Falkejagt

Falkejagt eller rovfuglejagt er jagt på vilde dyr i deres naturlige habitat ved hjælp af rovfugl. Ved falkejagt kan målet være at fange både små og store dyr; ofte er egern og kaniner byttet. En person, der udfører falkejagt kaldes en falkoner. Han bruger også andre rovfugle end falke: i moderne tid er særligt den rødhalede våge, det brunskuldrede våge og vandrefalke brugt til falkejagt, men også andre falke og ørne kan også bruges.

To falkonerer fra De arte venandi cum avibus fra 1240'erne.

Falkejagt bruges også til underholdning ved bl.a. festivaller og middelaldermarkeder.

I Danmark er falkejagt tilladt med bestået falkonerprøve.[1]

HistorieRediger

Falkejagt blev udviklet i Mellemøsten og Asien omkring år 2000 f.Kr.[2][3] Falken var et symbol på mobolske stammer.[4] I middelalderens Europa var falkejagt et symbol på adelstanden, og der var mange restriktioner, så kun de kongelige og adelige kunne jage med rovfugle. Populariteten toppede i 1500-tallet, men gik derefter langsomt tilbage. I 1670 etablerede den senere Christian 5. FalkonergårdenFrederiksberg til opdræt og salg af rovfugle til falkejagt.

I Storbritannien oplevede jagtformen en opblomstring i 1800- og 1900-tallet, hvor der blev udgivet adskillige bøger om emnet.[5] I Nordamerika blev traditionen også genoplivet i 1900-tallet.[6]

I dag er falkejagt udbredt over det meste af verden. Moderne radiosendere, der gør det muligt for falkonerne at genfinde deres dyr, hvis de flyver væk, har gjort fuglenes levetid højere.

ReferencerRediger

  1. ^ Falkonerprøven. Miljøstyrelsen. Hentet 17/6-2019
  2. ^ Vejledning for Falkonerer. danskfalkejagtklub.dk. Hentet 17/6-2019
  3. ^ "The Asian Conference on the Social Sciences (ACSS)" (PDF). ACSS. Hentet 29. oktober 2017. 
  4. ^ [1]
  5. ^ Mitchell, EB (1971) [1900], The art & practice of hawking (7th udgave), Newton, MA: Charles T. Branford. . 291 pp.
  6. ^ A brief history of North American Falconry, NAFA, arkiveret fra originalen 2015-04-08. .

Eksterne henvisningerRediger