Ikke at forveksle med Fåre- og gedekopper.
Ikke at forveksle med Fårekopper (orf).

Fåre- og gedepest eller peste des petits ruminants (PPR) er en virussygdom som rammer klovbærende dyr (ordenen parrettåede hovdyr). Geder er meget modtagelige overfor sygdommen, og får i lidt mindre grad. Hjorte rammes også PPR og kan sprede sygdommen til landbrugsdyr. Kvæg kan blive smittede af virusset, men får ikke sygdomssymptomer.[1]

Sygdommen er udbredt i mange afrikanske lande nord for ækvator, i Mellemøsten, Tyrkiet og andre lande i Asien.[2] Der var et udbrud af sygdommen i Grækenland i juli 2024.[3] Når der er epidemier, kan bestandene af får og geder blive udryddede i store områder. Sygdommen er en af de husdyrsygdomme som har størst økonomisk betydning i nogle områder med mange geder og får. Fåre- og gedepest blev første gang beskrevet i Elfenbenskysten i 1942. Den skyldes en virus i slægten Morbillivirus i familien Paramyxoviridae.[2] Virusset er beslægtet med virusserne som giver kvægpest, hundesyge og mæslinger.[1]

Symptomer

redigér

Symptomerne for fåre- og gedepest ligner symptomerne for kvægpest. De ramte dyr får høj feber, manglende appetit, depression, øjenbetændelse, betændte sår i næsen, sår i munden med flest i undermunden, lungebetændelse med hoste, abort hvis det syge dyr er drægtigt, diarre og deraf følgende væskemangel. Sygdommen medfører ofte døden efter 5-10 dage. Unge dyr har den største sygelighed og dødelighed. Inkubationstiden er omkring 4-5 dage.[1]

Sygdommen smitter ved tæt kontakt mellem dyrene, gennem dyrenes afføring, flåd fra øjne og næse, samt gennem luften.[1]

Referencer

redigér
  1. ^ a b c d Fåre- og gedepest, Fødevarestyrelsen, hentet 22. juli 2024
  2. ^ a b Udbrudsmanual for fåre- og gedekopper & fåre- og gedepest (PDF), Fødevarestyrelsen, december 2017, s. 7
  3. ^ Anna Danielsen Gille (22. juli 2024), Grækenland massetester efter udbrud af gedepest - hæren sættes ind, DR