Foteviken (før 1658: dansk: Fodevigen) er en bugt i det sydvestlige Skåne, i den sydlige del af Øresund nordøst for Höllviken.

Et kort over området med Fotevik, Höllviken, Fotevikens museum og Hammarsnäset. Slaget skal være foregået omtrent hvor museet nu ligger eller lidt længere mod syd. Spærringen til Fotevik ses også på kortet.
Fotevik set fra nord ved udmundingen i Höllviken. Sejlrenden ind i vigen ses tydeligt.

I Foteviken munding ud mod Höllviken er der under vandet en næsten trehundrede meter lang træ- og stenspærring, Foteviksspærren, som blev påbegyndt i slutningen af 900-tallet. Dette store bygningsværk var udført på kongelig ordre, formentlig som beskyttelse for den skånske ledingsflådes havn længere inde i bugten. Den 4. juni 1134 udkæmpedes slaget ved Fodevig mellem kong Niels af Danmark og tronpretendanten Erik Emune, der vandt slaget.

Ved Fotevik fandtes en jernbanestation ved linjen Vellinge-Skanör-Falsterbo, og i begyndelsen af linjens levetid var dette den nærmeste station til byen Höllviken, der ikke fik station før 1910 i form af en mindre holdeplads.

I 1995 oprettede man Fotevikens Museum ved Fotevik; Desuden ligger der Fotevikens KulTurCenter.

Eksterne henvisninger redigér

Koordinater: 55°27′15″N 12°57′48″Ø / 55.45417°N 12.96333°Ø / 55.45417; 12.96333