Fægtebog

(Omdirigeret fra Fægtemanual)

fægtebøger (tysk: fechtbuch) eller fægtemanualer er instruktioner, med eller uden illustrationer, der er designet specifikt til at blive lært fra en bog. Mange bøger, der detaljeret beskriver kampkunst, bliver ofte fejlagtigt beskrevet som manualer, selvom de er blevet skevet som afhandlinger. Fægtebøger adskiller sig fra bøger om militærstrategi som Sun Tzus Krigskunsten (før år 100 f.v.t.) eller Publius Flavius Vegetius Renatus' De Re Militari (300-tallet) eller militærteknologi som De rebus bellicis (300- eler 400-tallet).

Beskrivelser af kampteknikker optræder først sent i litteraturhistorien, som følge af den indbyggede vanskelighed der er i at beskrive teknikker frem for at demonstrere dem.

Den tidligste bevarede manuskript om væbnet kamp (til forskel fra ubevæbnet brydning) er Royal Armouries Ms. I.33 ("I.33"), som blev skrevet i Franken omkring år 1300.[1]

Fægtemanualerne holder sig ikke nødvendigvis til sværd, men beskriver en lang række kampteknikker med våben som daggert, forskellig typer sværd, stagevåben, skjolde og ulige kampsitautioner som ubevæbnet kamp mod daggert eller daggert mod sværd.

Historiske fægtebøgerRediger

Tyske FechtbücherRediger

  Uddybende artikel: Den tyske fægteskole
 
fol. 2r fra Cod. 44 A 8, der afbilder to fægtere og udgangspositionerne vom tag og alber.

Fechtbuch (flertal Fechtbücher) er tidlig nyhøjtysk for "fægtebog",[2] ogbruges om manuskripter og tryke bøger fra midelalderen og renæssancen, der indeholder beskrivelser af kampkunst. Normalt anvendes begrebet om tyske manualer fra 1400- og 1500-tallet, men det er ikke klar afgrænset, hvordan begrebet adskiller sig fra afhandlinger fra andre steder i Europa (særligt fra de italienske og franske fægteskoler) og manualer fra senere århundreder.

Listen over Fechtbücher inkluderer:

Italienske fægtemanualerRediger

  Uddybende artikel: Den italienske fægteskole

Den italienske fægteskole er beskrevet i en tidlig manual fra 1410, hvor den ikke er klart afgrænset fra den tyske fægteskole. Forfatteren Fiore dei Liberi beskriver at han har lært meget af sin kunst fra "Mester Johannes fra Schwaben". Den italienske fægteskoles storhedstid var i 1500-tallet med Dardi-skolen.

Franske manunalerRediger

Ligesom i Italien findes der kun én tidlig manual (ca. 1400), som udelukkende omhandler stavøkse, og senere manualer er mere end 100 år efter.

  • Le jeu de la hache (ca. 1400)
  • Andre Pauernfeindt "La noble science des joueurs d'espee" (1528)—dette er en fransk oversættelse af Pauernfeindts manual fra 1516. En forskel er dog at billederne i den "ædle videnskab" har farver, hvilket den oprindelige tyske ikke har
  • Henry de Sainct-Didier "Traité contenant les secrets du premier livre de l’épée seule, mère de toutes les armes, qui sont épée, dague, cappe, targue, bouclier, rondelle, l’espée deux mains, et les deux espées, avec ses pourtraictures, ..." (1573)
  • Gérard Thibault d'Anvers "Académie de l'epee, ou se démontrent par reigles mathématique, sur le fondement d'un cercle mysterieux, la theorie et pratique des vrais et jusqu'a present incognus secrets du maniement des armes, à pied et a cheval" (1623)
  • Monsieur L'Abbat "The Art of Fencing, or, the Use of the Small Sword" (1734)

Britiske manualerRediger

England

Bortset fra tre temmelig overfladiske tekster fra slutningen af 1400-tallet,[8] begynder traditionen med engelske fægtemanualer med George Silver's Paradoxes of Defense (1599).

Skotland

De skotske fægtemanualer beskriver brugen af de skotske broadsword, samt andre discipliner som mindre sværd. De blev hovedsageligt udgivet op igennem 1700-tallet, men der er også tidligere og senere eksempler fra hhv. 1600- og 1800-tallet.

  • The Scots Fencing Master (the Complete Smallswordsman) - Sir William Hope (1687)[12]
  • Advice to his Scholar from the Fencing Master - Sir William Hope (1692)
  • Complete Fencing Master - Sir William Hope (1691–1692)
  • The Swordsman's Vade-Mecum - Sir William Hope (1692)[13]
  • New Short and Easy Method of Fencing (1st Edition) - Sir William Hope (1707)[14][15]
  • New Short and Easy Method of Fencing (2nd Edition) - Sir William Hope (1714)
  • A Few Observations upon the Fighting for Prizes in the Bear Gardens - Sir William Hope (1715)[16]
  • A Vindication of the True Art of Self-Defence - Sir William Hope (1724)[17]
  • Expert Swords-man's Companion - Donald McBane (1728)[14]
  • A treatise on backsword, sword, buckler, sword and dagger, sword and great gauntlet, falchon, quarterstaff - Captain James Miller (1737)[18]
  • The Use of the Broad Sword - Thomas Page (1746)[19]
  • Anti-Pugilism - Anonymous (Captain G. Sinclair, 1790)[20][21]
  • Cudgel Playing Modernized and Improved; or, The Science of Defence, Exemplified in a Few Short and Easy Lessons, for the Practice of the Broad Sword or Single Stick, on Foot - Captain G. Sinclair[22]
  • Lecture on the Art of Defence - Archibald MacGregor (1791)[20]
  • The Guards of the Highland Broadsword - Thomas Rowlandson (1799)[23]
  • Hungarian & Highland Broadsword - by Henry Angelo and Son (1799)[20][24]
  • The Art of Defence on Foot with Broadsword and Saber- John Taylor (1804)[20][25]
  • Fencing Familiarized; or, a New Treatise on the Art of the Scotch Broad Sword - Thomas Mathewson (1805)[20]

Iberise manualerRediger

Der findes en mindre gruppe manualer, der indeholder træningsvejledning til ridderturneringer som det tidlige portugisiske værk A ensinança de bem cavalgar em toda a sela af Edvard 1. af Portugal (1391-1438), der var en manual til ridning, som også indeholdt information om kampkunst.

I 1599 skrev fægtemstern Domingo Luis Godinho Arte de Esgrima, der er den eneste fægtemanual, der har bevaret de tidligere spanske fægtesystemer "Common" eller "Vulgar" fra middelalderen.

Den spanske fægtetradition Destreza fra 1600-tallet har genemsyret tankegangen hos landets adelsfolk indtil midten af 1700-tallet. Derfor er der ikke mange grafiske forklaringer på fægteteknikker, og de er i stedet baseret på matematiske og filosofiske principper i stedet, hvilket gør dem sværere at forstå.

  • Jerónimo Sánchez de Carranza, De la filosophia de las armas y de su destreza... (1582)
  • Luis Pacheco de Narváez, Grandezas de la espada (1600)
  • Gerard Thibault, Academie de l’espée (1628)
  • Luis Pacheco de Narváez, Nueva ciencia (1632)
  • Luis Méndez de Carmona Tamariz, Compendio en defensa de la doctrina y destreza del comendador Gerónimo de Carranza (1632)
  • Luis Diáz de Viedma, Método de Enseñanza de Maestros (1639) and Epitome de la Enseñanza (1639)
  • Cristóbal de Cala, Desengaño de la espada y norte de diestros (1642)
  • Diogo Gomes de Figueyredo Memorial da Prattica do Montante Que inclue dezaseis regras simplez (1651)
  • Miguel Pérez de Mendoza y Quijada, Resumen de la verdadera destreza de las armas en treinta y ocho asserciones (1675)
  • Francisco Antonio de Ettenhard y Abarca, Compendio de los fundamentos de la verdadera destreza y filosofia de las armas (1675)
  • Álvaro Guerra de la Vega, Compreension de la destreza (1681)
  • Thomas Luis, Tratado das liçoens da espada preta, & destreza que hao de usar os jugadores della (1685)
  • Nicolás Tamariz, Cartilla y luz en la verdadera destreza (1696)
  • Manuel Cruzado y Peralta, Las tretas de la vulgar y comun esgrima de espada sola y con armas dobles (1702)
  • Francisco Lórenz de Rada, Nobleza de la espada (1705)
  • Nicolás Rodrigo Noveli, Crisol especulativo, demostrativo, práctico, Matemático de la destreza (1731)
  • Manuel Antonio de Brea, Principios universales y reglas generales de la verdadera destreza del espadín (1805)
  • Jaime Mereló y Casademunt, Tratado completo de la esgrima del sable español (1862)

ReferencerRediger

  1. ^ Dr A. Kenner. I33: Fencing in the Style of the Walpurgis Manuscript. (google.books) (Lochac Royal Guild of Defence) University of Southern Australia 2013. Arkiveret fra originalen 2. februar 2017. Hentet 2015-07-12.(< Royal Armouries, Walpurgis -p.11, >)
  2. ^ fechten kan oversættes til det danske fægte eller kamp
  3. ^ "Transkription der Fechthandschrift cgm582, Johann Lecküchner, Bayerischen Staatsbibliothek". Pragmatische-schriftlichkeit.de. Arkiveret fra originalen 9. marts 2011. Hentet 2015-11-06.
  4. ^ "The Fight-Lore of Mertin Siber, 1491 AD". Thearma.org. Arkiveret fra originalen 3. august 2020. Hentet 2015-11-06.
  5. ^ "Goliath". Thearma.org. Arkiveret fra originalen 3. august 2020. Hentet 2015-11-06.
  6. ^ "Codex Guelf". Thearma.org. Arkiveret fra originalen 3. august 2020. Hentet 2015-11-06.
  7. ^ [1] Arkiveret 21. juni 2006 hos Wayback Machine
  8. ^ "Discover your martial heritage with the English Martial Arts Academy". Mymartialheritage.org. Arkiveret fra originalen 2011-07-27. Hentet 2015-11-06.
  9. ^ "Harleian". Thearma.org. Arkiveret fra originalen 3. august 2020. Hentet 2015-11-06.
  10. ^ "Additional Manuscript 39564 - 15th century English sword text". Thearma.org. Arkiveret fra originalen 3. august 2020. Hentet 2015-11-06.
  11. ^ "Joseph Swetnam -- Part One". Thearma.org. Arkiveret fra originalen 19. september 2020. Hentet 2015-11-06.
  12. ^ "Scots Fencing Master: Hope: Library: The Linacre School of Defence". Sirwilliamhope.org. Arkiveret fra originalen 11. november 2020. Hentet 2015-11-06.
  13. ^ "Vade Mecum: Hope: Library: The Linacre School of Defence". Sirwilliamhope.org. Arkiveret fra originalen 12. november 2020. Hentet 2015-11-06.
  14. ^ a b Highland Swordsmanship: Techniques of the Scottish Sword Masters, by Mark Rector (editor) and Paul Wagner (editor), Published by The Chivalry Bookshelf (Nov 15, 2001)
  15. ^ Jonathan Miller, The Linacre School of Defence. "Hope: Library: The Linacre School of Defence". sirwilliamhope.org. Arkiveret fra originalen 11. november 2020. Hentet 8. oktober 2020.
  16. ^ "Observations: Hope: Library: The Linacre School of Defence". Sirwilliamhope.org. Arkiveret fra originalen 14. september 2016. Hentet 2015-11-06.
  17. ^ "Vindication: Hope: Library: The Linacre School of Defence". Sirwilliamhope.org. Arkiveret fra originalen 14. september 2016. Hentet 2015-11-06.
  18. ^ "Miller: On-line manuals: Library: LSD". Sirwilliamhope.org. Arkiveret fra originalen 4. marts 2017. Hentet 2015-11-06.
  19. ^ "Page: On-line manuals: Library: LSD". Sirwilliamhope.org. Arkiveret fra originalen 4. marts 2017. Hentet 2015-11-06.
  20. ^ a b c d e Highland Broadsword:Five Manuals of Scottish Regimental Swordsmanship, by Paul Wagner (editor) and Mark Rector (editor), Published by The Chivalry Bookshelf (July 2004)
  21. ^ Anti-Pugilism, or The Science of Defense Exemplified In Short and Easy Lessons for the Practice of the Broad Sword and Single Stick Illustrated with Copper Plates, By a Highland Officer, London, Printed for J Aitkin, NO 14, Castle-street, corner of Bear Street, Leicester Fields 1790, www.hroarr.com/manuals/boxing-pugilism/Anti-pugilism.doc
  22. ^ "Cudgel Playing: Sinclair: Library: The Linacre School of Defence". Sirwilliamhope.org. Arkiveret fra originalen 14. september 2016. Hentet 2015-11-06.
  23. ^ "Thomas Rowlandson / The Guards of the Highland Broadsword / 1799". Davidrumsey.com. Arkiveret fra originalen 4. august 2020. Hentet 2015-11-06.
  24. ^ Peter Valentine. "Digital Historical Documents" (PDF). Thearma.org. Arkiveret (PDF) fra originalen 10. oktober 2020. Hentet 2011-11-06.
  25. ^ John Taylor (1938-06-22). "Art of Defence on Foot, with the Broad Sword and Sabre: Adapted Also for the ..." Books.google.com. Arkiveret fra originalen 5. august 2020. Hentet 2015-11-06.

Eksterne henvisningerRediger