Fløbæk

vandløb i Angel i Sydslesvig

Fløbæk (også Flybæk, på tysk Flübek) er et mindre vandløb i det sydvestlige Angel i Sydslesvig i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Den 3,5 km lange bæk udspringer ved Stolk, dræner den store Lyngmose syd for Stolk og munder ved Guldholm ud i Langsøen[1], hvorefter vandløbet løber som Vedelbæk og Fysing Å mod Slien. På en del skelnes mellem Vester- og Øster Fløbæk. Bækken danner på en del grænsen mellem kommunerne Isted (Slesvig landsogn, Strukstrup Herred) og Stolk (Farnsted Sogn, Strukstrup Herred).

Fløbæk omtales i Svavstedbogen fra 1312 i forbindelse med en strid om markskel mellem Isted og Farnsted. Substantiv er glda. flø for vandsamling, dam. Varianten Flybæk/Flübek forklares som en i-omlydt sideform til subst. flo (oldnordisk flōi)[2].

Noter redigér

  1. ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, ISBN 3-88042-749-6, s. 202,203
  2. ^ John Kousgård Sørensen: Danske sø- og ånavne. 2. bind, København 1973, s. 125, 126

Koordinater: 54°34′29.34″N 9°33′6.05″Ø / 54.5748167°N 9.5516806°Ø / 54.5748167; 9.5516806