Frederik 2. af Hessen-Kassel

Disambig bordered fade.svg For andre personer af samme navn. se Frederik af Hessen-Kassel

Frederik 2. af Hessen-Kassel (14. august 172031. oktober 1785) var regerende landgreve af Hessen-Kassel fra 1760 til 1785.

Frederik 2.
Johann Heinrich Tischbein - Retrato del Landgrave Federico II de Hesse-Kassel.jpg
Portræt af Landgrev Frederik 2. udført af Johann Heinrich Tischbein
Landgreve af Hessen-Kassel
Regerede 1. februar 176031. oktober 1785
Forgænger Vilhelm 8.
Efterfølger Vilhelm 9.
Ægtefæller Marie af Storbritannien (g. 1740)
Philippine af Brandenburg-Schwedt (g. 1773)
Børn med landgrevinde Marie:
Hus Huset Hessen
Far Vilhelm 8. af Hessen-Kassel
Mor Dorothea Vilhelmine af Sachsen-Zeitz
Født 14. august 1720(1720-08-14)
Kassel, Hessen-Kassel
Død 31. oktober 1785 (65 år)
Weißenstein Slot, Kassel, Hessen-Kassel
Religion Calvinistisk
Romersk-katolsk (fra 1749)

Han regerede som oplyst despot og tjente penge ved at leje soldater (kaldet Hessere) til Storbritannien til at kæmpe mod kolonisterne i den amerikanske uafhængighedskrig. Han kombinerede ideer fra oplysningstiden med kristne værdier, kameralistiske planer for central kontrol med økonomien og en militaristisk tilgang til internationalt diplomati. Han var den første og eneste hersker i Hessen-Kassel efter Reformationen, der konverterede til katolicismen.

BiografiRediger

 
Frederik 2. Portræt af Johann Heinrich Tischbein fra 1773.

Frederik blev født den 14. august 1720 i Kassel, hovedstad i landgrevskabet Hessen-Kassel i det centrale Tyskland. Han var den eneste overlevende søn af landgreve Vilhelm 8. af Hessen-Kassel i hans ægteskab med Dorothea Vilhelmine af Sachsen-Zeitz. Hans farfar var den regerende landgreve Karl 1. af Hessen-Kassel, og hans farbror var kong Frederik 1. af Sverige. Hans uddannelse blev indledningsvis varetaget af oberst August Moritz von Donop og fra 1726 til 1733 af den schweiziske teolog og filosof Jean-Pierre de Crousaz.

Efter uddannelse på skoler i Genf og Lausanne blev han i 1740 gift med den britiske prinsesse Marie, datter af kong Georg 2. af Storbritannien. Fra 1741 kæmpede han med hessiske tropper i den østrigske arvefølgekrigKejser Karl 7.'s side og blev forfremmet til generalløjtnant. I december 1745 gjorde han landgang i Skotland med 6.000 hessiske tropper for at støtte sin svigerfar Georg 2. af Storbritannien i at slå den jakobitiske opstand i 1745 ned.

Selv om han ved den lejlighed havde støttet den protestantiske arvefølge i Storbritannien, konverterede han selv senere fra calvinismen til katolicismen. I februar 1749 besøgte han med sin far fyrstærkebiskoppen af Køln, Clemens August af Bayern, der i hemmelighed optog Frederik i den katolske kirke.

På trods af sin indsats til støtte for hendes far, var Frederiks ægteskab med den britiske prinsesse ulykkeligt. Parret levede adskilt fra 1747, og de blev formelt separeret i 1755, efter at nyheden om Frederiks konversion var blevet kendt i 1754. Ægteskabet blev ikke formelt opløst, hvilket hindrede Frederik i at gifte sig igen. Hans far befalede i et aktstykke Frederik at lade den protestantiske tro uantastet i Hessen, og til sin fraskilte svigerdatter Marie gav han grevskabet Hanau, der herved blev udskilt af Hessen-Kassel. Frederik genså aldrig Marie, men børnene så han igen i 1782. I 1756 flyttede Marie til Danmark for at tage sig af sin afdøde søster Louises børn. Alle tre sønner flyttede med hende til Danmark, og to af dem, herunder Frederiks arving Vilhelm, giftede sig senere med danske kusiner. De to yngre sønner forblev i Danmark, hvor de gjorde karriere ved hoffet, mens den ældste Vilhelm vendte tilbage til Tyskland, da han arvede fyrstendømmet Hanau, og hvor han senere også efterfulgte sin far som landgreve af Hessen-Kassel.

Efter at være blevet formelt separeret fra Marie i 1755 gik Frederik i preussisk militærtjeneste. I 1760 efterfulgte han sin far som landgreve af Hessen-Kassel. På trods af Frederiks katolicisme, forblev landgrevskabet calvinistisk, og Frederiks børn blev opdraget som protestanter i Danmark.

Efter Maries død i 1772 giftede Frederik sig igen. Denne gang med prinsesse Phillipine, der var datter af markgreve Friederich Wilhelm af Brandenburg-Schwedt og Sophie af Preussen (søster til Frederik den Store). Det var Philippine, der i 1782 arrangerede en forsoning mellem Frederik og hans børn.

Landgrev Frederik døde 65 år gammel den 31. oktober 1785slottet Weißenstein i Kassel.

ÆgteskaberRediger

Frederik blev gift per stedfortræder 1. gang den 28. juni 1740 i Saint James's Palace i London med prinsesse Marie af Storbritannien, datter af kong Georg 2. af Storbritannien og Caroline af Brandenburg-Ansbach. Vielsen blev bekræftet med deltagelse af brudgommen selv den 28. juni 1740 i Kassel. Ægtefællerne levede adskilt fra 1754, og landgrevinde Marie døde i 1772.

Frederik giftede sig 2. gang den 10. januar 1773 i Berlin med prinsesse Philippine af Brandenburg-Schwedt (1745-1800), datter af markgreve Frederik Vilhelm af Brandenburg-Schwedt og Sophie Dorothea Marie af Preussen. På bryllupsdagen meddelte Phillipine sin kommende ægtemand, at hun af medicinske grunde aldrig kunne risikere at blive gravid. Ægteskabet forblev således barnløst. Dette hindrede dog ikke landgrevinden i at føde en søn, Georg Philippson, i 1777 under diskret ophold hos sin søster, hertuginden af Württemberg, Friederike Dorothea. Faderen til dette barn var Georg Ernst Levin af Wintzingerode, som Philippine giftede sig med i 1796, da deres respektive ægtefæller var døde.

BørnRediger

I sit første ægteskab fik Frederik 2. fire børn.

  1. Vilhelm, Prins af Hessen-Kassel, 1741-1742.
  2. Vilhelm 1., Kurfyste af Hessen, (1743-1821), gift med prinsesse Vilhelmine Caroline af Danmark
  3. Carl af Hessen-Kassel, (1744-1836, titulær landgreve, gift med prinsesse Louise af Danmark.
  4. Frederik af Hessen-Kassel (1747-1837), titulær landgreve, gift med prinsesse Karoline Polyxene af Nassau-Usingen

LitteraturRediger

Eksterne linksRediger