Fjölsvinnsmál

Fjölsvinnsmál eller Fjölsvinnrs tale er den anden af to norrøne digte, der er udgivet sammen under titlen Svipdagsmál. Det andet digt er Grógaldr og de er bevaret sammen i adskillige manuskripter fra 1600-tallet.

Menglöð.

Der findes mindste tre manuskripter, hvor digtene optræder i omvendt rækkefølge, og hvor et tredje digt er indsat imellem de to med titlen Hyndluljóð.[1]

I lang tid kendte man ikke forbindelsen mellem de to digte, men i 1854 viste Svend Grundtvig en forbindelse mellem den historie, der blev fortalt i Gróagaldr og den første del af den middelalderlige skandinaviske ballade Ungen Sveidal/Herr Svedendal/Hertig Silfverdal (TSB A 45, DgF 70, SMB 18, NMB 22[2]). I 1856 bemærkede Sophus Bugge, at den sidste del af balladen stemmer overens med Fjölsvinnsmál. Bugge skrev om dette i Forhandlinger i Videnskabs-Selskabet i Christiania 1860, og kaldte de to digte Svipdagsmál. Efterfølgende forskere har også brugt denne titel.[3]

I det første digt indhenter Svipdag assistance fra sin afdøde mor Gróa, der var en heks. Hun skulle hjælpe ham med at fuldende en opgave, han blev stillet af sin onde stedmor.

Ved begyndelsen af Fjölsvinnsmál er Svipdag ankommet til et slot på toppen af et bjerg. Der møder han vogteren Fjölsviðr, der først beder ham forsvinde, men siden indleder en samtale, hvorunder han spørger Svipdag til hans navn, hvilket han dog ikke får før Svipdag afslører det senere i digtet. Dernæst følger en længere række af spørgsmål frem og tilbage mellem de to, hvorigennem Svipdag finder ud af at Menglöð bor i slottet, som Fjölsviðr vogter. Han lærer også at ingen kan få adgang til slottet, undtagen en enkelt mand: Svipdag. Da giver Svipdag sit navn til kende, slotsportene åbnes og Menglöð tager imod ham.

Digtet er det yngste blandt indholdet i den Ældre Edda. Ikke desto mindre er dets mening kryptisk, og visse vers er ufuldendte.

ReferencerRediger

  1. ^ McKinnell, John; Meeting the Other in Old Norse Myth and Legend, D.S. Brewer, 2005, p. 202.
  2. ^ Jonsson, Bengt R.; Solheim, Svale; Danielson, Eva, (red.) (1978). The types of the Scandinavian medieval ballad (2nd udgave). Oslo: Universitetsforlaget. ISBN 82-00-09479-0. 
  3. ^ Einar Ólafur Sveinsson, "Svipdag's Long Journey," Hereditas, Folklore of Ireland Society, Dublin, 1975.

Eksterne henvisningerRediger