, juni 2002, juni 2008 – juni 2009, juli 2010 – juni 2013)
Laveste20 (juni 1969, juni 1981, november 1991)
Første kamp
 Spanien 1–0 Danmark 
(Bruxelles, Belgien; 28. august 1920)
Største sejr
 Spanien 13–0 Bulgarien 
(Madrid, Spanien; 21. maj 1933)
Største nederlag
 Spanien 1–7 Italien 
(Amsterdam, Holland; 4. juni 1928)
 England 7–1 Spanien 
(London, England; 9. december 1931)
Verdensmesterskabet
Deltagelser15 (Første gang i 1934)
Bedste resultatMestre, 2010
EM
Deltagelser10 (Første gang i 1964)
Bedste resultatMestre, 1964, 2008 og 2012
Sommer-OL
Deltagelser10 (Første gang i 1920)
Bedste resultatMestre, 1992
Confederations Cup
Deltagelser2 (Første gang i 2009)
Bedste resultatAndenplads, 2013

Historie redigér

 
Spaniens første landshold ved OL 1920

Spaniens fodboldforbund blev stiftet i 1909 og blev optaget i FIFA i 1914. Allerede ved holdets første turnering nogensinde, OL i 1920 i Antwerpen, vandt man sølv. Også ved OL i 1924 og OL i 1928 deltog spanierne, dog uden at vinde medaljer. Landets første VM-deltagelse kom ved VM i 1934 i Italien, hvor man blev sendt ud i kvartfinalen.

Ved VM i 1950 i Brasilien var Spanien med i den afgørende finalepulje, men sluttede sidst og dermed på turneringens fjerdeplads, mens man ved holdets to følgende VM-slutrunder, 1962 i Chile og 1966 i England blev slået ud i det indledende gruppespil. Landets første EM-deltagelse nogensinde blev en stor succes, da landet tog titlen ved EM i 1964 på hjemmebane, efter finalesejr på 2-1 over de forsvarende mestre fra Sovjetunionen.

Spanierne skulle frem til 1980'erne før landsholdet igen opnåede nævneværdig succes. Landet var værter for VM i 1982, hvor man nåede andet gruppespil, men lige netop ikke fik kvalificeret sig til semifinalen. Ved EM i 1984 i Frankrig fik spanierne via semifinalesejr over Danmark efter straffesparkskonkurrence spillet sig i finalen mod værtsnationen. Her måtte man dog se sig besejret 2-0.

Spanien tog deres anden guldmedalje ved en stor turnering ved OL i 1992 på hjemmebane i Barcelona, efter finalesejr over Polen. Samme år havde man dog misset kvalifikationen til EM i Sverige, hvilket til dags dato er seneste EM/VM-slutrunde uden spansk deltagelse. Ved både VM i 1994 og EM i 1996 blev det til nederlag i kvartfinalerne, ved sidstnævnte efter en tæt kamp mod værtsnationen England. Under VM i 1998 nåede holdet end ikke videre fra det indledende gruppespil, da man trods overkommelige modstand i form af Bulgarien, Paraguay og Nigeria kun formåede at besætte puljens tredjeplads.

Under EM i 2000 blev spanierne besejret i kvartfinalen af de senere vindere fra Frankrig, efter at holdets stjernespiller Raúl havde brændt et straffespark i kampens sidste sekunder. To år senere, ved VM i Sydkorea og Japan, blev kvartfinalen også endestationen, da man efter en kontroversiel kamp med flere tvivlsomme dommerkendelser blev besejret af de sydkoreanske værter.

Store forventninger men skuffende resultater var efterhånden blevet en velkendt blanding for det spanske landshold, da holdet blev sendt ud i det indledende gruppespil ved EM i 2004, efter et bittert nederlag til nabolandet Portugal. Situationen blev ikke meget bedre under VM i 2006, hvor man trods gode præstationer i gruppespillet blev besejret i 1/8-finalen af turneringens senere sølvvindere fra Frankrig, anført af en storspillende Zinedine Zidane.

EM 2008 redigér

Spanien fik omsider brudt forbandelsen omkring de dårlige slutrunderesultater, da man som en af turneringens favoritter deltog ved EM i 2008 i Østrig og Schweiz. Holdet var på dette tidspunkt bygget op omkring en base af Real Madrid- og FC Barcelona-stjerner som Iker Casillas, Sergio Ramos og Xavi, samt den daværende Liverpool F.C. angriber Fernando Torres. I det indledende gruppespil gjorde spanierne rent bord ved at besejre både Sverige, Rusland og de forsvarende mestre fra Grækenland.

Første kamp efter gruppespillet, der så ofte havde været endestationen for spanierne, blev denne gang en succes, da man efter et tæt og taktisk opgør fik besejret Italien efter straffesparkskonkurrence. Da turneringens overraskelse Rusland blev besejret i semifinalen var vejen banet for en finale mod Tyskland. Trods tyskernes større erfaring med finaler vandt spanierne kampen 1-0 på en scoring af Fernando Torres efter 33 minutter, og var dermed, 44 år efter man blev det første gang, igen europamestre. En anden spansk angriber, David Villa, blev samtidig turneringens topscorer, mens Xavi blev kåret til slutrundens bedste spiller.

VM 2010 redigér

Spanierne gik som forsvarende europamestre, og bronzevindere fra det foregående års Confederations Cup ind til VM i 2010 i Sydafrika som en af favoritterne. Da man i åbningskampen blev besejret 1-0 af Schweiz var holdet dog presset, men undgik endnu en VM-fiasko ved at spille sig videre fra puljespillet via sejre over Honduras og Chile. Ottendedelsfinalen blev et opgør mod nabolandet Portugal, der blev besejret 1-0 på en scoring af David Villa midt i 2. halvleg.

I kvartfinalen mod overraskelsen Paraguay var man presset af sydamerikanerne, der blandt andet brændte et straffespark, men via endnu et sent sejrsmål af David Villa var holdet for første gang siden 1950 blandt de sidste fire i et VM. I semifinalen var modstanderen ligesom ved finalen ved EM i 2008 Tyskland, og for tredje gang i træk avancerede spanierne med en 1-0 sejr. Denne gang var målscoreren dog forsvarsstyrmanden Carles Puyol fra FC Barcelona, der sendte et hovedstød i mål efter 73 minutter.

Spaniens første VM-finale nogensinde stod mod et andet hold uden VM-titler, Holland. Kampen blev spillet den 11. juli i Johannesburg og blev en hårdt spillet affære med hele 12 gule og ét rødt kort. Kampen gik i forlænget spilletid efter en målløs ordinær tid, og da også første halvleg af den forlængede spilletid endnte uden mål lignede det for andet VM i træk en finale der skulle ud i straffesparkskonkurrence. Fire minutter før en sådan blev en realitet faldt afgørelsen dog, da FC Barcelona-stjernen Andrés Iniesta fik sparket det der blev finalens enlige scoring ind bag den hollandske målmand Maarten Stekelenburg. Spanierne kunne dermed kalde sig både regerende europa- og verdensmestre,

EM 2012 redigér

Spanien genvandt EM-guldet ved EM i 2012 i Polen og Ukraine. I det indledende gruppespil var spanierne i pulje med Italien, Irland og Kroatien, og gik videre som gruppevinder efter to sejre og én uafgjort kamp. I kvartfinalen var spaniernes modstander Frankrig, der blev besejret 2-0 på to mål af midtbanegeneralen Xabi Alonso fra Real Madrid.

I semifinalen skulle Spanien op mod Portugal, og kampen måtte ud i straffesparkskonkurrence, efter det ikke lykkedes nogen af de to hold at score i de første 120 minutter. Efter at Xabi Alonso havde brændt spaniernes første forsøg lykkedes det holdet at score på sine sidste fire. Dermed gik spanierne videre til finalen, da portugiserne samtidig brændte to spark.

Finalen mod Italien blev en ensidig forestilling, som spanierne let vandt 4-0 på mål af David Silva, Jordi Alba, Fernando Torres og Juan Manuel Mata. 4-0 resultatet var den største sejr nogensinde i en EM-finale.

VM 2014 redigér

Spanien kom ind til VM i 2014 som forsvarende mestre, og var ved slutrunden i Brasilien i pulje med Australien, Holland og Chile. I den første gruppekamp mod hollænderne blev Spanien ydmyget med hele 5-1, efter at have ført 1-0 på en straffesparksscoring. Da den anden kamp mod Chile også resulterede i et nederlag var Spaniens VM allerede forbi efter to kampe. Den sidste, reelt betydningsløse kamp mod Australien blev vundet med 3-0, men det ændrede ikke på, at spanierne for første gang i otte år måtte forlade en VM- eller EM-slutrunde uden guldmedaljerne.

Sejre redigér

Trofæ Antal År
VM 1 2010
EM 3 1964, 2008, 2012
OL 1 1992

Turneringsoversigt redigér

Europamesterskaberne redigér

År Værtsland Spaniens placering
1960   Frankrig Trak sig
1964   Spanien Guld
1968   Italien Ikke kvalificeret
1972   Belgien Ikke kvalificeret
1976   Jugoslavien Ikke kvalificeret
1980   Italien Indledende runde
1984   Frankrig Sølv
1988   Vesttyskland Indledende runde
1992   Sverige Ikke kvalificeret
1996   England Kvartfinale
2000   Belgien &   Holland Kvartfinale
2004   Portugal Indledende runde
2008   Østrig &   Schweiz Guld
2012   Polen &   Ukraine Guld
2016   Frankrig Ottendedelsfinaler
2020   EU Semifinaler

Verdensmesterskaberne redigér

År Værtsland Spaniens placering
1930   Uruguay Deltog ikke
1934   Italien Kvartfinale
1938   Frankrig Deltog ikke
1950   Brasilien 4. plads
1954   Schweiz Ikke kvalificeret
1958   Sverige Ikke kvalificeret
1962   Chile Indledende runde
1966   England Indledende runde
1970   Mexico Ikke kvalificeret
1974   Vesttyskland Ikke kvalificeret
1978   Argentina Indledende runde
1982   Spanien 2. gruppespil
1986   Mexico Kvartfinale
1990   Italien 1/8-finale
1994   USA Kvartfinale
1998   Frankrig Indledende runde
2002   Sydkorea &   Japan Kvartfinale
2006   Tyskland 1/8-finale
2010   Sydafrika Guld
2014   Brasilien Indledende runde
2018   Rusland 1/8-finale

Olympiske lege redigér

År Værtsby Spaniens placering
1896   Athen, Grækenland Var ikke på programmet
1900   St. Louis, USA Deltog ikke
1904   Paris, Frankrig Deltog ikke
1908   London, Storbritannien Deltog ikke
1912   Stockholm, Sverige Deltog ikke
1920   Antwerpen, Belgien Sølv
1924   Paris, Frankrig Indledende runde
1928   Amsterdam, Holland Kvartfinale
1932   Los Angeles, USA Var ikke på programmet
1936   Berlin, Tyskland Deltog ikke
1948   London, Storbritannien Ikke kvalificeret
1952   Helsinki, Finland Ikke kvalificeret
1956   Melbourne, Australien Ikke kvalificeret
1960   Rom, Italien Ikke kvalificeret
1964   Tokyo, Japan Ikke kvalificeret
1968   Mexico City, Mexico Kvartfinale
1972   München, Vesttyskland Ikke kvalificeret
1976   Montreal, Canada Indledende runde
1980   Moskva, Sovjetunionen Indledende runde
1984   Los Angeles, USA Ikke kvalificeret
1988   Seoul, Sydkorea Ikke kvalificeret
1992   Barcelona, Spanien Guld
1996   Atlanta, USA Kvartfinale
2000   Sydney, Australien Sølv
2004   Athen, Grækenland Ikke kvalificeret
2008   Beijing, Kina Ikke kvalificeret
2012   London, Storbritannien Indledende runde
2016   Rio de Janeiro, Brasilien Ikke kvalificeret
2020   Tokyo, Japan Sølv

FIFA Confederations Cup redigér

År Værtsland Spaniens placering
1992   Saudi-Arabien Ikke kvalificeret
1995   Saudi-Arabien Ikke kvalificeret
1997   Saudi-Arabien Ikke kvalificeret
1999   Mexico Ikke kvalificeret
2001   Sydkorea &   Japan Ikke kvalificeret
2003   Frankrig Ikke kvalificeret
2005   Tyskland Ikke kvalificeret
2009   Sydafrika Bronze

Aktuel trup redigér

Følgende spillere blev indkaldt til Venskabskampe mod Colombia og Brasilien den 22 og 26 marts 2024.

Antal kampe og mål er opdateret pr. 22. marts 2024 efter kampen mod Colombia.

Nummer Position Spiller Fødselsdag/Alder Landskampe Mål Klub
1 1 David Raya 15. september 1995 (28 år) 4 0   Arsenal
13 1 Álex Remiro 24. marts 1995 (29 år) 1 0   Real Sociedad
23 1 Unai Simón 11. juni 1997 (27 år) 38 0   Athletic Bilbao

2 2FO Marc Cucurella 22. juli 1998 (25 år) 1 0   Chelsea
3 2FO Álex Grimaldo 20. september 1995 (28 år) 2 0   Bayer Leverkusen
5 2FO Robin Le Normand 11. november 1996 (27 år) 8 1   Real Sociedad
14 2FO Aymeric Laporte 27. maj 1994 (30 år) 27 1   Al Nassr
20 2FO Dani Carvajal 11. januar 1992 (32 år) 42 0   Real Madrid
22 2FO Jesús Navas 21. november 1985 (38 år) 50 5   Sevilla
24 2FO Pedro Porro 13. september 1999 (24 år) 3 0   Tottenham Hotspur
25 2FO Daniel Vivian 5. juli 1999 (24 år) 1 0   Athletic Bilbao
26 2FO Pau Cubarsí 22. januar 2007 (17 år) 1 0   Barcelona

4 3MI Martín Zubimendi 2. februar 1999 (25 år) 5 0   Real Sociedad
6 3MI Mikel Merino 22. juni 1996 (27 år) 20 1   Real Sociedad
8 3MI Fabián Ruiz 3. april 1996 (28 år) 21 1   Paris Saint-Germain
15 3MI Álex Baena 20. juli 2001 (22 år) 2 1   Villarreal
16 3MI Rodri 22. juni 1996 (27 år) 48 1   Manchester City
18 3MI Oihan Sancet 25. april 2000 (24 år) 3 1   Athletic Bilbao

7 4AN Álvaro Morata (Anfører) 23. oktober 1992 (31 år) 70 34   Atlético Madrid
9 4AN Gerard Moreno 7. april 1992 (32 år) 18 5   Villarreal
10 4AN Dani Olmo 7. maj 1998 (26 år) 32 7   RB Leipzig
11 4AN Nico Williams 12. juli 2002 (21 år) 12 2   Athletic Bilbao
12 4AN Joselu 27. marts 1990 (34 år) 10 5   Real Madrid
17 4AN Pablo Sarabia 11. maj 1992 (32 år) 27 9   Wolverhampton Wanderers
19 4AN Lamine Yamal 13. juli 2007 (16 år) 5 2   Barcelona
21 4AN Mikel Oyarzabal 21. april 1997 (27 år) 27 7   Real Sociedad

Referencer redigér

  1. ^ ""La Roja" from Miguel, Spain". 17. juni 2010. Hentet 30. juni 2010.
  2. ^ "La Roja lean to the left". FIFA. 16. juni 2009. Arkiveret fra originalen 30. oktober 2011. Hentet 4. januar 2012.
  3. ^ "Statistics – Most-capped players". European football database. Hentet 9. januar 2016.
  4. ^ a b Since 1992, squads for Football at the Summer Olympics have been restricted to three players over the age of 23, which Javier will play in 2016. The achievements of such teams are not usually included in the statistics of the international team.