Åbn hovedmenuen

Fredens Kirke (København)

kirke i København

Fredens Kirke ligger i Ryesgade på Østerbro i Københavns Kommune. Egentlig ligger kirken for enden af en blind sidegade til Ryesgade, men sidegaden regnes som en del af Ryesgade.

Fredens Kirke
Fredens Kirke Copenhagen 2.jpg
Fredens Kirke
Generelt
Opført 1899 og 1906
Geografi
Adresse Ryesgade 68B, 2100 København Ø
Sogn Fredens-Nazaret Sogn
Pastorat Fredens-Nazaret Pastorat
Provsti Vor Frue-Vesterbro Provsti
Stift Københavns Stift
Menighed International Christian Community
Kommune Københavns Kommune
Eksterne henvisninger
www.fredensognazaret.dk
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Fredens Kirke. (Se også artikler, som begynder med Fredens Kirke)

HistorieRediger

I slutningen af 1800-tallet husede bygningen forlystelsesetablissementet Sortedamslund. I 1898 købte Kirkefondet den for at indrette den til kirke, noget der ikke faldt i god jord hos Folkekirkens højrefløj. Ombygningen blev forestået af arkitekten Ludvig Knudsen og kunne indvies 18. november 1900. I 1906 blev tværbygningen tilføjet, sammen med tårnet, som er tegnet af Martin Nyrop. Murermester på tårnet var Andreas Wildt.

Siden foråret 2008 har Fredens kirke været lejet ud til den internationale menighed International Christian Community.[1] Sognet benytter stadig kirken til eftermiddagsgudtjenester og andre aktiviteter .[2]

KirkebygningenRediger

 
Den oprindelige bygning

Den oprindelige bygning har én etage, bygget i røde mursten med et tagpaptækket tag med lav rejsning. Facaden er fagopdelt med ørelisener. Hvert fag har et højtsiddende rundbuet vindue med en enkel sandstenskarm og jernsprosser. Tværbygningen er kun ganske lidt højere, men er i to etager, og rummer våbenhus og sakristi på første etage samt menighedssal på anden etage. Bygningen har hvidmalede vinduer, rektangulære i nederste etage og rundbuede i øverste.

Tårnet, som sidder midt på tværbygningen, er i røde sten på den nederste del (op til tagkanten) og grå på den øverste. I overgangen er der otte bånd skiftevis i de to overflader, med direkte reference til tidligere tiders båndmurede landsbykirketårne. Tårnet afsluttes af et sekskantet skifferbeklædt spir, med et kors på toppen. Øverst på tårnet er der rundbuede dobbeltglugger på alle sider, og under dem, på facaden mod Ryesgade, sidder en urskive.

Indgangen er udsmykket med en klassisk rundbuet portal med trekantfronton, udført i mursten med sandstensdetaljer. I frontonen sidder et forgyldt IHS-monogram. Kirken område afgrænses mod Ryesgade af et smedejernsgitter båret af murstenspiller med sandstensdetaljer.

InteriørRediger

Kirkesalen er et enkelt rektangulært rum med fladt loft, der ligesom væggene er hvidmalet. Kirkens oprindelige dekoration var udført af Johan N. Schrøder, men er malet over. Koret er hævet træ trin over skibet. Gulvet er belagt med et blåt tæppe. Rummet var oprindeligt holdt i klassicistisk stil, men i dag er det kun stukkanten i tandsnitstil under loftet, som vidner om dette. Hvornår nyindretningen skete kan foreløbig kun præciseres til "mellem 1970 og 2001".

Man kan stadig se spor efter bygningens fortid som forlystelsesetablissement visse steder, i form af rester af en keglebane og en madelevator.

Kirkens altertavle bestod oprindeligt af en legemsstor kristusfigur i terrakotta, indrammet af korinthiske søjler og en trekantfronton i hvidt på en mørk bagvæg flankeret af kannelerede pilastre. Den er siden udskiftet med en trækors på en dekorativ træbaggrund udført af Erik Ellegaard Frederiksen. Kristusfiguren, som var udført af August Hassel findes nu i våbenhuset. Alterbordet er ligeledes i træ.

Prædikestol og døbefont fortsætter trætemaet med beklædning af spejlet finer. Fonten er en ottekantet sokkel for et cirkulært dåbsfad. Den oprindelige døbefont i norsk marmor er nu anbragt i våbenhuset. Den oprindelige prædikestol i hvidmalet træ er forsvundet.

Orglet som er anbragt på et orgelpulpitur modsat koret, har bibeholdt den hvidmalede klassicistiske facade. Orgelregistranten opgiver det til at være fra 1930 af I. Starup, og udstyret med 23 stemmer på to manualer og pedal.

ReferencerRediger

  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

FodnoterRediger

  1. ^ International menighed overtager Fredens KirkeTV 2/Lorry, 10. juni 2008.
  2. ^ Fredens og Nazaret kirkeblad, nr. 2, 2008.

LiteraturRediger

  • Storbyens virkeliggjorte længsler ved Anne-Mette Gravgaard. Kirkerne i København og på Frederiksberg 1860-1940. Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring 2001. ISBN 87-87546-18-3
  • De danske Kirker, redigeret af Erik Horskjær. Bind 1, Storkøbenhavn. G.E.C. Gads Forlag, 1969-1971. ISBN 87-12-17550-1

Eksterne kilder og henvisningerRediger