Milano er en by i Norditalien, med 1.386.285(2021)[2]indbyggere, og er dermed Italiens andenstørste by. Milano-provinsen (Italiensk: Cittá Metropolitana di Milano) har et indbyggertal på 3.237.101(2021). [3]Det øknomisk sammenhængende byområde, Area Metropolitana di Milano, som overskrider de administrative grænser, har omkring 5,2 mio. indbyggere.[4] Byen er hovedstad i metropolbyen Milano og i regionen Lombardiet (italiensk Lombardia). Byen har en god infrastruktur, med et vidtforgrenet sporvejsnet og flere metrolinjer. De mange kanaler, der frem til industrialiseringen i anden halvdel af 1800-tallet prægede byen, blev siden, på nær nogle få undtagelser, opfyldt, og omdannet til stærkt trafikerede boulevarder. I dag er området omkring de resterende kanaler, Navigli, et levende område med markeder samt by- og natteliv.[5] Pulsen i Milano er, i sammenligning med andre italienske storbyer, hurtig, og helhedspræget er mere central- end sydeuropæisk. Der er koldt om vinteren, og fra domkirkens tag kan man tydeligt se de snedækkede alper nord for storbyen, der breder sig ud over en flad slette (forbundet med Po-floden).

Milano
Milan Rediger på Wikidata
Milanos byvåben Milanos byflag
CoA Città di Milano.svg Flag of Milan.svg
Milano piazza Duomo.jpg
Overblik
Land Italien Italien
Borgmester Giuseppe Sala Rediger på Wikidata
Region Lombardiet
Provins Milano
Kommune Comune di Milano
Telefonkode 02 Rediger på Wikidata
Nummerplade­bogstav(er) MI Rediger på Wikidata
UN/LOCODE ITMIL Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 1.366.180 (2018)[1] Rediger på Wikidata
 - Areal 182 km²
 - Befolkningstæthed 7.520 pr. km²
Andet
Tidszone Centraleuropæisk tid
UTC+1 (normaltid)
UTC+2 (sommertid) Rediger på Wikidata
Højde m.o.h. 120 m Rediger på Wikidata
Hjemmeside www.comune.milano.it
Oversigtskort
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler den italienske by Milano. Opslagsordet har også en anden betydning, se Milano (flertydig).

Byen er økonomisk centrum for den italienske økonomi. Den italienske børs (Italiensk: Borsa Italiana) er placeret i Milano, samt har en lang række af Italiens største virksomheder hovedsæde eller store filialer i byen. Lombardiet, hvor Milano er hovedstaden, står for cirka 22% af landets samlede BNP.[6]

Både økonomisk og kulturelt er byen påvirket af den massive modeindustri som  tilhører byen. Milano er dog også en stor turistby med omkring 10 mio. besøgende om året. [7] Byen er kendt for sin vigtige politiske historie, såvel som mad-, fodbold- og teaterkultur, samt byens store udbud af arkitektoniske bygninger, museer og shoppingmuligheder.

GeografiRediger

 
Udsigt over Milanos skyline mod nord. På skyfrie dage ses alperne tydeligt over byens tage eller ved uforstyrret udsyn over flad landjord.

Byen ligger hvor de to store norditalienske trafikårer krydses – fra Torino til Venedig og fra Skt. Gotthard-passet og sydpå. Milano er placeret i den nordvestlige del af Posletten i det nordvestlige Italien, med Alperne mod nord og Appenninerne og floden Po mod syd. Milano kommune har en størrelse på 182 km2, men byens forstæder har med tiden spredt sig udover kommunens grænser, specielt i nordlig retning, hvor provinser som Monza e Brianza, Como og Varese er blevet til forstads- og metropolområder til Milano. Posletten er det største flade område i Italien, hvorfor regionen omkring Po-floden er blevet det mest industrialiserede sted i landet. Milano er deraf mestendels en flad by uden bakker, præget af høj urbanisering, og udenfor byens grænser, dyrkede arealer.

KlimaRediger

Ifølge Köppens klimaklassifikation er Milano præget af et fugtigt subtropisk klima (Cfa). Området omkring Milano og Posletten er karakteriseret ved varme og fugtige somre hvor temperaturen kan ramme over 35°C. Vintrene er kolde og tågede og gennemsnitstemperaturen ligger på omkring frysepunktet. Byen har i gennemsnit cirka 7 dage med snefald om året. [8] Byens placering mellem to bjerggrupper, Alperne og Appenninerne, forårsager at byen generelt er skånet for vind, foruden diverse tordenvejr som jævnligt rammer området om sommeren. [9]

Poslettens flade landskab har gjort området til Italiens centrum for industri. Det har forårsaget at luftkvaliteten på sletten, og i Milano, er en af de værste i Europa. Luftkvaliteten er især dårligt om vinteren når den kolde luft er tættere på jorden, og dermed skaber smog i bybilledet. [10]

HistorieRediger

 
Milanesiske mønter fra 1300-tallet

Milano er grundlagt af romerne som Mediolanum ("Midt i landet"), der menes at referere til Milanos beliggenhed mellem Alperne og floden Po. Milano nåede i en kort overgang at være hovedstad i det vestromerske rige, i årene lige efter delingen.

Milano blev under folkevandringstiden indtaget af longobarderne ("dem med det lange skæg"), der var af germansk afstamning, men som antog italiensk sprog, og efterhånden lod sig kristne. Longobardernes navn går igen i det nutidige navn for regionen, Lombardiet

Milanos storhed begyndte tilbage i middelalderen hvor byen blev befriet fra det Tysk-Romerske Rige. Byen, der begik sig meget inden for handel, blev en naturlig handelskonkurrent til Venedig.

I middelalderen herskede Viscontislægten som tyranner; de havde gjort sig fortjent under det første korstog, derfor bærer den grønne drage i byvåbnet i munden en turbanklædt saracen. Dette heraldiske symbol indgår, sammen med Georgsbanneret (er rødt kors på hvid bund) i byvåbnet samt på Alfa Romeo-bilernes kølerhjelm: Bilfabrikkerne var oprindelig hjemhørende i Milano.

 
Leonardo da Vincis sidste nadver. Fresco i Santa Maria delle Grazie kirken in Milano

Med tiden kom slægten i indre magtkampe, og i 1339 mødtes to grene af familien i et slag ved Parabiago. Det drejede sig om både storpolitik og lokal magtpolitik samt det krigeriske forhold mellem feudalvældet der ernærede sig ved krig og – i fredstid - landbrug og byerne med borgerskabet, der ernærede sig ved handel og håndværk; i det sidste ligger baggrunden for Milanos succes som industrielt centrum.

Det meste af Italien var op til reformationen delt mellem de pavetro og de kejsertro, det var en meget urolig tid.

I 1450 vippede en international alliance, anført af Sforza, Viscontierne af pinden. Under renæssancen blev Milano (og Lombardiet) en habsburgsk besiddelse, og indgik frem til de italienske frihedskrige i 1800-tallet i Østrig. Baggrunden for industrialiseringen var dels infrastrukturen – først floder og kanaler, senere jernbanen med den nære beliggenhed til nord- og vesteuropæiske markeder, dels i slutningen af 1800-tallet billig elektricitet fra vandkraft i Alperne. Men allerede i Antikken blev Mediolanum strategisk placeret på det europæiske vejnet.

Under 2. verdenskrig blev den voldsomt bombarderet.

AdministrationRediger

Byens administrative og politiske indeling findes i flere lag. Først og fremmest er Milano en kommune, som har et selvstændigt kommunalt styre. Kommunen er yderligere inddelt i administrative bydele. Byen og yderligere forstæder er derudover underlagt det administrative område, Cittá Metropolitana di Milano, som erstattede den tidligere provins, Provincia di Milano.

KommunestyretRediger

Den lovgivende forsamling i Comune di Milano er er byrådet (Consiglio comunale). Byrådet består af 48 valgte medlemmer, som vælges for en 5 års periode. Udover byrådet består styret af en udøvende forsamling tilsvarende magistratstrukturen i Københavns Kommune. Forsamlingen består af 12 medlemmer (Assesori), som har hver deres politiske arbejdsområde. Forsamlingen er direkte nedsat af den valgte borgmester. Den nuværende borgmester i Milano er Giuseppe Sala, som har været borgmester siden 2016. [11][12]

 
Rådhuset i Milano.
 
De administrative bydele i kommunen Milano.

Kommunens store størrelse har medført at byen er inddelt i 9 bydele (Consigli di Municipio). Bydelene fungerer som mindre kommuner hvor dele af ansvaret for den nære velfærd overdrages til de enkelte bydele f.eks. skoler, parker, biblioteker og affaldsindsamling.[13]

Metropolbyen MilanoRediger

Hele Milano kommune og store dele af det umiddelbare opland til byen er underlagt den administrative indeling, Cittá Metropolitana di Milano. Denne inddeling er et resultat af en national definition af 15 metropolregioner i 2015. Reformen der forårsagede denne inddeling ønskede at give de større byer i Italien større frihed og over det samlede byområde. Den administrative metropol Milano har derfor i dag provinsbeføjelser, hvilket efter hensigten effektiviserer administration og økonomi i tidligere tungt bureaukratiserede administrative instanser.[14]

Metropolbyens styre udgøres først og fremmest af en metropol-borgmester(Sindaco metropolitano). Denne post varetages af borgmesteren for hovedkommunen, Milano. Giuseppe Sala er derfor både borgmester i Milano kommune, samt metropolbyen Milano. Udover borgmesteren består det politiske værk af metropol-råd (Consiglio metropolitano). Rådet består af 24 valgte borgmestre eller byrådsmedlemmer fra metropolbyens øvrige kommuner. De sidder i 5 år med mindre de bliver udskiftet i øvrige kommunalvalg i deres respektive kommuner.[15]

 
Lombardiets flag.

Regional hovedstadRediger

Milano er hovedstaden i Lombardiet, som er én af Italiens 20 regioner. Lombardiet er Italiens mest folkerige region med cirka 10 mio. indbyggere.[16] Den politiske organisering består først og fremmest af en præsident. Den nuværende præsident er Attilio Fontana, som har siddet på posten siden 2018. Udover præsidenten består den politiske ledelse af et regionalt råd (Consiglio regionale). Rådet består af 80 medlemmer som vælges for en periode på 5 år. Det regionale råd og præsidenten udpeger en regering (Giunta), som består af 12 ministre. Ministrenes hovedopgave er at forberede og foreslå lovgivning til rådet som er den lovgivende magt.[17] Hovedsædet for den region er i bygningen Palazzo Lombardia, som er den 7.højeste bygning i Italien.[18]

KulturRediger

Milano er en by med mange forskellige kulturer og kulturelle institutioner. Alt fra mad til arkitektur, kunst og sport. Byen er rig på museer, historiske bygninger, kirker, samt er byen hjemsted for det verdensberømte teater Teatro alla Scala.

MadRediger

Mange af de milanesiske specialiteter er forholdvis ukendte eller sjælden brugte i resten af Italien. En af de mest kendte retter fra byen er risotto alla milanese. Risottoen er særegen fordi den tilføjes safran, hvilket giver den en karakteristisk gul farve og yderst delikat smag. Retten kan spises for sig selv, men den spises også med kød. Det ses også at det milanesiske islæt med safran overføres til andre madvarer, såsom en pizza milanese, hvor pizzaen tilføjes en safran-sauce.

 
Ossobuco med risotto alla milanese.

En anden milanesisk ret, som har fået sit indtog i Danmark, er ossobuco. Direkte oversat til dansk betyder det knoglehul, som henviser til hullet i udskæringen af kalven hvori marven sidder. Retten kombineres typisk med risotto, hvoraf man får ossobuco alle milanese.

Cotoletta alla milanese er en anden typisk ret fra byen. Retten minder om den østrigske wienerschnitzel og vidner om Milano og Norditaliens tilkobling til Europa nord for alperne.[19] Retten består af en kalveudskæring, som dækkes i rasp og derefter paneres i smør.

 
En cotoletta alle milanese med tilhørende risotto.

Til jul spises kagen panettone, som fås i alverdens varianter og kan købes færdigebagte hos bagere og i alle supermarkeder.

Udover de store retter er byen kendt for salame Milano, som er et kødpålæg der kendes over hele Italien. Mange egnsprodukter som kommer fra Milano er omegn er blevet populære i Italien, såvel som store dele af verden. Heriblandt ostene; Taleggio, Gorgonzola og Mascarpone.

SportRediger

 
Panettone er en typisk milanesisk dessert, som spises til jul.

Milano er en moderne storby hvor sportsudøvelse er en fast del af byens liv og hverdag. Idrætsaktiviteter findes bredt gennem byens kvarterer og er et fokus fra kommunens side. Idrætsaktiviteter og udbud af disse styres gennem organisationen Milanosport.

Foruden amatørsport og hverdagsidræt er byen dog mest kendt for fodbold. Byen er hjemsted for to af de største og mest succesfulde hold i Serie A; FC Internazionale og AC Milan. Begge klubberne har hjemmebane på stadionet San Siro i den nordvestlige del af byen. San Siro er det 6.største stadion i Europa med plads til cirka 80.000 tilskuere.[20] Udover at fungere som klubbernes hjemmebaner bruges San Siro også af det italienske landshold.

 
San Siro har plads til omtrent 80.000 tilskuere til fodboldkampe. Det bruges dog også til at afholde koncerter og lignende.

Klubben AC Milan har vundet det italienske mesterskab 18 gange, mens det har vundet UEFA Champions League 7 gange. Inter har vundet det italienske mesterskab 19 gange, men det har vundet Champions League 3 gange.[21] [22]Èn af de største kulturelle begivenheder i Milano er når lokalopgøret står mellem de to hold på begges hjemmebane, og stadionet fyldes til randen med milanesere.

Lidt nord for byen ligger den verdenskendte racerbane i Monza (Italiensk: Autodromo Nazionale Monza). Banen har over årene været vært for adskillige forskellige løb og begivenheder.



DemografiRediger

I Italien anses kommunerne for at udgøre landets byer. Milano kommune havde pr. 31.december 2021 1.386.285[23] indbyggere, mens der i den tidligere Provincia di Milano, den nuværende Città Metropolitana di Milano bor 3.265.327[24] pr. 1.januar 2020. Foruden de administrative grænser har den sammenhængende urbane del af Milano spredt sig siden industrialiseringen, og skabt et det stor urbane område som i dag kendes som metropolbyen Milano (Italiensk: Area Metropolitana di Milano). Dette bør ikke forveksles med førnævnte, som er en velafgrænset administrativ enhed. Metropolbyen består af af Città Metropolitana di Milano samt hele eller dele af provinserne; Monza e della Brianza, Varese, Como og Lecco. Medregnet disse har metropolregionen et indbyggertal på cirka 5.2 mio. i 2018. [25] Ifølge OECD har metropolbyen Milano i 2006 cirka 7.4 mio indbyggere, det gør dermed regionen til det klart største byområde i Italien og et af de største i Europa.[26]

Nationalitet og etnicitetRediger

Udenlandske borgere bosiddende i Milano udgjorde i 2021 cirka 20% af befolkningen, svarende til et antal på 276.776.[27] Det er en høj andel set i forhold til andre storbyer i Italien f.eks. Rom og Napoli, som har henholdvist 13% og 4% udenlandske borgere.[28] [29] Milano har gennem historien oplevet to store bølger af invandrere. Den første bølge bestod af indvandrere fra den sydlige del af Italien, som tog mod nord for at finde arbejde og forbedre deres øknomiske situation. Den periode fandt sted fra omkring 1950'erne-1970'erne. Den anden periode ligger i forlængelse, og var en bølge af udlændinge primært fra afrikanske, mellemøstlige eller asiatiske lande.

Herkomst og antal af borgere i Milano i 2021[30]
Fødeland Befolkning
  Italien 1.386.285
  Egypten 39.888
  Filippinerne 39.536
  Kina 33.871
  Peru 16.729
  Sri Lanka 16.637
  Romania 13.440
  Bangladesh 10.643
  Ecuador 10.587
  Ukraine 8.312
  Morocco 8.135
  Frankrig 4.173
  Brasilien 3.119
  Spanien 2.826
  Senegal 2.690
  Tyrkiet 2.185
  Storbritannien 2.125
  Tyskland 2.028

ReligionRediger

 
Duomo set fra duomopladsen.
 
Santa Maria Delle Grazie, hvor Leonardo da Vincis Den sidste nadver kan opleves.

Hovedparten af den milanesiske befolkning er ligesom resten af Italien overvejende katolikker. Milano er ligeledes hovedsædet for den katolske kirkes ærkebiskop af Milano. I Milano finder man utallige kirker, klostre og katedraler. Den meste berømte kirke er Milanos domkirke. Byggeriet af kirken begyndte i 1386, og i dag er kirken den 3.største i verden. Af andre kirker findes bl.a. Santa Maria delle Grazie, som nok mest af alt kendes for at huse Leonardo da Vincis værk Den sidste nadver.[31] Udover katolicismen dyrkes andre religioner i større eller mindre grad. Der er blandt andet signifikante grupper af; buddister, jøder, muslimer og protestanter.[32]



ØkonomiRediger

Efter Italiens samling blev Milano sæde for børsen og har siden været landets finansielle centrum. Gennem det meste af 1900-tallet var Milano en vigtig industriby, men denne aktivitet er nu reduceret voldsomt og erstattet af mode og design som byens erhvervsmæssige ansigt udadtil. Som eksempler på virksomheder i design-, smykke- og modesektoren kan nævnes Versace, Valentino, Armani, Dolce & Gabbana, Moschino og Borsalino.

 
Børsen i Milano.

Byen er desuden en betydelig messeby, med mode-, møbel- og IT-messerne som de vigtigste omdrejningspunkter

TransportRediger

Milano har en omfattende infrastruktur bestående af ringveje, motorveje, sporvognsnet samt 4 metrolinjer. Byens vejnet er blevet væsentligt udvidet efter nedlæggelsen af størstedelen af byens kanaler.

 
Kort over Sistema Tariffario Integrato i metropolregionen Milano.

Offentlig transportRediger

Byens og metropolregionens offentlige transport bliver forvaltet af Azienda Trasporti Milanesi (ATM). ATM driver 131 buslinjer, 19 sporvognslinjer, 4 metrolinjer og 4 trolleybus-linjer. [33] Det integrerede billetsystem, Sistema Tariffario Integrato, gør det muligt at rejse på tværs af forskellige transportformer i hele metropolregionen.

SporvogneRediger

Det samlede sporvognsnet består i alt af 19 linjer, som betjener store dele af indre by. Linjerne mødes alle i centrum, omkring Duomo, og leder ud af byen i hver deres retning. Nettet har en samlet længde på 180 km og betjenes af 493 individuelle sporvogne.[34] Den milanesiske sporvognssystem er et af de største i verden, og mange forskellige modeller er aktive på hver deres linjer. Den ældste fungerende model er model 1928, som har kørt på linjerne siden siden selvsamme år. [35]

 
Billede af model 1928 med Castello Sforzesco i baggrunden.

National og international togtrafikRediger

Milano Centrale er med cirka 110 mio. årlige rejsende, den andenstørste station i Italien efter Rom. Milano Cadorna og Milano Porta Garibaldi er to af de andre store stationer. Fra Milano udgår der tog til hele Italien, samt ruter til blandt andet; Frankrig, Schweiz og Tyskland. Fra Milano går der højhastighedstog til Torino mod vest, samt mod Rom og Napoli i syd. De regionale linjer drives af Trenord, mens de nationale linjer drives af Trenitalia, samt nogle højhastighedslinjer af Italo. [36]

MetroRediger

 
Kort over metrosystemet i Milano.

Det milanesiske metrosystem, Metropolitana di Milano, dækker store dele af kommunen Milano, samt de omkringliggende kommuner. Systemet består af 4 linjer, mens en femte linje, M4, er under opførelse. Systemet har for nuværende en samlet længde på 96,8 km og har i alt 113 selvstændige stationer. Den første metrolinje, M1, åbnede i 1964. Efterfølgende er systemet blevet udvidet med flere linjer og flere stationer. Linjen M4 skulle oprindeligt have været færdig i 2015 til Milan-EXPO, men blev forsinket grundet finansieringsproblemer og forsinkelser i planlægningen. [37]

Linje Endestationer Åbning Sidste udvidelse Længde i km Antal stationer
  Rho Fiera / Bisceglie Sesto 1º Maggio 1964 2005 26.9 38
  Assago Milanofiori Forum / Abbiategrasso Cologno Nord / Gessate 1969 2011 39.4 35
  Comasina San Donato 1990 2011 16.7 21
  San Siro Stadio Bignami 2013 2015 12.9 19
  San Cristoforo FS Linate Airport - Under opførelse 15,2 21

Suburbane togRediger

 
Luftbillede af Milano Centrale, Milanos hovedbanegård.

Metropolregionen betjenes foruden metro og bus af S-linjer. S-linjerne betjener store dele af metropolregionen, og benyttes mestendels af pendlere mellem Milano og de nordlige forstæder. Systemet af består af 12 linjer, som har afgang cirka hver halve time. Togene drives af Lombardiets offentlige togselskab, Trenord.[38]

Linje Endestationer Længde i Km Antal stationer Operatør
Saronno – Lodi 55.4 25 Trenord
Mariano Comense – Milano Rogoredo 34.0 20 Trenord
Saronno – Milano Cadorna 23.6 13 Trenord
Camnago-Lentate – Milano Cadorna 21.2 13 Trenord
Varese – Treviglio 92.6 31 ATI Trenord-ATM
Novara – Pioltello ( – Treviglio) 83.5 25 Trenord
Lecco – Milano Porta Garibaldi 57 22 Trenord
Lecco – Milano Porta Garibaldi 49.9 13 Trenord
Saronno – Albairate Vermezzo 64.0 21 Trenord
Chiasso – Rho 51.4 18 Trenord
Melegnano – Milano Bovisa 22.4 12 Trenord
Milano Bovisa – Pavia 32.0 13 Trenord

VejeRediger

 
Kort over motorvejssystemet der omringer Milano.

Det indre Milano er omkranset af en fuldendt ringvej, som leder store dele af den tværgående trafik udenom centrum. Fra ringvejen udspringer indfaldsveje fra centrum og ud til de ydre ringveje - her i blandt byens motorringveje - Tangenziali. Motorringvejene omkring Milano er modsat mange af andre af landets motorveje toldfrie. Motorringvejene bærer numrene A50, A51, A52 og A58, og på visse strækninger A1 og A4. Motorvej A4 er en øst/vest-gående motorvej som går fra Torino til Venedig og er en af de vigtigste og mest belastede motorveje i Italien. Motorvej A1 eller Autostrada del Sole, går fra den sydlige del af Milano til Napoli. Motorvejens rute går gennem nogle af landets vigtigste byer f.eks. Bologna, Firenze og Rom.

LufthavneRediger

 
Billede af Malpensa-lufthavnen nordvest for Milano.

Metropolområdet Milano har 3 internationale lufthavne, som betjener omkring 47 millioner passagerer om året. [39]

  • Milano Malpensa er den største lufthavn i Milano, samt den andentravleste i Italien med 28,846,299 mio. passagerer i 2019.[40] Lufthavnen ligger cirka 45 km nordvest for byen og er forbundet af busser, samt jernbaneforbindelsen Malpensa Express.
  • Orio al Serio er byens andenvigtigste lufthavn, placeret i Bergamo, omkring 50 km nordøst for byen. Lufthavnen havde i 2019 6,570,984 passagerer.[41] Lufthavnen betjenes mestendels af lavprisselskaber såsom Ryan Air. Lufthavnen forbindes til Milano primært med shuttle-bus.
  • Milano Linate er byens mindste lufthavn og ligger i den østlige ende af byen. Lufthavnen havde i 2019 6,570,984 passegerer. [42] Lufthavnen betjenes i dag af offentlige busser, men inden længe udvides med tilkobling til den nye metrolinje, M4, som forventes åbnet i slutningen af 2022. [43]

ReferencerRediger

  1. ^ Popolazione Residente al 1° Gennaio 2018, Istituto Nazionale di Statistica, hentet 16. marts 2019 (fra Wikidata).
  2. ^ https://www.comune.milano.it/documents/20126/2313917/cleta_zone_eta_2021.pdf/b31d9159-e926-c882-2359-73b77d39b480?t=1644565083441
  3. ^ https://www.cittametropolitana.mi.it/statistica/osservatorio_metropolitano/statistiche_demografiche/popolazione_residente.html
  4. ^ https://web.archive.org/web/20180503021711/http://www.demographia.com/db-worldua.pdf
  5. ^ https://www.yesmilano.it/esplora/luoghi/quartiere-navigli
  6. ^ https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_Italian_regions_by_GDP#Gross_domestic_product_by_region
  7. ^ https://www.wantedinmilan.com/news/milans-tourist-boom-almost-11-million-visitors-in-2019.html
  8. ^ https://en.wikipedia.org/wiki/Milan#Climate
  9. ^ https://en.wikipedia.org/wiki/Milan#Climate
  10. ^ https://www.thelocal.it/20210618/italys-northern-cities-among-the-worst-in-europe-for-air-pollution/
  11. ^ https://www.comune.milano.it/comune/palazzo-marino/il-consiglio-comunale-di-milano
  12. ^ https://www.comune.milano.it/comune/palazzo-marino/la-giunta
  13. ^ https://www.comune.milano.it/comune/palazzo-marino/municipi
  14. ^ https://temi.camera.it/leg18/temi/tl18_province-1.html
  15. ^ https://www.cittametropolitana.mi.it/portale/chi_governa/index.html
  16. ^ https://www.statista.com/statistics/617497/resident-population-italy-by-region/
  17. ^ https://www.en.regione.lombardia.it/wps/portal/site/en-regione-lombardia/institution
  18. ^ https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_tallest_buildings_in_Italy
  19. ^ Neudecker, Maria Anna (1831). Allerneuestes allgemeines Kochbuch (in German). Prague.
  20. ^ https://www.stadiumguide.com/figures-and-statistics/lists/europes-largest-football-stadiums/
  21. ^ FC Internazionale Milano
  22. ^ A.C. Milan
  23. ^ https://www.comune.milano.it/documents/20126/2313917/cleta_zone_eta_2021.pdf/b31d9159-e926-c882-2359-73b77d39b480?t=1644565083441
  24. ^ https://www.cittametropolitana.mi.it/statistica/osservatorio_metropolitano/statistiche_demografiche/popolazione_residente.html
  25. ^ https://web.archive.org/web/20180503021711/http://www.demographia.com/db-worldua.pdf
  26. ^ https://books.google.it/books?id=p_nkIC7iWKIC&printsec=frontcover&hl=it#v=onepage&q&f=false
  27. ^ https://www.tuttitalia.it/lombardia/18-milano/statistiche/cittadini-stranieri-2021/
  28. ^ https://www.tuttitalia.it/campania/provincia-di-napoli/statistiche/cittadini-stranieri-2021/
  29. ^ https://www.tuttitalia.it/lazio/33-roma/statistiche/cittadini-stranieri-2021/
  30. ^ https://www.tuttitalia.it/lombardia/18-milano/statistiche/cittadini-stranieri-2021/
  31. ^ http://www.aboutmilan.com/churches-in-milan.html
  32. ^ https://www.traveltill.com/destination/Italy/Milan/religion.php
  33. ^ https://www.atm.it/en/IlGruppo/ChiSiamo/Pages/Numeri.aspx
  34. ^ https://www.atm.it/en/IlGruppo/ChiSiamo/Pages/Numeri.aspx
  35. ^ https://www.introducingmilan.com/tram
  36. ^ https://www.introducingmilan.com/milano-centrale
  37. ^ https://www.atm.it/en/IlGruppo/ChiSiamo/Pages/Numeri.aspx
  38. ^ https://www.trenord.it/en/routes-and-timetables/services/suburban-and-urban-routes/
  39. ^ http://assaeroporti.com/statistiche/
  40. ^ https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_the_busiest_airports_in_Italy#2019
  41. ^ https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_the_busiest_airports_in_Italy#2019
  42. ^ https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_the_busiest_airports_in_Italy#2019
  43. ^ https://easymilano.com/new-m4-metro-line-to-linate-inaugurated/

Eksterne henvisningerRediger