Fjerritslev

by nord for Limfjorden

Fjerritslev er en forhenværende stationsby i Han Herred med 3.360 indbyggere (2024)[1], beliggende i Kollerup Sogn. Byen hører til Jammerbugt Kommune og ligger i Region Nordjylland. Fjerritslev er beliggende 16 kilometer vest for Brovst og 42 kilometer øst for Thisted.

Fjerritslev
Hovedgaden i Fjerritslev
Hovedgaden i Fjerritslev
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Nordjylland
KommuneJammerbugt Kommune
SognKollerup Sogn
Postnr.9690 Fjerritslev
Demografi
Fjerritslev by3.360[1] (2024)
Kommunen38.234[1] (2024)
 - Areal872,92 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.jammerbugt.dk
Oversigtskort
Fjerritslev ligger i Nordjylland
Fjerritslev
Fjerritslev
Fjerritslevs beliggenhed 57°5′25″N 9°16′0″Ø / 57.09028°N 9.26667°Ø / 57.09028; 9.26667

Ikke at forveksle med Ferritslev.

I Fjerritslev finder man bl.a. butikker, kirke, bibliotek, lokal museum og biograf. Endvidere ligger Fjerritslev Gymnasium i byen. Udover disse seværdigheder er der kort afstand fra Fjerritslev til både Skagerrak og Limfjorden.

Historie

redigér

Fjerritslev omtales 1552 under navnet Fierittzløff, og er formentlig opstået som landsby i middelalderen.

I 1682 havde Fjerritslev 20 gårde og 14 huse med jord, i alt 416,1 tdr. land dyrket jord skyldsat til 69,18 tdr. hartkorn; den var da Kollerup sogns største landsby.[2] Dyrkningsformen var græsmarksbrug uden tægter.[3]

I 1830-erne anlagdes landevejen fra Nørresundby til Thisted, og dermed igangsattes stedets udvikling: Kollerup kro blev flyttet her til, et postekspeditionssted blev oprettet, og byen blev knudepunkt for diligenceruterne Nørresundby-Thisted og Fjerritslev-Aggersund. Omkring 1875 havde stedet postekspedition, telegrafstation, dampbrænderi og kro.[4] I 1887 oprettedes en skole, 1888 et andelsmejeri.

Ved århundredeskiftet havde byen drenge- og pigeskole, realskole, amtssygehus (opført 1893-94, 18 senge), apotek (oprettet i 1824 i Kettrup flyttet til byen i 1898), distriktsdyrlægebolig, Fjerritslev Bank (oprettet 1899), missionshus (opført 1896), gæstgiveri, afholdshjem, jernstøberi og maskinfabrik, uldspinderi, teglværk, købmandsforretninger osv., markedsplads (3 markeder, i marts, juli og oktober), jernbane- og telegrafstation, postkontor og sessionssted for lægd 542-53.[5]

I 1897 åbnedes privatbanen Nørresundby-Fjerritslev, videreført til Thisted i 1904. Dette stimulerede yderligere byudviklingen: byen fik en bank i 1898, realskole i 1905, filialkirke i 1907, tinghus i 1909 og nyt sygehus i 1922. Samtidig voksede byens næringsliv: i 1924 omfattede det et jernstøberi, maskinfabrik, cementstøberi, en kemisk fabrik (Astra), desuden et stort antal forretningsdrivende, håndværkere, tjenesteydende. I mellemkrigstiden fortsatte udviklingen med skoler, missionshus 1935, andelssvineslagteri 1932. I 1930 opgjordes indbyggernes fordeling efter næringsvej således: 181 levede af landbrug m.m., 480 af industri og håndværk, 238 af handel og omsætning, 128 af transport m.m., 119 af tjenesteydelser, 178 ved husgerning, 163 var ude af næring, 15 havde ikke opgivet næringsvej.[6]

Indbyggertallet voksede støt gennem det 20. århundrede:

År Antal boliger Antal indbyggere
1901 641
1906 788
1911 965
1916 251 1.103
1921 197 1.082
1925 - 1.445
1930 383 1.502
1935 458 1.667
1940 - 1.700
1945 548 1.811
1950 - 1.898
1955 633 1.935
1976 - 2.552
1981 - 2.780
1986 - 2.958
1989 - 3.208
1996 - 3.295
2000 - 3.334
2004 - 3.377
2008 - 3.361
  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Pedersen, s. 328
  3. ^ Frandsen, bilagskort
  4. ^ "J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 115". Arkiveret fra originalen 27. januar 2020. Hentet 10. oktober 2016.
  5. ^ "J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 4. Bind: Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 217". Arkiveret fra originalen 18. september 2017. Hentet 10. oktober 2016.
  6. ^ Statistisk Tabelværk, s. 153

Litteratur

redigér
  • Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk 5 rk, litra A nr 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935)
  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983),
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975),
  • J.P.Trap: Danmark, 1-5 udgave

Se også

redigér
Spire
Denne artikel om geografi i Jammerbugt Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.