AGF Fodbold

dansk fodboldklub

AGF er en fodboldklub med hjemmebane på Ceres Park (En del af Atletion) i Aarhus. Klubben er en del af Aarhus Gymnastikforening af 1880 som blev stiftet i 1880. Fodbold kom dog først til i 1902. Fodboldklubben er en af de mest succesfulde danske klubber med 5 danske mesterskaber og 9 pokaltitler (dansk rekord). De seneste store succeser ligger dog nogle år tilbage, da AGFs seneste mesterskab var i 1986 og den seneste pokaltitel var i 1996.

AGF
Klubdetaljer
Fulde navn Aarhus Gymnastikforening af 1880
Kaldenavn(e) De Hvi'e/Hviie, GF, Byens Hold
Grundlagt 26. september 1880 (140 år)
Forbund DBU (lokalunion: DBU Jylland)
Hjemmebane Ceres Park
Danmark Aarhus, Danmark
Kapacitet 19.433 tilskuere
Formand Lars Fournais
Cheftræner David Nielsen
Assistenttræner Morten Karlsen
David Reddington
Liga 2021-22 3F Superligaen
Liga 2020-21 3F Superligaen, 4. (
Andet
CVR-nummer 83839910
Websted agffodbold.dk
Spilledragt
Kit body agf.png
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane
Spilledragt
Kit body agf2.png
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane
Infoboks opdateret: 6. juni 2016
Nuværende sæson

Den professionelle del af klubben blev stiftet i 1978. I 2005 blev den professionelle fodboldafdeling en del af den nyoprettede koncern Århus Elite, da man valgte at udvide forretningen med andre områder; Århus GF nu Skanderborg Aarhus Håndbold (håndbold), Bakken Bears (basketball) og Atletion.

Førsteholdet har siden indførelsen af Superligaen spillet i denne række, bortset fra sæsonerne 2006/2007, 2010/2011 og 2014/2015. AGF er den klub i Danmark, der har spillet flest sæsoner i den bedste række under DBU (1. division og Superliga).[1] I årene 1997 - 2019 svigtede resultaterne tidligere tiders storhed, hvilket medførte en del interne stridigheder, som igen har medført, at AGF i nogle år fik tilnavnet Galehuset. Fanfraktionen "Galehuset" tog navnet til sig som en ironisk kommentar til deres uforbeholdne støtte til en klub i krise. I 2015 rykkede AGF tilbage til superligaen efter et år i næstbedste række. I sæsonen 2019/2020 kvalificerede klubben sig for første gang under den nye struktur, som var indført i 2016, til mesterskabsslutspillet. Klubben opnåede en bronzemedalje, dvs. den første medalje siden 1997.[2] Klubben kvalificerede sig også til Europa League for første gang i længere tid.

HistorieRediger

De første årRediger

Fodbold kom på klubbens program i 1902, og den 2. november samme år spillede AGF sin første kamp. Det var mod Aarhus Idrætsklub Olympia, der vandt 5-2. Men blot seks år senere sikrede AGF sig klubbens første titel ved at vinde den jyske mesterskabsfinale med en sejr på 3-2 over Ringkøbing. Det blev til i alt syv jyske mesterskaber, samt tre finalepladser i Landsfodboldturneringen før AGF i 1927 kom med i den netop da oprettede landsdækkende Danmarksturneringen. AGFs spillede den første tid på Galgebakken, hvor det nuværende Aarhus Universitet ligger og på en bane ved Friheden i den sydlige ende af byen.[3] I 1911 rykkede man så for første gang ind i eget klubhus efter at have købt boldbanerne ved Dalgas Avenue. Fra 1920 blev hjemmekampene spillet på det nyopførte Aarhus Stadion, hvor klubben har holdt til lige siden. I 1941 flyttede AGF klubhus og træningsanlæg fra Dalgas Avenue til Fredensvang i forstaden Viby.[4]

 
I 1960 vandt AGF "The Double" med dette hold. Stående fra venstre: formand Søren Nielsen, Finn Overby, John Amdisen, John Jensen, Aage Rou Jensen, Peder Kjær-Andersen, træner Geza Toldi. siddende fra venstre: Erik Jensen, Erik Christensen, Henry From, Bjarke Gundlev, Jørgen Olesen og Hans Christian Nielsen.[5]

Storhedstiden i 1950'erne og 1960'erneRediger

Selvom AGF hørte hjemme i landets næststørste by, så var det dog først i slutningen af 1940'erne, at AGF begyndte at markere sig for alvor, da det blev til DM-bronze tre år i træk fra 1949-51. Efter et enkelt år i 2. division i sæsonen 1952-53 vendte AGF stærkt tilbage og fra 1954 og 11 år frem var klubben blandt Danmarks bedste. Med bl.a. den tidligere ungarske landsholdslegende Géza Toldi som træner, vandt AGF i denne periode fire mesterskaber (heraf tre i træk 1955-57) og fem pokaltitler på taktisk overlegenhed og teknisk fodbold.[6]

AGF var deltager i den allerførste udgave af Mesterholdenes Europa Cup. 21. september 1955 tabte AGF 0-2 i Idrætsparken i København til franske Stade Reims, mens returkampen i Frankrig endte 2-2. I 1961 nåede man endda kvartfinalen i samme turnering, hvor man måtte se sig besejret af portugisiske Benfica, der senere vandt turneringen.[7]

Professionalismens indførelseRediger

I slutningen af 1960'erne faldt holdets niveau dog en del, og klubben måtte ned i 2. division i både 1968 og 1973. I 1976 vendte AGF dog tilbage til den bedste række, hvor det lykkedes at forblive i 30 år i træk. Det var indførelsen af professionel fodbold i Danmark i 1978, der fik afgørende indflydelse på AGFs sportslige succes. Allerede samme år blev det til bronzemedaljer, og med et stort tilskuer- og sponsorgrundlag i Aarhus lykkedes det hurtigt at opbygge et stærkt mandskab. Den udvikling lykkedes det at holde fast i helt frem til 1998.

Med den tidligere Real Madrid-stjerne Henning Jensen på holdet var AGF allerede i 1982 tæt på at vinde guld. AGF lå på førstepladsen før sidste spilledag. Men uafgjort 2-2 på udebane mod B.93 betød, at guldet i stedet gik til OB. I 1984 var AGF igen tæt på titlen, men blev overgået med et enkelt point af ærkerivalerne Vejle. Først i 1986 lykkedes det endelig at erobre klubbens femte danske mesterskab. Med Jens Harmsen som træner og profiler som Flemming Povlsen, Jan Bartram, John Stampe og Lars Lundkvist blev AGF suveræne mestre allerede i femtesidste spillerunde. Siden fulgte tre pokaltitler i 1987, 1988 og 1992 samt en kvartfinale i Europa Cup for Pokalvindere mod FC Barcelona, som blev tabt knebent.

I 1996 var AGF igen tæt på DM-guld med blandt andre Stig Tøfting og Håvard Flo på holdet. Men i næstsidste runde blev det kun 1-1 mod OB, så Brøndby IF overtog førstepladsen og siden sikrede sig titlen på sidste spilledag ved at slå AaB 2-0, hvorpå AGF måtte nøjes med sølvmedaljer. AGF fik dog revanche i pokalfinalen samme måned ved at slå Brøndby 2-0, klubbens seneste pokaltitel.

2000'erne: Mange trænerfyringerRediger

I 1997 blev det til en tredjeplads i Superligaen,[2] men store økonomiske problemer sendte efterfølgende klubben ud i en sportslig deroute. I 2000 blev træner Peter Rudbæk fyret efter syv år på posten, og AGF var de følgende sæsoner næsten konstant i nedrykningsfare. Heftig udskiftning på trænerposten hjalp heller ikke, og i 2006 sluttede klubben så sidst i Superligaen og rykkede ud for dog at vende tilbage til den bedste række året efter.

Ove Pedersen havde overtaget trænerposten fra den svenske fiaskotræner Sören Åkeby i 2006. Trods en fornuftig placering året efter genoprykningen, blev Pedersen fyret i 2009, hvor Erik Rasmussen blev præsenteret som træneren, der skulle genetablere AGF i toppen af dansk fodbold. I 2010 rykkede AGF igen ud af Superligaen efter en famøs sæson, hvor holdet lå nummer ét efter syv runder, men kun formåede at vinde fem af de resterende 26 kampe, samtidig med at Randers FC overhalede århusianerne på en fænomenal slutspurt i løbet af foråret. Hvor ærgerlig nedrykningen var skal ses ud fra det faktum, at AGF satte rekord, som det hold, der er rykket ud af Superligaen med flest point nogensinde. Umiddelbart syntes nedrykningen at være udløst af mange skader blandt nøglespillerne, men Erik Rasmussen har senere erkendt, at han på grund af problemer i privatlivet var ukoncentreret i den periode, hvor holdet raslede ned i tabellen.[8] Rasmussen blev fyret i sommeren 2010, og Peter Sørensen overtog trænerposten; AGF rykkede efter en enkelt sæson i 1. division tilbage i Superligaen. I den følgende sæson (2011-2012) opnåede AGF sin bedste placering i 15 år med en femteplads og kvalificerede sig til Europa League, hvor man dog blev slået ud allerede i indledende runde af det georgiske hold, FC Dila Gori. I sæsonen 2012-2013 startede holdet med gode resultater, men da Peter Graulund pludselig stoppede karrieren i efteråret 2012 og flere nøglespillere blev langtidsskadede, løb AGF ind i en række nederlag i foråret 2013 og sluttede på en syvendeplads.

Sæsonen 2013/2014 begyndte positivt, men efter en periode med blot to point i seks kampe og megen turbulens i medierne vedrørende Peter Sørensens mandskabspleje, valgte bestyrelsen at "afbryde samarbejdet" med træneren den 25. februar 2014, hvorefter Jesper Fredberg blev forfremmet til cheftræner med Martin Jørgensen som assistent. De stod i spidsen for 1. holdet i 14 kampe, hvoraf de 12 blev tabt.[9] Da nedrykningen til 1. division var en kendsgerning, ansatte klubben Morten Wieghorst som ny cheftræner.

I sæsonen 2014/15 var AGF efter 15 runder af turneringen 13 points fra den 2. plads, som gav oprykning, men en god forårssæson (samt et kollaps for Lyngby BK, der ikke var i stand til at vinde i ni kampe i træk), betød, at AGF sikrede sig oprykningen i tredjesidste runde af turneringen.

5. december 2015 meddelte direktør Jacob Nielsen på et pressemøde, at cheftræner Morten Wieghorst var blevet afskediget på grund af manglende resultater og samarbejdsvanskeligheder med ledelsen. Den 6. december blev det bekendtgjort, at Glen Riddersholm var ansat som ny cheftræner.

I foråret 2016 spillede AGF sig i finalen i pokalturneringen efter en samlet sejr på 4-2 i semifinalerne mod AaB. Finalen blev tabt til FC København. Målsætningen for sæsonen 2016/17 var en plads i slutspillet, men holdet endte i playoff, hvor holdet dog sikrede sig en ny sæson i superligaen.

Efter en række udskiftninger i spillertruppen i sommeren 2017 proklamerede ledelsen, at holdet var væsentligt forstærket. Alligevel udeblev resultaterne, og 30. september 2017 meddelte AGF i en pressemeddelelse, at Glen Riddersholm var blevet fyret på grund af denne grund, og at ledelsen havde valgt at ansætte David Nielsen. Anfører Morten Duncan Rasmussen udtalte, at fyringen af Riddersholm kom som et chok for spillerne, fordi denne havde truppens fulde opbakning.[10] AGF's ledelse reagerede herpå med at udtale, at den forventede spillernes fulde loyalitet.[10] Under David Nielsens ledelse var anføreren ikke længere sikret en stamplads, og ved vintertransfervinduets afslutning i januar 2018 skiftede Duncan igen til udlandet, hvor han blev solgt til polske Pogon Szczecin.[11] Den nye struktur i Superligaen gav i 2017/18 sæsonen klubben en kamp om kvalifikation til Europa League . I Parken tabte holdet 1-4 til FCK, som dermed fik pladsen.

I sæsonen 2019/2020 kvalificerede klubben sig for første gang under den nye struktur til mesterskabsslutspillet. Klubben opnåede en bronzemedalje, dvs. den første medalje siden 1997.[2] Efter en playoff-kamp mod OB, som blev vundet 2-1, kvalificerede klubben sig til Europa League for første gang siden 2012.

FaciliteterRediger

 
En af klubbens kunstgræsbaner på Fredensvang.

AGF spiller sine hjemmekampe på Ceres Park i det centrale Aarhus. Her er der plads til godt 21.000 tilskuere. Træningen foregår på klubbens træningsanlæg i Fredensvang, på grænsen mellem Viby og Højbjerg syd for Aarhus. Træningsanlægget er i anden halvdel af 2010'erne moderniseret med blandt andet et nyt klubhus og kunstgræsbaner.[12][13] Derudover gik klubben i 2018 i gang med at opføre et akademi til udvikling af unge spillere.[14]

Nuværende spillertrupRediger

Nr. Position Spiller
1   MM Jesper Hansen
3   FO Niklas Backman
4   FO Yann Aurel Bisseck
5   FO Frederik Tingager
6   MI Nicolai Poulsen
7   AN Mustapha Bundu
8   MI Mikael Anderson
9   AN Patrick Mortensen
10   MI Patrick Olsen
11   MI Gift Links
13   FO Alexander Munksgaard
15   FO Oliver Lund
17   MI Jón Dagur Thorsteinsson
Nr. Position Spiller
18   FO Jesper Juelsgård
19   FO Eric Kahl
20   MI Zach Duncan
21   AN Dawid Kurminowski
22   MI Benjamin Hvidt
23   FO Thomas T. Kristensen
26   FO Anthony D'Alberto
27   MI Albert Grønbæk
29   MI Frederik Brandhof
36   MM Daniel Gadegaard Andersen
37   FO Sebastian Hausner
38   AN Alexander Ammitzbøll
41   MM William Eskelinen

Oversigt sidst opdateret: 21. september 2021.[15]

SpillertransfersRediger

  Uddybende artikel: Transfers for AGF Fodbold

De seneste udskiftninger i spillertruppen:

Tilgang Afgang
Tilgang Afgang

Organisation af AGF FodboldRediger

 
AGFs hjemmebane NRGi Arena (Århus Idrætspark)
  • Adm. direktør Jacob Nielsen
  • Sportschef (vakant)
  • Talentchef Allan Frederiksen
  • Sportslig adm. Ole Hall
  • Pressechef Søren Højlund Carlsen

Trænerstab i AGF FodboldRediger

  • Cheftræner David Nielsen
  • Assistenttræner Morten Karlsen
  • Assistenttræner Johnny Mølby
  • Assistent- og målmandstræner Lee Baxter
  • Fysisk træner Peter Sand
  • Holdleder Jesper Hausner
  • Holdleder Jens Lorentzen
  • Læge Jacob Astrup
  • Fysioterapeut Uffe Hansen
  • Fysioterapeut Klaus Bredsgaard
  • Fysioterapeut Henrik Sørensen

Kendte tidligere spillereRediger

Danske A-landsholdspillere fra AGFRediger

AGF har haft 53 landsholdsspillere pr. april 2018:

Udenlandske landholdspillereRediger

Spillere, der har spillet kampe for deres respektive landshold, mens de har været på kontrakt i AGF.

AGFs cheftrænere gennem tidenRediger

Resultater i fodboldRediger

TitlerRediger

Placeringer i fodbold siden 1929Rediger

Sæson Division - Navn Place-
ring
Pokal-
turnering
1928/29 Danmarksturneringen 5
1929/30 Oprykningsserien 1
1930/31 Mesterskabsserien 5
1931/32 Mesterskabsserien 7
1932/33 Mesterskabsserien 3
1933/34 Mesterskabsserien 6
1934/35 Mesterskabsserien 6
1935/36 Mesterskabsserien 4
1936/37 Mesterskabsserien 7
1937/38 Mesterskabsserien 8
1938/39 Mesterskabsserien 7
1939/40 Mesterskabsserien 9
1940/41 Kreds 1 5
1941/42 Kreds 1 3
1942/43 Kreds 1 Semif.
1943/44 Kreds 1 Kvartf.
1944/45 Kreds 1 2
1945/46 1. division 8
1946/47 1. division 5
1947/48 1. division 4
1948/49 1. division 3
1949/50 1. division 3
1950/51 1. division 3
Sæson Division - Navn Place-
ring
Pokal-
turnering
1951/52 1. division 10
1952/53 2. division 1
1953/54 1. division 7
1954/55 1. division 1 Vinder
1955/56 1. division 1 Semifinale
1956/57 1. division 1 Vinder
1958 1. division 6 4. runde
1959 1. division 5 Finalist
1960 1. division 1 Vinder
1961 1. division 5 Vinder
1962 1. division 3 3. runde
1963 1. division 5 4. runde
1964 1. division 2 Kvartfinale
1965 1. division 8 Vinder
1966 1. division 4 4. runde
1967 1. division 10 3. runde
1968 1. division 12 4. runde
1969 2. division 5 4. runde
1970 2. division 3 2. runde
1971 2. division 1 4. runde
1972 1. division 8 3. runde
1973 1. division 12 Semifinale
1974 2. division 7 3. runde
Sæson Division - Navn Place-
ring
Pokal-
turnering
1975 2. division 3 3. runde
1976 2. division 2 4. runde
1977 1. division 9 2. runde
1978 1. division 3 2. runde
1979 1. division 9 Kvartfinale
1980 1. division 4 Kvartfinale
1981 1. division 4 Kvartfinale
1982 1. division 2 4. runde
1983 1. division 3 3. runde
1984 1. division 2 4. runde
1985 1. division 3 4. runde
1986 1. division 1 Kvartfinale
1987 1. division 3 Vinder
1988 1. division 8 Vinder
1989 1. division 5 Kvartfinale
1990 1. division 7 Finalist
1991 Superligaen 3 3. runde
1991/92 Superligaen 4 Vinder
1992/93 Superligaen 6 5. runde
1993/94 Superligaen 8 Semifinale
1994/95 Superligaen 4 4. runde
1995/96 Superligaen 2 Vinder
1996/97 Superligaen 3 5. runde
Sæson Division - Navn Place-
ring
Pokal-
turnering
1997/98 Superligaen 8 Kvartfinale
1998/99 Superligaen 10 5. runde
1999/00 Superligaen 10 4. runde
2000/01 Superligaen 8 4. runde
2001/02 Superligaen 10 5. runde
2002/03 Superligaen 10 4. runde
2003/04 Superligaen 8 4. runde
2004/05 Superligaen 9 Kvartfinale
2005/06 Superligaen 12 4. runde
2006/07 1. division 2 4. runde
2007/08 Superligaen 10 4. runde
2008/09 Superligaen 6 4. runde
2009/10 Superligaen 11 2. runde
2010/11 1. division 1 Kvartfinale
2011/12 Superligaen 5 4. runde
2012/13 Superligaen 7 4. runde
2013/14 Superligaen 11 Kvartfinale
2014/15 1. division 2 3. runde
2015/16 Superligaen 10 Finalist
2016/17 Superligaen 11 Kvartfinale
2017/18 Superligaen 7 3. runde
2018/19 Superligaen 8 4. runde
2019/20 Superligaen 3 Semifinale

Europæisk deltagelseRediger

UEFA Champions League / Mesterholdenes Europa CupRediger

Sæson Runde Modstander Hjemme Ude Sammenlagt
1955-56 1. runde   Stade de Reims 0-2 2-2 2-4
1956-57 Kvalifik.   OGC Nice 1-1 1-5 2-6
1957-58 Kvalifik.   Glenavon FC 0-0 3-0 3-0
1. runde   Sevilla FC 2-0 0-4 2-4
1960-61 1. runde   Legia Warszawa 3-0 0-1 3-1
2. runde   Fredrikstad FK 3-0 1-0 4-0
Kvartfinale   SL Benfica 1-4 1-3 2-7
1987-88 1. runde   Jeunesse Esch 4-1 0-1 4-2
2. runde   SL Benfica 0-0 0-1 0-1

UEFA Europa League / UEFA CupRediger

Sæson Runde Modstander Hjemme Ude Kommentar
1979-80 1. runde   Stal Mielec 1-1 1-0 2-1
2. runde   Bayern München 1-2 1-3 2-5
1983-84 1. runde   Celtic FC 1-4 0-1 1-5
1984-85 1. runde   Widzew Łódź 1-0 0-2 1-2
1985-86 1. runde   KSV Waregem 0-1 2-5 2-6
1997-98 2. kvalif.   Ujpesti Dosza 3-2 0-0 3-2
1. runde   FC Nantes 2-2 1-0 3-2
2. runde   FC Twente 1-1 0-0 1-1 (U)
2012-13 2. kvalif.   FC Dila Gori 1-2 1-3 2-5
2020-21 1. kvalif.   Honka 5-2 5-2
2. kvalif.   Mura 0-3 0-3


Pokalvindernes Europa CupRediger

Sæson Runde Modstander Hjemme Ude Sammenlagt
1961-62 1. runde   Werder Bremen 2-3 0-2 2-5
1965-66 1. runde   Vitória Setubal 2-1 2-1 4-2
2. runde   Celtic FC 0-1 0-2 0-3
1988-89 1. runde   Glenavon FC 3-1 4-1 7-2
2. runde   Cardiff City 4-0 2-1 6-1
Kvartfinale   FC Barcelona 0-1 0-0 0-1
1992-93 1. runde   AIK Stockholm 1-1 3-3 (U)4-4
2. runde   Steaua Bukarest 3-2 1-2 4-4(U)
1996-97 1. runde   Olimpija Ljubljana 1-1 0-0 1-1(U)

Intertoto CupRediger

Sæson Runde Modstander Hjemme Ude Kommentar
1995-96 Gruppespil   Górnik Zabrze 4-1 x -
Gruppespil   Karlsruher SC x 0-3 -
Gruppespil   FC Basel 2-1 x -
Gruppespil   Sheffield Wednesday x 1-3 AGF blev nr.4 i gruppen
2001-02 1. runde   Publikum Celje 1-0 1-7

KlubrekorderRediger

Opgjort pr. 1/7 2011.
Siden 1927 er AGF den klub, der har spillet flest sæsoner i den bedste række, i alt 68, og den klub, der har spillet flest kampe i den bedste række, i alt 1.632 kampe[17]. AGF er den klub, der har spillet næstflest kampe i Danmarksturneringen (i alt 1.951 kampe)[18]. AGF er også den klub, der har vundet DBUs pokalturnering flest gange (9).

Resultater
  • Største sejr hjemme: 13-1 mod Fremad Amager, 1.division, 28. oktober 1934
  • Største sejr ude: 6-0 mod OB, 1.division, 29. maj 1967.
  • Største nederlag hjemme: 0-9 mod B93, 1.division, 7. april 1946
  • Største nederlag ude: 0-9 mod B1913 20. oktober 1940 og 0-9 mod KB, 1.division, 15. september 1968.
  • Flest sejre i træk: 15 sejre (7. september 1952 – 10. maj 1953)
  • Flest kampe ubesejret i træk: 26 kampe (4. november 1985 – 9. november 1986)
  • Flest nederlag i træk: 11 nederlag (22. august – 3. november 1968)
  • Flest kampe uden sejr: 16 kampe (9. juni 1968 – 7. april 1969)
Tilskuere
Spillere

FankulturRediger

AGFs officielle fanklub er AGF Fanclub Aarhus, der blev stiftet 9. november 1992 som en af de første fanklubber i Danmark.[19] I 2018 havde den ca. 900 medlemmer.[20] Desuden har der i tidens løb været en række andre, mere uofficielle fangrupperinger. Blandt de større af disse er Nysir, der også driver initiativet "Samlet for Aarhus",[20] der bl.a. ligesom AGF Fanclub Aarhus arrangerer ture til klubbens udekampe.[21] Tidlgere har den højreradikale hooligangruppering af AGF-fans White Pride vakt opsigt.[22][23] I 2003 opstod den uofficielle galgenhumoristiske fanfraktion "Galehuset", der lavede flere utraditionelle happenings for at støtte klubben. De uddrev således onde ånder fra Fredensvang, når spillertruppen var plaget af for mange skader, og samlede ved en lejlighed ind til en glad aften for spillerne i byen, så de for en stund kunne lægge de dårlige resultater bag sig.[24][25] Navnet tog de, fordi klubben selv blev omtalt som et galehus i en periode i 2000- og 2010-årene, hvor der var uro på de indre linjer.[26]

AGF-fans råber typisk "Kom så de hviie", hvor det bløde 'd' i 'hvide' er udeladt, hvilket er karakteristisk for Aarhus-dialekten, således at udtalen i sig selv bliver en markering af det århusianske tilhørsforhold. Et andet kendt AGF-udtryk er "Næst' år",[27] når resultaterne i indeværende sæson svigter, og man i stedet sætter forventningerne op til næste sæson - et udtryk der også blev brugt på sangen Næst' år af Baconflex og Jøden fra albummet AGF Tributen (2004).[28]

På sociale medier bruger AGF-fans hashtaggene #KSDH (Kom Så De Hviie) samt #UltraTwitterAGF særligt på Twitter.[29]

Af sange har AGF-fans særligt taget "I troede vi var døde og borte" til sig. Desuden Thomas Helmigs "Malaga", som spilles på Ceres Park før hver hjemmekamp.[30]

De mest stemningsskabende fans har gennem årene stået forskellige steder på Ceres Park, hvor man i andre klubber identificerer sig stærkt med et bestemt tribuneafsnit. I 1990'erne stod de således på Sydtribunen (det nuværende C1-C3) og senere i Barcelona-hjørnet (nuværende D5-D6). På det ombyggede stadion har fansene holdt til i C1-C3, men flyttede i slutningen af 2017 til B1-B2.[31]

Se ogsåRediger

KilderRediger

  1. ^ "Aarhus Elite - AGF Fodbold". Aarhus Elite. Arkiveret fra originalen 3. november 2011. Hentet 2011-02-11. 
  2. ^ a b c AGF får bronze trods nederlag til Brøndby, DR, Ritzau, 26. juli 2020, arkiveret fra originalen 28. juli 2020, hentet 28. juli 2020. 
  3. ^ "Aarhus Gymnastikforening - 70 års jubilæumsskrift, 1950" (PDF). Jyskfodboldhistorie.dk. Arkiveret (PDF) fra originalen 2. februar 2014. Hentet 2011-02-11. 
  4. ^ "Mindernes Allé". www.agffodbold.dk. Arkiveret fra originalen 17. juni 2009. Hentet 2011-02-11. 
  5. ^ "AGFs unikke rekord". Aarhus Stiftstidende. 29. april 2016. Arkiveret fra originalen 6. marts 2018. Hentet 5. marts 2018. 
  6. ^ "Ungarsk magi på banen". Århus Stiftstidende. Arkiveret fra originalen 8. marts 2014. Hentet 2011-02-11. 
  7. ^ "Verdens bedste kom forbi". Agffodbold.dk. Arkiveret fra originalen 27. maj 2012. Hentet 2011-02-11. 
  8. ^ Erik Rasmussen (2011): Tilgiv Mig- Historier fra livet uden for linjerne, Forlaget Peoples Press ISBN 978-87-7108-072-8
  9. ^ Nederlaget til Viborg blev dog omstødt og kampen dømtes 3-0 til AGF, fordi Viborg havde benyttet en spiller, der ikke var spilleberettiget.
  10. ^ a b AGF-spillere kaldte det skandale: Nu reagerer AGF-boss på kritikken Arkiveret 1. oktober 2017 hos Wayback Machine, BT 30. september 2017
  11. ^ "Duncan skifter til polsk klub". AGF.dk. Arkiveret fra originalen 31. januar 2018. Hentet 31. januar 2018. 
  12. ^ Christiansen, Dennis Bjerre (29. juli 2017), "Kunstgræsbane i fokus før AGF indvier nyt stadion i Silkeborg", Aarhus Stiftstidende, arkiveret fra originalen 25. august 2017, hentet 12. september 2019. 
  13. ^ Foldager, Emil Føns (4. maj 2018), "Endelig: AGF's nye klubhus er taget i brug", Aarhus Stiftstidende, hentet 12. september 2019. 
  14. ^ Christensen, Ole (5. maj 2018), "Efter års venten: AGF vil lave fodboldakademi for unge talenter", Aarhus Stiftstidende, hentet 12. september 2019. 
  15. ^ Hold, AGF.dk, hentet 21. september 2021. 
  16. ^ "Martin Jørgensen får sin kamp nummer 100". Arkiveret fra originalen 3. november 2010. Hentet 29. januar 2011. 
  17. ^ "Rangliste 1927-2012". Haslund.info. Arkiveret fra originalen 8. august 2010. 
  18. ^ "Danmarksturneringen, Evighedstabel". Danskfodbold.com. Arkiveret fra originalen 26. november 2011. 
  19. ^ Om AFA. AGF Fanclub Aarhus' hjemmeside, besøgt 3. august 2021.
  20. ^ a b AGF Fanclub Aarhus har plads til alle slags fodboldfans. Artikel på Jyllands-Posten.dk 21. oktober 2018.
  21. ^ Fans & publkum. AGF's hjemmeside, besøg 3. august 2021.
  22. ^ Politiet strammer grebet om White Pride Artikel på JP.dk 5. august 2008.
  23. ^ Hun infiltrerede det århusianske nazimiljø. Artikel på Information.dk 25. oktober 2010.
  24. ^ Galehuset lukker. Artikel på bold.dk 25. september 2007.
  25. ^ Galehuset galer igen. Artikel på stiften.dk 27. april 2014.
  26. ^ Træner-kirkegården AGF: 12 trænere på kun 14 år. ARtikel på sport.tv2.dk 30. maj 2014.
  27. ^ "Den århusianske drøm om næst' år". berlingske.dk. 5. maj 2016. Arkiveret fra originalen 9. februar 2019. Hentet 8. februar 2019. 
  28. ^ Tributen 2004 Arkiveret 5. december 2018 hos Wayback Machine bibliotek.dk. Hentet 04-12-2018
  29. ^ Historien bag UltraTwitterAGF Arkiveret 5. december 2018 hos Wayback Machine. superliga.dk. Hentet 04-12-2018
  30. ^ Runden rundt: Hvordan kan Thomas Helmig og søn se en AGF-kamp på stadion under coronanedlukning? Artikel på Politiken.dk 21. februar 2021.
  31. ^ Stemningsafsnit flytter permanent Arkiveret 5. december 2018 hos Wayback Machine. agf.dk. Hentet 04-12-2018

Eksterne henvisningerRediger