AGF Fodbold

AGF er en fodboldklub med hjemmebane på Ceres Park (En del af Atletion) i Aarhus. Klubben er en del af Aarhus Gymnastikforening af 1880 som blev stiftet i 1880. Fodbold kom dog først til i 1902. Fodboldklubben er en af de mest succesfulde danske klubber med 5 danske mesterskaber og 9 pokaltitler (dansk rekord). De seneste store succeser ligger dog nogle år tilbage, da AGFs seneste mesterskab var i 1986 og den seneste pokaltitel var i 1996.

AGF
Klubdetaljer
Fulde navn	Aarhus Gymnastikforening af 1880
Kaldenavn(e)	De Hvi'e/Hviie, GF, Byens Hold
Grundlagt	26. september 1880 (142 år)
Forbund	DBU (lokalunion: DBU Jylland)
Hjemmebane	Ceres Park Aarhus, Danmark
Kapacitet	19.433 tilskuere
Formand	Lars Fournais
Cheftræner	Uwe Rösler
Assistenttræner	Kenneth Dokken David Reddington
Liga 2022-23	3F Superligaen
Liga 2021-22	3F Superligaen, 10.
Andet
CVR-nummer	83839910
Websted	agffodbold.dk
Hjemmebane Udebane
Infoboks opdateret: 6. juni 2016 Nuværende sæson

Den professionelle del af klubben blev stiftet i 1978. I 2005 blev den professionelle fodboldafdeling en del af den nyoprettede koncern Århus Elite, da man valgte at udvide forretningen med andre områder; Århus GF nu Skanderborg Aarhus Håndbold (håndbold), Bakken Bears (basketball) og Atletion.

Førsteholdet har siden indførelsen af Superligaen spillet i denne række, bortset fra sæsonerne 2006/2007, 2010/2011 og 2014/2015. AGF er den klub i Danmark, der har spillet flest sæsoner i den bedste række under DBU (1. division og Superliga). I årene 1997 - 2019 svigtede resultaterne tidligere tiders storhed, hvilket medførte en del interne stridigheder, som igen har medført, at AGF i nogle år fik tilnavnet Galehuset. Fanfraktionen "Galehuset" tog navnet til sig som en ironisk kommentar til deres uforbeholdne støtte til en klub i krise. I 2015 rykkede AGF tilbage til superligaen efter et år i næstbedste række. I sæsonen 2019/2020 kvalificerede klubben sig for første gang under den nye struktur, som var indført i 2016, til mesterskabsslutspillet. Klubben opnåede en bronzemedalje, dvs. den første medalje siden 1997. Klubben kvalificerede sig også til Europa League for første gang i længere tid.

Historie

De første år

Fodbold kom på klubbens program i 1902, og den 2. november samme år spillede AGF sin første kamp. Det var mod Aarhus Idrætsklub Olympia, der vandt 5-2. Men blot seks år senere sikrede AGF sig klubbens første titel ved at vinde den jyske mesterskabsfinale med en sejr på 3-2 over Ringkøbing. Det blev til i alt syv jyske mesterskaber, samt tre finalepladser i Landsfodboldturneringen før AGF i 1927 kom med i den netop da oprettede landsdækkende Danmarksturneringen. AGFs spillede den første tid på Galgebakken, hvor det nuværende Aarhus Universitet ligger og på en bane ved Friheden i den sydlige ende af byen. I 1911 rykkede man så for første gang ind i eget klubhus efter at have købt boldbanerne ved Dalgas Avenue. Fra 1920 blev hjemmekampene spillet på det nyopførte Aarhus Stadion, hvor klubben har holdt til lige siden. I 1941 flyttede AGF klubhus og træningsanlæg fra Dalgas Avenue til Fredensvang i forstaden Viby.

I 1960 vandt AGF "The Double" med dette hold. Stående fra venstre: formand Søren Nielsen, Finn Overby, John Amdisen, John Jensen, Aage Rou Jensen, Peder Kjær-Andersen, træner Geza Toldi. siddende fra venstre: Erik Jensen, Erik Christensen, Henry From, Bjarke Gundlev, Jørgen Olesen og Hans Christian Nielsen.

Storhedstiden i 1950'erne og 1960'erne

Selvom AGF hørte hjemme i landets næststørste by, så var det dog først i slutningen af 1940'erne, at AGF begyndte at markere sig for alvor, da det blev til DM-bronze tre år i træk fra 1949-51. Efter et enkelt år i 2. division i sæsonen 1952-53 vendte AGF stærkt tilbage og fra 1954 og 11 år frem var klubben blandt Danmarks bedste. Med bl.a. den tidligere ungarske landsholdslegende Géza Toldi som træner, vandt AGF i denne periode fire mesterskaber (heraf tre i træk 1955-57) og fem pokaltitler på taktisk overlegenhed og teknisk fodbold.

AGF var deltager i den allerførste udgave af Mesterholdenes Europa Cup. 21. september 1955 tabte AGF 0-2 i Idrætsparken i København til franske Stade Reims, mens returkampen i Frankrig endte 2-2. I 1961 nåede man endda kvartfinalen i samme turnering, hvor man måtte se sig besejret af portugisiske Benfica, der senere vandt turneringen.

Professionalismens indførelse

I slutningen af 1960'erne faldt holdets niveau dog en del, og klubben måtte ned i 2. division i både 1968 og 1973. I 1976 vendte AGF dog tilbage til den bedste række, hvor det lykkedes at forblive i 30 år i træk. Det var indførelsen af professionel fodbold i Danmark i 1978, der fik afgørende indflydelse på AGFs sportslige succes. Allerede samme år blev det til bronzemedaljer, og med et stort tilskuer- og sponsorgrundlag i Aarhus lykkedes det hurtigt at opbygge et stærkt mandskab. Den udvikling lykkedes det at holde fast i helt frem til 1998.

Med den tidligere Real Madrid-stjerne Henning Jensen på holdet var AGF allerede i 1982 tæt på at vinde guld. AGF lå på førstepladsen før sidste spilledag. Men uafgjort 2-2 på udebane mod B.93 betød, at guldet i stedet gik til OB. I 1984 var AGF igen tæt på titlen, men blev overgået med et enkelt point af ærkerivalerne Vejle. Først i 1986 lykkedes det endelig at erobre klubbens femte danske mesterskab. Med Jens Harmsen som træner og profiler som Flemming Povlsen, Jan Bartram, John Stampe og Lars Lundkvist blev AGF suveræne mestre allerede i femtesidste spillerunde. Siden fulgte tre pokaltitler i 1987, 1988 og 1992 samt en kvartfinale i Europa Cup for Pokalvindere mod FC Barcelona, som blev tabt knebent.

I 1996 var AGF igen tæt på DM-guld med blandt andre Stig Tøfting og Håvard Flo på holdet. Men i næstsidste runde blev det kun 1-1 mod OB, så Brøndby IF overtog førstepladsen og siden sikrede sig titlen på sidste spilledag ved at slå AaB 2-0, hvorpå AGF måtte nøjes med sølvmedaljer. AGF fik dog revanche i pokalfinalen samme måned ved at slå Brøndby 2-0, klubbens seneste pokaltitel.

2000'erne: Mange trænerfyringer

I 1997 blev det til en tredjeplads i Superligaen, men store økonomiske problemer sendte efterfølgende klubben ud i en sportslig deroute. I 2000 blev træner Peter Rudbæk fyret efter syv år på posten, og AGF var de følgende sæsoner næsten konstant i nedrykningsfare. Heftig udskiftning på trænerposten hjalp heller ikke, og i 2006 sluttede klubben så sidst i Superligaen og rykkede ud for dog at vende tilbage til den bedste række året efter.

Ove Pedersen havde overtaget trænerposten fra den svenske fiaskotræner Sören Åkeby i 2006. Trods en fornuftig placering året efter genoprykningen, blev Pedersen fyret i 2009, hvor Erik Rasmussen blev præsenteret som træneren, der skulle genetablere AGF i toppen af dansk fodbold. I 2010 rykkede AGF igen ud af Superligaen efter en famøs sæson, hvor holdet lå nummer ét efter syv runder, men kun formåede at vinde fem af de resterende 26 kampe, samtidig med at Randers FC overhalede århusianerne på en fænomenal slutspurt i løbet af foråret. Hvor ærgerlig nedrykningen var skal ses ud fra det faktum, at AGF satte rekord, som det hold, der er rykket ud af Superligaen med flest point nogensinde. Umiddelbart syntes nedrykningen at være udløst af mange skader blandt nøglespillerne, men Erik Rasmussen har senere erkendt, at han på grund af problemer i privatlivet var ukoncentreret i den periode, hvor holdet raslede ned i tabellen. Rasmussen blev fyret i sommeren 2010, og Peter Sørensen overtog trænerposten; AGF rykkede efter en enkelt sæson i 1. division tilbage i Superligaen. I den følgende sæson (2011-2012) opnåede AGF sin bedste placering i 15 år med en femteplads og kvalificerede sig til Europa League, hvor man dog blev slået ud allerede i indledende runde af det georgiske hold, FC Dila Gori. I sæsonen 2012-2013 startede holdet med gode resultater, men da Peter Graulund pludselig stoppede karrieren i efteråret 2012 og flere nøglespillere blev langtidsskadede, løb AGF ind i en række nederlag i foråret 2013 og sluttede på en syvendeplads.

Sæsonen 2013/2014 begyndte positivt, men efter en periode med blot to point i seks kampe og megen turbulens i medierne vedrørende Peter Sørensens mandskabspleje, valgte bestyrelsen at "afbryde samarbejdet" med træneren den 25. februar 2014, hvorefter Jesper Fredberg blev forfremmet til cheftræner med Martin Jørgensen som assistent. De stod i spidsen for 1. holdet i 14 kampe, hvoraf de 12 blev tabt. Da nedrykningen til 1. division var en kendsgerning, ansatte klubben Morten Wieghorst som ny cheftræner.

I sæsonen 2014/15 var AGF efter 15 runder af turneringen 13 points fra den 2. plads, som gav oprykning, men en god forårssæson (samt et kollaps for Lyngby BK, der ikke var i stand til at vinde i ni kampe i træk), betød, at AGF sikrede sig oprykningen i tredjesidste runde af turneringen.

5. december 2015 meddelte direktør Jacob Nielsen på et pressemøde, at cheftræner Morten Wieghorst var blevet afskediget på grund af manglende resultater og samarbejdsvanskeligheder med ledelsen. Den 6. december blev det bekendtgjort, at Glen Riddersholm var ansat som ny cheftræner.

I foråret 2016 spillede AGF sig i finalen i pokalturneringen efter en samlet sejr på 4-2 i semifinalerne mod AaB. Finalen blev tabt til FC København. Målsætningen for sæsonen 2016/17 var en plads i slutspillet, men holdet endte i playoff, hvor holdet dog sikrede sig en ny sæson i superligaen.

Efter en række udskiftninger i spillertruppen i sommeren 2017 proklamerede ledelsen, at holdet var væsentligt forstærket. Alligevel udeblev resultaterne, og 30. september 2017 meddelte AGF i en pressemeddelelse, at Glen Riddersholm var blevet fyret af denne grund, og at ledelsen havde valgt at ansætte David Nielsen. Anfører Morten Duncan Rasmussen udtalte, at fyringen af Riddersholm kom som et chok for spillerne, fordi denne havde truppens fulde opbakning. AGF's ledelse reagerede herpå med at udtale, at den forventede spillernes fulde loyalitet.

David Nielsen-årene

Under David Nielsens ledelse var anføreren ikke længere sikret en stamplads, og ved vintertransfervinduets afslutning i januar 2018 skiftede Duncan igen til udlandet, hvor han blev solgt til polske Pogon Szczecin. Trods den noget turbulente start, der ikke blev bedre af, at AGF tabte fire af de første fem kampe under David Nielsen, fik han snart rimelig styr på holdet, og selv om det blev til en tiendeplads i grundspillet, gav den nye turneringsstruktur og gode sejre i nedrykningsspillet klubben en kamp om kvalifikation til Europa League. I Parken tabte holdet dog 1-4 til FCK, som dermed fik pladsen.

I den følgende sæson blev det til en niendeplads i grundspillet og tab til Randers FC i semifinalen om kvalifikation til Europa League. I sæsonen 2019/2020 kvalificerede klubben sig for første gang under den nye struktur til mesterskabsslutspillet. Klubben opnåede en bronzemedalje, hvilket var den første medalje siden 1997. Efter en playoff-kamp mod OB, som blev vundet 2-1, kvalificerede klubben sig til Europa League, hvilket var første deltagelse i europæiske kampe siden 2012.

Den europæiske deltagelse blev imidlertid noget af en fiasko for AGF, da holdet i første runde i Europa League tabte samlet til slovenske ND Gorica; efter at have vundet hjemme 5-2 tabte AGF 0-3 på udebane og var dermed ude på reglen om udebanemål. Superligasæsonen forløb nogenlunde som året forinden, hvor AGF blev nummer tre i grundspillet, men blev overhalet af FC København i mesterskabsspillet og sluttede på en fjerdeplads. Dette var nok til at give en kvalifikationskamp om deltagelse i Europa igen, og dette kamp vandt AGF mod OB efter straffesparkskonkurrence.

Efter denne sæson mistede AGF en række af de spillere, der havde været med til at sikre holdet to gode sæsoner i Superligaen: Lejeaftalerne for Kamil Grabara og Kevin Diks udløb, og begge blev efterfølgende købt af FC København, mens Casper Højer Nielsen og Bror Blume blev solgt til udenlandske klubber. Der blev samtidig købt nye spillere i stedet for, men i de første kampe var det tydeligt, at holdet var svækket. Således blev holdet i kvalifikationen til Conference League besejret af upåagtede Larne FC fra Nordirland med nederlag på udebane og uafgjort hjemme. Resultatet blev betegnet som det værste for et dansk hold i europæisk fodbold nogensinde. Resten af efteråret i Superligaen gik heller ikke helt så godt som sæsonerne forinden, men AGF lå på en syvendeplads med gode muligheder for at nå i slutspillet. Imidlertid blev foråret 2022 en lang nedtur for holdet, der blot vandt én kamp; det blev i alt til 14 kampe i træk uden sejr i foråret, og AGF undgik kun akkurat nedrykningen på en samlet tiendeplads. Konsekvensen blev, at AGF og David Nielsen efter gensidig aftale opsagde samarbejdet med virkning fra sæsonens afslutning. David Nielsen opnåede det højeste pointgennemsnit for en cheftræner i AGF i superligaperioden. Han var til det sidste en populær skikkelse blandt fans og spillere og blev hyldet efter den sidste kamp.

Afløseren for David Nielsen blev tyske Uwe Rösler.

Faciliteter

En af klubbens kunstgræsbaner på Fredensvang.

AGF spiller sine hjemmekampe på Ceres Park i det centrale Aarhus. Her er der plads til godt 21.000 tilskuere. Træningen foregår på klubbens træningsanlæg i Fredensvang, på grænsen mellem Viby og Højbjerg syd for Aarhus. Træningsanlægget er i anden halvdel af 2010'erne moderniseret med blandt andet et nyt klubhus og kunstgræsbaner. Derudover gik klubben i 2018 i gang med at opføre et akademi til udvikling af unge spillere.

Nuværende spillertrup

Nr. Land Position Spiller 1 MM Jesper Hansen 4 FO Yann Aurel Bisseck 5 FO Frederik Tingager 6 MI Nicolai Poulsen 7 MI Mads Emil Madsen 8 MI Mikael Anderson 9 AN Patrick Mortensen 10 AN Sigurd Haugen 11 MI Gift Links 13 FO Alexander Munksgaard 14 FO Tobias Mølgaard 15 FO Oliver Lund 16 MM Per Kristian Bråtveit

Nr. Land Position Spiller 17 MI Kevin Yakob 18 AN Jelle Duin 19 FO Eric Kahl 20 MI Zach Duncan 21 AN Dawid Kurminowski 22 MI Benjamin Hvidt 23 FO Thomas T. Kristensen 26 FO Anthony D'Alberto 27 MI Sebastian Grønning 28 MI Adam Daghim 29 MI Frederik Brandhof 37 FO Sebastian Hausner

Oversigt sidst opdateret: 31. august 2022.

Spillertransfers

Uddybende artikel: Transfers for AGF Fodbold

De seneste udskiftninger i spillertruppen:

Tilgang	Afgang
Tilgang Afgang

Organisation af AGF Fodbold

AGFs hjemmebane NRGi Arena (Århus Idrætspark)

• Adm. direktør Jacob Nielsen
• Sportschef Stig Inge Bjørnebye
• Talentchef Jesper Ørskov
• Sportslig adm. Ole Hall
• Pressechef Søren Højlund Carlsen

Trænerstab i AGF Fodbold

• Cheftræner Uwe Rösler
• Assistenttræner Dave Reddington
• Assistenttræner Kenneth Dokken
• Assistenttræner Philipp Grobelny
• Målmandstræner Nicolai Pold
• Fysisk træner Mathias Zangenberg
• Analytiker Marcus Tjärnberg
• Holdleder Mathias Zangenberg
• Holdleder Søren Teglgaard Jørgensen
• Læge Jacob Astrup
• Fysioterapeut Uffe Hansen
• Fysioterapeut Klaus Bredsgaard

Kendte tidligere spillere

Leon Andreasen opnåede ingen A-landsholdskampe da han spillede for AGF Tom Bonde Henning Enoksen vandt sølv ved OL i 1960 Håvard Flo Per Frimann nu fodboldkommentator på tv3 Henry From vandt sølv ved OL i 1960 Peter Graulund Aage Rou Jensen Henning Jensen tidligere Real Madrid Mads Jørgensen Martin Jørgensen opnåede landskamp nr. 100 som AGF-spiller 17. november 2010 Bjørn Kristensen Søren Larsen Hans Christian Nielsen vandt sølv ved OL i 1960

Kent Nielsen Europamester 1992 Brian Steen Nielsen Torben Piechnik Europamester 1992 før han skiftede til AGF Jakob Poulsen scorede sejrsmål til 1-0 mod Sverige, der endegyldigt sendte Danmark til VM i 2010 Flemming Povlsen Europamester 1992, men ingen A-landsholdskampe da han spillede for AGF Troels Rasmussen Marc Rieper Casper Sloth opnåede 3 landskampe som spiller i AGF Stig Tøfting John Sivebæk Europamester 1992 før han skiftede til AGF Claus Thomsen Thomas Thorninger

Danske A-landsholdspillere fra AGF

AGF har haft 53 landsholdsspillere pr. april 2018:

John Amdisen Søren Andersen Jan Bartram Lars Bastrup Henning Bjerregaard Tommy Christensen Morten Donnerup Henning Enoksen Per Frimann Henry From Bjarke Gundlev

Sigurd Iversen Erik Jensen Erik Kuld Jensen John Jensen Søren Vadstrup Jensen Aage Rou Jensen Martin Jørgensen Peder Kjær Per Knudsen Bjørn Kristensen Haldur Lasthein

Orla Laugesen Jan Lauridsen Søren Larsen Michael Lumb Lars Lundkvist Carl Lundsteen Aksel Madsen Aksel Daniel Nielsen Hans Christian Nielsen Hugo Nielsen Kai Nielsen

Kent Nielsen Jørgen Olesen Danny Olsen Frank Olsen Agner Pedersen Claes Petersen Torben Piechnik Jakob Poulsen Morten "Duncan" Rasmussen Troels Rasmussen Marc Rieper

Kim Sander Casper Sloth John Stampe Edmund Sørensen Ove Sørensen Tage Sørensen Stig Tøfting Bent Wolmar Kim Ziegler

Udenlandske landholdspillere

Uddybende artikel: Udenlandske fodboldspillere i AGF siden 1983

Spillere, der har spillet kampe for deres respektive landshold, mens de har været på kontrakt i AGF.

Kári Árnason (2006-09) Wade Barrett (2002-04) Elmar Bjarnason (2015-17) Shane Cansdell-Sherriff (2003-2006) Davit Devdariani (2008-2015) Josta Dladla (2002-04) Michael Doyle

Benny Feilhaber Håvard Flo Tobias Grahn Jan Halvor Halvorsen Oli Johannesen Jerry Lucena Tomasz Mazurkiewicz

Liam Miller Helgi Sigurðsson Erik Solér Dioh Williams Jeremiah White Ahmed Yasin

AGFs cheftrænere gennem tiden

1919-22 Axel Gottfried Pettersson 1922-24 Mr. Brown 1925-27 Harald Hansen 1927-31 Alfred Rasmussen 1932-35 Fritz Molnar 1936-37 William von Würden 1938-39 Søren Vadstrup Jensen 1939-40 Knud Aage Andersen 1941-51 Gerhard Müller 1952-54 Peter Vesterbak 1954-56 Géza Toldi 1956-58 Peter Vesterbak 1959-60 Walther Pfeiffer 1960-64 Géza Toldi 1965-66 Henry From

1967-68 Erik Kuld Jensen 1969-73 Kaj Christensen 1974 Jimmy Strain 1974-75 Henry From 1976 Jørn Bjerregaard 1977-79 Erik Christensen 1980-83 Poul Erik Bech 1984-86 Jürgen Wähling 1986 Jens Harmsen 1987-88 Allan Hebo Larsen 1989 Jens Harmsen 1990 Ole Brandenborg 1990-93 Lars Lundkvist 1993-2000 Peter Rudbæk 2000 Lars Lundkvist og Kent Nielsen

2000-01 Ove Christensen 2001-02 John Stampe 2002 Hans Petersen 2002-03 Poul Hansen 2003-05 Sören Åkeby 2005 Brian Steen Nielsen og Jesper Tollefsen 2006-08 Ove Pedersen 2009-10 Erik Rasmussen 2010-14 Peter Sørensen 2014 Jesper Fredberg 2014-15 Morten Wieghorst 2015-17 Glen Riddersholm 2017-22 David Nielsen 2022- Uwe Rösler

Resultater i fodbold

Titler

• Danmarksmesterskabet
  • Vinder (5): 1954-1955, 1955-1956, 1956-1957, 1960 og 1986.
  • Sølv (8): 1920–21, 1922–23, 1924–25, 1944–45, 1964, 1982, 1984, 1995–96
  • Bronze (12): 1933, 1949, 1950, 1951, 1962, 1978, 1983, 1985, 1987, 1991, 1997, 2020
• Pokalturneringen:
  • Vinder (9, rekord): 1954–55, 1956–57, 1959–60, 1960–61, 1964–65, 1986–87, 1987–88, 1991–92, 1995–96
  • Finalist (3): 1958–59, 1989–90, 2015–16
• Super Cup:
  • Finalist (1): 1996
• Intertoto Cup:
  • Gruppevinder (3): 1981, 1982, 1984
• Provinsmesterskabet:
  • Vinder (3): 1920-1921, 1922-1923, 1924-1925
• Det jyske mesterskab:
  • Vinder (13): 1907-08, 1908-09, 1918-19, 1920-21, 1921-22, 1922-23, 1924-25, 1933-34, 1934-35, 1943-44, 1945-46, 1948-49, 1949-50

Placeringer i fodbold siden 1929

Sæson Division - Navn Place- ring Pokal- turnering 1928/29 Danmarksturneringen 5 1929/30 Oprykningsserien 1 1930/31 Mesterskabsserien 5 1931/32 Mesterskabsserien 7 1932/33 Mesterskabsserien 3 1933/34 Mesterskabsserien 6 1934/35 Mesterskabsserien 6 1935/36 Mesterskabsserien 4 1936/37 Mesterskabsserien 7 1937/38 Mesterskabsserien 8 1938/39 Mesterskabsserien 7 1939/40 Mesterskabsserien 9 1940/41 Kreds 1 5 1941/42 Kreds 1 3 1942/43 Kreds 1 Semif. 1943/44 Kreds 1 Kvartf. 1944/45 Kreds 1 2 1945/46 1. division 8 1946/47 1. division 5 1947/48 1. division 4 1948/49 1. division 3 1949/50 1. division 3 1950/51 1. division 3

Sæson Division - Navn Place- ring Pokal- turnering 1951/52 1. division 10 1952/53 2. division 1 1953/54 1. division 7 1954/55 1. division 1 Vinder 1955/56 1. division 1 Semifinale 1956/57 1. division 1 Vinder 1958 1. division 6 4. runde 1959 1. division 5 Finalist 1960 1. division 1 Vinder 1961 1. division 5 Vinder 1962 1. division 3 3. runde 1963 1. division 5 4. runde 1964 1. division 2 Kvartfinale 1965 1. division 8 Vinder 1966 1. division 4 4. runde 1967 1. division 10 3. runde 1968 1. division 12 4. runde 1969 2. division 5 4. runde 1970 2. division 3 2. runde 1971 2. division 1 4. runde 1972 1. division 8 3. runde 1973 1. division 12 Semifinale 1974 2. division 7 3. runde

Sæson Division - Navn Place- ring Pokal- turnering 1975 2. division 3 3. runde 1976 2. division 2 4. runde 1977 1. division 9 2. runde 1978 1. division 3 2. runde 1979 1. division 9 Kvartfinale 1980 1. division 4 Kvartfinale 1981 1. division 4 Kvartfinale 1982 1. division 2 4. runde 1983 1. division 3 3. runde 1984 1. division 2 4. runde 1985 1. division 3 4. runde 1986 1. division 1 Kvartfinale 1987 1. division 3 Vinder 1988 1. division 8 Vinder 1989 1. division 5 Kvartfinale 1990 1. division 7 Finalist 1991 Superligaen 3 3. runde 1991/92 Superligaen 4 Vinder 1992/93 Superligaen 6 5. runde 1993/94 Superligaen 8 Semifinale 1994/95 Superligaen 4 4. runde 1995/96 Superligaen 2 Vinder 1996/97 Superligaen 3 5. runde

Sæson Division - Navn Place- ring Pokal- turnering 1997/98 Superligaen 8 Kvartfinale 1998/99 Superligaen 10 5. runde 1999/00 Superligaen 10 4. runde 2000/01 Superligaen 8 4. runde 2001/02 Superligaen 10 5. runde 2002/03 Superligaen 10 4. runde 2003/04 Superligaen 8 4. runde 2004/05 Superligaen 9 Kvartfinale 2005/06 Superligaen 12 4. runde 2006/07 1. division 2 4. runde 2007/08 Superligaen 10 4. runde 2008/09 Superligaen 6 4. runde 2009/10 Superligaen 11 2. runde 2010/11 1. division 1 Kvartfinale 2011/12 Superligaen 5 4. runde 2012/13 Superligaen 7 4. runde 2013/14 Superligaen 11 Kvartfinale 2014/15 1. division 2 3. runde 2015/16 Superligaen 10 Finalist 2016/17 Superligaen 11 Kvartfinale 2017/18 Superligaen 7 3. runde 2018/19 Superligaen 8 4. runde 2019/20 Superligaen 3 Semifinale 2020/21 Superligaen 4 Semifinale 2021/22 Superligaen 10 4. runde 2022/23 Superligaen

Europæisk deltagelse

Uddybende artikel: Alle AGFs kampe i Europa med målscorere

UEFA Champions League / Mesterholdenes Europa Cup

Sæson	Runde	Modstander	Hjemme	Ude	Sammenlagt
1955-56	1. runde	Stade de Reims	0-2	2-2	2-4
1956-57	Kvalifik.	OGC Nice	1-1	1-5	2-6
1957-58	Kvalifik.	Glenavon FC	0-0	3-0	3-0
	1. runde	Sevilla FC	2-0	0-4	2-4
1960-61	1. runde	Legia Warszawa	3-0	0-1	3-1
	2. runde	Fredrikstad FK	3-0	1-0	4-0
	Kvartfinale	SL Benfica	1-4	1-3	2-7
1987-88	1. runde	Jeunesse Esch	4-1	0-1	4-2
	2. runde	SL Benfica	0-0	0-1	0-1

UEFA Europa League / UEFA Cup

Sæson	Runde	Modstander	Hjemme	Ude	Kommentar
1979-80	1. runde	Stal Mielec	1-1	1-0	2-1
	2. runde	Bayern München	1-2	1-3	2-5
1983-84	1. runde	Celtic FC	1-4	0-1	1-5
1984-85	1. runde	Widzew Łódź	1-0	0-2	1-2
1985-86	1. runde	KSV Waregem	0-1	2-5	2-6
1997-98	2. kvalif.	Ujpesti Dosza	3-2	0-0	3-2
	1. runde	FC Nantes	2-2	1-0	3-2
	2. runde	FC Twente	1-1	0-0	1-1 (U)
2012-13	2. kvalif.	FC Dila Gori	1-2	1-3	2-5
2020-21	1. kvalif.	Honka	5-2		5-2
	2. kvalif.	Mura		0-3	0-3

Pokalvindernes Europa Cup

Sæson	Runde	Modstander	Hjemme	Ude	Sammenlagt
1961-62	1. runde	Werder Bremen	2-3	0-2	2-5
1965-66	1. runde	Vitória Setubal	2-1	2-1	4-2
	2. runde	Celtic FC	0-1	0-2	0-3
1988-89	1. runde	Glenavon FC	3-1	4-1	7-2
	2. runde	Cardiff City	4-0	2-1	6-1
	Kvartfinale	FC Barcelona	0-1	0-0	0-1
1992-93	1. runde	AIK Stockholm	1-1	3-3	(U)4-4
	2. runde	Steaua Bukarest	3-2	1-2	4-4(U)
1996-97	1. runde	Olimpija Ljubljana	1-1	0-0	1-1(U)

Intertoto Cup

Sæson	Runde	Modstander	Hjemme	Ude	Kommentar
1995-96	Gruppespil	Górnik Zabrze	4-1	x	-
	Gruppespil	Karlsruher SC	x	0-3	-
	Gruppespil	FC Basel	2-1	x	-
	Gruppespil	Sheffield Wednesday	x	1-3	AGF blev nr.4 i gruppen
2001-02	1. runde	Publikum Celje	1-0	1-7

Klubrekorder

Opgjort pr. 1/7 2011.
Siden 1927 er AGF den klub, der har spillet flest sæsoner i den bedste række, i alt 68, og den klub, der har spillet flest kampe i den bedste række, i alt 1.632 kampe. AGF er den klub, der har spillet næstflest kampe i Danmarksturneringen (i alt 1.951 kampe). AGF er også den klub, der har vundet DBUs pokalturnering flest gange (9).

Resultater

• Største sejr hjemme: 13-1 mod Fremad Amager, 1.division, 28. oktober 1934
• Største sejr ude: 6-0 mod OB, 1.division, 29. maj 1967.
• Største nederlag hjemme: 0-9 mod B93, 1.division, 7. april 1946
• Største nederlag ude: 0-9 mod B1913 20. oktober 1940 og 0-9 mod KB, 1.division, 15. september 1968.
• Flest sejre i træk: 15 sejre (7. september 1952 – 10. maj 1953)
• Flest kampe ubesejret i træk: 26 kampe (4. november 1985 – 9. november 1986)
• Flest nederlag i træk: 11 nederlag (22. august – 3. november 1968)
• Flest kampe uden sejr: 16 kampe (9. juni 1968 – 7. april 1969)

Tilskuere

• Tilskuerrekord hjemmebane: 23.990. AGF – Esbjerg fB 0-4, 23. oktober 1962
• Tilskuerrekord udebane: 39.700. KB – AGF 4-0, Idrætsparken, København. 13. november 1949
• Tilskuerrekord Europa Cup hjemmebane: 22.400. AGF – SL Benfica 1-4, 30. marts 1961
• Tilskuerrekord Europa Cup udebane: 57.100. SL Benfica – AGF 3-1, Estadio da Luz, Lissabon. 8. marts 1961
• Tilskuerrekord venskabskamp udebane: 102.300. Ferencvarosi TC – AGF 10-0, Nep Stadion, Budapest. 28. juli 1956

Spillere

• Flest kampe: John Stampe 444 kampe (1977-1991)
• Flest sæsoner: Aage Rou Jensen 19 sæsoner (1943-1961)
• Flest titler: John Amdisen, 4 x DM-guld, 5 x vinder af Pokalturneringen (1955-1965)
• Yngste spiller: Magnus Kaastrup, 16 år 198 dage, 14. juli 2017
• Ældste spiller: Erik Boye, 39 år 59 dage, 6. april 2003

Fankultur

AGFs officielle fanklub er AGF Fanclub Aarhus, der blev stiftet 9. november 1992 som en af de første fanklubber i Danmark. I 2018 havde den ca. 900 medlemmer. Desuden har der i tidens løb været en række andre, mere uofficielle fangrupperinger. Blandt de større af disse er Nysir, der også driver initiativet "Samlet for Aarhus", der bl.a. ligesom AGF Fanclub Aarhus arrangerer ture til klubbens udekampe. Tidlgere har den højreradikale hooligangruppering af AGF-fans White Pride vakt opsigt. I 2003 opstod den uofficielle galgenhumoristiske fanfraktion "Galehuset", der lavede flere utraditionelle happenings for at støtte klubben. De uddrev således onde ånder fra Fredensvang, når spillertruppen var plaget af for mange skader, og samlede ved en lejlighed ind til en glad aften for spillerne i byen, så de for en stund kunne lægge de dårlige resultater bag sig. Navnet tog de, fordi klubben selv blev omtalt som et galehus i en periode i 2000- og 2010-årene, hvor der var uro på de indre linjer.

AGF-fans råber typisk "Kom så de hviie", hvor det bløde 'd' i 'hvide' er udeladt, hvilket er karakteristisk for Aarhus-dialekten, således at udtalen i sig selv bliver en markering af det århusianske tilhørsforhold. Et andet kendt AGF-udtryk er "Næst' år", når resultaterne i indeværende sæson svigter, og man i stedet sætter forventningerne op til næste sæson - et udtryk der også blev brugt på sangen Næst' år af Baconflex og Jøden fra albummet AGF Tributen (2004).

På sociale medier bruger AGF-fans hashtaggene #KSDH (Kom Så De Hviie) samt #UltraTwitterAGF særligt på Twitter.

Af sange har AGF-fans særligt taget "I troede vi var døde og borte" til sig. Desuden Thomas Helmigs "Malaga", som spilles på Ceres Park før hver hjemmekamp.

De mest stemningsskabende fans har gennem årene stået forskellige steder på Ceres Park, hvor man i andre klubber identificerer sig stærkt med et bestemt tribuneafsnit. I 1990'erne stod de således på Sydtribunen (det nuværende C1-C3) og senere i Barcelona-hjørnet (nuværende D5-D6). På det ombyggede stadion har fansene holdt til i C1-C3, men flyttede i slutningen af 2017 til B1-B2.

Se også

• AGF Håndbold

Eksterne henvisninger

• Aarhus Gymnastikforening af 1880 Arkiveret 1. november 2020 hos Wayback Machine
• AGF Fodbold – prof-afdeling Arkiveret 2. september 2011 hos Wayback Machine
• AGF Fodbold – amatørafdeling Arkiveret 6. februar 2006 hos Wayback Machine
• Nýsir Aarhus, Stemningsfraktion Arkiveret 1. november 2020 hos Wayback Machine
• GF-forum - debat om AGF Arkiveret 18. maj 2012 hos Wayback Machine