Fedtmule og søn

Fedtmule og søn (A Goofy Movie) er en amerikansk animationsfilm fra 1995 som blev produceret af Walt Disney Feature Animation og distribueret af Walt Disney Pictures og Buena Vista Distribution.

Fedtmule og søn
Overblik
Genre	Familiefilm, fantasyfilm, komediefilm, børnefilm, coming-of-age historie med flere
Instrueret af	Kevin Lima
Manuskript af	Chris Matheson, Jymn Magon, Brian Pimental
Klip	Gregory Perler
Musik af	Don Davis, Carter Burwell
Distributør	Buena Vista Distribution, Disney+
Udgivelsesdato	7. april 1995 (USA), 26. juli 1996 (Sverige), 15. august 1996 (Tyskland)
Censur	Tilladt for alle
Længde	78 min.
Oprindelsesland	USA
Sprog	Engelsk
Efterfulgte	Max og Mule
Fortsættes i	Fedtmule og søn 2 - en ekstrem fedtmulefilm
Links
på IMDb
på scope.dk
i DFI's filmdatabase
i SFDb
Fedtmule og søns hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Filmen indeholder figurene fra tv-serien Max og Mule og handler om Fedtmule, som prøver at styrke sit forhold med sønnen Max. En direkte efterfølger til video blev udgivet i 2000, med titlen Fedtmule og søn 2 - en ekstrem fedtmulefilm.

Handling

Det er den sidste skoledag for Fedtmules teenage-søn Max, som har planer om at begejstre sin store kærlighed, Roxanne. Max og hans venner, Per Junior og Bobby, entrer auditoriescenen midt under rektor Mazurs tale, og Max fremfører en koncert, hvor han optræder som en udklædt Powerline, en kendt superstjerne. Koncerten bliver en succes, og Max bliver dermed en skolekendis. Men rektor Mazur sætter en stopper for Max' popularitet, og sender vennetrioen til sit kontor. Mens Max venter udenfor Mazurs kontor, snakker han med Roxanne, og de bliver enige om at tage sammen til en fest. Roxannes veninde Stacey holder festen, hvor de skal se Powerlines seneste koncert på betalings-tv. Uden at Max ved det, ringer Mazur til Fedtmule og fortæller ham om Max' handlinger, som han siger kan føre ham til den elektriske stol. Fedtmule bestemmer sig dermed for at forbedre sit forhold til Max, som i de senere år er blevet svækket.

Fedtmule bestemmer sig for at tage Max med på en biltur til Lake Destiny i Idaho, et rituel rejse, som Fedtmule en gang var på med sin far. Trods Max' klager insisterer Fedtmule på, at bilturen finder sted. Max kigger inden turen forbi Roxannes hus for at fortælle henne om den tvungne ændring af planen. Men da Roxanne skuffet foreslår, at hun kan tage til festen med en anden, opdigter Max en løgn om, at han skal til Los Angeles for at se Powerline live, hvor han og Fedtmule skal optræde sammen med Powerline på scenen. Det første stop under bilturen er Lesters pungrottepark, hvor spændingen mellem Max og Fedtmule stiger. Senere, da de har ligget i lejr i skoven, møder de Bigfoot, og de må låse sig selv inde i bilen for beskyttelse. De finder ud af, at bilnøglerne er uden for bilen, og de må dermed blive i bilen. Om natten finder Max Fedtmules kort i handskerummet. Herpå er markeret vejen til Lake Destiny. Han bestemmer sig for at ændre målet til Los Angeles, stedet hvor Powerline-koncerten skal afholdes. Den næste dag bestemmer Fedtmule sig for at stole på Max og udnævner ham til officiel navigatør for bilturen; det vil sige at Max vælger alle stoppestederne frem til Lake Destiny. Deres forhold forbedres, og Max udvælger steder han kan lide, og steder Fedtmule synes godt om. De møder senere på Per Junior og Sorteper på et sø-inspireret motel. Sorteper overhører Max, da han fortæller Per Junior om det modificerede kort, og han fortæller det til Fedtmule. Først nægter Fedtmule at tro på ham, men han indser, at det er rigtigt, da han ser kortet i handskerummet.

Mens de er i bilen den næste morgen, er Fedtmule helt stille. Da skiltet som markerer skillevejen mellem Los Angeles og Lake Destiny dukker op, beder Fedtmule Max om at vælge hvilken vej, de skal tage. Max bestemmer sig i sidste sekund for at tage vejen til venstre som fører til Los Angeles. Efter mange forsøg fra Max på at opmuntre en vred far, parkerer Fedtmule ved vejsiden og forlader bilen. De indleder nu et gevaldigt skænderi, som brat slutter, da Max ved et uheld får bilen til at trille ned ad en bakke, hvor den ender i en flod. Mens de sidder på biltaget og flyder ned langs floden, fortæller Max om, at han ikke synes om at blive behandlet som et barn, og Fedtmule forklarer, at han frygter at miste Max. Efter at Max har forklaret situationen om Roxanne, siger Fedtmule, at det bedste er at tage til Powerline-koncerten og finde en måde at komme på scenen. Da de ankommer til Los Angeles, lykkes det dem at snige sig ind i koncertsalen. De ender til sidst på scenen og danser med Powerline. Deres optræden bliver set af alle til Staceys fest, inklusive Roxanne. På hjemrejsen tager Max til Roxannes hus for at fortælle henne sandheden. Etter at have tilstået, aftaler de at mødes dagen efter.

Rollebesætning

Rob Paulsen lagde stemme til "Per Junior" i den engelske version.

Rolle	Originalstemme	Dansk stemme
Fedtmule	Bill Farmer	Martin Brygmann
Max	Jason Marsden	Christian Potalivo
Sorteper	Jim Cummings	Lars Thiesgaard
Per Junior	Rob Paulsen	Jonathan Göransson
Roxanne	Kellie Martin	Marie Schjeldal
Robert "Bobby" Zimuruski	Pauly Shore (ikke krediteret)	Laus Høybye
Stacey	Jenna von Oÿ	Amalie Ihle Alstrup
Rektor Mazur	Wallace Shawn	Christian Clausen
Lester	Kevin Lima	Henrik Koefoed
Powerline	Tevin Campbell	Tevin Campbell
Storfod	Frank Welker	Frank Welker
Frk Maples	Jo Anne Worley	Vibeke Dueholm
Mickey Mouse	Wayne Allwine	Henrik Koefoed
Max (Vokal)	Aaron Lohr	Laus Høybye
Chad	Joey Lawrence	Kim Sandberg
Lisa	Julie Brown	Pernille Petterson
Pige i fotostudie	Brittney Alyse Smith	Annevig Schelde Ebbe
Hillibilly	Pat Battrum	Christian Clausen
Tøserdreng	Klée Bragger	Laus Høybye
Servitrice	Florence Stanley	Kirsten Cenius
Sikkerhedsvagt	Herschel Sparber	Henrik Koefoed

Kor: Anna Britt Mathiassen, Carsten Bjørnlund, Ditte Eckstein, Jonas Kjær, Jacob Launbjerg, Kim Sandberg, Malene Beck, Pernille Pettersson, Søren Launbjerg, Vibeke Dueholm

Soundtrack

1. "I 2 I" Tevin Campbell
2. "After Today" Laus Høybye
3. "Stand Out" Tevin Campbell
4. "On the Open Road" Laus Høybye og Martin Brygmann
5. "Lester's Possum Park" Henrik Koefoed
6. "Nobody Else But You" Laus Høybye og Martin Brygmann
7. "Opening Fanfare"/"Max's Dream"
8. "Deep Sludge"
9. "Bigfoot"
10. "Hi Dad Soup"
11. "Runaway Car"
12. "Junction"
13. "The Waterfall!"/"The Truth"

Produktion

Fedtmule og søn blev hovedsageligt produceret i Paris i Frankrig, men noget af produktionen fandt også sted i Sydney i Australien, Burbank i USA og Toronto i Canada.

Modtagelse

Fedtmule og søn var en forholdsvis succesrig film og blev nomineret til "Best Animated Feature" inden for produktionskategorierne og "Best Production Design", "Best Storyboarding", "Best Music" og "Best Animation" inden for de individuelle kategorier ved den 23. Annie Awards-uddeling.

Eksterne henvisninger

• Fedtmule og søn på Internet Movie Database (engelsk)
• Fedtmule og søn på Filmdatabasen
• Fedtmule og søn på danskefilm.dk
• Fedtmule og søn på Scope
• Fedtmule og søn i Svensk Filmdatabas (svensk)
• Fedtmule og søn på AlloCiné (fransk)
• Fedtmule og søn på MovieMeter (nederlandsk)
• Fedtmule og søn på AllMovie (engelsk)
• Fedtmule og søn hos Behind The Voice Actors (engelsk)
• Fedtmule og søn på Turner Classic Movies (engelsk)