Fuldkorn er hele kerner, der både indeholder frøhvide, kim og klid (skaldele). Mel malet af hele kerner kaldes ofte fuldkornsmel. I Danmark regnes kun hele kerner fra kornarter som hvede, spelt, rug, byg, havre, majs, hirse og ris som fuldkorn, mens solsikkekerner, græskarkerner, sesamfrø, vilde ris, boghvede og quinoa ikke regnes som fuldkorn, men kaldes pseudo-korn.[1] Andre steder medregnes pseudo-korn dog til fuldkorn.[2]

Som del af en generelt sund kost forbindes indtag af fuldkorn med en lavere risiko for flere sygdomme, herunder hjertekar-sygdomme, diabetes type II og visse kræftformer.[3][4] Fuldkorn er en kilde til kulhydrater, flere næringsstoffer og kostfibre.[5][6][7] I Danmark er fuldkorn en del af De officielle Kostråd og den daglige anbefaling i Danmark lyder på mindst 75 gram fuldkorn om dagen, hvilket ca. svarer til 2 dl havregryn og en skive rugbrød. [8]

Kornproteiner er af lav kvalitet på grund af mangel på essentielle aminosyrer, hovedsageligt lysin.[9][10] I modsætning hertil har proteinerne fra de såkaldte pseudo-kornprodukter, som vilde ris, boghvede og quinoa en høj næringsværdi.[11][12]

Hos en mindre del af befolkningen kan glutenproteiner i hvede og beslægtede kornsorter[13] udløse cøliaki, non-cøliakisk glutensensitivitet, glutenataksi og dermatitis herpetiformis (en hudsygdom).[14]

Referencer redigér

  1. ^ Fødevarestyrelsen - Alt om kost. "Fuldkorn". altomkost.dk. Arkiveret fra originalen 2. november 2020. Hentet 27. oktober 2020.
  2. ^ "Whole Grains". American Association of Cereal Chemists. Arkiveret fra originalen 23. maj 2017. Hentet 3. juni 2017.
  3. ^ Danskerne er glade for fuldkorn – og det er godt for sundheden (cancer.dk Arkiveret 20. januar 2022 hos Wayback Machine), 2019
  4. ^ "Whole Grains and Fiber". American Heart Association. 2016. Arkiveret fra originalen 29. november 2016. Hentet 1. december 2016. Dietary fiber from whole grains, as part of an overall healthy diet, may help improve blood cholesterol levels, and lower risk of heart disease, stroke, obesity and type 2 diabetes.
  5. ^ "Whole Grain Fact Sheet". European Food Information Council. 1. januar 2009. Arkiveret fra originalen 20. december 2016. Hentet 6. december 2016.
  6. ^ "Whole Grain Resource for the National School Lunch and School Breakfast Programs: A Guide to Meeting the Whole Grain-Rich Criteria" (PDF). US Department of Agriculture, Food and Nutrition Service. januar 2014. Arkiveret (PDF) fra originalen 3. maj 2017. Hentet 15. marts 2019. Additionally, menu planners are encouraged to serve a variety of foods that meet whole grain-rich criteria and may not serve the same product every day to count for the HUSSC whole grain-rich criteria.
  7. ^ "All About the Grains Group". US Department of Agriculture, MyPlate. 2016. Arkiveret fra originalen 16. december 2016. Hentet 6. december 2016.
  8. ^ Alt om kost - De officielle Kostråd
  9. ^ Shewry, PR. "Impacts of agriculture on human health and nutrition – Vol. II - Improving the Protein Content and Quality of Temperate Cereals: Wheat, Barley and Rye" (PDF). UNESCO - Encyclopedia Life Support Systems (UNESCO-EOLSS). Arkiveret (PDF) fra originalen 19. oktober 2017. Hentet 2. juni 2017. When compared with the WHO requirements of essential amino acids for humans, wheat, barley and rye are seen to be deficient in lysine, with threonine being the second limiting amino acid (Table 1).
  10. ^ "Nutritional quality of cereals". Food and Agriculture Organization of the United Nations. Arkiveret fra originalen 23. november 2016. Hentet 1. juni 2017.
  11. ^ Robin F, Théoduloz C, Srichuwong S (2015). "Properties of extruded whole grain cereals and pseudocereals flours". International Journal of Food Science & Technology. 50 (10): 2152-2159. doi:10.1111/ijfs.12893. Arkiveret fra originalen 16. november 2018. Hentet 3. juni 2017.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (link)
  12. ^ Saturni L, Ferretti G, Bacchetti T (2010). "The gluten-free diet: safety and nutritional quality". Nutrients (Review). 2 (1): 16-34. doi:10.3390/nu2010016. PMC 3257612. PMID 22253989.
  13. ^ Biesiekierski JR (2017). "What is gluten?". J Gastroenterol Hepatol (Review). 32 Suppl 1: 78-81. doi:10.1111/jgh.13703. PMID 28244676. Similar proteins to the gliadin found in wheat exist as secalin in rye, hordein in barley, and avenins in oats and are collectively referred to as “gluten.” The gluten found in all of these grains has been identified as the component capable of triggering the immune-mediated disorder, coeliac disease. 
  14. ^ Ludvigsson JF, Leffler DA, Bai JC, Biagi F, Fasano A, Green PH, Hadjivassiliou M, Kaukinen K, Kelly CP, Leonard JN, Lundin KE, Murray JA, Sanders DS, Walker MM, Zingone F, Ciacci C (januar 2013). "The Oslo definitions for coeliac disease and related terms". Gut. 62 (1): 43-52. doi:10.1136/gutjnl-2011-301346. PMC 3440559. PMID 22345659.