Frederik Ihler

dansk fodboldspiller, født 2003

Frederik Dahl Ihler (født 25. juni 2003) er en dansk fodboldspiller, der spiller for svenske Landskrona BoIS, hvortil han kom fra AGF. Han er angriber.

Frederik Ihler
Personlig information
Fulde navn Frederik Dahl Ihler
Født 25. juni 2003 (20 år)
Danmark
Position Angriber og kantspiller
Klubinformation
Nuværende
Landskrona BoIS
Ungdom
VIK
VSK
-2017 AGF
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2020-2023 AGF 8 (1)
2022Valur (udlejet) 3 (0)
2022-2023Skive IK (udlejet) 25 (10)
2023- Landskrona BoIS 2 (0)
Landshold
2019 Danmark U/16 2 (0)
2019-2020 Danmark U/17 4 (0)
2022- Danmark U/19 1 (0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 9. august 2023.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 8. juli 2022

Karriere redigér

Ihler spillede som barn i VSK, inden han som U/14-spiller skiftede til AGF.[1]

AGF redigér

Han gjorde det godt på forskellige ungdomshold i AGF, og han var topscorer på U/19-holdet, da klubben i begyndelsen af 2022 gav ham en professionel kontrakt for tre år. Han havde allerede i sommeren 2020 fået sin debut på superligaholdet, da han blev skiftet ind i en af sæsonens sidste kampe.[1]

Ihler fik flere førsteholdskampe i løbet af foråret 2022 som indskifter, og han scorede sit første superligamål 10. april samme år i en kamp mod FC Nordsjælland, hvor hans mål kort inden slutfløjtet sikrede AGF uafgjort med 2-2.[2]

Valur redigér

I juli 2022 udlejede AGF ham til islandske Valur for resten af året.[3] Lejemålet blev dog afbrudt efter blot tre uger og tre kampe, da AGF efter at have fået ny cheftræner hentede Ihler tilbage igen.[4]

Skive redigér

Ihler blev dog udlejet igen knap en måned senere, da AGF indgik en aftale med Skive IK om, at han skulle spille for denne klub resten af sæsonen 2022/2023.[5] Han havde en fin sæson i klubben, hvor han fik 25 ligakampe og her scorede 10 mål.

Landskrona redigér

Efter lejeopholdet solgte AGF Ihler til svenske Landskrona BoIS, hvor han fik en tre et halvt år lang kontrakt.[6]

Landshold redigér

Ihler har spillet enkelte kampe på danske ungdomslandshold (U/16, U/17 og U/19).

Referencer redigér

  1. ^ a b Graahede, Kim Robin (7. januar 2022), "Talentfuld frontløber skriver kontrakt med AGF", Aarhus Stiftstidende, hentet 8. juli 2022
  2. ^ Andersen, Emil (11. april 2022), Ung AGF’er sikrede point: Sagde til David at jeg ville score, campo.dk, hentet 8. juli 2022
  3. ^ Ihler udlejes til Valur, Agf.dk, 8. juli 2022, hentet 9. juli 2022
  4. ^ Jensen, Mathias Høj (30. juli 2022), "AGF-spiller retur efter besynderligt lejeophold", Tipsbladet, hentet 27. august 2022
  5. ^ Frederik Ihler udlejes til Skive IK, Agf.dk, 25. august 2022, hentet 27. august 2022
  6. ^ Jensen, Anders (17. juli 2023), Officielt: Landskrona henter Frederik Ihler i AGF, bold.dk, hentet 9. august 2023

Eksterne henvisninger redigér