Fritz Petzholdt
Denne artikel eller dette afsnit er forældet Se artiklens diskussionsside eller historik. Teksten er helt eller delvist kopieret fra en gammel udgave af Dansk Biografisk Leksikon, og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. |
Fritz Petzholdt eller Ernst Christian Frederik Petzholdt (født 1. januar 1805 København, død 1. august 1838 i Patras i Grækenland) var dansk landskabsmaler og søn af grosserer Johan Jacob Petzholdt (f1766 – 1836) og dennes anden hustru, Josephine Marie født Fontaine (1769 – 1812).
Fritz Petzholdt Den danske guldalder | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
Ernst Christian Frederik Petzholdt ![]() 1. januar 1805 ![]() København, Danmark ![]() |
Død |
29. august 1838 (33 år) ![]() Patras, Grækenland ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
Det Kongelige Danske Kunstakademi ![]() |
Elev af |
C.W. Eckersberg ![]() |
Beskæftigelse |
Kunstmaler ![]() |
Arbejdssted |
München, København ![]() |
Elever |
Eleonora Tscherning ![]() |
Genre |
Landskabsmaleri ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Først efter at Fritz Petzholdt var blevet malersvend, kunne han for alvor studere ved Kunstakademiet og hos C.W. Eckersberg. Han vandt 1827-28 sølvmedaljerne, men ville dog ikke være figurmaler; Portræt af en Sømand (1828) var det eneste offentlig udstillede figurbillede. Han lagde sig efter landskabsmaleriet, og allerede 1829 købtes En Mose ved Høsterkjøb til Den Kongelige Malerisamling. Da faderen var formuende, foretog han derefter en rejse til Harzen og rejste i 1830 til Italien, besøgte Sicilien og levede siden i Rom, indtil han i vinteren 1835-36 var hjemme på grund af faderens sygdom og død. Snart efter dødsfaldet rejste han atter over München til Italien og derfra til Grækenland, hvor han 1. august 1838 blev fundet død på sit hotelværelse i Patras med overskåret strube – muligvis sket for sin egen hånd.
Havde han allerede i Eckersbergs skole og ved synet af dennes italienske studier fået blikket åbent for en lys farveskala, så synes han navnlig på sin rejse til Sicilien at have udviklet sin farvesans i denne retning, og de fortrinlige studier, han bragte med tilbage til Rom, benyttede han med held til udviklingen af sit ualmindelige talent for landskabsmaleriet. Et i fast tegning og smuk farve udmærket billede, Hadrians Villa ved Tivoli, solgte han 1833 til Den Kongelige Malerisamling. Men endnu mere i det lille billede Fra den sicilianske Kyst, som samlingen senere erhvervede, fremtrådte den lyse farve og den finhed i tonen, som var hans pensels hovedfortrin. En Udsigt fra Villa Pamfili med flere udstilledes 1835; men hans hovedværk: Parti i de pontinske Sumpe med en Flok Bøfler, og et andet stort billede fra Sabinerbjergene med en Flok Geder ved en Kilde udstilledes først i København 1840, 2 år efter kunstnerens død. Navnlig det første vakte overordentlig opsigt i München, hvor det først var udstillet, og vidnede om, hvilket alvorligt kunstnersnilde Danmark havde mistet.
GalleriRediger
Kyst på Capri med optrukne både, Ribe Kunstmuseum.[1]
En mose ved Høsterkøb med tørvearbejdere, Statens Museum for Kunst.
Landskab ved det gamle Veji, 1835, Thorvaldsens Museum[2]
Eksterne henvisningerRediger
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af Philip Weilbach i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 13. bind, side 78, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |
HenvisningerRediger
- ^ "Fritz Petzholdt (1805-1838) Kyst på Capri med optrukne både". Ribe Kunstmuseum. Arkiveret fra originalen 28. juli 2020. Hentet 24. marts 2018.
- ^ "Fritz Petzholdt, Landskab ved det gamle Veji, 1835". Thorvaldsens Museum. Arkiveret fra originalen 25. marts 2018. Hentet 24. marts 2018.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |