Fausto Cercignani

Fausto Cercignani (født 21. marts 1941) er en italiensk akademiker, essayist og digter.

Fausto Cercignani

Fausto Cercignani 2 - Full resolution.JPG

2011
Personlig information
Født 21. marts 1941 Rediger på Wikidata
Cagliari Rediger på Wikidata
Søskende Carlo Cercignani Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Universitetet i Milano Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Essayist, universitetslærer, skribent, litteraturkritiker, digter Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Universitetet i Bergamo, Universitetet i Milano, Pisa Universitet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

AktiviteterRediger

Fausto Cercignani har undervist på forskellige italienske universiteter som professor i engelsk, germansk filologi og tysk sprog og litteratur.[1]

Vigtigste forskningsområder: Engelsk udtale i Shakespeares tid, germanske sprog, tysk sprog og tysk litteratur.

Udvalgte værkerRediger

Forskning i engelskRediger

  • Shakespeare's Works and Elizabethan Pronunciation, Oxford, University Press (Clarendon Press), 1981.[2]
  • English Rhymes and Pronunciation in the Mid-Seventeenth Century, i "English Studies", 56/6, 1975, 513-518.[3]
  • The Development of */k/ and */sk/ in Old English, i "Journal of English and Germanic Philology", 82/3, 1983, 313-323.[4]

Forskning i germanske sprogRediger

  • The Consonants of German: Synchrony and Diachrony , Milano, Cisalpino, 1979.[5]
  • The Development of the Gothic Short/Lax Subsystem, i "Zeitschrift für vergleichende Sprachforschung", 93/2, 1979, 272-278.[6]
  • Early «Umlaut» Phenomena in the Germanic Languages, i "Language", 56/1, 1980, 126-136.[7]
  • Zum Hochdeutschen Konsonantismus. Phonologische Analyse und phonologischer Wandel, i "Beiträge zur Geschichte der deutschen Sprache und Literatur", 105/1, 1983, 1-13.[8]
  • The Elaboration of the Gothic Alphabet and Orthography, i "Indogermanische Forschungen", 93, 1988, 168-185.[9]
  • Saggi linguistici e filologici. Germanico, gotico, inglese e tedesco, Alessandria, Edizioni dell'Orso, 1992.[10]

Litterær kritikRediger

BøgerRediger

  • F. Cercignani - M. Giordano Lokrantz, In Danimarca e oltre. Per il centenario di Jens Peter Jacobsen, Milano, 1987.[11]
  • F. Cercignani, Existenz und Heldentum bei Christa Wolf. «Der geteilte Himmel» und «Kassandra», Würzburg, Königshausen & Neumann, 1988.[12]
  • F. Cercignani, Studia trakliana. Georg Trakl 1887-1987, Milano, Cisalpino, 1989.[13]
  • F. Cercignani, Studia büchneriana. Georg Büchner 1988, Milano, Cisalpino, 1990.[14]
  • F. Cercignani, Studia schnitzleriana, Alessandria, Edizioni dell'Orso, 1991.[15]
  • F. Cercignani, Novalis, Milano, CUEM, 2002.[16]

EssaysRediger

  • In Danimarca e oltre, i F. Cercignani - M. Giordano Lokrantz, In Danimarca e oltre. Per il centenario di Jens Peter Jacobsen, Milano, Cisalpino-Goliardica, 1987, pp. 11-12.[11]
  • Disperata speranza: la trama del «Niels Lyhne», i F. Cercignani - M. Giordano Lokrantz, In Danimarca e oltre. Per il centenario di Jens Peter Jacobsen, Milano, Cisalpino-Goliardica, 1987, pp. 95-128.[11]
  • Dunkel, Grün und Paradies. Karl Krolows lyrische Anfänge in «Hochgelobtes gutes Leben», i "Germanisch-Romanische Monatsschrift", 36/1, 1986, 59-78.[17]
  • Zwischen irdischem Nichts und machtlosem Himmel. Karl Krolows «Gedichte» 1948: Enttäuschung und Verwirrung, i "Literaturwissenschaftliches Jahrbuch", 27, 1986, 197-217.[18]
  • E. T. A. Hoffmann, Italien und die romantische Auffassung der Musik, i S. M. Moraldo (ed.), Das Land der Sehnsucht. E. T. A. Hoffmann und Italien, Heidelberg, Winter, 2002, 191-201.[19]

PoesiRediger

Cercignanis digte samles nu i et bind: Scritture. Poesie edite e inedite, Torino 2015.[20]

Cercignani har også eksperimenteret med selvoversættelse af sine egne digte.[21]

NovellerRediger

UdmærkelserRediger

Österreichisches Ehrenkreuz für Wissenschaft und Kunst I. klasse - Milano, 1996.


NoterRediger

  1. ^ "Studi umanistici UNIMI - Curricula docenti: Fausto Cercignani." (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 29. maj 2020. Hentet 19. maj 2020. 
  2. ^ "Stanford Libraries.". Arkiveret fra originalen 29. maj 2020. Hentet 8. februar 2018. 
  3. ^ "Taylor & Francis Online.". Arkiveret fra originalen 8. juni 2020. Hentet 8. februar 2018. 
  4. ^ "JSTOR.". Arkiveret fra originalen 14. august 2019. Hentet 8. februar 2018. 
  5. ^ "University of Virginia Library.". Arkiveret fra originalen 29. maj 2020. Hentet 8. februar 2018. 
  6. ^ "WorldCat.". Arkiveret fra originalen 17. august 2020. Hentet 20. januar 2021. 
  7. ^ "JSTOR.". Arkiveret fra originalen 16. august 2019. Hentet 8. februar 2018. 
  8. ^ "De Gruyter.". Arkiveret fra originalen 21. september 2018. Hentet 8. februar 2018. 
  9. ^ "De Gruyter.". Arkiveret fra originalen 16. august 2019. Hentet 8. februar 2018. 
  10. ^ "Germanic Studies, UNIMI." (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 29. maj 2020. Hentet 19. maj 2020. 
  11. ^ a b c "Germanic Studies, UNIMI." (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 29. maj 2020. Hentet 19. maj 2020. 
  12. ^ "WorldCat.". Arkiveret fra originalen 9. maj 2019. Hentet 8. februar 2018. 
  13. ^ "Germanic Studies, UNIMI." (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 29. maj 2020. Hentet 19. maj 2020. 
  14. ^ "Germanic Studies, UNIMI." (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 29. maj 2020. Hentet 19. maj 2020. 
  15. ^ "Germanic Studies, UNIMI." (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 29. maj 2020. Hentet 19. maj 2020. 
  16. ^ "Studia theodisca.". Arkiveret fra originalen 10. februar 2020. Hentet 8. februar 2018. 
  17. ^ "GRM 36 (1986).". Arkiveret fra originalen 20. august 2019. Hentet 8. februar 2018. 
  18. ^ BDSL Online.
  19. ^ "WorldCat.". Arkiveret fra originalen 9. maj 2019. Hentet 8. februar 2018. 
  20. ^ "Sebina OpenLibrary.". Arkiveret fra originalen 27. december 2018. Hentet 8. februar 2018. 
  21. ^ Se f.eks. Examples of self-translation by F. Cercignani. Arkiveret 8. juni 2020 hos Wayback Machine

Eksterne henvisningerRediger