Vandrefalk

rovfugl i falkefamilien

Vandrefalk (Falco peregrinus) er en rovfugl, der er udbredt over alle kontinenter på nær Antarktis. Den er kendt for at være blandt verdens hurtigste fugle, når den styrtdykker mod et bytte. Her hævdes den at kunne nå en fart på 390 km/t. Den er en af de foretrukne fugle blandt falkonerer. Der findes omkring 16 underarter.[3] [4]

Vandrefalk
Bevaringsstatus

Ikke truet  (IUCN 3.1)[1]

Sårbar (DKRL)[2]
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia
RækkeChordata
KlasseAves
OrdenFalconiformes
FamilieFalconidae
SlægtFalco
ArtF. peregrinus
Videnskabeligt artsnavn
Falco peregrinus
Tunstall 1771
Kort
Global udbredelse af F. peregrinus      Ynglende sommergæst     Fastboende ynglefugl     Vintergæst     Trækgæst
Global udbredelse af F. peregrinus      Ynglende sommergæst     Fastboende ynglefugl     Vintergæst     Trækgæst
Synonymer
  • Falco atriceps
    Hume
  • Falco kreyenborgi
    Kleinschmidt, 1929
  • Falco pelegrinoides madens
    Ripley & Watson, 1963
  • Rhynchodon peregrinus
    (Tunstall, 1771)
Hjælp til læsning af taksobokse

Fuglen danner med sine smalle vinger en pilformet profil, når den flyver. Dette aerodynamiske design er også blevet anvendt af flykonstruktører, for at øge kampflys hastighed.

Vandrefalkens føde består af mellemstore fugle, som den fanger i luften. Det drejer sig ofte om duer, vadefugle, mindre ænder, kragefugle og drosler. Hun-vandrefalken, der er størst, er i stand til at tage bytte på helt op til 1 kg.

Miljøgifte

redigér

Vandrefalken var igennem 1960'erne og 1970'erne stærkt i tilbagegang i Skandinavien og mange andre steder. Miljøgifte var den store synder, da de ødelagde fuglenes frugtbarhed. Især insekticidet DDT, som medførte tyndskallede æg, påvirkede vandrefalkens reproduktionsevne. Zoologen Rachel Carson påpegede netop dette problem allerede i 1962 i sin bog Silent Spring (på dansk: Det tavse forår).

Efterhånden som der er kommet mere styr på brugen af miljøgifte generelt, men især i landbruget, ses vandrefalke også i Danmark i et stadig større antal på træk mod Norge og Sverige.

Ynglefugl i Danmark

redigér
 
Vandrefalk fra England

Vandrefalken gjorde sit sidste yngleforsøg i Danmark i 1972, men er nu tilbage som dansk ynglefugl, idet den siden 2002 har ynglet på Møns klint (2002: 2 unger, 2003: 3 unger). I 2004 forsøgte et nyt dansk vandrefalkepar at yngle på Bornholm, men det mislykkedes desværre pga. manglende beskyttelse af yngleområdet. Vandrefalken har siden 2007 ynglet med succes på Stevns Klint (2007: 2 unger, 2008: 3 unger) og den har også etableret rede i 2009.

I 2009 blev der for første gang siden 1937 (hvor tre unger blev ringmærket på Bornholm) ringmærket vandrefalkeunger i Danmark. Den 18. maj blev der ringmærket tre unger på Stevns Klint (to hanner og en hun) og den 19. maj fire unger på Møns Klint (to hanner og to hunner). Den 30. juni blev tre unger (to hanner og en hun) ringmærket nær Hammershus på Bornholm.

Der var senest i 2012 12 ynglepar i Danmark, hvoraf 6 par havde succes med at få unger på vingerne.[4] Ynglebestanden er vurderet som sårbarden danske rødliste.[2]

 
Vandrefalke fra Audubons Birds of America omkring 1830
 
Falco peregrinus
 
Falco peregrinus madens

Kilder og henvisninger

redigér
  1. ^ Falco peregrinus, status og globalt udredelseskort på iucnredlist.org hentet 20. januar 2021
  2. ^ a b Vandrefalk bios.au.dk hentet 20. januar 2021
  3. ^ Gill, F & D Donsker (Eds). 2013. IOC World Bird Names (v 3.3) www.worldbirdnames.org Arkiveret 24. marts 2010 hos Wayback Machine
  4. ^ a b "Caretaker-projekt" hos Dansk Ornitolgisk Forening