Foreningen af Danske Lægestuderende

Foreningen af Danske Lægestuderende eller i daglig tale FADL er en forening for danske medicinstuderende.

Foreningen af Danske Lægestuderende
FADL Logo.png
Forkortelse FADL
Motto Sammen bliver vi bedre læger
Grundlæggelse 1954
Type Fag- og studenterforening
Formål Forhandling af overenskomster og afholdelse af studenteraktiviteter
Hovedkontor Danmark Danmark, København
Beliggenhed Blegdamsvej 26, 2200 København N
Hovedbestyrelsesformand William Wendler Thomassen
Eksterne henvisninger
Hjemmeside http://www.fadl.dk/
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
FADLs hovedkontor på Blegdamsvej, København


FADL blev stiftet i 1954 for at varetage de medicinstuderendes interesser, når de i deres fritid tog arbejde på hospitaler som sygeplejevikarer, ventilatører, lægevikarer eller studenter-undervisere. FADL opstod i sin tid som en direkte følge af den store polioepidemi, der ramte Danmark i 1952, hvor mange tusinde mennesker blev ramt af lammelser og ikke kunne trække vejret selv. Der var der brug for flere hænder på hospitalerne, og her aflastede de lægestuderende sygeplejerskerne.[1]

FADL voksede med tiden og betegner nu sig selv som "en faglig stands- og interesseorganisation", der omfatter fire selvstændige foreninger:

  • Hovedforeningen (HF)
  • Københavns Kredsforening (KKF)
  • Århus Kredsforening (ÅKF)
  • Odense Kredsforening (OKF)

FADL bliver ligeledes repræsenteret i Aalborg af Aalborg Lokalenhed, som er organiseret under ÅKF.

Under Hovedforeningen er placeret følgende nationale udvalg

  • Overenskomstudvalget (OU)
  • Lægevikargruppen (LVG)
  • Universitetsansattes Udvalg (UAU)
  • Arbejdsmarkedspolitisk Udvalg (APU)
  • Uddannelsespolitisk Udvalg (UPU)
  • Medlemsfordelsudvalget (MFU)


Derudover står FADL også bag en række andre foretagender, herunder væsentligst FADLs Vagtbureau, der administrerer fordelingen af hospitalsvagter til medicinstuderende, og FADL's Forlag, der udgiver fagrelevant litteratur.

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

  1. ^ "Historie – FADLs Vagtbureau". Arkiveret fra originalen 17. februar 2020. Hentet 17. februar 2020. 

Eksterne henvisningerRediger