Flemming Besenbacher

dansk fysiker og erhvervsmand

Flemming Besenbacher (født 4. oktober 1952) er en dansk fysiker, der er professor i nanoteknologi ved Aarhus Universitet. Besenbachers primære forskningsområde er overfladefysik og med hjælp af scanning-tunnelmikroskopi har hans forskning bidraget til at øge forståelsen af hvorledes adsorberede stoffer vekselvirker med overflader, en viden som er blevet brugt til at udvikle nye katalysatorer. Besenbacher er en af de mest citerede forskere på Aarhus Universitet.[1][2]

Flemming Besenbacher

Refractor Cincinnati observatory.jpg

Personlig information
Født 4. oktober 1952 (69 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Aarhus Universitet (til 1978) Rediger på Wikidata
Medlem af Det Kinesiske Videnskabsakademi Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Forsker, fysiker, videnskabsmand Rediger på Wikidata
Fagområde Nanoteknologi Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Aarhus Universitet Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Grundfosprisen (2006),
Villum Kann Rasmussens Årslegat (2003) Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Flemming Besenbachers hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Flemming Besenbacher blev i 2005 bestyrelsesmedlem og fra 2012 bestyrelsesformand i Carlsbergfondet, Carlsberg A/S og Carlsberg Laboratorium.[3] Han var desuden formand for Regeringen Lars Løkke Rasmussen IIIs rådgivende udvalg for cirkulær økonomi[4] og har deltaget i møder i Bilderberggruppen. Flemming Besenbacher var drivkraften i etableringen af projektet UNLEASH, der som et forsøg samlede 1.000 talentfulde unge fra hele verden og satte dem sammen med store virksomheder i Danmark.

Uddannelse og karriereRediger

Besenbacher blev kandidat i fysik ved Aarhus Universitet i 1978, blev lektor ved Aarhus Universitet i 1982, blev dr. scient. i 1994 og professor fra 1996. Han var vicecenterleder for grundforskningscenteret Center for Atomic-scale Materials Physics (CAMP) 1993-2002 og direktør for Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO) ved Aarhus Universitet 2002-2012. Han var næstformand for Danmarks Innovationsfond 2017-2020.[5]

Under Besenbachers ledelse udviklede iNANO et scanning-tunnelmikroskop (STM), der gør det muligt at afbilde de enkelte atomer og molekyler i overfladen af materialer. Ved hjælp af mikroskopet kan højtopløste STM-billeder optages rutinemæssigt og dynamiske processer kan følges ved at forblive på samme sted på overfladen og optage STM-billeder i minutter, timer og sågar dage af gangen. Ved hjælp af sådanne “STM-film” kan man studere atomers eller molekylers diffusion på overfladen og afbilde kemiske overfladereaktioner.[6]

Besenbacher har publiceret mere end 700 artikler i fagfællebedømte videnskabelige tidsskrifter, hans artikler er citeret mere end 50.000 gange og han har et h-index på over 100. Hans forskning har resulteret i mere end 10 patenter.[7]

Hæder (udvalgte)Rediger

Priser
Videnskabsakademier

Sager om inhabilitetRediger

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen fik i juni 2020 en henvendelse vedrørende uregelmæssigheder i Danmarks Innovationsfond under hastebehandling af Covid-19-relaterede ansøgninger. Der blev rejst tvivl om, hvorvidt der forelå inhabilitet for Besenbacher, som på det tidspunkt var fondens næstformand, samt om hvorvidt regler om peer review og interview med ansøgeren var fraveget som følge af hastebehandlingen, der var begrundet i den akutte Covid-19 pandemi.[10] Yderligere beskrev Berlingske Tidende, hvorledes to embedsmænd i fonden, der havde talt imod at reglerne skulle fraviges, efterfølgende var blevet afskediget[11][12] Bag et støttet projekt stod blandt andet et medlem af Videnskabernes Selskab, der står for at udpege bestyrelsen for Carlsbergfondet, hvor Besenbacher samtidig er formand. Der blev også rejst tvivl om, hvorvidt Besenbacher var inhabil i uddeling af midler til Aarhus Vand A/S, hvor han selv er bestyrelsesformand, samt til iNANO-centeret på Aarhus Universitet, hvor han selv er tilknyttet som professor.

Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg bad i den anledning Uddannelses- og forskningsministeren om at redegøre for, om Flemming Besenbacher i sin egenskab af næstformand i Innovationsfonden og formand for Carlsbergfondet havde misbrugt sin position til at tilgodese projekter, der enten gavnede ham selv, projekter han var involveret i, eller projekter der gavnede andre.[13] Uddannelses- og Forskningsstyrelsen vurderede i den anledning at der ikke var grundlag for at kritisere Innovationsfondens vurdering af, at der ikke forelå inhabilitet for Flemming Besenbachers ved behandlingen af ansøgningen.[14] Styrelsen fandt det dog kritisabelt at Innovationsfonden ikke i tilstrækkelig grad havde begrundet, hvordan Flemming Besenbacher kunne fortsætte med at behandle en tillægsansøgning efter at Aarhus Vand A/S var blevet tilknyttet.

Sagen om Carlsbergfondet og Aarhus UniversitetRediger

Professor Flemming Besenbacher blev en central figur i sagen om et stort, dansk studie,[15] der tilbage i 2016 skabte overskrifter med sin konklusion om, at mennesker var bedre end supercomputere til at løse visse kvantefysiske problemer. Carlsbergfondet tildelte studiet 15 millioner kroner i 2018[16] på trods af, at den belgiske forsker Dries Sels ved Harvard University i sommeren 2017 havde påpeget alvorlige uregelmæssigheder i arbejdet.[17] Besenbacher udtalte sig i private mails bla. til rektor for Aarhus Universitet meget negativt overfor kritik af artiklen fra forskere på universitetet, hvor han kaldte de kritiske forskere for »redeskidere« og »bavianer«, som fortjente »et gok i nødden«,[18].

Kritikken viste sig at være korrekt,[19] og artiklen blev i 2020 som følge heraf trukket tilbage fra tidsskriftet Nature.[20] Som en konsekvens af sagen beklagede Flemming Besenbacher sine udtalelser, og meddelte at han ikke længere ville behandle ansøgninger om forskningsstøtte fra Aarhus Universitet.[21]

Ændringer af fundatsen i CarlsbergfondetRediger

Under Flemming Besenbachers formandstid er Carlsbergfondets fundats ændret to gange, hvilket er mere end nogen af hans forgængere.[22]

I 2013 ændredes fundatsen, således at Carlsbergfondet nu kun er forpligtet til at eje en aktiepost, der giver ret til mindst 51% af stemmerne i Carlsberg A/S. Den seneste fundatsændring i 2021 betyder, at Carlsbergfondet fra 2023 kun fremsætter to medlemmer af Carlsbergfondets bestyrelse som kandidater til bestyrelsen i Carlsberg A/S. Den ene kandidat vil være Carlsbergfondets formand, der tidligere var født bestyrelsesformand for Carlsberg A/S, men nu tiltænkes rollen som næstformand, mens den anden kandidat vælges blandt og af fondets bestyrelse baseret på relevante kompetencer i relation til bestyrelsen i Carlsberg A/S.[23][24]

Forholdet til Videnskabernes SelskabRediger

Med baggrund i sagen om Carlsbergsfondet og Aarhus Universitet fastslog Videnskabernes Selskabs præsidium i en intern udtalelse at Flemming Besenbacher havde udtalt sig både skadeligt og uværdigt, da han blandede sig i sagen og krævede at den fik konsekvenser for kritikerne, men at han fortsat havde Selskabets støtte som formand for Carlsbergfondet.[25]

Udvalgte publikationerRediger

ReferencerRediger

  1. ^ Aarhus University, profil, Google Scholar. Hentet 7. august 2021.
  2. ^ Flemming Besenbacher, profil, Google Scholar. Hentet 8. august 2021.
  3. ^ Flemming Besenbacher, Carlsbergfondet, arkiveret fra originalen 7. februar 2019, hentet 6. februar 2019. 
  4. ^ Science Report [1]
  5. ^ Ny sammensætning af bestyrelsen i Innovationsfonden | Innovationsfonden
  6. ^ Thostrup P og Besenbacher F, Nanoscience - et tværvidenskabeligt felt, Aktuel Naturvidenskab, 2010. Hentet 7. august 2021.
  7. ^ Long curriculum vitae, Flemming Besenbacher, Aarhus Universitet. Hentet 7. august 2021.
  8. ^ Flemming Besenbacher. Videnskabernes Selskab. Hentet 7. august 2021
  9. ^ CAS Issues Certificates to Newly-Elected Foreign Members, Chinese Academy of Sciences. Hentet 7. august 2021.
  10. ^ To embedsmænd i offentlig milliardfond advarede om muligt lovbrud – tre måneder senere blev de fyret
  11. ^ To embedsmænd i offentlig milliardfond advarede om muligt lovbrud – tre måneder senere blev de fyret, Berlingske Tidende, 4. oktober 2020. Hentet 7. august 2021
  12. ^ Besenbachers lette forhold til jura og moral, Berlingske Tidendes leder 14. oktober 2020. Hentet 7. august 2021
  13. ^ Spørgsmål 168, Folketinget, 27. april 2021. Hentet 8. august 2021.
  14. ^ UFU alm. del - svar på spm. 168 om Flemming Besenbacher i sin egenskab af næstformand i Innovationsfonden og formand for Carlsberg fondet har misbrugt sin position til at tilgodese projekter, fra uddannelses- og forskningsministeren, Folketinget, 21. maj 2021. Hentet 8. august 2021.
  15. ^ Sørensen JJ, Pedersen MK, Munch M, Haikka P, Jensen JH, Planke T, Andreasen MG, Gajdacz M, Mølmer K, Lieberoth A, Sherson JF (2016). "Exploring the quantum speed limit with computer games". Nature. 532 (7598): 210-3. 
  16. ^ Semper Ardens til Jacob Sherson (Quantum Moves), 28/06/2018 https://www.carlsbergfondet.dk/en/News/News-from-the-Foundation/News/Beyond-Citizen-Science
  17. ^ Sels, Dries (2018). "Stochastic gradient ascent outperforms gamers in the Quantum Moves game". Physical Review A. 97 (4): 040302. Bibcode:2018PhRvA..97d0302S. arXiv:1709.08766 . doi:10.1103/PhysRevA.97.040302. 
  18. ^ Carlsberg-formand skal stå skoleret: Kaldte kritiske forskere »redeskidere«
  19. ^ Grønlund A (2020). "Explaining the poor performance of the KASS algorithm implementation". arXiv preprint. arXiv:2003.05808. 
  20. ^ Stort, dansk studie trukket tilbage: Havde overset fatal fejl
  21. ^ Magtfuld Carlsberg-formand kaldte forskere »redeskidere«: Nu får det konsekvenser
  22. ^ Historisk opgør med professorvælde i Carlsberg: Åbner for første gang nogensinde for ekstern formand
  23. ^ Historisk ændring af Carlsbergfondets fremtidige repræsentation i bestyrelsen for Carlsberg A/S, Carlsbergfondet. Hentet 8. august 2021
  24. ^ Formanden for Carlsbergfondet mister formandspost i Carlsberg, Science Report, 15. februar, 2021
  25. ^ Carlsberg-formands udtalelser om »redeskidere« får hård kritik af kongeligt selskab: »Meget skadelige« for videnskaberne, Berlingske Tidende. Hentet 7. august 2021