Københavns Kommune

dansk kommune i Region Hovedstaden
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

55°41′23.899″N 12°33′46.318″Ø / 55.68997194°N 12.56286611°Ø / 55.68997194; 12.56286611

Københavns Kommune
KommunesædeKøbenhavn
Kommunekode101
RegionHovedstaden
Areal90,10 km²
Indbyggere659.350 pr. 2024
Befolkningstæthed7.318 (Indbyg. pr. km²)
BorgmesterLars Weiss
BorgmesterpartiSocialdemokratiet
Hjemmesidewww.kk.dk/
DigDagdigdag.dk,
digdag.dk,
digdag.dk Rediger på Wikidata
Københavns Rådhus

Københavns Kommune er Danmarks folkerigeste kommune. Den omfatter den centrale del af landets hovedstad, København, inklusive store dele af Amager og omkranser desuden Frederiksberg.

Efter årtier med en stagnerende tendens i indbyggertallet, har kommunen i de senere år oplevet en stor befolkningstilvækst. Det forventes, at befolkningstilvæksten vil fortsætte frem mod 2027, hvor der ifølge fremskrivningerne vil være 665.000 indbyggere.[1] 1. juli 2024 havde kommunen 661.831 indbyggere. Kommunen beskæftiger mere end 50.000 ansatte, heraf cirka 40.000 årsværk[2] og er dermed landets næststørste offentlige arbejdsgiver, kun overgået af staten. Det samlede budget er på 47,2 mia. kr. (2013).

I forbindelse med Kommunalreformen forblev kommunen selvstændig, men er nu en del af Region Hovedstaden og har mistet sin amtslige status. Statslige opgaver i Københavns Kommune blev fra 1. januar 2007 indtil 31. marts 2019 varetaget af Statsforvaltningen Hovedstaden (fra 1. juli 2013 bare Statsforvaltningen). Fra 1. april 2019 varetages statslige opgaver af Familieretshuset og Styrelsen for International Rekruttering og Integration samt Ankestyrelsen.

Erhvervsliv

redigér

Københavns Kommune er centrum for storbyen København, der udgør det primære økonomiske centrum i Danmark, og landets eneste internationale storby. I Københavns Kommune ligger en række af de større danske selskaber, herunder fx A. P. Møller, Danske Bank, FLSmidth, Lundbeck, TDC og Carlsberg.

Københavns Kommunes erhvervsliv er bygget op om en højt specialiseret arbejdsstyrke og om kommunens centrale beliggenhed.

Københavns Kommune blev i 2010 placeret som nummer 83 ud af 96 i Dansk Industris indeks over erhversklima[3], fik i 2010 kommunen til at sætte et mål om, at stige ti pladser for hver efterfølgende måling. I de følgende to år blev placeringen forbedret, så kommunen i 2012 fik en placering som nummer 70.[4] I en tilsvarende undersøgelse i Børsen er kommunen blevet placeret som nummer henholdsvis 8 og 16 i 2010 og 2011.[5]

I forbindelse med de blandede evalueringer, har man fra Københavns Kommune taget initiativ til Copenhagen Business Task Force, der med Leif Beck Fallesen i spidsen er kommet med 77 konkrete anbefalinger til at sikre et bedre erhvervsliv i kommunen [6]

 
Bydele i Københavns Kommune (2007- i dag):
A: Indre By
B: Østerbro
C: Nørrebro
D: Bispebjerg
E: Brønshøj-Husum
F: Vanløse
G: Valby
H: Vesterbro/Kongens Enghave
I: Amager Vest
J: Amager Øst
 
Tidligere Bydele i Københavns Kommune (2002-2007):
A: Indre By
B: Christianshavn
C: Indre Østerbro
D: Ydre Østerbro
E: Indre Nørrebro
F: Ydre Nørrebro
G: Bispebjerg
H: Vanløse
I: Brønshøj-Husum
J: Vesterbro
K: Kongens Enghave
L: Valby
M: Vestamager
N: Sundbyvester
O: Sundbyøster

Københavns kommune er administrativt opdelt i 10 bydele: Amager Vest, Amager Øst, Nordvestkvarteret-Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Valby, Vanløse, Vesterbro-Kongens Enghave og Østerbro. Dette er resultatet af en reduktion fra 15 bydele, som blev gennemført fra 2006 til 2008. I Indre By, der også omfatter Christianshavn, er dog oprettet to lokaludvalg. Det samme gælder i Vesterbro/Kongens Enghave.

Den administrative opdeling adskiller sig fra den funktionelle opdeling, hvor man i daglig tale opererer man med en lidt anden opdeling, der fra centrum og mod uret rundt (som på kortet) inkluderer Christianshavn, Indre By, Østerbro, Nørrebro, Nordvest, Brønshøj, Husum, Vanløse, Valby, Sydhavnen, Vesterbro, Islands Brygge og Amager. Amager og Islands Brygge ligger på Amager, Christianshavn mellem Amager og Sjælland, og de resterende bydele ligger alle på Sjælland.

Geografi

redigér

[7] Kommunen omkranser Frederiksberg Kommune og grænsen til omliggende kommuner går syd for grunden til det tidligere Tuborg Bryggeri, videre ad Tuborgvej, Emdrup Sø, Utterslev Mose, Husum, Kagsmosen ved Motorring 3, Langs Harrestrup Å til Damhussøen, igen langs Harrestrup Å til rensningsanlægget ved Kalvebod Strand. På Amager går grænsen ca. fra Kalvebod Bro tværs over Kalvebod Fælled til Tårnby, hvorefter grænsen snor sig ad en række mindre veje for til sidst at ende lige syd for Kastrup Fort.

Kommunens styrelse

redigér

Kommunalbestyrelsen i Københavns Kommune er med sine 55 medlemmer Danmarks største – og benævnes Borgerrepræsentationen.[8] Som den eneste danske kommune benævnes kommunens øverste politiske og administrative leder overborgmester. Lederne af kommunens seks forvaltninger benævnes borgmestre. De kaldes også (uofficielt) fagborgmestre. Sammen med overborgmesteren udgør disse syv kommunens økonomiudvalg.

Siden januar 1998 har kommunen haft mellemformstyre med delt administrativ ledelse. Det betød, at det hidtidige magistratsstyre blev erstattet af et udvalgsbaseret styre, som man kender det fra landets øvrige kommuner. Mellemformstyret indebærer, at de enkelte fagudvalg kan træffe beslutninger på deres områder, hvilket giver mulighed for en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling.

Lovgrundlag

redigér

Kommunen styres efter Styrelsesloven samt Styrelsesvedtægt for Københavns Kommune af 12. juni 1997, der senest blev ændret den 22. marts 2018.[9]

Nuværende borgerrepræsentation

redigér

Borgerrepræsentationens 55 medlemmer er på valg ved kommunalvalget hvert fjerde år. Den nuværende borgerrepræsentation indtil 31. december 2021 blev valgt ved kommunalvalget 21. november 2017. Efter kommunalvalget fik Borgerrepræsentationen følgende fordeling:

Overordnede sager besluttes i Borgerrepræsentationen, mens mindre sager behandles i kommunens syv stående udvalg, der ledes af hver sin borgmester. Det vigtigste er økonomiudvalget, hvis formand er overborgmesteren. Herunder en liste over de syv udvalg med den nuværende borgmester (i den rækkefølge posterne blev fordelt ved konstitueringen)[10]:

Valg og mandatfordeling

redigér
ValgårABCDDEFGIKKNOPVYZØÅØVRGrafik: Mandatfordeling og valgdeltagelseTOT%Kønsfordeling (M/K)
1909205161
20516
4275.2
357
1912214161
21416
42
1913275221
27522
5579.5
4213
1917306172
30617
5558.0
4411
1921334162
33416
5576.1
4312
1925316171
31617
5574.3
4411
192935416
35416
5579.0
4411
1933354151
35415
5577.6
4213
1937375112
37511
5574.7
4312
19433261511
32615
5571.9
4114
1946273111121
2731111
5577.7
4213
19502831266
2831266
5579.2
4015
195432213161
32136
5559.9
4015
195829314153
2931453
5567.2
4114
196227215911
27159
5564.1
4114
1966232151311
231513
5571.4
4312
1970315115111
315115
5561.4
4114
19742236117171231
2236773
5548.9
4114
1978261811351531
2683553
5562.0
3322
19812238172282
223878
5562.0
3619
198518191152117
189157
5569.0
3322
19892016213212242
206134
5555.9
3223
1993183610118341
183610834
5559.8
3421
199717351861671
17358667
5558.0
3223
20011654194115
165494115
5575.87
3223
200521737386
21737386
5558.7
3223
2009175413466
175413466
5554.4
3025
20131663624711
166364711
5561.2
3421
201715535235116
1553535116
5561.87
2827
2021106816115152
10686515
5559.97
2530
Nu10596115153
105965153
55
2827

Øvrige:

  • For valget 1909: Den Uafhængige Kommunalforening (1)
  • For valget 1912: Den Uafhængige Kommunalforening (1)
  • For valget 1913: Den Uafhængige Kommunalforening (1)
  • For valget 1917: Kristeligt Socialt Parti (2)
  • For valget 1943: Frisindet Arbejderliste (1)
  • For valget 1946: Dansk Samling (1)
  • For valget 1974: Kvindelisten (1)
  • For valget 1978: Christianialisten (1)
  • For valget 1993: Indvandrerlisten (1)
  • For valget 1997: Solidarisk Alternativ (1)
Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver.

Valg i Københavns Kommune

redigér
Valgte ved kommunalvalget 2021[11]
Mandatnr. Navn Parti
1 Line Barfod   Enhedslisten
2 Sophie Hæstorp Andersen   Socialdemokratiet
3 Jakob Næsager   Det Konservative Folkeparti
4 Karina Vestergård Madsen   Enhedslisten
5 Mia Nyegaard   Radikale Venstre
6 Cecilia Lonning-Skovgaard   Venstre
7 Sisse Marie Welling   Socialistisk Folkeparti
8 Lars Weiss   Socialdemokratiet
9 Gyda Heding   Enhedslisten
10 Helle Bonnesen   Det Konservative Folkeparti
11 Gorm Anker Gunnarsen   Enhedslisten
12 Emil Moselund   Radikale Venstre
13 Mathilde Kastbjerg   Det Konservative Folkeparti
14 Astrid Aller   Socialistisk Folkeparti
15 Laura Rosenvinge   Socialdemokratiet
16 Charlotte Lund   Enhedslisten
17 Jens-Kristian Lütken   Venstre
18 Mette Reissmann   Socialdemokratiet
19 Sinem Demir   Enhedslisten
20 Franciska Rosenkilde   Alternativet
21 Peter Bjerregaard   Det Konservative Folkeparti
22 Katrine Kildgaard   Radikale Venstre
23 Rasmus Steenberger   Socialistisk Folkeparti
24 Ole Birk Olesen   Liberal Alliance
25 Knud Holt Nielsen   Enhedslisten
26 Yildiz Akdogan   Socialdemokratiet
27 Bente Møller   Enhedslisten
28 Mette Annelie Rasmussen   Radikale Venstre
29 Morten Melchiors   Det Konservative Folkeparti
30 Harun Demirtas   Socialistisk Folkeparti
31 Sofie Seidenfaden   Socialdemokratiet
32 Louise Theilade Thomsen   Venstre
33 Frederik W. Kronborg   Enhedslisten
34 Andreas Keil   Socialdemokratiet
35 Mikkel Skovgaard Hansen   Enhedslisten
36 Line Ervolder   Det Konservative Folkeparti
37 Jean Thierry   Enhedslisten
38 Christopher Røhl   Radikale Venstre
39 Finn Rudaizky   Dansk Folkeparti
40 Annika Smith   Socialistisk Folkeparti
41 Kim Hjerrild   Alternativet
42 Jonas Bjørn Jensen   Socialdemokratiet
43 Stine Finné Toft   Enhedslisten
44 Claus Buch   Venstre
45 Niels Peder Ravn   Nye Borgerlige
46 Emil Sloth Andersen   Radikale Venstre
47 Maria Sofie Petersen   Enhedslisten
48 Helle Jønch   Det Konservative Folkeparti
49 Lea Friedberg   Socialdemokratiet
50 Klaus Mygind   Socialistisk Folkeparti
51 Karina Bergmann   Det Konservative Folkeparti
52 Katrine Hassenkam   Enhedslisten
53 Marcus Vesterager   Socialdemokratiet
54 Hassan Nur Wardere   Enhedslisten
55 Cille Hald Egholm   Venstre

[11]

Udtrådt i valgperioden
Udtrådt Indtrådt Parti Dato
Kim Hjerrild[12] Christina Sade Olumeko   Alternativet 29. november 2021
Cecilia Lonning-Skovgaard[13] Heidi Wang   Venstre 18. marts 2022
Christina Sade Olumeko[14] Troels Christian Jakobsen   Alternativet 4. november 2022
Franciska Rosenkilde[14] Birgitte Kehler Holst
Mette Reissmann[14] Hari Neupane   Socialdemokratiet
Mette Annelie Rasmussen[15] Kashif Ahmad   Radikale Venstre 10. januar 2024
Jonas Bjørn Jensen[16] Jesper Christensen   Socialdemokratiet 31. januar 2024
Sophie Hæstorp Andersen[17] Niels E. Bjerrum 29. august 2024
Skiftet parti i perioden
Navn Skiftet fra Skiftet til Dato
Niels Peder Ravn[18]   Nye Borgerlige   Det Konservative Folkeparti 2. januar 2023
Emil Sloth Andersen[19]   Radikale Venstre   Alternativet 24. marts 2023

Formænd for Københavns Borgerrepræsentation

redigér

Se liste her.

Borgmestre

redigér
Uddybende artikel: Borgmestre i Københavns Kommune.

Magistratens borgmestre 1847-1998

redigér

Se Københavns Overpræsidium for en liste over overpræsidenter i København.

Magistratens 1. Afdeling

redigér

Ressort: Skoleforvaltningen, kulturelle sager, biblioteker og sager om næringsvæsen m.v. Borgmesteren kaldtes: Skole- og kulturborgmesteren.

Fra Til Borgmester Parti
1856 1862 Stephan Linnemann
1863 1873 Lars Christian Larsen De Nationalliberale
1873 1897 Hans Nicolai Hansen Højre
1897 1917 Theodor Dybdal Uden for partierne (konservativ)
1917 1940 Ernst Kaper Det Konservative Folkeparti
1940 1951 Alfred Bindslev Det Konservative Folkeparti
1951 1970 Ove Weikop Det Konservative Folkeparti
1970 1978 Børge A. Schmidt Socialdemokratiet
1978 1985 Bent Nebelong Det Konservative Folkeparti
1986 1994 Tom Ahlberg SF
1994 1997 Jens Johansen SF

Magistratens 2. Afdeling

redigér

Ressort: Afdelingen varetog indtil 1938 administrationen af byens finanser, og posten som borgmester blev populært kaldet Finansborgmesteren. Fra 1938 administrerede afdelingen byens sygehuse, og borgmesteren kaldtes derfor Hospitalsborgmesteren.

Fra Til Borgmester Parti
1858 1860 Johan Peter Holmer
1860 1873 Jens Christian Juulsgaard Gammeltoft
1873 1875 Johan Frederik Schlegel
1875 1883 Carl Emil Fenger De Nationalliberale
1883 1903 Ludvig Christian Borup Højre
1903 1924 Jens Jensen Socialdemokratiet
1924 1938 Peder Hedebol Socialdemokratiet
1938 1962 Julius C. Hansen Socialdemokratiet
1962 1974 Edel Saunte Socialdemokratiet
1974 1981 Niels Alsing Andersen Socialdemokratiet
1981 1992 Jørgen Frederiksen Socialdemokratiet
1992 1997 Lars Engberg Socialdemokratiet

Magistratens 3. Afdeling

redigér

Ressort: Afdelingen havde med byens sociale forhold at gøre, hvoraf navnet på borgmesteren var Socialborgmesteren.

Fra Til Borgmester Parti
1847 1869 Johan Peter Holm
1869 1891 Harald August Valdemar Knudsen
1891 1909 Hugo Adolph Jacobi
1910 1917 Carl Frederik Mozart Lehmann
1917 1938 Viggo Christensen Socialdemokratiet
1956 1962 Urban Hansen Socialdemokratiet
1962 1976 Børge H.G. Jensen Socialdemokratiet
1976 1989 Pelle Jarmer Socialdemokratiet
1989 1997 Winnie Larsen-Jensen Socialdemokratiet

Magistratens 4. Afdeling

redigér

Ressort: Afdelingen varetog hvad man kunne kalde tekniske funktioner og infrastruktur, veje, parker, og kirkegårde samt byplanlægning. Borgmesteren kaldtes undertiden Teknikborgmesteren eller Byplanborgmesteren.

Fra Til Borgmester Parti
1858 1885 Eduard Diderik Ehlers
1885 1903 Christian Krarup Øllgaard
1904 1917 Jacob Marstrand Det Radikale Venstre
1917 1925 H.C.V. Møller Det Konservative Folkeparti
1925 1938 P.J. Pedersen Socialdemokratiet
1938 1946 Arne Sundbo Socialdemokratiet
1946 1954 Johannes Hansen Danmarks Kommunistiske Parti
1954 1962 Lauritz Estrup Det Konservative Folkeparti
1962 1978 Alfred Wassard Jørgensen Det Konservative Folkeparti
1978 1986 Villo Sigurdsson Venstresocialisterne
1986 1989 Gunna Starck Venstresocialisterne
1990 1992 Lars Engberg Socialdemokratiet
1992 1993 Peter Martinussen Socialdemokratiet
1994 1997 Bente Frost Venstre

Magistratens 5. Afdeling

redigér

I 1917 kom Magistratens 5. Afdeling til. Ressort: Afdelingen administrerede bl.a. Københavns Sporveje og senere byens miljø, borgmesteren kaldtes oprindeligt Sporvejsborgmesteren eller Trafikborgmesteren, senere Miljøborgmesteren.

Fra Til Borgmester Parti
1917 1919 Christian S. Christiansen Socialdemokratiet
1919 1936 Anthon Andersen Socialdemokratiet
1936 1943 Oluf Andersen Socialdemokratiet
1943 1946 Hans Peter Sørensen Socialdemokratiet
1946 1954 Arne Sundbo Socialdemokratiet
1954 1962 Ingvard Dahl Socialdemokratiet
1962 1970 Willy Brauer SF
23. april 1970 8. juli 1970 Arne Guttermann Det Radikale Venstre
1970 1978 Lilly Helveg Petersen Det Radikale Venstre
1978 1981 Ivan Hansen Danmarks Kommunistiske Parti
1982 1997 Charlotte Ammundsen SF

Magistratens 6. Afdeling

redigér

I 1978 blev Magistratens 6. Afdeling oprettet. Ressort: Afdelingen varetog bl.a. bolig- og ejendomsfunktioner. Borgmesteren kaldtes undertiden Rådhusborgmesteren.

Fra Til Borgmester Parti
1978 1997 Hans Thustrup Hansen Det Konservative Folkeparti

Øvrige borgmestre 1998-2005

redigér

Borgmestrene og deres resortområder efter nedlæggelsen af magistraten i 1998.

Økonomiforvaltningen (Overborgmestre)

redigér

A. Nærmest svarende til Overborgmesterens Afdeling og med Overborgmesteren som formand.

Fra Til Borgmester Parti
1. januar 1998 24. oktober 2004 Jens Kramer Mikkelsen Socialdemokratiet
27. oktober 2004 31. december 2005 Lars Engberg Socialdemokratiet

Kultur- og Fritidsforvaltningen

redigér

B. Bestod af dele af Magistratens 1. og 6. Afdeling.

Fra Til Borgmester Parti
1. januar 1998 31. december 2001 Hans Thustrup Hansen Det Konservative Folkeparti
1. januar 2002 31. december 2005 Martin Geertsen Venstre

Uddannelse- og Ungdomsforvaltningen

redigér

C. Bestod af dele af Magistratens 1. Afdeling.

Fra Til Borgmester Parti
1. januar 1998 31. december 2005 Per Bregengaard Enhedslisten

Sundhedsforvaltningen

redigér

D. Bestod af af Magistratens 2. Afdeling.

Fra Til Borgmester Parti
1. januar 1998 31. december 2001 Peter Martinussen Socialdemokratiet
1. januar 2002 31. december 2005 Inger Marie Bruun-Vierø Det Radikale Venstre

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

redigér

E. Bestod af den tidligere Magistratens 3. Afdeling.

Fra Til Borgmester Parti
1. januar 1998 2001 Winnie Larsen-Jensen Socialdemokratiet
1. januar 2002 2005 Bo Asmus Kjeldgaard SF

Bygge- og Teknikforvaltningen

redigér

F. Bestod af af Magistratens 4. Afdeling.

Fra Til Borgmester Parti
1. januar 1998 31. december 2005 Søren Pind Venstre

Miljø- og Forsyningsforvaltningen

redigér

G. Bestod af Magistratens 5. Afdeling.

Fra Til Borgmester Parti
1. januar 1998 31. december 2001 Bo Asmus Kjeldgaard SF
1. januar 2002 31. december 2005 Winnie Berndtson Socialdemokratiet

Magistratens borgmestre 1660-1857

redigér
Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.


(komplet fra 1660 indtil ca. 1770).[20]
Viceborgmestre er angivet ved indrykning i punktopstillingen

1500-tallet

redigér

1600-tallet

redigér

1700-tallet

redigér
    • 1703-1722 Johan Bertram Ernst (død 1722), politimester
  • 1705-1710 Oluf Rømer (død 1710), politimester
  • 1705-1717 Anders Jacobsen (død 1717), assessor i Højesteret
  • 1710-1736 Johan Eichel (1666-1736)
  • 1710-1713 Johannes Christensen Meller (død 1724), blev derefter præsident
  • 1714-1729 Christian Berregaard (1683-1750)
    • 1717-1718 Jacob Sidenborg, assessor i Højesteret
    • 1718-1725 Nicolai Wivet (død 1725)
    • 1723-1731 Johan Poul Brandt (død 1731)
    • 1723-1725 Johan Philip Ratechen, politimester
    • 1726-1731 Hans Himmerich, politimester
  • 1726-1744 Rasmus Byssing (1668-1744)
  • 1728-1748 Peter Ramshardt (død 1748)
  • 1728-1729 Michel Worm (1704-1743), amtmand i Norge
  • 1731-1764 Erik Torm (død 1764), politimester
    • 1731-1731 Edvard Wium (død 1731)
  • 1731-1733 Lorentz Fisker (1684-1757), assessor i Højesteret
  • 1743-1761 Enevold de Falsen (1686-1761), assessor i Højesteret
    • ?-1745 Niels Hendriksen (død 1745)
    • 1745-1752 Peder Helt (død 1752), assessor i Højesteret
    • 1748-1758 Anthon Raff (død 1758)
  • 1749-1772 Johan Christian Schrødersee (1706-1772)
  • 1749-1771 Herman Henrik Kønnemann (død 1771)
  • 1750-1765 Herman Lengerken Kløcker (1706-1765), assessor i Højesteret
  • 1771-1771 Tycho Rothe (indsat af Struensee 3. april 1771, men forlod selv posten efter et par måneder)
  • 1771-1772 Matthiesen (indsat af Struensee 3. april 1771, men afskediget 1. oktober 1772)
  • 1771-1772 Johan Peter Suhr (indsat af Struensee 3. april 1771, men fra 1. oktober degraderet til viceborgmester)
    • 1772-? Johan Peter Suhr (se ovenfor)
  • 1771-1772 Matthias Lunding (indsat af Struensee 3. april 1771, men fra 1. oktober degraderet til viceborgmester)
    • 1772-? Matthias Lunding (se ovenfor)
    • 1773-1781 Johan Frederik Holmsted (-1781)
  • 1788-1793 Christian Fædder (1712-1793), politimester

1800-tallet

redigér

Stadens 32 mænd

redigér
  Uddybende artikel: Stadens 32 mænd

Stadens 32 mænd eller Københavns 32 mænd var en unik forsamling af respekterede borgere og handelsmænd, der efter de københavnske borgeres krav blev nedsat til at styre København ved enevældens oprettelse i 1660. Fordelen ved at sidde som en af de 32 mænd var, at man kunne få foretræde for kongen.

Forsamlingen blev i 1840 afløst af Københavns Borgerrepræsentation.

Forvaltningshistorie

redigér

København har altid indtaget en særstilling i dansk politisk historie, og først relativt sent har byen fået en styreform, der kan kaldes demokratisk. Samtidig er byens nuværende mellemformstyre endnu nutildags unikt i Danmark, idet borgmesterposterne ikke kun besættes af det politiske flertal, men afspejler en konstitueringsaftale partierne imellem.

I de tidligste tider var byens særstatus udmøntet i, at den tilhørte kirken. Byen var en gave fra Valdemar 1. den Store til biskop Absalon. Dette forhold varede ved indtil 1416, hvor Erik 7. af Pommern fik byen til eje. Omend begrebet borgmester nævnes fra midten af 1300-tallet, og hovedstadens første stadsret (etableret i 1524) rummede lokale beføjelser, var den almindelige borgers indflydelse på bystyret meget beskeden.

Nye privilegier

redigér

Belejringen af København i 1660 under Svenskekrigene ændrede byens position. Som følge af byens succesfulde modstand mod svenskerne opnåede byen fra kong Frederik 3. nye privilegier, der varede ved indtil 1840.

Magistraten bestod af 3-4 borgmestre og et skiftende antal (normalt 6-8) rådmænd, som alle var kongevalgte. Den borgmester, som var formand for magistraten, havde titlen præsident, fra 1747 overpræsident.

Byens nye privilegier bestod i, at borgerskabet sammen med magistraten fik ret til at vælge 32 borgere blandt byens velstående købmænd, som i fællesskab med magistraten skulle varetage byens anliggender (se Stadens 32 mænd).

Borgerrepræsentationen etableres

redigér

Denne styreform varede ved indtil 1840, hvor kong Christian 8. udstedte en ny forordning om kommunalbestyrelsen i København. Denne ordning lagde grundlaget for et mere moderne bystyre. Den 32 mand store forsamling, der med tiden var blevet selvsupplerende, blev afløst af en folkevalgt borgerrepræsentation på 36 medlemmer.

Men der var ikke tale om almindelig valgret. Valgret og valgbarhed var betinget af borgerskab og skattebetaling og for halvdelens vedkommende desuden af ejendomsbesiddelse. Blot 1,6% af hovedstadens indbyggere havde således valgret ved det første valg i 1840.

Magistraten bestod af en overpræsident og tre borgmestre samt seks rådmænd. Kongen udpegede overpræsidenten og borgmestrene, mens rådmændene fremover blev valgt af borgerrepræsentationen. Stadig var borgerrepræsentationens indflydelse dog meget hæmmet; ikke mindst fordi de stridigheder, der måtte opstå mellem borgerrepræsentationen og magistraten, blev afgjort af kongens centrale forvaltningsorgan, det Danske Kancelli, der typisk bakkede magistraten op.

Kommunernes ret til selvstyre blev slået fast med Grundloven (1849), hvilket også påvirkede København. Beslutningskompetencen lå i fællesskab hos magistraten og borgerrepræsentationen, og magtfordelingen mellem de to var uforandret fra 1857 indtil 1938.

Borgerrepræsentationens status over for magistraten blev afklaret i 1857. Magten blev forskudt i retning af borgerrepræsentationen, der overtog nogle resortområder fra gamle direktioner og kommissioner. Samtidig skulle magistratens medlemmer nu fremover vælges af borgerrepræsentationen og efterfølgende stadfæstes af kongen. Den nye magistrat var sammensat af fire borgmestre, der blev valgt for livstid, og fire rådmænd, der blev valgt for seks år ad gangen. Overpræsidenten, der fremdeles blev kongeligt udpeget, var fortsat formand for magistraten.

Gruppen af kommunale valgberettigede blev gradvist udvidet i mere demokratisk retning. Det skete i 1861, 1865 og i 1908. Samtidig blev kommunens areal tredoblet, da den indlemmede kvartererne i Sundbyerne, Valby og Brønshøj m.fl. i 1902. Som en konsekvens af dette blev borgerrepræsentationen i 1902 udvidet til 42 medlemmer og i 1913 til 55, hvilket er det antal, forsamlingen stadig har. Efterhånden som de politiske partier opstod, begyndte borgmestrene ikke kun at optræde som embedsmænd, men som politikere. I 1903 erobrede Socialdemokratiet med Jens Jensen i spidsen finansforvaltningen (Magistratens 2. Afdeling) og dermed reelt magten i byen.

Magistratsstyret betød, at magten stadig lå i mange kommissioner, udvalg og bestyrelser, og helt op til nutiden har disse vellønnede poster været lige så politisk attraktive som selve borgmesterposterne. Det har bl.a. gennem tiden været bestyrelsesposter i Københavns Havn, Københavns Frihavn, Ny Carlsberg Glyptotek, Ørestadsselskabet, Kommunekemi, Københavns Energi, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Hovedstadens Udviklingsråd, Byfornyelsesselskabet København, R98, Thorvaldsens Museum, Kommunernes Lønningsnævn, kommunale boligselskaber etc.

Endelig demokratisering i 1938

redigér

Den egentlige demokratisering af kommunen skete først i 1938, hvor borgerrepræsentationen fik tillagt enerådig beslutningskompetence, mens magistraten fik den administrative myndighed og blev reduceret til forvaltningsapparat. Konsekvensen blev, at overpræsidenten udtrådte af magistraten, og formandskabet overgik til den valgte overborgmester (Viggo Christensen). I realiteten var overpræsidenten allerede da i mange år ikke blevet udpeget af kongen som sådan, men af Indenrigsministeriet, og overpræsidenten var typisk en embedsmand fra et ministerium.

Kommunalreformen (1970) påvirkede også Københavns Kommune. Reformen tilsagde, at København skulle opretholdes som én kommune, der fortsat var både primærkommune og amtskommune. Magistratsordningen blev der ikke pillet ved, og København blev derfor fortsat styret af to organer, hvor borgerrepræsentationen var den besluttende myndighed, mens magistraten var den udøvende myndighed. Medlemmer af magistraten, der i alt havde et antal af syv inklusive overborgmesteren, skulle vælges blandt borgerrepræsentationens medlemmer. Samtidig blev rådmændene afskaffet.

Magistratsstyret fortsatte indtil 1998, hvor styrelsesloven blev ophævet. Erstatningen var det mellemformstyre, som kommunen stadig har. Det betyder, at kommunen stadig har en borgerrepræsentation på 55 medlemmer (inklusive de syv borgmestre). Den vælger et økonomiudvalg og seks stående udvalg, som opgaverne fordeles imellem. Overborgmesteren er formand for borgerrepræsentationen og økonomiudvalget. De seks borgmestre er formænd for deres respektive udvalg, og udvalgenes beslutninger udføres af tilsvarende forvaltninger.

Siden kommunens vokseværk i 1902 har det mange gange været foreslået at splitte byen op i mindre enheder. Forskellige skandaler, f.eks. KUC-sagen om misbrug af offentlige midler, dårlig revision og budgetoverskridelser har bl.a. ført til diskussioner om en opdeling af byen i mere borgernære enheder. I 1997-2001 blev der gennemført et forsøg med bydelsråd i fire bydele. Rådene varetog omkring 80% af de kommunale opgaver (ikke de amtslige).

I 2000 blev der derefter afholdt en vejledende folkeafstemning i kommunen om, hvorvidt lokalt bystyre skulle indføres. 33,6% stemte ja, 66,4% stemte nej, og stemmeprocenten var 70,5%. Kun i Valby var der et flertal for lokalt styre. Borgerrepræsentationen valgte på den baggrund at skrinlægge ideen om en opdeling af kommunen. Der bør tilføjes, at nogle af bydelsrådene, særligt det på Indre Østerbro, var præget af skandaler og stridigheder, hvilket gav et billede af rådenes arbejde som useriøst.

Kommunalreformen (2007) havde ikke nævneværdig effekt på Københavns Kommune. Eneste større ændring var, at Københavns Overpræsidium blev nedlagt med udgangen af 2006, og at Hovedstadens Sygehusfællesskab blev erstattet af Region Hovedstaden. Overborgmester Ritt Bjerregaard har offentligt tilkendegivet, at hun gerne så mellemformstyret erstattet af en flertalsstyre. VK-regeringen ønskede dog ikke at reformere hovedstadens styre på dette punkt.

De unges København

redigér

Ungdommen er en stor del af København, som fx i Ungeråd KBH og Københavns fælleselevråd.

Referencer

redigér
  1. ^ "Befolkningsfremskrivning 2013-2027". Arkiveret fra originalen 22. februar 2014. Hentet 21. januar 2013.
  2. ^ CVR-registret
  3. ^ "DI – Lokalt Erhvervsklima 2010: København". Arkiveret fra originalen 13. maj 2012. Hentet 11. marts 2013.
  4. ^ "Hele ranglisten - DI". Arkiveret fra originalen 2. august 2013. Hentet 11. marts 2013.
  5. ^ http://img.borsen.dk/img/cms/tuksi4/media/cmsmedia/2133_content_2_7705.pdf
  6. ^ Kan København blive en rigtig erhvervsby? - Økonomi | www.business.dk
  7. ^ Om størrelsen af København uden vandarealer af ferskvand fra 1.jan 2011 se http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/saveselections.asp (tidligere var kun havvand fratrukket (havne, kanaler etc men efter 2011 også damme, søer, voldgrave etc)
  8. ^ Styrelsesloven § 3 og 5.
  9. ^ "Styrelsesvedtægt for Københavns Kommune" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 6. oktober 2020. Hentet 4. oktober 2020.
  10. ^ Maja Grønholdt Jensen (27. november 2017). "København: Nu er borgmesterposterne fordelt". TV 2 Lorry. Hentet 23. januar 2018.
  11. ^ a b Kommunalvalg København Kommune
  12. ^ Alternativet i opstillings-ups: Kandidat måtte trække sig for at gøre plads til ung komet | kobenhavnliv.dk
  13. ^ Heidi Wang overtager borgmesters plads i Københavns BorgerrepræsentationAltinget:
  14. ^ a b c Politisk leder trækker sig fra post efter valg til Folketinget - TV 2
  15. ^ Radikalt medlem i København stopper i politikAltinget - Alt om politik: altinget.dk
  16. ^ Chok på rådhuset: Højtprofileret politiker stopper | kobenhavnliv.dk
  17. ^ www.altinget.dk/artikel/holstein-faelder-dom-over-de-nye-ministre-en-vild-udnaevnelse-som-ingen-havde-set-komme
  18. ^ Nye Borgerlige mister sit eneste mandat i København
  19. ^ Facebook
  20. ^ Nicolai Jonge, Den Kongelige Hoved- og Residentz-Stad Kiøbenhavns Beskrivelse, forestillende Stadens Tilstand, Beskaffenhed oc Merkværdigheder i en sammenhængende Orden i de ældste, mellemste oc nyeste Tider, 1783. Online-udgave Arkiveret 8. april 2013 hos Wayback Machine
  21. ^ a b c d "Om borgmestre". Arkiveret fra originalen 21. april 2012. Hentet 19. november 2013.

Eksterne henvisninger

redigér