Åbn hovedmenuen

Flensburgska huset eller Flensburgska gården ligger på hjørnet af Södergatan og Skomakeregatan i det indre Malmø i Sverige[1]. Ejendommen består af flere bygninger, hvor murstenshuset mod Södergatan kaldes for Flensburgska huset. Huset tilhører Malmøs ældste bygningsmasse og er sandsynligvis en reduceret kopi af det samtidige skånske Svenstorp Slot.[2] Det siges at Flenburgska huset opførtes af rådmand Helmicke Ottesen i 1596.[3] Huset har en for den tid karakteristisk byggestil med skiftevis røde murstensflader, skiftevis hvide kridtstensbånd. Volutgavlens design var populær i Danmark i slutningen af 1500-tallet efter indfydelse fra Holland.

Flensburgska huset
Flensburgska huset
Alternative navne Flensburgska gården
Generel information
Adresse: Södergatan og Skomakeregatan
By: Malmø
Land: Sverige Sverige
Indviet 1596
Design og konstruktion
Bygherre Helmicke Ottesen
Oversigtskort

I begyndelsen af 1600-tallet kom huset i Söffren Christensens besiddelse, en af de mere bemærkelsesværdige borgere i datidens Malmø. Som barn hyrdede han får på Skabersjö Slot udenfor byen, da han døde i 1651 var han borgmester i Malmø og tilmed byens rigeste indbygger. Hans store epitafium er bevaret i Sankt Petri Kirke, hvor Söffren ses med hele sin store familie.[1] I 1827 købte købmand Flensburg bygningen, som på det tidspunkt benyttedes som magasin. Eva Flensburg donerede hele boet til Malmö Museum i 1964.[3] Gården erklæredes byggnadsminne i 1968, og blev dermed Malmøs første kommunale af slagsen. I dag forvaltes ejendommen af Malmø Museum gennem foreningen Flensburgska huset. Huset er kontor for Malmøs Kulturforvaltning.[2]

ReferencerRediger

  1. ^ a b Sven Rosborn. Fåraherden som bytte yrke (svensk). Fotevikens Museum. Hentet 4. april 2011. 
  2. ^ a b Kerstin Börjesson (24. september 2009). Flensburgska gården (svensk). Malmö stad. Hentet 4. april 2011. 
  3. ^ a b Flensburgska huset (svensk). flensburg.nu. Hentet 4. april 2011. 

Eksterne henvisningerRediger

 Stub
Denne artikel om et svensk bygningsværk og/eller en seværdighed er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.