Fredrik Appel

dansk arkitekt

Fredrik Appel (18. august 1884Rødding Højskole6. november 1962) var en dansk arkitekt. Fredrik Appel var søn af højskolelærer, redaktør Mathias L. Appel (død 1916) og hustru Sofia f. Hansen (død 1929) og voksede op i et højskolemiljø. Han tog afgang fra Odense Tekniske Skole 1903 og fra Kunstakademiet 1913. Han modtog Statens Stipendium for Haandværkere 1908 og K.A. Larssens Legat 1910. For de midler var han i Tyskland og Østrig-Ungarn 1908 og i Tyskland og Italien 1910. Senere var han i Wien 1922 og 1926.

Fredrik Appel
Født 8. august 1884 Rediger på Wikidata
Død 6. november 1962 (78 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Det Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Arkitekt Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han blev dernæst ansat som ekstraarkitekt ved De danske Statsbaner under Heinrich Wenck 1916, blev arkitektassistent 1919, banearkitekt 1923 og afdelingsarkitekt 1946-49. Han var samtidig forstander for Taastrup Tekniske Skole og Taastrup Handelsskole 1928-39 og drev egen tegnestue 1920-44 i Taastrup og havde her og i Hedehusene et betydeligt byggeri, især borgerlige småvillaer. Appel eksperimenterede ikke, men lagde vægten på en veldisponeret plan og et fordringsløst ydre.

Han var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Han blev gift 20. september 1908 med Gerda, f. 25. oktober 1886 i Rødby, datter af etatsråd, borgmester Georg Sørensen (død 1916) og hustru Helga f. Simesen (død 1888).

VærkerRediger

 
Rødding Højskole
 
Hans Tausens Kirke

Kilder og eksterne henvisningerRediger