Flemming Damhus Pedersen
Flemming Damhus Pedersen (19. maj 1925 – 12. marts 2004) var en dansk matematiker tilknyttet Danmarks Tekniske Universitet.
Flemming Damhus Pedersen | |
---|---|
Født | 19. maj 1925 |
Død | 12. marts 2004 (78 år) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Beskæftigelse | Matematiker |
Arbejdsgiver | Danmarks Tekniske Universitet |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Flemming Damhus Pedersen blev student i 1944 og påbegyndte straks derefter studier i matematik, fysik og kemi ved Københavns Universitet. Fra 1948-1952 var han på studieophold ved University of Southern California, Los Angeles, hvor han erhvervede doktorgraden ( PhD) i 1952 på en afhandling om emner fra metrisk geometri. I 1952-1953 var han Postdoc ved Yale University.
Tilbage i Danmark kompletterede Flemming Damhus Pedersen sin uddannelse ved Københavns Universitet med graderne cand.mag. og mag.scient. i 1954. Han fik herefter ansættelse ved Danmarks Tekniske Universitet, hvor han blev en højt værdsat lærer, der hurtigt fik ry som en fremragende forelæser. Han fratrådte sin stilling som afdelingsleder (docent) i 1988.
Flemming Damhus Pedersen havde gode administrative evner som han uegennyttigt stillede til rådighed for matematikersamfundet i Danmark. Han var formand for Dansk Matematisk Forening i perioden 1970-1974, og var den afgørende hovedkraft bag afholdelsen af foreningens 100 års jubilæum i 1973.
Kilder
redigér- Mindeord om Flemming Damhus Pedersen Arkiveret 16. august 2005 hos Wayback Machine