Åbn hovedmenuen

Canada

nordamerikansk land

Canada er et land i Nordamerika, der ligesom USA strækker sig fra Atlanterhavet i øst og til Stillehavet i vest. Nord for Canada ligger Nordpolen og Arktiske hav. Den eneste landegrænse er den til USA mod syd og nordvest. Arealmæssigt er Canada verdens næststørste land. Men kun mod syd findes der bymæssig bebyggelse.

Canada
Vertikal triband (red, white, red) with a red maple leaf in the centre
MottoA Mari Usque Ad Mare (latin)
(dansk: "Fra hav til hav")
 Canadas placering  (grøn) [Forklaring]
 Canadas placering  (grøn)

[Forklaring]

Hovedstad Ottawa
45°24′N 75°40′V / 45.400°N 75.667°V / 45.400; -75.667
Største by Toronto
43°42′N 79°24′V / 43.700°N 79.400°V / 43.700; -79.400
Officielle sprog Engelsk
Fransk
Anerkendte regionale sprog Inuktitut, inuinnaqtun, cree, dëne sųłiné, gwich’in, inuvialuktun, slavey og tłįchǫ yatiì[2]
Etnicitet (2006) 32,2 % canadiere
21,0 % englændere
15,8 % franskmænd
15,1 % skotter
13,9 % irere
10,2 % tyskere
4,6 % italienere
4,0 % inder
3,9 % kinesere
3,9 % ukrainere
3,8 % aboriginal
3,3 % hollændere
3,2 % polakker[3]
Religion 67,2 % kristendom
3,2 % islam
1,5 % hinduisme
1,4 % sikhisme
1,1 % buddhisme
1,0 % jødedom
0,6 % andre
23,9 % areligiøse[4]
Demonym Canadier
Regeringsform Føderal parlamentarisk demokrati og konstitutionelt monarki[5]
Elizabeth II
Julie Payette
Justin Trudeau
Lovgivende forsamling Parlament
Senatet
House of Commons
Etableret fra Storbritannien
1. juli 1867
11. december 1931
17. april 1982
1. april 1999
Areal
- Total
9.984.670 km2  (nr. 2)
Vand
891.163 km2
Vand (%)
8,92
- Kystlinjer
202.080 km
8.893 km
- Nabolande
USA
Indbyggertal
- Anslået 4. kvartal 2016
36.443.632[6] (nr. 37)
- Folketælling 2011
33.476.688[7]
3,41/km2  (nr. 228)
- Befolknings-
tilvækst
Stigning +0,863 (2015)[8]
BNP (KKP) Anslået 1.672 bio. USD[9]
- Total
2016 (nr. 15)
- Pr. indbygger
46.199 USD[9] (nr. 20)
BNP (nominelt) Anslået 2016
- Total
1.532 bio. USD[10] (nr. 10)
- Pr. indbygger
40.409 USD[9] (nr. 15)
Gini (2010) 33,7[11] (medium) (nr. 110)
HDI (2014) Stigning 0,913[12] (meget høj) (nr. 9)
Valuta Dollar ($) (CAD)
Tidszone (UTC-3,5 til -8)
- Sommer (DST)
 (UTC-2,5 til -7)
Topografi
- Højeste punkt
Mount Logan, 5.956 m.o.h.
- Største søer
Lake Superior (delt med USA), 82.100 km2
Great Bear Lake, 31.153 km2
- Længste flod
Mackenzie River, 1.738 km
- Største ø
Baffin Island, 507.451 km2
Datoformat dd-mm-åååå, mm-dd-åååå, og åååå-mm-dd (CE)
Kører i højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
CDN
Luftfartøjs-
registreringskode
CF
Internetdomæne .ca
Telefonkode +1
ISO 3166-kode CA, CAN, 124
Foregående stater
1841-1867
1907-1949

Indianere indvandrede som de første til Canada for omkring 12.000 år siden. Inuitterne kom derefter for omkring 5.000 år siden. Nordboerne har sejlet til østkysten i 1000-tallet.

Sent i det 1400-tallet kom europæerne til østkysten og begyndte kolonisering omkring år 1600. Kolonisterne bestod overvejende franskmænd og englændere. I den tid bredte betegnelsen Canada sig – et oprindeligt irokesisk stednavn.

Landet er en forbundsstat med 10 provinser og tre territorier. Styreformen er parlamentarisme, og premierministeren er regeringsleder. Den britiske monark er formelt statsoverhoved. Canada er officielt tosproget: Man taler engelsk i det meste af landet, men i provinserne Québec og dele af New Brunswick, Ontario og Manitoba er hovedsproget fransk. Der er cirka 80.000 danske canadiere. [kilde mangler]

Indholdsfortegnelse

HistorieRediger

  Uddybende artikel: Canadas historie

Indianere, som i Canada benævnes 1st nations people, menes at have indvandret fra Asien for 10.000-30.000 år siden over en passage mellem Sibirien og Alaska. Da europæerne begyndte at befolke Canada, levede der en hel række naturfolk – enten som nomader eller fastboende. De ernærede sig primært ved jagt, fiskeri og landbrug.

De første kontakter mellem de indfødte og europæerne fandt sted omkring år 1000, da nordiske vikinger slog sig ned for en periode på Newfoundland. Men der gik yderligere 600 år, før indvandringen for alvor tog fat.

Europæiske opdagelsesrejsende udforskede vandene i Nordamerika for at finde en ny rute til de rige markeder i Orienten. Skønt opdagelsesrejsende som Giovanni Caboto, Jacques Cartier og Samuel de Champlain aldrig fandt en rute til Kina eller Indien, fandt de noget, som var lige så værdifuldt: Rige fiskevande og gode muligheder for pelsjægere, som her kunne jage bæver, ræv og bjørn, der alle var meget eftertragtede for deres skind.

Permanente franske bosættelser blev anlagt i begyndelsen af 1600-tallet og engelske lidt senere. Det var uundgåeligt, at Nordamerika blev inddraget i magtkampe mellem England og Frankrig. Efter Québecs fald i 1759 måtte Frankrig ved Freden i Paris overdrage alle de franske besiddelser øst for Mississippi til Storbritannien. Under det engelske styre havde den fransktalende del af Canada det ene mål at bevare deres traditioner, sprog og kultur. I 1774 blev vedtaget en lov, som officielt anerkendte fransk civilret og garanterede religionsfrihed samt sprogfrihed.

Et stort antal engelsktalende kolonister (loyalists), som ønskede at forblive tro mod det engelske overherredømme, søgte ophold i Canada, efter USA's uafhængighedskrig sluttede i 1783.

Efter dannelsen af et kraftfuldt USA efter den amerikanske borgerkrig følte nogle politikere, at en sammenslutning af de britiske kolonier var den eneste måde at forhindre en sammenslutning. I 1867 blev Canada East, Canada West, Nova Scotia og New Brunswick lagt sammen som the Dominion of Canada.

Efter 1. verdenskrig voksede Canada langsomt i status og velstand. Det blev i 1931 medlem af the Commonwealth og fik komplet selvstyre, efter at Storbritannien underskrev The Statute of Westminster. Under 2. verdenskrig kæmpede Canada endnu en gang sammen med Storbritannien mod Tyskland. Denne gang blev der indgået en forsvarspagt med USA, som efter angrebet på Pearl Harbor førte til, at Canada erklærede krig mod Japan.

Siden 2. verdenskrig er Canadas økonomi fortsat med at vokse. Denne vækst i kombination med offentlige socialprogrammer, pensionsordninger, sygesikring og arbejdsløshedsforsikringer har givet canadierne en høj levestandard og en god livskvalitet.

I 1970'erne og 80'erne opstod gnidninger mellem provinsen Québec og de øvrige provinser i Canada om det franske sprogs brug og status. Da Canadas forfatning i 1982 blev ændret, nægtede Québec at ratificere den.

PolitikRediger

  Uddybende artikel: Canadas politik

Den canadiske regent er Dronning Elizabeth II, mens landet styres af det canadiske parlament, hvor Justin Trudeau for tiden er premierminister. Styreformen er parlamentarisme.

Canada er medlem af OECD, NATO, FN, APEC, G8 og mange andre internationale organisationer.

Canada var i mange år uden nationalflag og brugte det britiske koffardiflag med Canadas skjold i det røde felt. I begyndelsen af 1960'erne øgedes interessen for at få et eget nationalflag. Resultatet blev nationalflaget med ahornbladet, der blev indført af parlamentet i 1965.

GeografiRediger

  Uddybende artikel: Canadas geografi

Der er 5.500 kilometer fra Canadas øst- til vestkyst. Fra nord til syd måler landet cirka 4.600 kilometer. Næsten 92 % af canadierne bor mindre end 300 kilometer fra grænsen til USA. Mangfoldighed er et kendetegn for Canadas geografi, omfattende frugtbare sletter til agerbrug, store bjergområder, søer og floder. De vildsomme skove må i det fjerne nord give plads for arktisk tundra. Der er selvfølgelig mange klimatiske variationer i dette enorme land, fra den permanent frosne iskappe i nord til den rige vegetation langs British Columbias vestkyst. Skønt meget af landet er søer og skove, er der bjerge, prærier og oven i købet en mindre ørken. Prærie dækker Manitoba, Saskatchewan og store dele af Alberta. Disse tidligere græsområder er nu omlagt til Canadas enorme hvedeproduktion.

Canada er et rigt land. De vigtigste naturlige ressourcer er naturgas, olie, guld, kul, kobber, jern, nikkel, uran og zink, tillige med træ og vand. Canada har en rig flora og fauna. Landet omfatter otte vegetationszoner, de fleste domineret af skov. De mest almindelige træer er grøn douglasgran, kæmpethuja, weymuthfyr og sukkerahorn, et af Canadas bedst kendte symboler – ahornbladet har været i det nationale flag siden 1965. Dyrene omfatter blandt andre sortbjørn, den brune bjørn, isbjørn, den nordamerikanske bæver, den amerikanske bison, ulv, prærieulv, los, puma, rådyr, elg og rensdyr. Dertil kommer mere end 500 fuglearter som fx canadagås.

Canada har mere end 100 nationalparker og historiske steder og mindesmærker for at hædre mennesker, steder og begivenheder, som har spillet en rolle i landets historie. Hele 37 nationalparker findes spredt ud over landet, fx Banff, som ligger på de østlige bjergsider af Albertas Rockybjerge.

Efter Canadas beslutning om at opfatte tjæresand som almindelig olie har landet nu verdens næststørste beviste oliereserver.

FaktaRediger

JordfordelingRediger

  • Opdyrket jord: 5 %.
  • Blivende afgrøder: 0 %.
  • Blivende græsgange: 3 %.
  • Skov og skovstrækninger: 54 %.
  • Andet: 38 % (1993).
  • Opdyrket landområde: 7.100 kvadratkilometer (1993).

Økologi: Under debat: Luftforurening, forurening fra biler og kraftværker, drikkevand samt overfladevandsforurening fra landbrug og sprøjtemiddelrester.

Canadas størte byer er Toronto, Montréal, Vancouver, Calgary, Ottawa, Halifax, Edmonton og Winnipeg.

Provinser og territorierRediger

ØkonomiRediger

  Uddybende artikel: Canadas økonomi

Canada er et moderne i-land med den tertiære sektor som den største. Landets store olie- mine- og skovhugger-industri betyder, at Canada tillige har en relativt stor primær sektor. Canada har efter nordamerikansk målestok et veludbygget velfærdssystem. Skatten og den sociale understøttelse er noget højere end i USA. Canadas vigtigste handelspartner er USA. Canadas eksport til USA udgør 20 % af landets BNP. Omvendt så udgør USA's eksport til Canada blot 3% af USA's BNP. Canada har et underskud på betalingsbalancen, men ikke nær så stort som fx det amerikanske.

DemografiRediger

  Uddybende artikel: Canadas demografi
 
Kurve over Canadas befolkningstal.

Størsteparten af befolkningen, 77 %, lever i byer. Hele 31 % af befolkningen bor i de tre største byer: Toronto, Montréal og Vancouver. Engelsk er modersmål for op mod 16 millioner canadiere. Fransk modersmål for cirka 6.5 millioner. Disse er Canadas to officielle sprog. Mange canadiere har desuden et andet modersmål, eksempelvis italiensk, kinesisk, tysk, portugisisk, polsk, nederlandsk , græsk eller andre sprog – for ikke at nævne dansk.

Hele 42 % af den canadiske befolkning er katolikker. Canadas næststørste religion er protestantisme, som praktiseres af 38 % af befolkningen. Andre væsentlige religioner er islam, buddhisme og jødedom.

A landets befolkning er 66 % af europæisk afstamning, 26 % har en blandet etnisk baggrund, 2 % er indianere og 6 % af asiatisk afstamning. Der sker indvandring til Canada fra en bred vifte af lande.

KulturRediger

  Uddybende artikel: Canadas kultur

Canada er et stort land, og der er forskel i mentaliteten fra kyst til kyst. De vestlige provinser er mere amerikansk orienterede, mens det folkerige Ontario og de atlantiske provinser nok er det område i hele Nord- og Sydamerika, der er tættest på nordeuropæere. I Quebec taler man fransk efter 7-årskrigen hvor englænderne vandt i USA og smed franskmændene op til nord vest Canada og siden da har man talt fransk.

ForsvarRediger

I 2011 blev det canadiske militær opdelt i tre selvstændige værn, efter at man siden 1968 havde haft enhedsværnet Canadian Armed Forces/Forces Armées Canadiennes.

Den canadiske hær Canadian Army/Armée canadienne har rødder tilbage til 1867 og deltog både i 1. og 2. verdenskrig. I 1968-2011 havde LFC (Canadian Forces Land Force Command/Commandement de la force terrestre) ansvaret for landstyrkerne.

Den canadiske flåde Royal Canadian Navy/Marine royale canadienne er fra 1911 og deltog i begge verdenskrige. I 1968-2011 havde MARCOM (Canadian Forces Maritime Command/Commandement maritime) ansvaret for flådestyrkerne.

Det canadiske luftvåben Royal Canadian Air Force/Aviation royale canadienne er fra 1924 og deltog i 2. verdenskrig. I 1968-2011 havde AIRCOM (Canadian Forces Air Command/Commandement aérien du Canada) ansvaret for flystyrkerne.

Derudover findes kystvagten (Canadian Coast Guard/Garde côtière canadienne), der hører under fiskeriministeriet.

Eksterne kilder/henvisningerRediger

NoterRediger

  1. ^ D. Michael Jackson (2013). The Crown and Canadian Federalism. Dundurn. s. 199. ISBN 978-1-4597-0989-8. 
  2. ^ Official Languages Act. Department of Justice, Northwest Territories. Besøgt 1. november 2009.
  3. ^ Ethnocultural Portrait of Canada Highlight Tables, 2006 Census. Statistics Canada. Besøgt 10. oktober 2009.
  4. ^ Religions in Canada—Census 2011. Statistics Canada/Statistique Canada. 
  5. ^ Queen and Canada. The Royal Household. Besøgt 19. oktober 2009.
  6. ^ (på engelsk)CANSIM – 051-0005 – Estimates of population, Canada, provinces and territories. Statistics Canada. 2016. Hentet 18. december 2016. 
  7. ^ Statistics Canada (30. januar 2013) (på engelsk). Population and dwelling counts, for Canada, provinces and territories, 2011 and 2006 censuses. Hentet 2. december 2013. 
  8. ^ Canada Verdensbanken. Besøgt 31. januar 2017.
  9. ^ a b c International Monetary Fund. Report for Selected Countries and Subjects: Canada. Hentet 13. august 2016. 
  10. ^ World Economic Outlook Database. International Monetary Fund. October 2016. 
  11. ^ GINI index. The World Bank. Hentet 23. oktober 2014. 
  12. ^ Human development report. UNDP. 2015. Hentet 14. december 2015. 


Koordinater: 60°N 110°V / 60°N 110°V / 60; -110