En faktura eller regning er et dokument, der specificerer og kræver betaling for de varer eller serviceydelser, som er aftalt mellem en leverandør og en kunde. En faktura oplyser antal, priser og betalingsbetingelser, og der kan eventuelt være vedlagt et indbetalingskort.

Norsk faktura fra 1920

Der er følgende lovkrav til en faktura: Fakturanummerserien skal være fortløbende, for at sikre, at der ikke lige pludselig mangler en faktura eller foregår snyd i virksomheden.

En faktura skal indeholde:

  • Fakturadato
  • Fakturanummer
  • Sælgers navn, adresse og CVR-nr eller CPR-nummer.
  • Købers navn og adresse (også deres EU momsregistreringsnummer, hvis køber er herfra)
  • Varens/ydelsens art, mængde og pris
  • Momsbeløbets størrelse (skal være opgivet på fakturaen, før man er berettiget til at fratrække moms)

Bogføringsloven kræver at fakturaer sammen med andet regnskabsmateriale opbevares i fem år.

Historie

redigér

Fakturaer optræder som en af de tidligste manifestationer af skriftlige optegnelser i det gamle Mesopotamien.[1]

Elektronisk

redigér

Nogle fakturaer udstedes ikke længere på papir, men sendes elektronisk via internettet.[2][3] Det er stadig almindeligt at udskrive elektroniske postanvisninger eller fakturaer for at bevare papirregistreringer. Standarderne for elektronisk fakturering varierer meget fra land til land. EDI-standarder (Electronic Data Interchange), som f.eks. FN's EDIFACT-standard, indeholder anbefalinger om meddelelseskodning for elektroniske fakturaer.[4][5]

EDIFACT

redigér

FN's standard for elektroniske fakturaer ("INVOIC") indeholder standardkoder til at formidle hovedoplysninger (fælles for hele fakturaen) og koder til at formidle oplysninger om hver vare (produkter eller tjenester). "INVOIC"-standarden kan også bruges til at sende kredit- og debetopgørelser.

I Den Europæiske Union blev der i 2010 vedtaget lovgivning i form af direktiv 2010/45/EU for at fremme væksten i elektronisk fakturering i alle medlemslande.[6][7][8] Denne lovgivning tager højde for de forskellige moms- og faktureringskrav i de forskellige lande i EU og sikrer desuden ægtheden og integriteten af fakturaer, der sendes elektronisk.

CEFACT og UB

redigér

To XML-baserede standarder er i øjeblikket under udvikling. Den ene er den tværindustrielle faktura, som er udviklet af FN's standardiseringsorgan CEFACT UN, og den anden er Universal Business Language (UBL), som er produceret af Organization for the Advancement of Structured Information Standards (OASIS). Implementeringen af UBL-baseret fakturering er almindelig, hvilket er vigtigst i den danske offentlige sektor, da det var det første land, hvor brugen af UBL blev tilladt ved lov for alle fakturaer i den offentlige sektor.[9]

Se også

redigér

Eksterne henvisninger

redigér
  1. ^ "A Brief History of Invoices". sufio.com. Hentet 2024-08-03.
  2. ^ "What is an Electronic Invoice?". www.reviso.com. Hentet 2024-08-03.
  3. ^ "Mandatory electronic invoices: what it will mean for you". qonto.com. Hentet 2024-08-03.
  4. ^ "What is EDI (Electronic Data Interchange) & How Does it Work?". tipalti.com. Hentet 2024-08-03.
  5. ^ "Electronic Payment Invoice". unibee.dev. Hentet 2024-08-03.
  6. ^ "Directive 2010/45 - Amendment of the VAT Directive as regards the rules on invoicing". www.eumonitor.eu. Hentet 2024-08-03.
  7. ^ "E-Invoicing" (PDF). europa.rs. Hentet 2024-08-03.
  8. ^ "The Hidden Features of EU Invoicing Directive 2010/45". www.ibfd.org. Hentet 2024-08-03.
  9. ^ "What is UBL: Key Features, Benefits, and Applications". www.storecove.com. Hentet 2024-08-03.