Wikipedia

Forenede Nationale Ledelse af Opstanden

Den Forenede Nationale Ledelse af Opstanden (FNLO) (engelsk: Unified National Leadership of the Uprising (UNLU). Arabisk: القيادة الوطنية الموحدة, transskription: al-Qiyada al Muwhhada) var en koalition af lokalt palæstinensiske lederskab under den første intifada. Kolationen spillede en vigtig rolle i mobiliseringen af græsrodsstøtte til opstanden.

Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) blev i 1987 overrasket over intifadaens udbrud, og PLO's ledelse i udlandet kunne derfor kun indirekte påvirke begivenhederne.[1] En ny lokal ledelse opstod derfor – Forenede Nationale Ledelse af Opstanden (FNLO) – bestående af mange førende ledere fra forskellige palæstinensiske fraktioner. Oprørerne, som oprindeligt var spontane, kom snart under lokal ledelse fra grupper og organisationer, der var loyale over for PLO, og som opererede på Vestbredden og Gazastriben – herunder Fatah, Folkefronten, Den Demokratiske Front og det Palæstinensiske Kommunistiske Parti.[2] FNLO's fokus var på den sociale samhørighed, som medvirkede til at holde de vedvarende oprør og forstyrrelser i gang.[3] Efter at kong Hussein af Jordan proklamerede den administrative og juridiske adskillelse af Vestbredden fra Jordan i 1988,[4] organiserede FNLO sig for at udfylde det politiske tomrum.[5]

I de første par måneder af opstanden var møderne i Popular Committee lovlige, men da FNLO-lederne blev udsat for arrestationer, gik bevægelsen under jorden.[6][7] De ældre fremtrædende personligheder, der tidligere havde domineret palæstinensisk politik, blev således fortrængt af nye ungdommelige politikere.[8]

Aktiviteter redigér

FNLO og Ghassan Andoni i byen Beit Sahour opfordrede folk til at stoppe med at betale skat til Israel, som havde arvet og modificerede det tidligere jordanske skatteopkrævningsregime på Vestbredden.[9] Organisationen proklarede således "Ingen beskatning uden repræsentation" i en af dens erklæringer. Erklæringen sagde videre: "De militære myndigheder repræsenterer os ikke, og vi har ikke inviteret dem til at komme til vores land. Skal vi betale for de kugler, der dræber vores børn eller for udgifterne til besættelseshæren?".[10] Befolkningen i Beit Sahour reagerede på denne opfordring med en organiseret skattestrejke, hvor befolkningen på tværs af byen nægtede at betale skal og indsende selvangivelser.

Den israelske forsvarsminister Yitzhak Rabin svarede: "Vi vil lære dem, at der er en pris for at nægte Israels love."[11]

I modsætning til Hamas har FNLO afvist en hijab-politik for kvinder.[12]

Referencer redigér

  1. ^ Yasser Arafat obituary Arkiveret 2017-01-11 hos Wayback Machine, socialistworld.net (Committee for a Worker's International).
  2. ^ Zachary Lockman, Joel Beinin (1989) Intifada: The Palestinian Uprising Against Israeli Occupation South End Press, ISBN 0-89608-363-2 and 9780896083639 p 39
  3. ^ Joel Beinin, Joe Stork, Middle East Report (1997) Political Islam: essays from Middle East Report I.B.Tauris, ISBN 1-86064-098-2 p 194
  4. ^ King Hussein, Address to the Nation, Amman, Jordan, July 31, 1988. The Royal Hashemit Court's tribute to King Hussein
  5. ^ Suha Sabbagh (1998) Palestinian women of Gaza and the West Bank Indiana University Press, ISBN 0-253-33377-6 p 48
  6. ^ New York Times Israelis Call 4 Arrests Blow to Arab Uprising 13 April 1989
  7. ^ Glenn E. Robinson (1997) Building a Palestinian state: the incomplete revolution Indiana University Press, ISBN 0-253-21082-8 p 96
  8. ^ Akhil Gupta, James Ferguson (1997) Culture, power, place: explorations in critical anthropology Duke University Press, ISBN 0-8223-1940-3 pp 221-222
  9. ^ Local Government in the West Bank and Gaza (says parenthetically that the property tax "rate and base" were "unchanged since 1963")
    Baxendale, Sidney J. "Taxation of Income in Israel and the West Bank: A Comparative Study" Journal of Palestine Studies, Vol. 18, No. 3 (Spring, 1989), pp. 134–141 "it retained the Jordanian tax law"
  10. ^ Gradstein, Linda "Palestinians Claim Tax is Unjust, Many Don't Pay", [Ft. Lauderdale] Sun-Sentinel, 8 October 1989, p. 12A
  11. ^ Sosebee, Stephen J. "The Passing of Yitzhak Rabin, Whose 'Iron Fist' Fueled the Intifada", The Washington Report on Middle East Affairs. 31 October 1990. Vol. IX #5, pg. 9
  12. ^ "Women, the Hijab and the Intifada". 4. maj 1990.

Bibliografi redigér

  • Zachary Lockman, Joel Beinin (1989) Intifada: Den palæstinensiske opstand mod israelsk besættelse South End Press ,ISBN 0-89608-363-2
  • Joel Beinin, Joe Stork, Mellemøst-rapport (1997) Politisk islam: essays fra Mellemøsten-rapport IBTauris,ISBN 1-86064-098-2
  • Suha Sabbagh (1998) Palæstinensiske kvinder i Gaza og West Bank Indiana University Press,ISBN 0-253-33377-6
  • Robert Freedman (1991) The Intifada: Its Impact on Israel, the Arab World, and the Superpowers University Press of Florida,ISBN 0-8130-1040-3
  • Gilles Kepel, Anthony F. Roberts (2006) Jihad: sporet af politisk islam Oversat af Anthony F. Roberts IBTauris,ISBN 1-84511-257-1
  • Glenn E. Robinson (1997) Building a Palæstinensisk stat: den ufuldstændige revolution Indiana University Press,ISBN 0-253-21082-8
  • Akhil Gupta, James Ferguson (1997) Kultur, magt, sted: udforskninger i kritisk antropologi Duke University Press,ISBN 0-8223-1940-3
  • (1994) Talende sten : kommunikéer fra Intifadaens undergrund. Kompileret, redigeret og oversat af Shaul Mishal og Reuben Aharoni Syracuse University Press,ISBN 0-8156-2606-1
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Forenede_Nationale_Ledelse_af_Opstanden&oldid=11688449"