Fermentering

ufuldstændig oxidation af organiske forbindelser uden ilt
(Omdirigeret fra Fermenterende)

Fermentering er en kemisk proces, som katalyseres af eller foregår under indvirkning af mikroorganismer og deres enzymer. Ved fermentering nedbrydes organisk materiale til enten andet organisk eller til uorganisk materiale eller en blanding, som i eksemplet med alkoholgæring, hvor der dannes både uorganisk kuldioxid og organisk ethanol. Der kan også dannes komplicerede biologiske molekyler som for eksempel antibiotika.

Konisk kolbe med vandlås. Fermentering af glukose til ethanol er i gang.

Gærsvampes anaerobe gæring/alkoholfermentering er et godt eksempel. Her nedbryder de sukker (saccharose) til ætanol (ethanol) og kuldioxid (carbondioxid). Reaktionsskemaet for almindeligt bagegærs alkoholgæring:

C12H22O11 + H2O → 2C6H12O6 → 4 CO2 + 4 C2H5OH + energi nok til 4 ATP og energi der går tabt som varme.

Men gærsvampenes aerobe respiration er også en fermentering.

Et andet godt eksempel er eddikesyrebakteriers aerobe oxidation af ethanol til eddikesyre (ethansyre)

Andre eksempler på fermenteringer er fremstilling af øl, vineddike, soyasauce, mousserende vine, spiselige oliven, yoghurt, ost, sauerkraut og penicillin.

Se også redigér

Eksterne henvisninger redigér

  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.