Frederikke af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg

Hertuginde af Anhalt-Bernburg
(Omdirigeret fra Frederikke af Glücksborg)

Prinsesse Frederikke til Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (Frederikke Karoline Juliane; 9. november 181110. juli 1902) var en dansk-tysk prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, der var hertuginde af Anhalt-Bernburg fra 1834 til 1863.

Frederikke af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
Hertuginde af Anhalt-Bernburg
Periode30. oktober 183419. august 1863
ForgængerMarie Frederikke af Hessen-Kassel
EfterfølgerIngen
ÆgtefælleAlexander Carl af Anhalt-Bernburg (g. 1834)
Fulde navnFrederikke Karoline Juliane
HusHuset Glücksborg
FarVilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
MorLouise Karoline af Hessen-Kassel
Født9. oktober 1811(1811-10-09)
Gottorp Slot, Slesvig
Død10. juli 1902 (90 år)
Alexisbad, Anhalt, Tyskland
ReligionLutheransk

Hun var datter af hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og blev gift med hertug Alexander Carl af Anhalt-Bernburg i 1834. Hun fungerede som regent i hertugdømmet på vegne af sin mand fra 1855 til 1863.[1]

Hun var storesøster til kong Christian 9. af Danmark.

Biografi

redigér

Fødsel og familiebaggrund

redigér
  Uddybende artikel: De sønderborgske hertughuse
 
Prinsesse Frederikkes fødested Gottorp Slot, fotograferet i 2007

Prinsesse Frederikke blev født den 9. oktober 1811 på sine bedsteforældres residens Gottorp Slot ved byen Slesvig i Hertugdømmet Slesvig, der på dette tidspunkt var en del af Helstaten.[2] Hun blev født som prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck og var det andet barn, der blev født i ægteskabet mellem Hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck og Prinsesse Louise Karoline af Hessen-Kassel.[2] Den nyfødte prinsesse blev opkaldt efter sin farmor, grevinde Friederike Amalie von Schlieben.[3]

Hendes far var overhovede for slægten Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, en fjern og ubetydelig sidelinje til det danske kongehus, der nedstammede fra Kong Christian 3. af Danmark. Hendes mor var datter af Landgreve Karl af Hessen, dansk feltmarskal og kongelig statholder i hertugdømmerne Slesvig og Holsten, og Prinsesse Louise af Danmark, datter af Kong Frederik 5. Gennem sin far nedstammede Marie dermed i mandslinje fra Kong Christian 3., mens hun gennem sin mor var oldebarn af Kong Frederik 5.

Prinsesse Frederikke fik i alt ni søskende, heriblandt den senere kong Christian 9. af Danmark.[2]

Opvækst

redigér
 
Prinsesse Frederikkes far Hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, fra 1825 Hertug af Glücksborg.

Prinsesse Frederikke voksede indledningsvis op med sine mange søskende på Gottorp Slot, hvor familien boede hos hertug Vilhelms svigerforældre. I 1824 døde imidlertid enkehertuginde Anna Karoline, enke efter den sidste hertug af den ældre linje af huset Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, Frederik Henrik Vilhelm, der var død i 1779. Glücksborg Slot stod herefter tomt, og ved et kongeligt patent af 6. juni 1825 overdrog Kong Frederik 6. af Danmark slottet til Vilhelm og udnævnte ham til Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg.[4] Familien flyttede herefter til Glücksborg, hvor Prinsesse Frederikke blev opdraget sammen med sine søskende under faderens ledelse.[5] Hertug Vilhelm døde imidlertid allerede som 46-årig i 1831.[2]

Ægteskab

redigér
 
Frederikkes mand, hertug Alexander Carl af Anhalt-Bernburg.

Kort før faderens død, havde Kejser Pedro 1. af Brasilien, der nogle år forinden var blevet enkemand, vist interesse for at indgå et ægteskab med enten prinsesse Frederikke eller hendes storesøster prinsesse Marie, men interessen blev ikke gengældt.[3]

Istedet giftede Prinsesse Frederikke sig 23 år gammel den 30. oktober 1834 på forældrenes sommerresidens, landstedet Louisenlund ved fjorden Slien, med sin seks år ældre halvfætter hertug Alexander Carl, der herskede over det lille hertugdømme Anhalt-Bernburg i det centrale Tyskland.[2]

Hertuginde af Anhalt-Bernburg

redigér
 
Hertuginde Frederikke ca. 1840.

Hertug Alexander Carl blev syg af svær skizofreni, og foranlediget af hans stadigt fremskridende psykiske sygdom blev han i november 1855 installeret på Schloss Hoym, hvor han tilbragte resten af livet i selskab med og under medicinsk opsyn af sin kammerherre, maleren Wilhelm von Kügelgen. På grund af hans tilstand fungerede hertuginde Frederikke som regent i Anhalt-Bernburg fra den 18. november 1855 til hertugens død den 19. august 1863.[1]

Som regent engagerede Hertuginde Frederikke sig stærkt i sociale spørgsmål og udviklingen af minedrift i hertugdømmet. Hun sørgede blandt andet for, at Stiftskirche St. Cyriakus i Gernrode blev restaureret, og at slotsterrassen i Bernburg blev udført.[6]

Enkehertuginde

redigér
 
Enkehertuginde Frederikke i 1896.

Hertug Alexander Carl døde den 19. august 1863Schloss Hoym. Da der ikke var blevet født børn i ægteskabet mellem Alexander Carl og Frederikke, medførte det at linjen Anhalt-Bernburg uddøde. Hertugdømmet Anhalt-Bernburg blev derfor arvet af Alexander Carls slægtning, hertug Leopold 4. af Anhalt-Dessau, og Anhalt-Bernburg blev dermed forenet med Anhalt-Dessau til ét samlet hertugdømme, Hertugdømmet Anhalt. Som enkehertuginde beholdt Frederikke dog retten til at bo på slottene i Ballenstedt og Bernburg.[6]

 
Monument for Hertuginde Frederikke i Ballenstedt Slotspark.

Hertuginde Frederikke boede herefter på slottet i Ballenstedt i Anhalt indtil sin død. Hun overlevede sin mand med 38 år og døde som 90-årig den 10. juli 1902 i den lille kurby Alexisbad i Harzen.[7]

Hertuginden donerede 10.000 bind fra sit bibliotek til stadsbiblioteket i Ballenstedt, og der er også nogle bind fra hendes bibliotek i Glücksborg Slotsbibliotek.[8]

Eftermæle

redigér

Et af de tre tidligere gymnasier i Bernburg, Friederiken-Gymnasium, var tidligere opkaldt efter hende og alderdomshjemmet Herzogin-Friederiken-Stift bærer hendes navn.

I Ballenstedt er Friederiken-Grundschule opkaldt efter hende, og der er rejst et monument for hende i Ballenstedt Slotspark i 1996.[9]

Anetavle

redigér
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
16. Peter August Frederik af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
 
 
 
 
 
 
 
8. Karl Anton August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
17. Sophie af Hessen-Philippsthal
 
 
 
 
 
 
 
4. Frederik Karl Ludvig af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
18. Albrecht Christoph af Dohna-Schlobitten og Leistenau
 
 
 
 
 
 
 
9. Frederikke af Dohna-Schlobitten
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
19. Sophie Henriette af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
 
 
 
 
 
 
 
2. Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
20. George Adam von Schlieben
 
 
 
 
 
 
 
10. Karl Leopold von Schlieben
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
21. Katharine Dorothea Finck von Finckenstein
 
 
 
 
 
 
 
5. Friederike Amalie von Schlieben
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
22. Ahasverus Ernst von Lehndorff
 
 
 
 
 
 
 
11. Marie Eleanore von Lehndorff
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
23. Marie Louise von Wallenrodt
 
 
 
 
 
 
 
1. Frederikke af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
24. Vilhelm 8. af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
12. Frederik 2. af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
25. Dorothea Wilhelmine af Sachsen-Zeitz
 
 
 
 
 
 
 
6. Carl af Hessen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
26. Georg 2. af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
 
13. Marie af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
27. Caroline af Ansbach
 
 
 
 
 
 
 
3. Louise Karoline af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
28. Christian 6. af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
14. Frederik 5. af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
29. Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach
 
 
 
 
 
 
 
7. Louise af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
30. Georg 2. af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
 
15. Louise af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
31. Caroline af Ansbach
 
 
 
 
 
 

Referencer

redigér
  1. ^ a b "Anhalt-Bernburg". worldstatesmen.org (engelsk).
  2. ^ a b c d e Montgomery-Massingberd, Hugh, red. (1977). Burke's Royal Families of the World (engelsk). Vol. 1: Europe & Latin America. London: Burke's Peerage Ltd. s. 280. ISBN 0-85011-023-8.
  3. ^ a b Bramsen 1992, s. 94.
  4. ^ Bramsen 1992, s. 80-81.
  5. ^ Bramsen 1992, s. 82.
  6. ^ a b "Berühmte Bernburger : Herzogin Friedrike Caroline Juliane". bernburg.de (tysk). Stadt Bernburg (Saale). Hentet 22. maj 2025.
  7. ^ "Obituary". The Times. No. 36817. 11. juli 1902. s. 8.
  8. ^ Jank, Dagmar (2019). Bibliotheken von Frauen: ein Lexikon. Beiträge zum Buch- und Bibliothekswesen (tysk). Vol. 64. Wiesbaden: Harrassowitz. s. 9. ISBN 9783447112000.
  9. ^ "Unser Name" (tysk). Friederiken Grundschule. Hentet 22. maj 2025.

Litteratur

redigér
  • Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave). København: Forlaget Forum. ISBN 87-553-1843-6.
  • Dollinger, Petra (1999). Frauen am Ballenstedter Hof (tysk). Leipzig. ISBN 3-933240-59-X.
  • Dollinger, Petra (2019). "Anhalt-Bernburg, Friedrike Caroline Juliane Herzogin von, geb. Prinzessin zu Schleswig-Holstein-Sonderburg-(Beck-) Glücksburg". I Labouvie, Eva (red.). Frauen in Sachsen-Anhalt (tysk). Vol. 2: Ein biographisch-bibliographisches Lexikon vom 19. Jahrhundert bis 1945. Köln: Böhlau Verlag. s. 45-50. ISBN 978-3-412-51145-6.
redigér