Fysing

landsby øst for byen Slesvig

Fysing (dansk) eller Füsing (tysk) er en landsby beliggende ved Fysing Å og dens udmunding i Slien i det sydlige Angel øst for Slesvig by. Administrativt hører landsbyen siden kommunalreformen i 1974 under Skålby (Schaalby) i Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. I kirkelig henseende hører Fysing under Kalleby Sogn. Sognet lå i Strukstrup Herred og delvis i det 1702 oprettede Fysing Herred (Gottorp Amt), da området tilhørte Danmark.

Fysing er første gang nævnt 1462. Stednavnet henføres til oldnordisk fūss for ivrig og villig[1] eller til fuse, som egentlig bruges om vand, der farer hastig frem eller ud af noget. Stedet var tidligere måske en eng med stærkt kildevand eller hvorhenover vandet løb hastigt[2].

Den sydslesvigske by menes at være beboet allerede i vikingetiden. I sommeren 2010 påbegyndte arkæologer fra Aarhus Universitet en omfattende udgravning på en mark ved Vindingmade / Winningmay i Fysing.[3]

Se ogsåRediger

KilderRediger

  1. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 261
  2. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 1408
  3. ^ Flensborg Avis: Vigtige vikinger var naboer til Hedeby (30. september 2010)

Koordinater: 54°32′4.5″N 9°39′0.50″Ø / 54.534583°N 9.6501389°Ø / 54.534583; 9.6501389