Friedrich Nicolai

tysk skribent

Christoph Friedrich Nicolai (født 18. marts 1733 i Berlin, død 8. januar 1811 sammesteds) var en tysk boghandler og forfatter.

Friedrich Nicolai
Personlig information
PseudonymGabriel Wunderlich,
Danyel Seuberlich,
Simon Ratzeberger,
Jeremias Reibedanz,
Coelius Serotinus Rediger på Wikidata
Født18. marts 1733 Rediger på Wikidata
Berlin, Tyskland Rediger på Wikidata
Død8. januar 1811 (77 år) Rediger på Wikidata
Berlin, Tyskland Rediger på Wikidata
GravstedLuisenstädtischer Kirchpark Rediger på Wikidata
NationalitetTysk-romerske rige Tysk
FarChristoph Gottlieb Nicolai Rediger på Wikidata
SøskendeGottlob Samuel Nicolai Rediger på Wikidata
BarnSamuel Friedrich Nicolai Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedJoachimsthalsches Gymnasium Rediger på Wikidata
Medlem afIlluminati-ordenen,
Det Preussiske Videnskabsakademi,
Bayerische Akademie der Wissenschaften,
Ruslands Videnskabernes Akademi Rediger på Wikidata
BeskæftigelseForlægger, forfatter Rediger på Wikidata
ArbejdsstedAltona, Stettin, Frankfurt (Oder), Berlin Rediger på Wikidata
Kendte værkerBeschreibung der königlichen Residenzstädte Berlin und Potsdam Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Nicolai blev oplært til boghandlen i Frankfurt an der Oder, hvor han opholdt sig i årene 174952, og trådte derpå ind i sin faders forretning i Berlin. Han var meget belæst, en modstander af Gottsched og Schweizer-digterne, medens han sluttede sig varmt til Lessing og Moses Mendelssohn, med hvem han udgav Bibliothek der schönen Wissenschaften (4 bind, 1757—58) og Briefe, die neuere Litteratur betreffend (24 bind, 1759—65). Desuden grundlagde han det bekendte tidsskrift »Allgemeine deutsche Bibliothek, som havde mange betydelige medarbejdere og blev et talerør for oplysningstidens mænd imod mysticismen i religionen, imod den Kantske filosofi og imod Sturm- und Drangperiodens udskejelser.

Af Nicolais egne skrifter må nævnes hans udmærkede Topographisch-historische Beschreibung von Berlin und Potsdam (1759) og romanen Leben und Meinungen des Magisters Sebaldus Nothanker (3 bind, 1773—76), et indlæg mod datidens ortodoksi, af interesse endnu i vore dage. I det satiriske skrift Freuden des jungen Werther (1775) og Beschreibung einer Reise durch Deutschland und die Schweiz (1781) vovede han at angribe Goethe, Herder, Lavater og andre af den ny tids mænd, som han nu forvandlede til heftige modstandere. I Die Zenien og i Faust fik han tak for sidst — Goethe indførte ham i sit verdensdigt som der Proktophantasmist eller Steissvisionär. Han fortsatte sin forfattervirksomhed ind i det nye århundrede.

Eksterne henvisninger redigér


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.