Fantask
Fantask er en københavnsk boghandel og spilbutik, som åbnede 22. oktober 1971. Den ligger på hjørnet af Sankt Peders Stræde og Teglgårdstræde i Indre By.
Fantask A/S | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Aktieselskab |
Branche | Detailhandel med bøger, spil og legetøj |
Grundlagt | 1971 |
Grundlæggere | Niels Søren Pedersen Rolf Bülow |
Etableringssted | Sankt Peders Stræde 18, 1453 København |
Organisation | |
Antal ansatte | Ca. 5 |
Ejer | Marit Andrea Nim |
Eksterne henvisninger | |
https://www.fantask.dk/ | |
CVR-nummer | 27621813 |
Fantask startede som en specialboghandel for science fiction og fantasy samt tegneserier. Senere kom rollespillene til, der sammen med brætspil, figurspil og manga holdt til i en separat butik i Sankt Peders Stræde indtil begyndelsen af 2015, hvor aktiviteterne igen blev samlet i hjørnebutikken. Butikken spiller i dag en central rolle i det københavnske rollespils- og fantasymiljø.
Fantask har de senere år arrangeret en spilfestival i begyndelsen af marts i Kulturstationen Vanløse.
Fantask er også den ældste fungerende butik af sin slags, delt med den hollandske butik Lambiek
De to grundlæggere af butikken, Rolf Bülow og Søren Pedersen, fik i 2012 Pings ærespris for deres arbejde.[1] I mange år var Marvel-Morten (Morten Søndergaard) butikkens ansigt, og da han gik på pension i 2017 var det en nyhedshistorie i de landsdækkende medier.[2] Margit Nim er den nuværende (2019) ejer af Fantask.
I 2019 blev det annonceret at butikken ikke kunne løbe rundt på grund af konkurrencen fra net-butikken.[3] Som reaktion på nyheden oprettede Benjamin Lund Preisler Herbst en gofundme-kampagne for at redde butikken (og donerede selv 20.000kr); efter en dag var der allerede doneret 290.000kr, over målet på 200.000kr.[4]
I 2023 havde butikken atter problemer, hvor indehaveren manglede 600.000 kr, men fire investorer, heriblandt Per Sanderhage, fik reddet butikken.[5]
Referencer
redigér- ^ Æresprisen: Rolf Bülow og Søren Pedersen, grundlæggerne af Fantask, Pingprisen, 10. april 2014, arkiveret fra originalen 23. november 2018, hentet 22. november 2018
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 17. februar 2019. Hentet 17. februar 2019.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 17. februar 2019. Hentet 17. februar 2019.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 18. februar 2019. Hentet 17. februar 2019.
- ^ Ikonisk butik reddet på målstregen - men fremtiden er stadig uvis. TV 2. Hentet 21/2-2023
Eksterne henvisninger
redigér- Officiel hjemmeside
- Fantask fylder 40 Arkiveret 22. november 2018 hos Wayback Machine
Spire Denne artikel om et dansk firma eller en virksomhed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |