Wikipedia

Fredric Bedoire

svensk arkitekturhistoriker og professor

Fredric Bedoire (født 1. september 1945 i Stockholm) er en svensk arkitekturhistoriker og professor. Han har siden 2007 været æresmedlem af Kungliga Akademien för de fria konsterna, næstformand 2016-18, og er desuden medlem af Jernkontorets bjerghistoriske udvalg (siden 2012). I dag er han Professor Emeritus.

Fredric Bedoire

Personlig information
Født Kurt Fredric Bedoire Rediger på Wikidata
1. september 1945 (78 år) Rediger på Wikidata
Stockholm, Sverige Rediger på Wikidata
Far Kurt Bedoire Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Stockholms Universitet Rediger på Wikidata
Medlem af Kungliga Akademien för de fria konsterna (fra 2007) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunsthistoriker Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Axel Hirschs pris (2002),
Bernspriset (1987),
Stora historiepriset (2016),
S:t Eriks plakett[1] (1989),
Sveriges Arkitekters kritikerpris (2003) med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Biografi redigér

Fredric Bedoire blev cand.phil. ved Stockholms Universitet i fagene historie, kunsthistorie og praktisk filosofi i 1969, studerede på Kungliga Konsthögskolans arkitekturskole fra 1971–1972 under professorerne Göran Lindahl og John Sjöström med nordiske træbyer som tema, blev cand.phil. ved Stockholms Universitet i 1974 og docent inden for kunsthistorie i 1975. Han var amanuensis ved Livrustkammaren fra 1968–69, ansat ved Stockholms stadsmuseum fra 1970–1973, arbejdede som antikvar ved Riksantikvarieämbetet med særlig forbindelse til Kulturministeriet 1974-78, universitetslektor i arkitekturhistorie samt forstander ved Kungliga Tekniska högskolan fra 1978–1992 og endeligt arkitekturhistorie-professor ved Kungliga Konsthögskolans arkitekturskola fra 1992–2012.[2]

Bedoire begyndte sin karriere som arkitekturhistoriker i begyndelsen af 1970'erne, hvor han kommenterede nedrivningerne i forbindelse med Norrmalms totalfornyelse og havde en tilbagevendende artikelserie "Dagens Rivning" i Dagens Nyheter gennem perioden 1971–1973. I 1973 udgav han sammen med Henrik O Andersson bogen Stockholms byggnader, hovedstadens første arkitekturguide, der indtil 2012 udkom i omkring 60.000 eksemplarer. Hans specialiseringsområde var oprindeligt arkitektur fra årtierne omkring år 1900-skiftet med en doktorafhandling om arkitekten Gustaf Wickman.[3]

I begyndelsen af 1970'erne var Bedoire én af pionererne inden for industrimindeverdenen med særlig fokus på industriminder fra 1800- og 1900-tallet og deltog i de første internationale konferencer inden for området og organiserede nr. 3 (afholdt i Sverige) sammen med Marie Nisser (efter Ironbridge og Bochum) i 1978.[4]

Som underviser og forsker har han udvidet sit forskningsområde med værker fra Nyantikken og frem til i dag med særlig vægt på socialhistoriske sammenhænge.[5]

Fra 2013 til 2016 var Fredric Bedoire medlem af Eva Bonniers donationsnämnd.[6]

Priser og æresbeviser redigér

Litteratur redigér

  • Släkten Bedoire. Personhistorisk tidskrift 1963.
  • Mösspolitikern och manufakturisten Abraham Hedman och hans släkt. Personhistorisk tidskrift 1967.
  • Aspelin - en östermalmsfamilj kring sekelskiftet. Personhistorisk tidskrift 1968-69.
  • Arkitekten Gustaf Wickman (1969). Kandidatuppsats. Stockholms Universitet.
  • Brunkebergstorg (1970). Stockholms stadsmuseum.
  • Regeringsgatan 30 och bebyggelsen i kvarteret Spektern (1971). Sankt Eriks årsbok.
  • Industriarkitektur i Stockholms innerstad (1973).
  • Kiruna kyrka (1973). Sveriges kyrkor.
  • En arkitekt och hans verksamhetsfält kring sekelskiftet. Gustaf Wickmans arbeten 1886-1914 (1974). Doktorsavhandling, Stockholms Universitet.
  • Gustaf Wickman som sjukhusarkitekt (1974).
  • Arkivguide för byggnadsforskare (1975) sammen m. Elisabet Stavenow-Hidemark.
  • Bedoire, Fredric: Erik Lallerstedt (arkitekt) i Svenskt biografiskt lexikon (1977-1979).
  • Den stora arbetsplatsen (1981).
  • Svensk arkitektur : ritningar : 1640–1970 (1986; 4. uppl. 1988), sammen med Henrik O. Andersson.
  • Stockholm University. A History (1987), sammen. med Per Thullberg
  • I skuggan av blodskam. Ett kvinnoliv och miljöer i 1800-talets Sverige (1988): Stockholm Carlssons.
  • Arkitekten Sune Malmquist (1997).
  • Den stora hälsingegården : gårdar och befolkning i Voxnans dalgång (2000), sammen med Lis Hogdal.
  • Guldålder: Slott och politik i 1600-talets Sverige (2001). Stockholm: Bonniers.
  • Jewish Patronage and Modern Architecture (2003). New Jersey: KTAV.
  • Svenska slott och herrgårdar : en historisk reseguide (2006,2017). Stockholm: Bonniers
  • Aspelins : Stockholmsliv vid sekelskiftet 1900. Bonniers julbok 2007.
  • Hugenotternas värld, från religionskrigens Frankrike till Skeppsbroadelns Stockholm. (2009) ISBN 978-91-0-011536-4
  • När guldet blev till järn : Brukspatronen Jean Bedoire (2012). Stockholm : Atlantis.
  • Restaureringskonstens historia (2013). Stockholm: Norstedt.
  • Le Monde des huguenots. De la France des guerres de Religion au Stockholm de la noblesse marchande (2013). Paris: Honoé Champion.
  • Den svenska arkitekturens historia 1000-1800 (2015). Stockholm: Norstedt.
  • Den svenska arkitekturens historia 1800-2000 (2015). Stockholm: Norstedt.
  • Turist på 1800-talet (2016). Stockholm: Langenskiöld.
  • Villastan : en sluten värld för Stockholms ekonomiska och kulturella elit (2017). Stockholm: Langenskiöld. ISBN 9789188439062
  • Lewerentz - ett mästerverk (2017). Stockholm: Langensköld. Engelsk oversættelse fra samme år.
  • Adelcrantz och kärleken till konsterna (2018). Stockholm: Langenskiöld
  • Katedralen i Västerås : andligt och världsligt under åtta sekel (2019). Stockholm: Langenskiöld. ISBN 9789188439420

Eksterne henvisninger redigér

Kilder redigér

  1. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Fredric Bedoire/runeberg.org
  3. ^ Bedoire, Fredric, En arkitekt och hans verksamhetsfält kring sekelskiftet: Gustaf Wickmans arbeten 1884–1916, udgivet af [Fritzes hovbokh. distr.].Stockholm. ISBN 91-7052-159-X
  4. ^ Första internationella industriminneskonferenserna/digitalamodeller.cdn
  5. ^ Svenskhistoria.se/restaureringskonstens-historia/
  6. ^ "Arkiverade kopian". Arkiveret fra originalen 2013-09-08. Hentet 2013-02-10.
 Spire
Denne biografi af en historiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Fredric_Bedoire&oldid=11615463"