Frank Forberger
Frank Forberger (født 5. marts 1943 i Meißen, død 30. september 1998) var en tysk roer, dobbelt olympisk guldvinder og dobbelt verdensmester.
Frank Forberger | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 5. marts 1943 Meißen, Sachsen, Tyskland |
Død | 30. september 1998 (55 år) Meißen, Sachsen, Tyskland |
Dødsårsag | Hjernekræft |
Højde | 190 cm |
Vægt | 87 kg |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Roer |
Deltog i | roning ved sommer-OL 1968 - mændenes firer uden styrmand, roning ved sommer-OL 1972 - mændenes fire uden styrmand |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Fædrelandets fortjenstorden i guld, Stern der Völkerfreundschaft |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Karriere
redigérRoning
redigérForberger var en del af en stærk firer uden styrmand fra SC Einheit Dresden, der i en årrække var ubesejret på den internationale roscene. Sammen med Frank Rühle, Dieter Schubert og Dieter Grahn vandt han sin første internationale titel for DDR i 1966, da det blev til VM-guld, hvilket blev fulgt op med EM-guld året efter.[1]
Deres første OL var i 1968 i Mexico City, hvor de var storfavoritter. De vandt ikke overraskende deres indledende heat, og i finalen var de næsten to et halvt sekund foran nærmeste konkurrenter, som var Ungarn, mens Italien vandt bronze.[2] Ved disse lege var Schubert den østtyske flagbærer ved afslutningsceremonien.[1]
I 1969 roede Forberger sammen med Grahn toer uden styrmand og vandt her EM-sølv. Fireren blev derpå verdensmestre i 1970 og europamestre i 1971.[1]
Ved OL 1972 var de igen store favoritter. De vandt da også deres indledende heat, selv om de ikke havde hurtigste tid, og i semifinalen blev de besejret af New Zealand. I finalen satte de dog streg under deres klasse og vandt endnu en guldmedalje, mens New Zealand sikrede sig sølvet og Vesttyskland bronzen.[3]
Derudover vandt Dresden-fireren seks østtyske mesterskaber (1965-1968 og 1970-1971), og Forberger og Grahn vandt tilsvarende i toer uden styrmand i 1969.[1]
OL-medaljer
redigérReferencer
redigér- ^ a b c d Frank Forberger, olympedia.org, hentet 25. oktober 2023
- ^ Coxless Fours, Men, olympedia.org, hentet 25. oktober 2023
- ^ Coxless Fours, Men, olympedia.org, hentet 25. oktober 2023
Eksterne henvisninger
redigér- Frank Forbergers profil på Olympics.com (engelsk)
- Frank Forbergers profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- Frank Forbergers profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Frank Forbergers profil på Olympedia (engelsk)
- Frank Forbergers profil på FISA (engelsk)