Fyen Rundt
Fyen Rundt er måske Danmarks ældste cykelløb. Løbet består dels af et motionscykelløb og et eliteløb. Eliteløbet har været afviklet siden 1894 og er dermed verdens tredjeældste af sin slags. Motionsløbet kom til i 1970'erne og havde i 2012 2400 deltagere. Løbet køres hvert år på en søndag medio august eller juni.
Fyen Rundt | |
---|---|
![]() | |
Detaljer | |
Dato | Juni |
Region |
![]() |
Disciplin | Landevejscykling |
Status | UCI Europe Tour |
Klasse | 1.2 |
Type | Endagsløb |
Historie | |
Første udgave | 1894 |
Udgaver | 111 (pr. 2022) |
Første vinder |
![]() |
Regerende mester |
![]() |
Del af Portal:Cykling | |
AfvikletRediger
Fyen Rundt arrangeres i et samarbejde mellem Udvikling Fyn og Cykling Odense. Cykling Odense har stået bag løbet siden starten, mens Udvikling Fyn (tidligere Sport Event Fyn) blev partner i 2010.
RuterneRediger
Skønt Fyen Rundt afvikles i et land uden høje bjerge, er det alligevel et bakket løb med stigningsudfordringer undervejs.
Den stejleste større stigning er den såkaldte Golfbakke, der indgår i løbets længste rute. Bakkens maksimale stigningsprocent er 10, og den har en højdeforskel på 75,5 meter.
På Vissenbjergbakken, som stiger med op til 7 procent, er der indlagt en spurt i 116 meters højde.
I Fyen Rundt kan motionisterne vælge mellem fire forskellige ruter: 25 km, 65 km, 110 km og 180 km:
- 180 km ruten bringer rytterne en tur til den sydfynske hovedstad Svendborg, omkring Faaborg til Haarby og Glamsbjerg og hjem nord om Odense med Vissenbjergbakken som kulminationen ca. 20 km før mål.
- 110 km ruten går gennem det midtfynske landskab, et stykke ud på Vestfyn til Haarby, Glamsbjerg og Vissenbjerg inden dem til sidst slår et slag omkring det nordlige Odense og kursen igen sættes mod målområdet i Bolbro.
- 65 km ruten går gennem Brylle og Tommerup og slutter ligesom de to lange ruter af med en tur op ad Vissenbjergbakken.
- 25 km ruten går ud til den smukke Langesøskov og tilbage til start- og målområdet i Bolbro igen.
EliterutenRediger
Eliterytterne tilbagelægger 208 km. Alle ruter tager udgangspunkt i start- og målområdet på Højstrupvej ved Odense Idrætspark. Løbet har de seneste år haft deltagelse af de absolutte største danske cykelnavne, som f.eks. Alex Rasmussen, Michael Mørkøv, Chris Anker Sørensen og Lasse Norman Hansen. De 208 km, som ruten i dag strækker sig over er den samme som 180 km-ruten for motionsrytterne. Eliterytternes samlede distance sniger sig dog op på 208 km, da der køres fire omgange á 7 km i målområdet i Odense til ære for publikum.
Vindere af eliteløbetRediger
AmatørerRediger
ProfessionelleRediger
KulturRediger
Man kan ikke vinde motionsløbet Fyen Rundt, da der bl.a. af sikkerhedsmæssige årsager ikke er lagt op til ræs på ruten og spurt i målområdet. Der er dog hvert år præmier til de hurtigste på bakkespurten ved Vissenbjergbakken, hvor det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
NoterRediger
Eksterne henvisningerRediger
- www.fyenrundt.dk Arkiveret 4. februar 2015 hos Wayback Machine