Isted

landsby og kommune i Slesvig-Flensborg kreds i delstaten Slesvig-Holsten

Isted (dansk) eller Idstedt (tysk) er en landsby og kommune beliggende omtrent 10 km nord for Slesvig by i det sydlige Angel i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Sydangel kommunefællesskab (Amt Südangeln). I kirkelig henseende hører Isted historisk under Michaelis Sogn (Slesvig landsogn), nu Jydbæk-Isted Sogn. Sognet lå i Strukstrup Herred (Gottorp Amt), da området tilhørte Danmark.

Isted
Isted beliggende mellem Isted Sø, Isted Hede og Bøgmosen
Isted beliggende mellem Isted Sø, Isted Hede og Bøgmosen
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Isted
Isted ligger i Tyskland
Isted
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Slesvig-Flensborg
Amt Sydangel
Borgmester Edgar Petersen
Statistiske data
Areal 13,35 km²
Højde 26 m
Indbyggere 893 (31/12/2018)
 - Tæthed 67 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade SL
Postnr. 24879
Tlf.-forvalg 04625
Koordinater 54°34′50″N 9°30′30″Ø / 54.58056°N 9.50833°Ø / 54.58056; 9.50833Koordinater: 54°34′50″N 9°30′30″Ø / 54.58056°N 9.50833°Ø / 54.58056; 9.50833
Hjemmeside www.amt-
suedangeln.de
Beliggenhed af kommune Isted i Landkreis Slesvig-Flensborg
Kort

angeldansk (sønderjysk) skrives bynavnet Istej.

GeografiRediger

Isted er beliggende i overgangsområde mellem det kuperede morænelandskab i Angel og den mere flade gest i landets indre (Lusangel). Selve landsbyen er omgivet af søer, hede- og moseområder (såsom Isted Sø, Langsøen, Isted Hede, Bøgmose og Hjalm Mose). Syd for byen ligger den 196 ha store statsejde Isted Skov (Idstedter Gehege), som fortsætter mod øst som Karnbjerg Skov (på dansk også Kathrine Skov, på tysk Karenberg). Karnbjerg Skov har fået navn efter den 52 høje Karnbjerg. Skovens navn er første gang dokumenteret i 1837 som Kornberg[1]. I sydvest grænser skoven til Bøgbjerg og søerne Rørsø (Reethsee) og Bøgsø (Bocksee)[2]. Tæt på ligger Røverhulen. Ved Langsøen ligger den lille Grydeskov.

Med under kommunen hører Isted Kirke (Idstedt Kirche), Isted Kro el. Skovkro (Idstedtholzkrug), Isted Vester- og Østermark, Svanholm (Schwanholm) og Rømmek (Röhmke).

HistorieRediger

Isted er første gang nævnt 1196 (Dipl. dan.). Forleddet Is- er afledt af is (oldnordisk ȳr) i betydning takstræ eller måske af personnavnet Ide[3]: Konsunanten -d- i byens tyske navn synes at være et senere indføjelse[4]. Byen var i middelalderen tingbyen i Istedsyssel og synes at være en af de ældste byer i Sydslesvig.

Vest for Isted findes flere store gravhøje som Sortehøj og Hvilehøj[5]. I Isted Skov ligger jættestuen Røverhulen fra bondestenalderen. Den er en af de få bevarede jættestuer i Sydslesvig. Ifølge lokale sagn var røverhulen i middelalderen et hjemsted for røvere, som plyndrede de vejfarende på Hærvejen.

Den 25. juli 1850 udkæmpedes slaget på Isted Hede under den første slesvigske krig.

Den nuværende kirke er fra 1956. Allerede i 1903 blev der bygget en kirkebygning på stedet, som dog senere blev revet ned. Det formodes, at Isted hørte i middelalderen under den forhenværende kirke i Stolk. Ved kirken blev der i 1930 indviet en tysk mindehal med dokumenter og våben fra Slaget på Isted Hede under Treårskrigen. På kirkegården findes desuden en gravhøj fra bronzealderen.

I 1987 rådede kommunen over et areal på 1341 ha, deraf 325 ha skov, og havde 805 indbyggere[6].

Eksterne henvisningerRediger

NoterRediger

  1. ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, s. 390
  2. ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 323
  3. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 203
  4. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 357
  5. ^ M. Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, bind 2, Kjøbenhavn 1864, s. 323
  6. ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, s. 355