Frederik Helveg

Hans Frederik (oprindelig Friedrich) Helveg (født 10. juni[1] 1816 i Bordesholm, død 20. november 1901 i Købelev) var en dansk præst og teolog, bror til Ludvig Nicolaus Helveg.

Frederik Helveg
Født 10. september 1816 Rediger på Wikidata
Død 20. november 1901 (85 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Teolog, præst Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Helveg blev student i Kiel 1833, studerede teologi i Erlangen og tog præsteeksamenGottorp 1839. Han blev huslærer på LammehaveFyn, hvor han kom i forhold til den fynske gudelige vækkelse. 1842 blev han vikar for sognepræsten i Starup ved Kolding, Frederik Hammerich.

1845 talte han ved det nordiske studentermøde i Ridehuset for Helsingfors Universitet, hvorfor han blev anklaget, men frikendt. 1846 blev han forstander for Rødding Højskole, 184849 var han feltpræst. 1850 blev han diakonus, senere hovedpræst i Haderslev, men blev 1864 afsat af preusserne.

Han levede derefter i København, optaget af studier, og udgav det politiske ugeblad Danmark (1864—65); 1867 blev han præst i Købelev på Lolland, 1886 tillige stiftsprovst for Lolland-Falster.

Helveg var en discipel af Grundtvig, men han udformede den grundtvigske livsanskuelse på en selvstændig og ejendommelig måde under indflydelse af tysk teologi, især af professor J.C.K. Hofmann i Erlangen.

Af hans arbejder må især fremhæves Spaadommene eller Gud i Historien, I-III (1855-62), Frimenighed og Apostelskole (1878-82), Israels Aandsliv i Hjemfærdstiden (1890), Livstanke og Livsgerning (1892).

KilderRediger

  1. ^ Født 10. september iflg. Salmonsens og DBL 1887-1905, men DSD angiver 10. juni og refererer til 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Eksterne henvisningerRediger