Flemming Besenbacher

dansk fysiker og erhvervsmand
Ambox scales.svgDenne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.

Flemming Besenbacher (født 4. oktober 1952) er en dansk fysiker, der er professor i nanoteknologi ved Aarhus Universitet.

Flemming Besenbacher
Født 4. oktober 1952 Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Aarhus Universitet (til 1978) Rediger på Wikidata
Medlem af Det Kinesiske Videnskabsakademi Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Forsker, fysiker, videnskabsmand Rediger på Wikidata
Fagområde Nanoteknologi Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Aarhus Universitet Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Grundfosprisen (2006),
Villum Kann Rasmussens Årslegat (2003) Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Flemming Besenbachers hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Flemming Besenbacher blev i 2005 bestyrelsesmedlem og fra 2012 bestyrelsesformand i Carlsbergfondet, Carlsberg A/S og Carlsberg Laboratorium.[1] Han var desuden formand for Regeringen Lars Løkke Rasmussen IIIs rådgivende udvalg for cirkulær økonomi[2] og har deltaget i møder i Bilderberggruppen. Flemming Besenbacher var drivkraft i etableringen af projektet UNLEASH, der som et forsøg samlede 1.000 talentfulde unge fra hele verden og satte dem sammen med store virksomheder i Danmark.


Sagen om pensionsordningRediger

Inden Professor Flemming Besenbacher tiltrådte som formand udbetaltes formandens pensionsordning ved formandens tiltrædelse. Erhvervsstyrelsen, der er tilsynsmyndighed med fondene, var kritisk overfor denne pensionsordning[3]. Derfor udbetaltes Professor Besenbachers pensionsordning til PFA, imens fremtidige formænd skal optjene deres pensionsordning. Udbetalingen sker når de går på pension. Inden Besenbachers formandsperiode fastsatte Videnskabernes Selskab vederlag til fondets bestyrelse.[4] Videnskabernes Selskab skal fremadrettet kun godkende de honorarer, som Carlsbergfondets bestyrelse selv foreslår.[5]

Sager om inhabilitetRediger

Flemming Besenbacher var næstformand for Danmarks Innovationsfond 2017-2020, et hverv han i 2019 modtog 1,6 mio. kr. for.[6] Uddannelses- og Forskningsstyrelsen fik i juni 2020 en henvendelse vedrørende uregelmæssigheder i Danmarks Innovationsfond under hastebehandling af Covid-19-relaterede ansøgninger. Der blev rejst tvivl om, hvorvidt der forelå inhabilitet for Besenbacher, samt om hvorvidt regler om peer review og interview med ansøgeren var fraveget.[7][8] Yderligere beskrev Berlingske Tidende, hvorledes to medarbejdere blev fyret efter at have talt imod støtte til projekter som Besenbacher insisterede på skulle støttes uden at følge reglerne[9]. Besenbacher udtalte i den forbindelse "Lad nu være med det jura dér". [10] Bag projektet stod blandt andet et medlem af Videnskabernes Selskab, der står for at udpege bestyrelsen for Carlsbergfondet, hvor Besenbacher samtidig er formand. Der blev også rejst tvivl om, hvorvidt Besenbacher var inhabil i uddeling af midler til blandt andet Aarhus Vand A/S, hvor han selv er bestyrelsesformand, samt til iNANO-centeret på Aarhus Universitet, hvor han selv er tilknyttet som professor.[8]Styrelsen igangsatte et ekstraordinært tilsyn. I tilsynsudtalelsen blev der udtrykt kraftig kritik,[11] og tilsynet fandt ikke, at den ekstraordinære situation kunne begrunde fravigelsen af normale procedurer. Tilsynet fandt dog ikke grundlag for, at Besenbacher var inhabil.[12] Uddannelses- og forskningsministeren blev i februar 2021 kaldt i samråd om sagen.[8]

Sagen om Carlsbergfondet og Aarhus UniversitetRediger

Professor Flemming Besenbacher blev central figur i sagen om et stort, dansk studie, der tilbage i 2016 skabte overskrifter med sin konklusion om, at mennesker var bedre end supercomputere til at løse visse kvantefysiske problemer.[13] Carlsbergfondet tildelte studiet 15 millioner kroner i 2018[14] på trods af, at den belgiske forsker Dries Sels ved Harvard University i sommeren 2017 påpegede alvorlige uregelmæssigheder i arbejdet.[15] Besenbacher udtalte sig i private mails yderst kritisk overfor kritikken, hvor han kaldte de kritiske forskere for »redeskidere« og »bavianer«, som fortjente »et gok i nødden«, selvom kritikken viste sig at være korrekt.[16] Artiklen blev trukket tilbage i 2020 fra tidsskriftet Nature.[17] Som konsekvens af sagen meddelte Flemming Besenbacher, at han ikke længere ville behandle ansøgninger om forskningsstøtte fra Aarhus Universitet.[18] Besenbacher blev forsvaret offentligt af en gruppe på fem professorer, hvoraf de fire har modtaget bevillinger fra Carlsbergfondet[19] i tiden for Besenbachers eget formandskab.

Ændringer af fundatsen i CarlsbergfondetRediger

Under Flemming Besenbachers formandstid er Carlsbergfondets fundats ændret to gange, hvilket er mere end nogen af hans forgængere.[20]

I 2013 ændredes fundatsen, således at Carlsbergfondet nu kun er forpligtet til at eje en aktiepost, der giver ret til mindst 51% af stemmerne i Carlsberg A/S. Den seneste fundatsændring i 2021 betyder, at Carlsbergfondet fra 2023 kun fremsætter to medlemmer af Carlsbergfondets bestyrelse som kandidater til bestyrelsen i Carlsberg A/S. Den ene kandidat vil være Carlsbergfondets formand, der tiltænkes rollen som næstformand i bestyrelsen for Carlsberg A/S, mens den anden kandidat vælges blandt og af fondets bestyrelse baseret på relevante kompetencer i relation til bestyrelsen i Carlsberg A/S.[21]

Dermed mister formanden for Carlsbergfondet fremover også formandsposten i Carlsberg A/S.

Forholdet til Videnskabernes SelskabRediger

De mange sager omkring Flemming Besenbacher har vakt harme blandt medlemmer af Videnskabernes Selskab og der afventes en udmelding om Videnskabernes Selskabs Præsidium fortsat kan bakke op om Besenbachers formandspost i Carlsbergfondet. Præsidiet har udtalt at de "betragter FB’s udtalelser som meget skadelige for den sag, som Selskabet er sat til at beskytte, nemlig videnskabens stilling i Danmark, ikke blot ved selve udtalelsernes indhold og uværdige formulering, men også ved det skær hele den efterfølgende diskussion har kastet over det videnskabelige miljø som Carlsbergfondet og Videnskabernes Selskab er dele af."[kilde mangler]

ReferencerRediger

  1. ^ Flemming Besenbacher, Carlsbergfondet, arkiveret fra originalen 7. februar 2019, hentet 6. februar 2019. 
  2. ^ Science Report [1]
  3. ^ Berlingske Tidende
  4. ^ Carlsberg-formands lukrative pension til storvask
  5. ^ Større magt over bestyrelseshonorarer til Carlsbergfondets formand
  6. ^ Ny sammensætning af bestyrelsen i Innovationsfonden | Innovationsfonden
  7. ^ To embedsmænd i offentlig milliardfond advarede om muligt lovbrud – tre måneder senere blev de fyret
  8. ^ a b c Forskningsordførere kalder minister i samråd om Innovationsfonden, Science Report, 25. februar, 2021 [2]
  9. ^ To embedsmænd i offentlig milliardfond advarede om muligt lovbrud – tre måneder senere blev de fyret, Berlingske Tidende, 4. oktober 2020 [3]
  10. ^ Berlingske Tidende [4]
  11. ^ Hård kritik af Innovationsfonden, Science Report, 17. februar, 2021 [5]
  12. ^ [https://https://policywatch.dk/nyheder/article12764331.ece
  13. ^ Stort, dansk studie trukket tilbage: Havde overset fatal fejl
  14. ^ Semper Ardens til Jacob Sherson (Quantum Moves), 28/06/2018 https://www.carlsbergfondet.dk/en/News/News-from-the-Foundation/News/Beyond-Citizen-Science
  15. ^ Sels, Dries (2018). "Stochastic gradient ascent outperforms gamers in the Quantum Moves game". Physical Review A. 97 (4): 040302. Bibcode:2018PhRvA..97d0302S. arXiv:1709.08766 . doi:10.1103/PhysRevA.97.040302.  Ukendt parameter |s2cid= ignoreret (hjælp)
  16. ^ Markante professorer forsvarer Besenbacher : Science Report
  17. ^ Carlsberg-formand skal stå skoleret: Kaldte kritiske forskere »redeskidere«
  18. ^ Magtfuld Carlsberg-formand kaldte forskere »redeskidere«: Nu får det konsekvenser
  19. ^ Bevillingsoversigt [6]
  20. ^ Historisk opgør med professorvælde i Carlsberg: Åbner for første gang nogensinde for ekstern formand
  21. ^ Science Report, 15. februar, 2021 [7]
 Spire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.